Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Der er flere argumenter for og imod: Er atomkraft farligt, dyrt og tidskrævende?

Indsigt 27. jan 2022  -  10 min læsetid
This describes the image
EU vil anerkende atomkraft som grøn energi, og det har genantændt debatten om atomkraft herhjemme? Er atomkraft for farligt og for dyrt, eller har vi i virkeligheden slet ikke råd til at lade være?  Foto: Olivier Hoslet/EPA/Ritzau Scanpix
  • Debatten om atomkraft har fået nyt liv herhjemme, og muligheden for at tage den energikilde i brug i Danmark deler vandene både blandt politikere og i befolkningen

  • Og der er argumenter både for og imod. Eksempelvis dør meget få mennesker som følge af atomkraft sammenlignet med andre energiformer, men atomkraft er til gengæld både dyrt og tidskrævende at etablere

  • TjekDet har sammen med to eksperter set nærmere på fire af de mest udbredte spørgsmål om atomkraft

EU vil anerkende atomkraft som grøn energi, og det kan måske få betydning for, hvilken rolle netop atomkraft kommer til at spille i den europæiske klimakamp.

Herhjemme har atomkraft historisk set et blakket ry og deler stadig vandene. Regeringen med klimaminister Dan Jørgensen i front ønsker ikke atomkraft i Danmark. Det er for dyrt set i lyset af, hvilke andre grønne og effektive energiformer vi kan satse på, lyder argumentet. Og så er det også for farligt. Risikoen for nedsmeltninger og ulykker er ifølge klimaministeren ganske enkelt for stor.

Et flertal af danskerne ser da også helst, at Danmark forbliver frit for atomkraft. En ny måling viser, at 41 procent af danskerne er imod atomkraft herhjemme, mens 35 procent er for.

Blandt tilhængerne lyder argumentet blandt andet, at vi ikke kan nå i mål med omstillingen til grøn energi, hvis ikke vi tager atomkraft i brug. Atomkraftværker udleder nemlig næsten ingen CO2, når først de er bygget.

Det har blandt andre fået Nye Borgerlige til at efterspørge mere forskning i energiformen, mens man på Liberal Alliances hjemmeside kan læse, at “atomkraft skal afkriminaliseres,” og at teknologien i dag både er “sikker og stabil.”

Men hvad er op og ned i debatten? Sammen med to forskere har TjekDet set nærmere på fire af de mest udbredte spørgsmål om atomkraft.

Er atomkraft farligt?

Et af de mest vedholdende argumenter mod atomkraft er, at det er farligt og risikofyldt. Det skyldes, at atomkraftværker producerer strøm ved brug af grundstoffet uran, der er stærkt radioaktivt. Går det galt på et atomkraftværk, og sker der en ulykke, er der derfor risiko for, at radioaktiv stråling spredes ud i kraftværkets omgivelser.

Mange kender formentlig til Tjernobyl-ulykken i 1986, der tvang beboere i tusindtal i den ukrainske by Pripjat på flugt fra den radioaktive stråling. Og senest i 2011 skyllede en tsunami ind over det japanske atomkraftværk Fukushima, som førte til nedsmeltning af tre atomreaktorer.

Tjernobyl-ulykken i det daværende Sovjetunionen var skyld i 31 dødsfald som direkte konsekvens af eksplosionen og radioaktiv stråling på ulykkesstedet. FN vurderer, at op mod 4.000 mennesker sidenhen kan være døde af ulykken som konsekvens af stråling. Efter ulykken i Fukushima er der registreret ét dødsfald, men evakueringen fra området medførte langt flere. Derfor er det officielle dødstal fra ulykken 573.



Men siden både Tjernobyl-ulykken og tsunamien i Fukushima, er der forsket meget i, hvordan man kan gøre sikkerheden på kraftværkerne bedre, siger Bent Lauritzen, der forsker i atomkraft ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Han påpeger, at der ikke er sket nogen alvorlige ulykker på de kraftværker, der er blevet bygget inden for de seneste 20 år.

“Tjernobyl havde et helt andet reaktordesign, der blev lavet af russerne, og det havde slet ikke den sikkerhed, der er på vestlige værker. Og Fukushima-værket var et 2. generationsværk, hvor de værker, man bygger i dag, er 3. generationsværker. De nye værker er altså sikrere, så risikoen for ulykker er blevet lavere,” siger han.

Og sammenligner man de menneskelige omkostninger ved atomkraft med energiformer som kul og olie, fremstår atomkraft ganske sikker.

Data viser, at én terawatt-time, der svarer til 27.000 europæeres årlige energiforbrug, er skyld i 0,07 dødsfald, når det produceres ved atomkraft. Det er langt lavere end kul, der ifølge rapporten koster 24,6 dødsfald per terawatt-time. Til gengæld sker der kun 0,04 dødsfald pr. terawatt-time ved vindenergi og 0,02 dødsfald for en tilsvarende mængde solenergi.. 

“Risikobilledet ved atomkraft er noget anderledes end risikobilledet ved for eksempel kulkraft, hvor partikelforurening dræber mange hvert år. Ved atomkraft er der ikke nogen påvirkning af mennesker under almindelig drift. Det er 'kun' ved ulykker, der er en risiko” siger Bent Lauritzen.

 


Men risikoen for ulykker er ikke den eneste fare forbundet med atomkraftværker, mener kritikere af energiformen. Når atomkraftværker har produceret strøm, efterlades der nemlig et radioaktivt restprodukt, som modstandere af kernekraft ofte udtrykker bekymring ved. 

Det kan nemlig tage flere hundrede - endda mange tusinde - år, før affaldet ikke længere er radioaktivt. Indtil da kan det være farligt for mennesker, dyr og natur.

Og spørgsmålene fra modstanderne lyder derfor, hvor man så skal gøre af affaldet, og hvordan man sikrer, at den radioaktive stråling fra affaldet ikke spredes i naturen eller i grundvandet og på den måde kan havne på vores spiseborde og forårsage massiv skade.

Men de spørgsmål kender vi ifølge Bent Lauritzen allerede svarene på.

“Vi kender godt de tekniske løsninger, hvor man graver forseglet affald flere hundrede meter ned i jorden i et depot, hvor det ikke trænger ud i miljøet. Og ifølge Det Fælles Forskningscenter i Europa-Kommissionen er det en sikker og fornuftig måde at håndtere det på,” siger han og henviser til en rapport fra Det Fælles Forskningscenter om sikkerheden ved kernekraft.

Artiklen fortsætter efter billedet


Er atomkraft dyrt?

Et andet argument, der ofte optræder blandt modstandere af atomkraft, er, at energiformen gør ondt på pengepungen. Det kan simpelthen ikke betale sig, lyder det. For tilhængere er argumentet modsat, at vi - med klimaudfordringen in mente - ikke har råd til at lade være.

Bent Lauritzen er enig i, at det er dyrt at anlægge et atomkraftværk. Han kender ikke til konkrete beregninger for, hvad det vil koste at opføre et i Danmark, og derfor må man skue mod udlandet.

I Finland har man netop trykket på start-knappen for Olkiluoto-3-kraftværket, der kan levere 14 procent af Finlands samlede elektricitetsbehov. Regningen på kraftværket lyder - efter gentagne forsinkelser - på mere end 60 milliarder kroner. I England er et atomkraftværk undervejs, der estimeres at koste i omegnen af 195 milliarder kroner.

“Man kan jo godt vælge at bygge atomkraftværker i Danmark. Teknisk set kan det godt lade sig gøre. Men spørgsmålet er, om det er klogt, hvis vi kunne få mere end dobbelt så meget vedvarende energi for de samme penge og måske bygge det på kortere tid”

Til sammenligning kostede Storebæltsbroen 21,4 milliarder kroner at bygge i 1998-priser. Det svarer til 31,09 milliarder i dag.

Og ifølge Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, kan man få meget andet vedvarende energi såsom vind- og solenergi for de penge, man kan bygge et atomkraftværk for.

Netop derfor ville det økonomisk give bedst mening at satse på eksempelvis vind- og solenergi, siger han.

“Man kan jo godt vælge at bygge atomkraftværker i Danmark. Teknisk set kan det godt lade sig gøre. Men spørgsmålet er, om det er klogt, hvis vi kunne få mere end dobbelt så meget vedvarende energi for de samme penge og måske bygge det på kortere tid,” forklarer han.

Han henviser til en opgørelse fra rådgivningsvirksomheden Lazard af den såkaldte Levelized cost of electricity (LCOE). Den viser, hvad det koster at producere en mængde energi afhængigt af energikilden. Ifølge opgørelsen er både vindenergi og flere typer af solenergi væsentligt billigere end atomkraft, og man få mange gange flere kilowatt sol- og vindenergi for det en enkelt kilowatt atomenergi koster.

Han påpeger samtidig, at der er udsigt til, at vind og sol bliver endnu billigere og henviser til en opgørelse fra tidskriftet Nature, der viser, at priserne på vindenergi forventes at være faldet betydeligt i 2050.

Artiklen fortsætter efter billedet

This describes the image
I Finland har man siden 2005 bygget på atomkraftværket Olkiluoto-3. Dengang var planen, at kraftværket skulle stå færdigt i 2009, men efter gentagne forsinkelser blev kraftværket tændt første gang i december 2021. Det forventes i fuld drift i sommeren 2022 - 13 år forsinket. Atomkraftværket har kostet 60 milliarder kroner. Her er det fotograferet i 2010, da byggeriet stadig stod på. Foto: Jacques Demarthon/AFP/Ritzau Scanpix


Men ifølge Bent Lauritzen er Lazards prisopgørelse ikke den mest nøjagtige. Det skyldes ifølge ham blandt andet, at atomkraftværkers levetid er sat til 40 år hos Lazard.

Han henviser i stedet til et prisestimat fra Det Internationale Energiagentur under FN, der har sat atomkraftværkers levetid til 60 år, hvilket ifølge Bent Lauritzen er mere retvisende. Og i den opgørelse står atomkraft da også noget bedre i priskapløbet, hvor vind- og atomenergi konkurrerer om at være de billigste.

Ifølge opgørelsen blev det billigste el i  2020 produceret på et atomkraftværk i Sverige til 185 kroner per megawatt-time. På andenpladsen ligger el fra danske landvindmøller med en pris på 192 kroner per megawatt-time.

Det betyder dog ikke, at atomkraft generelt er billigere, påpeger Brian Vad Mathiesen. De atomkraftværker, der ifølge Det Internationale Energiagenturs opgørelse producerer billigst strøm, er nemlig alle levetidsforlængede. Det betyder, at der er tale om ældre atomkraftværker, der har været i drift længe, og som man har investeret i at opdatere, så de kan leve længere. Fordi omkostningerne, der er forbundet med byggeriet dermed kan fordeles ud over en længere periode, kan disse atomkraftværker producere strøm, der er væsentligt billigere, end hvad nyere atomkraftværker kan.

Brian Vad Mathiesen peger på, at det atomkraftværk på listen, der producerer billigst strøm, og som ikke er levetidsforlænget, er et russisk kraftværk, der producerer strøm til 275 kroner per megawatt-time.

"Levetidsforlængelse af atomkraftværker kan godt være en god forretning. Men det kan ikke betale sig at bygge nye værker," siger han.

Men uanset hvor dyrt eller billigt atomkraft er i forhold til andre energiformer, er prisen ifølge Bent Lauritsen ikke det bedste argument for energiformen. Ifølge ham er nytteværdien ved strøm fra atomkraft nemlig større end ved eksempelvis vindkraft.

Det skyldes, at atomkraft - modsat vind-, sol-, og vandenergi - kan producere strøm, uanset om det blæser, om solen skinner, eller om det regner meget.

“Jeg tror, vi har brug for det hele. Sol-, vind-, vand-, og atomenergi. Men jeg tror ikke, vi får en grøn omstilling uden atomkraft. Her tænker jeg ikke alene på Danmark, men også på verden”

Derfor mener Bent Lauritzen, at nytteværdien af vindmøllerne bliver mindre, des flere der bygges. Hvis det ikke blæser, vil der ikke blive produceret strøm, uanset hvor mange vindmøller der står. Atomkraftværkerne vil kunne levere strøm, når vindmøllerne ikke gør det, og derfor er nytteværdien højere.

“Set fra samfundets side, kan det godt være, du får noget billigere strøm fra vindmøller, men det hjælper ikke, at du bare bygger flere vindmøller, fordi det ikke er styrbar energi. Vi har også brug for strøm, når det ikke blæser,” siger han.

Men den argumentation giver Brian Vad Mathiesen ikke meget for. Ifølge ham kan et system med vedvarende energi og uden atomkraft sagtens stå alene.

“Vi har i mange planer dokumenteret time for time, at et system med vedvarende energi hænger sammen,” siger han.

Det gør et energisystem, der alene baserer sig på atomkraft til gengæld ikke, siger han.

“Det ser man for eksempel i Frankrig, som i øjeblikket har nogle af verdens højeste elpriser på grund af udfald på atomkraft, der gør, at naturgasfyrede kraftværker dækker forskellen mellem elforbruget i landet og den mængde el, atomkraftværkerne producerer,” siger han

Man kan godt vælge at satse på både atomkraft og vedvarende energiformer som eksempelvis vind- eller solenergi, siger Brian Vad Mathiesen. Men penge brugt på atomkraft kan ikke samtidig bruges på eksempelvis vind- og solenergi, påpeger han.

“Der ville stadig være en situation, hvor man ville kunne tage den del af energiproduktionen, der fandt sted ved atomkraft og erstatte den med vedvarende energi som vind- og solenergi, og så få mere energi for pengene,” siger han.

Artiklen fortsætter efter billedet

This describes the image
Den 28. marts 1979 skete den hidtil alvorligste ulykke på et amerikansk atomkraft i USA. På et værk placeret på Tremileøen i delstaten Pennsylvania svigtede kølevandstilførslen på et af værkets reaktorer, og det udløste et radioaktivt udslip til omgivelserne, der dog blev minimalt, og derfor ikke påførte store skader på mennesker og miljø. Reaktorbygningen blev derimod stærkt forurenet, og det tog 12 år at rydde op. Foto: Carolyn Kaster/AP/Ritzau Scanpix  

Tager det lang tid at opføre atomkraftværk?

Hvis der kommer et politisk flertal for at opføre et atomkraftværk i Danmark, kommer der til at gå lang tid fra, at beslutningen er taget til, at der står et færdigt atomkraftværk, der kan levere strøm.

Også for lang tid, vil nogen mene. Klimakrisen presser på, så der er ikke tid til løsninger, der ligger langt ude i fremtiden, lyder argumentet.

I Finland tog man første spadestik til byggeriet af landets nye atomkraftværk tilbage i 2005. Dengang var planen, at det skulle stå færdigt i 2009, men gentagne forsinkelser har betydet, at værket forventes i fuld drift i sommeren 2022 - 13 år forsinket. Kraftværket blev tændt første gang i december 2021.

I Sverige brugte man ni år på at bygge de to første atomreaktorer på Sveriges atomkraftværk Fosmark. Det tog yderligere ni år at bygge den tredje reaktor. Og fra der første gang blev udpeget areal til Fosmark og til, at alle tre reaktorer var tændt, gik der 20 år.

Artiklen fortsætter efter billedet

This describes the image
Hvis vi skal nå i mål med de klimamålsætninger, vi har sat os, skal vi satse på vedvarende energi som vind- og solenergi frem for at bygge nye atomkraftværker, mener kritikere af atomkraft. Sol- og vindenergi er nemlig både billigere og hurtigere at etablere, lyder det. Foto: Pixabay


Skal vi søsætte et atomkraftværk i Danmark, skal man også væbne sig med 10-15 års tålmodighed, vurderer Bent Lauritzen. Måske endda mere.

“Du skal have en debat, ændre lovgivningen, klæde myndigheder på, give licens, føre tilsyn med processen, lave miljøundersøgelser, lokalisere et byggested, lave udbudsrunder og så videre,” siger han.

“Selve byggeriet kan man klare på fire til fem år,” vurderer han.

Han mener i øvrigt, at det finske atomkraftværk er et dårligt eksempel på, hvor lang tid det tager at bygge et atomkraftværk.  

“Det var ikke færdigdesignet, da man begyndte byggeriet, og hverken bygherre, myndigheder eller leverandører havde bygget atomkraftværker i 20 år, så de havde groft sagt ikke kompetencerne,” siger han.

Er kernekraft nødvendig for at nå vores klimamål?

Uanset lange udsigter og en dyr regning, mener tilhængere af atomkraft, at atomkraftværker ganske enkelt er nødvendige, hvis vi skal nå i mål med de klimamålsætninger, vi har sat.

Det skriver FN's Økonomiske Kommission for Europa også i en rapport fra 2021, der i klare vendinger melder, at “analyser indikerer, at verdens klimamålsætninger ikke vil blive nået, hvis atomteknologier ekskluderes.”

Den konklusion er Bent Lauritzen helt enig i. Han peger på, at opgørelser viser, at atomkraft allerede nu fylder mere end vindenergi og solenergi tilsammen både i Europa og globalt.

“Og at fjerne den største CO2-fri energikilde og stadig tro, man kan komme i mål, er urealistisk,” siger han.

Klimamål

Når FN’s Økonomiske Kommission for Europa skriver ‘verdens klimamålsætninger’, henviser de til målet om at begrænse den globale temperaturstigning til under to grader. 

 

Det indgik 196 FN-lande aftale om til COP21-mødet i Paris i 2021. Aftalen er også kendt som Paris-aftalen.

 

Kilde: Klima-, Energi og Forsyningsministeriet & UNECE - Technology Brief Nuclear Power

Bent Lauritzen mener, at også nye kraftværker er vigtige i kampen mod klimaforandringer. Men om atomkraftværkerne placeres i Danmark, eller om de placeres i andre europæiske lande, er mindre vigtigt ifølge ham.

For Brian Vad Mathiesen er FN’s konklusion en sandhed med modifikationer.

“Det ville være vanskeligt at nå i mål, hvis vi i stort omfang begynder at lukke eksisterende atomkraftværker. I den forstand mener jeg sådan set, at det er rigtigt. Men hvis man mener, at vi skal bygge nye atomkraftværker for at nå målene, så mener jeg ikke, at der er noget belæg for det,” siger han.

Til gengæld skal vi satse på energieffektivitet samt andre, vedvarende energiformer som vind- og solenergi, hvis vi vil nå de mål, vi har sat herhjemme, forklarer han.

“Vores erfaring i Europa viser, at planlægningstiden for atomkraftværker er meget lang, så det vil sige, at vi kommer langt ind i 2030'erne, før vi ville kunne regne med, at der ville være et anlæg, der fysisk ville kunne levere nok til bare en el-kedel.”

På det tidspunkt er fristen for Danmarks målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030 overskredet.

Atomkraft: Ja, eller nej tak?

Bent Lauritzen er ikke i tvivl om, at kernekraft spiller en rolle i kampen mod klimaforandringerne. Om vi skal have atomkraft i Danmark, er han knap så sikker på, men han er modstander af at dømme teknologien ude på forhånd.

“Jeg så gerne en teknologineutral tilgang til det, hvor vi i første omgang fjerner os fra økonomien og i stedet tænker på, at det er vigtigt, at det er bæredygtigt. Så det der med at dømme atomkraft ude på forhånd - som måske kan være den vigtigste teknologi i den grønne omstilling - synes jeg er en dårlig beslutning,” siger han og opsummerer:

“Jeg tror, vi har brug for det hele. Sol-, vind-, vand-, og atomenergi. Men jeg tror ikke, vi får en grøn omstilling uden atomkraft. Her tænker jeg ikke alene på Danmark, men også på verden.”

Brian Vad Mathiesen er bange for, at et større fokus på atomkraft vil føre til mindre udvikling af eksempelvis vind- og solenergi.

“Hvis vi sætter vores lid til at bygge atomkraftværker, kan det betyde, at vi stopper med at bygge vindmøller og solceller, og så vil vi have en lang periode, hvor der vil blive bygget vedvarende energi i mindre omfang, fordi planlægningstiden for atomkraftværker er så utrolig lang,” siger han.

Han er dog enig med Bent Lauritzen i, at atomkraft har en rolle at spille i klimakampen, og at levetidsforlængelse af eksisterende anlæg godt kan give mange fordele.

"Det er bare noget ganske andet end helt nye anlæg," siger han.

I Danmark er der i øjeblikket ingen partier i Folketinget, der har planer om at bygge et atomkraftværk. Men Nye Borgerlige og Liberal Alliance er eksempelvis åbne for at forske i emnet.

Opdateret 9. mar 2022