Din elregning eksploderer: Her er forklaringen på de tårnhøje elpriser

Du har muligvis fået et mindre chok, de seneste gange elregningen er dumpet ind ad brevsprækken. Priserne på el er nemlig eksploderet den seneste tid og ligger lige nu på det højeste niveau i årtier. 

Det er der mere end én årsag til, og de ramler sammen netop nu.

Coronakrisen, en kold vinter, en varm sommer, og forholdet mellem Europa og Rusland har sammen med manglende blæst og regn skabt en mangel på gas, som har presset prisen på gas, kul, CO₂-kvoter og i sidste ende altså elpriserne i vejret.

”Det har virkelig været det, man kalder en perfekt storm, hvor alt er sket på samme tidspunkt,” siger Jim Vilsson, der er seniorøkonom ved Energinet, som ejer og udvikler det overordnede danske el- og gasnet.

Og priserne vil formentlig forblive høje en rum tid endnu og kan gøre det adskillige tusind kroner dyrere at være strømforbrugende dansker det næste års tid.

Coronastrøm

I december 2021 var gennemsnitsprisen på strøm tårnhøj - 1 krone og 40 øre per kWh, uden afgifter vel at mærke. Til sammenligning var prisen i december 2020 på omtrent 27 øre per kWh. I 2019 var det endnu billigere.

For at forstå, hvorfor elpriserne i dag er på himmelflugt, skal man skrue tiden tilbage til foråret 2020, siger Kristian Rune Poulsen, der er konsulent for danske energiselskabers erhvervs- og interesseorganisation, Dansk Energi.

“Den første nedlukning betød generel nedsat efterspørgsel på varer og energi. Det fik priserne til at falde til et exceptionelt lavt niveau. For eksempel havde Norge negative elpriser for første gang nogensinde,” siger Kristian Rune Poulsen. 

Sidenhen har økonomien igen taget fart, og det har skabt et pres på energimarkedet, der skulle omstille sig til igen at levere strøm til de tunge maskiner. Og det har været svært at levere energi i de mængder og med den hast, der pludselig blev efterspurgt, forklarer han.

“Det har fået priserne på energi generelt til at stige.”

Mangel på regn og blæst

Selvom vi i Danmark har meget grøn energi, er vi afhængige af blandt andet naturgas, når vindmøllerne ikke får nok vind, og solen ikke skinner så meget på solcellerne. Og sidste år var der en nedgang i vindenergi på 7-10 procent sammenlignet med 2020, fordi det blæste mindre.

Når det blæser meget i Danmark, kan vi producere så meget el, at vi ikke kan bruge det hele i Danmark, og så eksporterer vi det. Den mulighed har de ikke i samme grad i eksempelvis Tyskland og Frankrig. Her er det typisk det sidste kul- eller gasværk, der er brug for i forsyningen, der sætter prisen. Og de sætter en høj pris i øjeblikket, siger Kristian Rune Poulsen.

Fordi elmarkedet er bundet godt sammen i Europa, vil det typisk smitte af på de danske priser, hvis eksempelvis et dyrt kraftværk i Tyskland sætter prisen.

Jim Vilsson forklarer, at vi ofte importerer energi fra Norge, hvor prisen sættes ud fra vandenergi, som giver en lavere strømpris.

Men et relativt tørt efterår i de områder af Norge, hvor der er meget vandenergi, har betydet, at vandreservoirerne er lavere end normalt, og derfor presser priserne i Norge sig også op.

”Danmark er knyttet til det fælles, europæiske strømmarked, hvor man køber og sælger strøm på tværs af lande. Derfor er Europas problem vores problem og omvendt,” siger Jim Vilsson.

Hunderfossen vandkraftværk i Norge. Værket producerer omkring 600 millioner kW om året. Vandet ledes tilbage til Gudbrandsdalslågen, en af de største og længste elve i Norge, gennem en 3,8 kilometer lang tunnel. Det er overskudsvand, der lukkes ud gennem sluserne på billedet. Foto: Stig Nørhald/Biofoto/Ritzau Scanpix

Naturgas som pression

Lige nu er der mangel på gas i Europa, og det har fået prisen på både gas, kul og de CO₂-kvoter, vi bruger til at producere strøm på europæisk plan, til at stige voldsomt siden starten af sidste år, forklarer Jim Vilsson. 

Manglen på gas skal ikke alene forklares med den høje efterspørgsel på energi, som coronasituationen er skyld i. Også vejret har spillet en afgørende rolle.

“Vi havde en kold vinter og et koldt forår sidste år, hvor man brugte meget gas til at opvarme. Gaslagrene blev ikke rigtig fyldt op, fordi vi fik en varm sommer, hvor man brugte gas til at køle Europa ned,” siger Jim Vilsson. 

Derudover har det på den politiske side været svært at få gas til Europa fra Rusland, der ellers normalt er storleverandør af gas. Naturgassen er nemlig kommet til at spille en betydelig rolle i det geopolitiske spil.

Rusland producerer mere gas, end de nogensinde har gjort, men de eksporterer ikke til Europa i samme grad, som de tidligere har gjort, forklarer Kristian Rune Poulsen. Blandt andet har Rusland lukket en gasledning gennem Ukraine.

“Det bliver brugt som pressionsmiddel, måske til at presse prisen op eller til at få godkendt Nord Stream 2 (en russisk gasledning til Europa, red.). Og så reagerer markedet også på den eskalerende konflikt, der er mellem Rusland og Europa om Ukraine i øjeblikket. Når konflikten deeskalerer, falder priserne, når den eskalerer, stiger de,” forklarer Kristian Rune Poulsen.

Kul og gas følges ad

Manglen på gas har fået efterspørgslen på kul til at stige voldsomt, fordi de to energiformer konkurrerer med hinanden om at producere el i Europa, siger Jim Vilsson. 

“Når prisen stiger på gas, stiger den også på kul. Og kul har selv haft det svært i 2021, fordi det har været svært at fragte det til Europa,” siger han.  

Det skyldes blandt andet, at Suez-kanalen var blokeret i seks dage sidste år, da et containerskib havde sat sig på tværs. Samtidig har der været en relativ svær orkansæson i USA, Sydamerika og Australien, som har gjort det svært at sende skibe med kul afsted med kurs mod Europa. 

CO₂-kvoter øger prisen

Men det er ikke alene prisen på gas og kul, der presser prisen på strømmen i vejret. Det samme gør EU’s CO₂-kvoter, der mod betaling giver lov til at udlede en afgrænset mængde kuldioxid. For når efterspørgslen på kul og gas stiger, gør prisen på CO₂-kvoter det også.

”I EU er det blevet bestemt, at man skal købe CO₂-kvoter for at dække udledningen fra produktionen af kul og gas. Så når der produceres mere el fra gas og kul, stiger efterspørgslen og dermed prisen på CO₂-kvoter,” siger Jim Vilsson.

Når vi ikke kan tilgodese vores el-behov fra de vedvarende energikilder, bliver det nødvendigt at trække på gas- og kulværkerne til at hjælpe med at producere strøm, som igen kræver, at der købes CO₂-kvoter.

Prisen på CO₂-kvoter er steget fra 31 euro per ton i starten af sidste år til at koste knap 90 euro i slutningen af 2021.

Kan fortsætte til 2023

Hos Dansk Energi har man regnet på, hvor meget dyrere det bliver for danske forbrugere at betale elregningen de kommende måneder. Hvordan priserne udvikler sig på længere sigt er ifølge Kristian Rune Poulsen svært at spå om. 

“Situationen er meget følsom, så vi har ikke villet regne mere end et kvartal ud i fremtiden. Der kan ske meget, som kan ændre den situation, vi har set, for eksempel hvis der kommer en opblødning i Ukraine-konflikten, eller det pludselig bliver mildt vejr. Det kan også pludselig blive markant dyrere. I december så vi jo ekstremt høje priser, som heldigvis er faldet noget,” siger han.  

Han forventer imidlertid, at priserne fortsat vil være høje det næste års tid og mere til. 

“Når det bliver forår, bruger vi ikke så meget naturgas, og så skulle forsyningen gerne blive noget bedre og give et prisfald. Men som det ser ud nu, vil priserne stadig være på et højt niveau resten af året, og så skal vi igennem en vinter mere med høje priser. Så det er faktisk først omkring sommeren 2023, at vi vil være tilbage på noget, man kan kalde normalniveauet,” vurderer han. 

Det samme lyder fra Jim Vilsson, der også peger på, at vi skal håbe på både regn, vind og sol.

“På kort sigt er der stadig et stort problem med gaslagre og kulimport til Europa, så det ser ud til, at det høje niveau vil fortsætte i 2022. Det kan ændre sig, hvis det begynder at blive varmt i foråret, hvis det bliver en meget solrig sommer, eller hvis der kommer mere regn og mere blæst end forventet, for så bliver strømmen billigere,” siger han.