11 gange tidligere er der udskrevet valg før tid. Men årets valgudskrivelse er et nybrud i dansk politik

“Det er ejendommeligt, at vi skal til valg nu. Men det ønsker et flertal i Folketinget.”

På et pressemøde på Marienborg i dag meddelte statsminister Mette Frederiksen (S), at danskerne derfor skal til stemmeurnerne den 1. november 2022.

Ikke siden 1990 har en dansk statsminister været parlamentarisk presset til at udskrive folketingsvalg, og det er derfor et brud med mere end 30 års politisk dynamik, at Mette Frederiksen i dag tog konsekvensen af De Radikales ultimatum.

Da Anders Fogh Rasmussen udskrev valg i 2007, var det godt nok kun to år inde i hans anden valgperiode, men ifølge Flemming Juul Christiansen, lektor i politik og forvaltning ved RUC, var det nærmere en taktisk beslutning. Og magten lå dermed stadig hos statsministeren.

“Ellers har vi siden 1990 haft næsten fulde valgperioder, hvor valget blev udskrevet i det fjerde regeringsår. Inden 1990 var der hyppige valg - nærmest hvert andet år,” siger Flemming Juul Christiansen.

To årtier med kaos

1966 var første år med en tidlig valgudskrivelse, siden Danmark gik over til et étkammersystem med afskaffelsen af Landstinget i 1953, så vi i dag blot har Folketinget.

Frem til og med 1990 blev der afholdt yderligere 11 folketingsvalg, hvoraf blot to - i 1971 og 1987 - blev udskrevet, fordi regeringsperioden nærmede sig sin udløbsdato. I de andre tilfælde følte statsministrene sig nødsaget til at rense den parlamentariske luft med et valg. Siden 1990 har der kun været udskrevet valg før tid i 2007, men det var altså i højere grad af taktiske årsager. 

“Det var en periode i 70’erne og 80’erne, hvor den siddende regering ikke havde stabile eller brugbare blokflertal,” siger Flemming Juul Christiansen og fortsætter:

“Mindretalsregeringer med stabile blokflertal har større fleksibilitet og nemmere ved at komme igennem med politik, de kan leve med. De er ikke lige så ofte i en situation, hvor de føler sig nødsaget til at udskrive valg, fordi tingene er i opløsning.”

I 2007 udskrev Anders Fogh Rasmussen (V) valg mindre end tre år efter det seneste. Ifølge lektor Flemming Juul Christiansen var det dog mere af taktiske grunde end et parlamentarisk pres. Her præsenterer Anders Fogh Rasmussen sin nye VK-regering efter valgsejren i 2007. Foto: Nicolai Svane/Ritzau Scanpix

Større politisk fleksibilitet

Siden begyndelsen af 90’erne er mindretalsregeringer blevet bedre til at udnytte det blokflertal, der har indsat dem, vurderer Flemming Juul Christiansen. Der er sket en forandring i dynamikken på Christiansborg. 

Ifølge ham er de gamle partier på den ene side blevet mere åbne for at inddrage nye strømninger i de brede aftaler. Samtidig begyndte flere af de nyere partier i 90’erne at følge de politiske normer om at være en del af et flertal og søge politisk indflydelse gennem kompromisser.

“Fremskridtspartiet og Venstresocialisterne var ikke i Folketinget for at søge parlamentarisk indflydelse gennem politisk forlig. De var der for at gøre opmærksom på nogle ting, de fandt problematiske. Den type adfærd ser vi mindre af i dag,” vurderer Flemming Juul Christiansen.

Det betyder, at regeringspartierne har fået større politisk fleksibilitet til enten at kunne regere med sin egen blok eller gå henover midten.

Og netop derfor blev mere end to årtier med hyppige ture til stemmeurnen erstattet af 30 års ro, hvor statsministrene har trykket på den famøse valgknap, når det mere eller mindre passede dem.

Lige indtil nu. 

Unik situation 

Nu er vi igen i en situation, hvor et parlamentarisk pres har fået statsministeren til at udskrive folketingsvalg. 

Men selvom det giver klare mindelser om den politiske tilstand i 70’erne og 80’erne, så er årets valgudskrivelse alligevel et historisk nybrud. Det vurderer Flemming Juul Christiansen.

I sommer meldte De Radikale nemlig ud, at selvom de ikke havde mistillid til regeringen her og nu, så ville de have det et par måneder senere, medmindre Mette Frederiksen inden da udskrev valg.

Radikale Venstres politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, meddelte i sommer, at partiet ville erklære mistillid til regeringen, hvis ikke statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev valg senest ved Folketingets åbning. Her ses de to partiledere i snak i folketingssalen 4. oktober, hvor Folketinget officielt åbnede. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

“Vi har ikke tidligere eksempler på, at andre partier presser statsministeren til at udskrive valg i den forstand, som De Radikale gør nu. Det er en unik situation, hvor statsministeren gør det for at afværge at blive væltet - ikke på grund af noget politik, de ikke kan få igennem,” siger han.

Det er nemlig i højere grad fejlslagne forhandlinger eller manglende opbakning til centrale politiske forslag fra regeringen, der historisk har været årsag til de tidlige valgudskrivelser.

Mange regeringskonstellationer

Eksempelvis blev folketingsvalget i 1975 udskrevet i december 1974, blot ét år efter det seneste valg - jordskredsvalget - fordi Venstre-statsminister Poul Hartling ikke kunne skabe flertal bag den såkaldte helhedsplan, der skulle genoprette økonomien efter flere års krise.

På trods af markant fremgang til Venstre endte lange forhandlinger med, at Anker Jørgensen indtog Statsministeriet i en socialdemokratisk mindretalsregering. 

Der gik dog ikke mere end to år, før det var Anker Jørgensens tur til at udskrive tidligt valg, fordi regeringen ikke kunne få en lovpakke til bekæmpelse af voksende arbejdsløshed stemt igennem.

Kamp om krydset: Der er tæt på rekordmange partier på din stemmeseddel i år

Socialdemokratiet fik fremgang ved valget i 1977 og dannede på ny en mindretalsregering med skiftende parlamentarisk støtte. Danmark var plaget økonomisk krise og høj arbejdsløshed, så for at skabe et mere solidt fundament for krisepolitikken indgik Venstre i regeringen i august 1978. 

Det samarbejde er dog ikke nogen ledestjerne for tilhængerne af en regering over midten. Der gik nemlig kun lige over et år, før danskerne igen måtte til stemmeurnerne, fordi SV-konstellationen ikke kunne regere i fællesskab. Fagbevægelsens krav var mere, end Venstre kunne gå med til. 

Har fået frataget frihed

Og sådan fortsatte tendensen med parlamentariske udfordringer, forskellige regeringskonstellationer og kuldsejlede forhandlinger op gennem 80’erne - dog med den forskel, at der ikke var lige så stor udskiftning i statsministeriet, da først Poul Schlüter indtog det i 1982. 

Men der var altså ikke som i dag tale om, at et støtteparti truede regeringen til at udskrive valg.

“Nogle politiske forhandlinger forløb bare på en måde, hvor regeringen ikke mente, de kunne blive siddende,” siger Flemming Juul Christiansen og tilføjer, at datidens statsministre nok også var mere tilbøjelige til at udskrive valg ved forhandlinger, der gik i hårdknude.

Afkoblet fra virkeligheden? De fleste folketingsmedlemmer har faktisk haft et rigtigt arbejde

Selvom det i år er et støtteparti, der ikke mener, at regeringen kan blive siddende valgperioden ud, så kan man ifølge Flemming Juul Christiansen også argumentere for, at Mette Frederiksen godt kunne have fundet på at udskrive valg nu alligevel.

“På den anden side ville hun med de nuværende meningsmålinger nok vente lidt - ligesom vi så Lars Løkke Rasmussen gør i 2011 og 2019. Den frihed har hun fået taget fra sig,” siger Flemming Juul Christiansen.