Efteråret er kommet til Danmark, og med det hører som regel mere vind og rusk.

Blæsten får måske cykelturen på vej til arbejde til at føles længere, men når det blæser heftigt, må det til gengæld betyde flere rotationer i vindmøllerne og dermed være godt nyt for produktionen af strøm. Men sådan er det faktisk ikke altid.

TjekDet har fået adskillige henvendelser fra læsere, der undrer sig over, at nogle vindmøller står bomstille, når det blæser en halv pelikan. 

Og det vækker også stor harme, at vindmølleejerne angiveligt bliver betalt af Tyskland for at lade deres vindmøller stå stille. Særligt midt i en energikrise. Men vindmølleejere er faktisk ikke de eneste elproducenter, der hiver penge hjem fra Tyskland.

Har du også undret dig? Sådan får gasmangel din elregning til at eksplodere

Balance i elnettet

Der er flere årsager til, at danske vindmøller nogle gange står stille, selvom der er godt gang i vinden. Hvis det blæser meget kraftigt, bliver de standset af driftsmæssige årsager, fordi der er risiko for, at vingerne roterer for hurtigt. Det kan de nemlig gå i stykker af. 

Derudover kan der blive produceret så meget strøm, at det ikke længere kan betale sig for vindmølleejeren at have sine vindmøller kørende. Markedet for strøm fungerer som for andre varer, for jo flere der er af den samme vare, jo billigere må vindmølleejeren sælge strømmen.

Men det sker også, at møllerne står stille på tidspunkter, hvor der er brug for strømmen, og hvor de snildt kunne producere mere, fortæller Lena Kitzing, lektor i energiøkonomi og -politik ved DTU.

Det skyldes, at elproducenterne hver dag melder ind til Energinet, der driver det danske elnet, hvor meget strøm de tror, de kommer til at producere, dagen inden de skal levere strømmen til forbrugerne. Ligeledes melder forbrugernes elselskaber ind med, hvor meget strøm de skal bruge, og de to forventninger danner herefter grundlaget for, hvor meget strømmen skal koste de kommende timer.

“Men man kan jo aldrig vide med sikkerhed, hvor meget man kan producere, fordi det måske blæser mere, end man regnede med, og så kommer elnettet i ubalance,” forklarer hun.

Din elregning eksploderer: Her er forklaringen på de tårnhøje elpriser

Dermed kan man på vindblæste dage stå med mere strøm, end forbrugerne har brug for.

For at den overskydende strøm ikke skal skabe overspænding i elnettet, så danskernes spisebordslamper står og blinker, eller elnettet ligefrem bryder sammen, skal vi i Danmark af med den overskydende produktion. Og det gør vi nogle gange ved at eksportere strømmen til vores nabolande - eksempelvis Tyskland. 

Koks i det tyske elnet

Men der er det problem, at det tyske elnet ikke er tilstrækkeligt udbygget fra Nordtyskland til Sydtyskland. Der mangler simpelthen kapacitet i ledningerne til at transportere strømmen, forklarer Peter Sorknæs, der er lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

"Det betyder, at der opstår flaskehalse, så al strømmen ikke kan komme videre ned i Sydtyskland, hvor forbruget ellers er højt,” siger han. 

Artiklen fortsætter under billederne

De europæiske landes elnet hænger sammen, og strøm købes og sælges derfor på tværs af grænserne. Når der er fart på de danske vindmøller, kan Danmark eksportere overskydende strøm. I princippet kan strømmen fra en vindmølle i Vestjylland derfor ende i Italien. Omvendt kan Danmark købe strøm fra andre lande, når produktionen herhjemme ikke kan følge med efterspørgslen. Ind i mellem produceres for meget strøm i Europa. I den forbindelse standses eller neddrosles for eksempel danske vindmøller eller norske vandkraftværker. (Foto: ENTSO-E)

1 / 5

Vindmøller, kraftværker og solcelleanlæg er de primære kilder til produktion af strøm i Danmark. Når det blæser kraftigt, laver vindmøllerne ofte for meget strøm. Den overskydende strøm kan vi derfor sælge til vores nabolande. Kortet her viser import og eksport af strøm den 16. september 2022. Det er ikke al strøm, vi importerer, som vi selv forbruger. Danmark er nemlig et transitland for handlen med strøm imellem Norden og det europæiske kontinent. For eksempel kan norsk strøm blive sendt videre via det danske elnet til andre lande syd for de danske grænser. (Foto: Energinet)

1 / 5

Tyskland og Danmark har derfor indgået en modhandelsaftale på det såkaldte reguleringsmarked, der regulerer balancen mellem produktion og forbrug tættere på den time, hvor strømmen forbruges, fortæller Lena Kitzing.

“Her betaler tyskerne danske vindmølleejere for at stoppe deres vindmøller, fordi det hjælper det tyske elnet med at være i balance her og nu,” siger hun.

Det er først og fremmest vindmølleejerne i Vestjylland, der tjener på de tyske flaskehalse, for det er herfra, at elforbindelsen til Tyskland er stærkest.

Men også andre elproducenter tjener penge på det dårligt udviklede elnet. For der kan også være situationer, hvor tyskerne regulerer på en anden måde, siger Peter Sorknæs.

“Danske kraftvarmeværker kan bruge overskudsstrømmen til at omdanne strøm til varme, og det beder tyskerne dem også om at gøre. Så de har også tjent gode penge på det her, fordi de er med til at øge forbruget, og det giver jo det samme som at reducere produktionen,” siger han.

Der er flere argumenter for og imod: Er atomkraft farligt, dyrt og tidskrævende?

Aftale sætter gang i vingerne

Hos Energinet opgør man årligt, hvor meget mindre strøm danske vindmøller producerer i forhold til, hvad de kunne have produceret.

I 2021 kunne danske vindmøller have produceret knap fire procent mere strøm, end de gjorde. Men tidligere i år blev det aftalt, at modhandelsaftalen med Tyskland skal udvides, så det ikke kun er danske vindmøller, der stoppes, men eksempelvis også norske vandkraftværker.

Mulighederne for at lagre strøm fra vindmøller er nemlig begrænsede og bekostelige, men ved vandkraftværker kan vandet inddæmmes, og på den måde kan strømmen lagres til et senere tidspunkt.

Den danske elproduktion fra vind svarede i 2021 til 43,6 procent af det danske elforbrug. Sol og vind udgjorde tilsammen 47,2 procent af det samlede elforbrug sidste år, der i øvrigt var et usædvanligt vindfattigt år. Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Og det vil ifølge Peter Sorknæs være godt nyt til dem, der er trætte af at se på stillestående vindmøller i blæsevejr.

“Når de norske vandkraftværker kommer med, vil de danske vindmøller blive stoppet betydeligt mindre. Men det er ikke ensbetydende med, at møllerne ikke bliver stoppet en gang imellem, for man skal sikre balancen i elnettet hele tiden,” fortæller han.

Det har ikke den store betydning for elprisen, om vindmøllernes vinger snurrer eller ej. Prisen på strømmen bliver handlet, dagen inden strømmen skal bruges og er derfor fastlagt. De vindmøller, der ikke drejer i blæsevejr, er altså et udtryk for, at der i det øjeblik er overproduktion af strøm, som man ikke har kunnet forudse.