Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

Faktatjek 3. dec 2018  -  9 min læsetid
This describes the image
Foto: Dansk Energi
  • Elselskaberne i gang med at udskifte de gamle elmålere med fjernaflæste elmålere, de såkaldte smartmeters, der automatisk sender besked om dit elforbrug til elselskabet

  • Det er dog ikke alle, der er tilfredse med de nye målere

  • Klaus Kjellerup, der blandt andet er medstifter af de danske popgrupper Tøsedrengene og Danser med Drenge, er blandt de hårdeste kritikere

  • Kritikerne frygter, at målerne bruges til at overvåge forbrugerne, kan hackes af indbrudstyve, fører til markant højere elregninger, de udsender sundhedsskadelige stråler.

  • Men alle påstandene er enten direkte usande eller misvisende

I år 2020 skal det være helt slut med de gammeldags elmålere, som kræver manuel aflæsning. Det besluttede et flertal i Folketinget tilbage i 2013.

Derfor er elselskaberne i gang med at udskifte de gamle elmålere med fjernaflæste elmålere, de såkaldte smartmeters, der automatisk sender besked om dit elforbrug til elselskabet. Og foreløbig har cirka 2,2 millioner af de omtrent 3,3 millioner danske elkunder fået installeret en fjernaflæst elmåler.

Det er dog ikke alle, der er tilfredse med de nye målere, der er blevet diskuteret vidt og bredt på internettet, siden de første gang så dagens lys.

Klaus Kjellerup, der blandt andet er medstifter af de danske popgrupper Tøsedrengene og Danser med Drenge, er blandt de hårdeste kritikere. Han har oprettet en facebookgruppe med 3.600 følgere, hvor han flere gange har gentaget de samme fire påstande:

(1) De fjernaflæste elmålere kan bruges til at overvåge forbrugerne, (2) de kan blive hacket af indbrudstyve, (3) de fører til markant højere elregninger, (4) de er sundhedsskadelige.

Per Sieverts Nielsen, seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet

Men de forskere og eksperter, TjekDet har talt med, afviser, at Klaus Kjellerups bekymringer skulle have noget på sig.

Elselskabet ved ikke, hvornår du rister brød

Ifølge Klaus Kjellerup ved dit elselskab, hvornår du tænder din brødrister, hvornår du børster tænder, og sågar hvad du ser i fjernsynet, hvis du har en fjernaflæst elmåler i dit hjem. For giver du efter og lader elselskabet installere den, vil selskabet fremover have adgang til detaljerede informationer om dit privatliv, skriver han på sin blog.

Men det er ikke rigtigt. Og i øvrigt er elselskaberne ikke interesserede i, hvad du bruger din strøm til. De er i dag kun interesserede i, hvor meget el du har brugt, så de kan sende dig en regning. Det fortæller Per Sieverts Nielsen, der er seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor han forsker i smartmeter-data.

"Måleren indsamler data til, at elselskabet kan udskrive en regning til forbrugeren. Elmåleren kan så være indstillet til, om den skal indsamle uge-, time- eller kvartersdata, afhængigt af, hvor meget data elselskabet vurderer er nødvendig for at udskrive regningen. Det er de data, de indsamler," siger han.

Martin Lervad Lundø, der er administrerende direktør for DataHub, som håndterer alle oplysninger om danskernes elforbrug, fortæller, at selvom de nye målere sender data om dit elforbrug meget oftere end den ene gang om året, de gammeldags målere blev aflæst, kan elselskaberne altså ikke se, hvilke apparater forbrugerne benytter.

"Det er en overfortolkning. Dét, der bliver indsamlet og videresendt til DataHub, er det samlede elforbrug i en given time. Så det er ligegyldigt, om det er din hårtørrer, din brødrister eller dit fjernsyn, der forbruger strømmen. Man kan kun se, hvor meget strøm der i alt er blevet brugt i en given time," siger Martin Lervad Lundø.

Næppe højere elregninger på sigt

Men ifølge Klaus Kjellerup er overvågning langt fra det eneste problem ved de nye elmålere.

For det koster penge at installere de nye fjernaflæste elmålere i samtlige danske hjem. Og den regning kommer forbrugerne til at hænge på. Derfor kan de se frem til "markant højere elregninger," skriver Klaus Kjellerup på sin blog.

Jørgen Christensen, forsknings- og teknologidirektør ved Dansk Energi

Det er der på ene side noget om, og så alligevel ikke.

Forbrugerne skal godt nok betale for installationen af de nye målere, men på sigt skal de faktisk føre til lavere elregninger, fortæller Jørgen Christensen, der er Forsknings- og teknologidirektør hos energiselskabernes erhvervs- og interesseorganisation Dansk Energi.

"Omkostningen ved den her fjernaflæste elmåler kommer til at blive trukket over elregningen i løbet af dens afskrivningsperiode. Det vil måske blive omtrent 100 kroner ekstra om året. Og der vil så være en geninvestering, da målerne indeholder elektronik, der nok skal skiftes ud på et tidspunkt," siger han.

Dynamiske priser

Men det betyder ikke, at forbrugere på stribe nu vil opleve store prisstigninger. For i fremtiden kommer strømmen til at variere i pris, og skal man som forbruger have gavn af det, så kræver det, at man har de fjernaflæste elmålere, så elselskaberne kan opgøre kundernes elforbrug på forskellige tider af døgnet, og holde forbruget op i mod, hvad strømmen kostede i de enkelte timer, fortæller Jørgen Christensen.

Det bliver nemlig billigere at tænde for strømmen i langt de fleste perioder. Det skriver elnetselskabet Radius på sin hjemmeside.

Selskabet oplyser, at tariffen for en årsaflæst kunde – med en gammeldags måler - i øjeblikket er 37,51 øre per kilowatt-time (inklusiv moms). Med de nye elmålere vil prisen fremover blive sat ned til 32,5 øre per kilowatt-time i de fleste af døgnets timer. Dog sættes prisen op fra 32,5 øre til 83,5 øre fra klokken 17 og frem til klokken 20 i hele vinterhalvåret.

Hos Forbrugerrådet Tænk bakker man op om de fjernaflæste elmålere. Her mener man nemlig også, at det på sigt kan blive en besparelse for de forbrugere, der kan flytte forbrug væk fra spidsbelastningen. De vil dog ikke afvise, at folk, der har et stort elforbrug, som de ikke kan flytte fra de dyre perioder, kan komme til at opleve dyrere elregninger, alt efter hvordan priserne for brug af elnettet fastlægges.

Vind og vejr får priserne til at svinge

Også Per Sieverts Nielsen fra DTU mener, at forbrugerne på sigt kommer til at få en billigere elregning med de fjernaflæste elmålere.

"I fremtiden kommer vi til at kunne handle med dynamiske priser. Når det blæser meget, og vindmøllerne derfor producerer meget strøm, så falder elpriserne, og man vil kunne købe strøm til meget billige priser. Men for at kunne det, så skal man jo have en smartmåler, der kan kommunikere med elselskabet hver time," siger han.

 

 

Rune Hylsberg Jacobsen, lektor på Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet

Men der er også andre besparelser ved at installere de nye elmålere. Hele systemet bliver nemlig mere effektivt, fortæller Rune Hylsberg Jacobsen, som er lektor på Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet.

"Fordelen er, at man kan fremskaffe data til afregningen af elforbruget digitalt, hvilket gør det væsentligt billigere for distributøren af elektricitet. Førhen skulle elselskaberne have en person ud og lave stikprøvekontroller på adressen. Når den omkostning er væk, så kan hele infrastrukturdriften af elnettet leveres billigere, hvilket også gør det billigere for den enkelte forbruger."

Du skal ikke være bange for hackere

Men de nye elmålere har ifølge Klaus Kjellerup også en tredje bekymrende konsekvens. Som al anden elektronik kan de nemlig hackes, og det betyder, at "enhver indbrudstyv" kan finde ud af, hvornår du er hjemme og slukke alarmen ved at hacke din nye elmåler, mener han.

Dermed kan den it-kyndige indbrudstyv slukke for alarmen via din nye elmåler og derefter tømme dit hjem, lader Klaus Kjellerup forstå.

Ligesom man ikke kunne sikre Titanic fra at synke, så kan man heller ikke sikre sig fuldstændigt mod hacking. Christian Damsgaard Jensen, der forsker i datasikkerhed ved DTU Compute, er dog ikke synderlig bekymret for, at indbrudstyve får nemmere arbejdsbetingelser med de nye målere. Man kan nemlig ikke sidde i Holstebro og hacke en elmåler i Roskilde.

"Det er ikke sådan, at man kan sidde et andet sted i landet og se, hvor der er folk, som ikke hjemme. For at hacke sådan en fjernaflæst måler, skal man nemlig alligevel ud på selve stedet. Jeg tror, det ville være nemmere bare at gå rundt om huset og kigge ind af vinduerne, end at hacke de her elmålere," siger Christian Damsgaard Jensen.

Hvis man alligevel hacker den fjernaflæste elmåler, kan man ikke slukke for enkeltapparater som tyverialarmen. Man kan kun slukke for strømmen til hele huset. Men det betyder ikke, at en indbrudstyv vil få meget ud af at slukke for strømmen, før tyven trænger ind i hjemmet, fortæller Christian Damsgaard Jensen. Tyverialarmer har nemlig oftest et batteri, så de ikke lukker ned, hvis strømmen afbrydes. Og mange alarmer er samtidig i stand til at alarmere ejeren af apparatet om, at det ikke længere får strøm fra elnettet.

Ifølge Christian Damsgaard Jensen er det i stedet elselskaberne, der løber en risiko ved at installere de fjernaflæste elmålere. Det er nemlig dem, som en eventuel hacker vil rette sin opmærksomhed mod og forsøge at afpresse, fortæller han.

Han hackede elmåler, men gør dem nu sikrere

Og det er den danske sikkerhedsarkitekt Emil Gurevitch enig i. Han er ansat ved den amerikanske virksomhed Networked Energy Sevices (NES), der laver teknologi til elnettet.

Emil Gurevitch, sikkerhedsarkitekt hos Networked Enegy Services.

Som en del af et projekt hackede han for nogle år tilbage energiselskabet SEAS-NVE's smartmålersystem og påviste dermed et større sikkerhedsproblem. Derefter ansatte NES ham til at sikre deres fjernaflæste elmåler.

Han fortæller, at der er tre trusler mod elselskaberne og særligt deres pengepung.

"Først og fremmest handler det for elselskabet om at sikre tænd- og slukknappen, så man kan blive ved med at levere strøm. Den næste ting er selve smartmåleren. Den kan en hacker ‘bryde ind i og omprogrammere til aldrig at fungere igen, så elselskabet skal erstatte den, hvilket er enormt omkostningsfuldt. Den tredje ting er de data, som målerne indsamler. Elselskabet skal bruge de data til at udskrive regninger. Men også til at få et indblik i elnettets tilstand. Hvis de mister de data, eller dataene bliver manipuleret, kan det blive meget kritisk for elselskaberne," fortæller Emil Gurevitch.

Ifølge ham har sikkerheden af de fjernaflæste elmålere tidligere været underprioriteret, men han mener, at der de seneste år er kommet meget mere fokus på det område, hvilket har øget sikkerheden. Og i øvrigt er det altså ikke den almindelige forbruger, der vil være mest udsat ved et hackerangreb.

"Uden at negligere, at en hacker godt kan slukke for strømmen til et hus, så mener jeg, at, hr. og fru Jensen ikke skal være så bange for at blive hacket. Truslen er større mod elselskabet og hele systemet i et større perspektiv. Det er dér, både sandsynligheden for og effekten af at bryde ind i systemet er størst," siger Emil Gurevitch.

De er ikke sundhedsskadelige

Den sidste af Klaus Kjellerups bekymringer er, at den nye trådløse elmåler har sundhedsskadelige konsekvenser for beboerne i huset.

"Der er potentielle helbredsskader ved strålingen fra måleren. Det er bevist videnskabeligt, at langtidsstråling forårsager kræft i forsøgsdyr, og at korttidsstråling ødelægger blodcellerne i mennesker," skriver Klaus Kjellerup på sin blog.

Og den bekymring er han ikke ene om.

Christoffer Johansen, professor og overlæge på Onkologisk klinik ved Rigshospitalet

I kommentarerne under opslaget er der flere læsere, der deler Klaus Kjellerups bekymringer, og ved Folketingets åbning i år demonstrerede Foreningen for Elektro Hyper Sensitive foran Christiansborg for at skabe opmærksomhed om sundhedsfarerne ved det trådløse samfund.

Men at lave et lighedstegn mellem de bekymringer og de fjernaflæste elmålere er helt ubegrundet, fastslår Christoffer Johansen, der er professor og overlæge på Onkologisk klinik ved Rigshospitalet, og rådgiver Sundhedsstyrelsen i spørgsmål om ikke-ioniserende stråling.

"Det her handler ikke om stråling, men om et elektromagnetisk felt, der befinder sig rundt om elmåleren. Og det er meget usandsynligt at fjernaflæste elmålere forårsager kræft. Eksponeringen fra fjernaflæste elmålere er så ringe, at man ikke mener, det kan fremkalde nogen som helst sundhedsmæssige problemer. Selv hvis man stod foran den hele dagen og kun kiggede på elmåleren, så vil man ikke blive udsat for særlig kraftige elektromagnetiske felter. Så jeg er overhovedet ikke bekymret. Det svarer til at sige, at man bliver stærkt beruset af en alkoholfri øl," siger han.

Når Klaus Kjellerup påstår, at fjernaflæste elmålere fører til kræft, er det i hvert fald ikke baseret på videnskab, siger Maria Feychting, der er professor i epidemiologi ved Institut for Miljømedicin på det svenske medicinske universitet Karolinska Instituttet, hvor hun forsker i elektromagnetiske felters helbredseffekter.

Maria Feychting, professor i epidemiologi ved Institut for miljømedicin på Karolinska Instituttet i Sverige

"Baseret på forskningen er der ingen grund til at tro, at de fjernaflæste elmåleres elektromagnetiske felter kan føre til kræft eller for den sags skyld have nogle helbredseffekter".

Hun påpeger, at de fjernaflæste elmålere lever op til Det Europæiske Råds anbefalinger, der er baseret på den internationale kommission for ikke-ioniserende strålings (ICNIRP) grænseværdier.

"Eksponeringen fra de elektromagnetiske felter er meget, meget lav og langt under de anbefalede niveauer, der er fastsat for at undgå helbredseffekter. Og det er jo videnskabelig forskning, som de her anbefalinger er baseret på," siger Maria Feychting.

I Danmark kan man i øvrigt få fjernaflæste elmålere, der enten sender data gennem elledningen, trådløs radiokommunikation eller gennem mobiltelefonnettet. Hvilken type, der installeres hos forbrugerne, afhænger af hvilket selskab, der installerer måleren. I langt de fleste tilfælde benyttes de to første teknologier, da det er dyrere at sende data via mobilnettet, og derfor bruges den type i tilfælde, hvor andet ikke er muligt.

Vil ikke levere reel dokumentation

TjekDet har ringet til Klaus Kjellerup for at spørge ham, hvad han baserer sine påstande på. Han vil ikke tale med os i telefonen, men sender en mail med sin dokumentation.

Her oplyser han, at vi finder svar på vores spørgsmål i andre af hans opslag på Facebook. I opslagene er påstandene dokumenterede i "overensstemmelse med gængse journalistiske principper", skriver han i mailen.

Han henviser til ikke mindre end syv opslag, som han har offentliggjort på Facebook siden slutningen af august i år. Og i opslagene finder vi et stort antal links til forskellige YouTube-videoer, henvisninger til artikler og blogindlæg fra hjemmesidesider som microwavenews.com, stopsmartmeter.dk, newsvoice.se samt et blogindlæg på netmediet 180grader.dk, som Klaus Kjellerup selv har skrevet.

Vi kan i de mange links ikke umiddelbart finde den videnskabelige dokumentation for påstandene om de fjernaflæste elmålere. Derfor har vi igen tilbudt Klaus Kjellerup mulighed for at redegøre for, hvor i materialerne han finder den konkrete dokumentation for de påstande, han deler med sine tusindvis af følgere.

Men han er aldrig vendt tilbage.

OPDATERING 8. JANUAR 2019: Efter offentliggørelsen af denne artikel den 3. december 2018 har Klaus Kjellerup fremsendt et svar mail, hvor han bestrider, at oplysningerne i hans opslag skulle være "overdrevne eller forkerte". Han gør desuden opmærksom på, at han - som det også fremgår af artiklen - pr. mail fremsendte adskillige links til materiale, som efter hans opfattelse dokumenterer påstandene. Han henviser dog til et dokument, som er udarbejdet omkring en måned efter TjekDet første gang rettede henvendelse for en kommentar.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023