Har du også undret dig? Sådan får gasmangel din elregning til at eksplodere

Indsigt 2. sep 2022  -  6 min læsetid
This describes the image
I forbindelse med krigen i Ukraine har Rusland skruet ned for eksporten af gas til Europa. Det presser lige nu de danske elpriser i vejret, men på sociale medier undrer flere brugere sig over, hvordan det mon hænger sammen.  Foto: Julian Stratenschulte/DPA/Ritzau Scanpix
  • Gasmangel i Europa presser i disse dage de danske elpriser i vejret

  • På sociale medier undrer flere sig over, at det kan lade sig gøre, når nu gas fylder ret lidt af det danske energiforbrug

  • Men det skyldes, at vi ikke selv kan dække vores strømbehov og derfor er nødt til at importere gasproduceret el

  • Det gør vi ved at købe den på det europæiske marked, hvor prisen sættes efter den sidste nødvendige kilowatttime - og den kommer ofte fra dyre gasfyrede værker

Den seneste tid er de danske elpriser skudt i vejret med raketfart, og lige nu sætter de den ene rekord efter den anden. En af hovedforklaringerne er, at krigen i Ukraine har forårsaget mangel på gas i Europa. 

På sociale medier undrer flere sig alligevel over, at prisen på gas kan skubbe de danske elpriser så meget i vejret, når gas i Danmark relativt set ikke er den store kilde til at producere strøm, og så stor en del af vores strøm kommer fra solceller, vindmøller og kraftvarmeværker. 

En, der har sparket gang i debatten, er Niels Klok fra Ringsted. Han har skrevet et opslag, som på få døgn samlet set er blevet delt flere end 25.000 gange på Facebook. Til TjekDet fortæller han, at han er utilfreds med de høje priser. 

“Det er dybt uretfærdigt, at vi skal betale, fordi der er gasmangel i Europa på grund af den her skide krig. I realiteten har vi jo vores kraftvarmeværker, vores solceller og vindenergi, der bærer det meste af vores strømforbrug,” siger han.

Artiklen fortsætter under grafikken


 

Dækker ikke hele behovet

På nogle dage, for eksempel når der er godt gang i vinden, kan vi i Danmark dække vores eget strømforbrug. Men i august har vindmøllerne produceret mindre strøm, end de plejer, og når vi ikke selv kan producere nok, må vi dække vores resterende behov ved at importere strøm. Det forklarer Kristian Rune Poulsen, der er prisanalytiker for danske energiselskabers erhvervs- og interesseorganisation, Green Power Denmark. 

Normalvis kommer vores importerede strøm fra Sverige og Norge, hvor vandkraftværkerne typisk gør, at strømmen er billig.

“Men i øjeblikket går det ikke så godt for vandkraften. Der er tørke særligt i Sydnorge og Sydsverige, så der er ikke så meget vand i de vandmagasiner, vi kan trække på,” siger Kristian Rune Poulsen.

På det fælleseuropæiske marked bliver priserne sat efter, hvor meget el, der er behov for, og hvilken pris, der kræves af dem, som sælger den. Markedsoperatørerne opfylder behovet så billigt som muligt, men det er den sidste kilowatttime, der bestemmer prisen, forklarer Henrik Lund, der er professor i energisystemer ved Aalborg Universitet. 

“Så det kommer an på, om vindmøllerne og solcellerne på de her markeder producerer så meget, at man ikke behøver andet. I så fald bliver strømmen rimelig billig. Men hvis man behøver kul- og gasfyrede værker, så bliver strømprisen trukket op - uanset om noget af strømmen er produceret på en vindmølle eller en solcelle,” siger han.

Artiklen fortsætter under grafikken

 

Oversigt over forskellige energikilder. Som du kan se, har de danske elkilder ikke kunnet levere strøm nok til at dække vores forbrug i en lang periode. Det skyldes blandt andet mangel på vind. (Foto: Energinet)



Det ville hjælpe lidt på det danske strømbehov, hvis vi fyrede op i de danske kraftvarmeværker. Men de seneste uger har de store kraftværker været sat ud af drift til årlig vedligehold, så de er godt rustet til at holde os varme, når vinteren kommer. Det forklarer Jim Vilsson, der er seniorøkonom ved Energinet, som ejer og udvikler det overordnede danske el- og gasnet.

"Vedligeholdet ligger typisk i sensommeren, hvor forbruget som regel er lavt, men de fleste kraftværker skal faktisk være klar til at producere strøm i løbet af de næste dage," siger han.

Og det er ikke de eneste kilder til el, der snart tændes for, forklarer Jim Vilsson.

I Danmark har vi nemlig mange små kraftværker, som også kaldes decentrale kraftværker. De kan kun producere strøm, når der er brug for varme, og det bliver der lige om lidt. Og det er endda en "pæn kapacitet", de bidrager med, siger han.

Artiklen fortsætter under billederne


Skæpper godt i kassen

Flere på sociale medier er af den overbevisning, at de elproducenter, der kan producere elektricitet med andet end gas, må tjene styrtende med penge på situationen.

Og ifølge Kristian Rune Poulsen er det heller ikke nogen hemmelighed, at mange elproducenter i øjeblikket driver en god forretning. Det gælder særligt for vindmølle- og solcelleejere, men også kraftværkerne har kronede dage. 

“Affald får man penge for at brænde af, og både træ og kul er billigere brændsel end gas, så kraftværker, der fyrer med det, tjener penge i det omfang, de kan producere,” siger han.

I marts vurderede Det Internationale Energiagentur, at energiproducenter i EU i år kan opnå en ekstraprofit på op mod 200 milliarder euro, altså næsten 1.500 milliarder danske kroner. 

Niels Klok fra Ringsted spekulerer i sit meget populære facebookopslag på, om staten gennem moms og afgifter mon tjener ekstra skillinger på elprisernes himmelflugt.

Men det er Kristian Rune Poulsen ikke overbevist om. Godt nok får staten højere indtægter på momsbetalingen, fordi den samlede elregning bliver dyrere, men alt i alt vil det udligne sig, vurderer han.

“Afgifter ligger på forbruget, og når prisen er høj på el, så vil forbrugerne typisk forbruge mindre andre steder, så staten ikke får momsbetaling der."

Går op og ned

Når de høje elpriser herhjemme i høj grad skyldes gasmangel i Europa, kan man få den tanke, at Danmark helt skal lade være med at eksportere strøm og bare beholde det for sig selv. Men selvom vi nu importerer Europas problemer, og det derfor måske kunne være gavnligt for forbrugerne på kort sigt at beholde strømmen inden for den danske grænse, er det ifølge Jim Vilsson næppe nogen god løsning på lang sigt. 

“Så kunne andre lande jo også sige, at de ikke vil eksportere til Danmark, når vi har brug for det, og så er vi virkelig dårligt stillet. Det fælleseuropæiske marked er vores garanti for strøm, og det er bedre at være sikre på, at vi har strøm i kontakten, end at vi skal prøve at presse prisen ned nu og her,” siger han. 

Den aktuelle situation er et billede på, at elmarkedet går op og ned både for producenterne og forbrugerne, siger Henrik Lund.

“De høje strømpriser er ikke kun skidt, selvom elforbrugerne skal betale højere priser. Det er godt for dem, der ejer vindmøllerne, solcellerne og kraftværkerne. Andre gange, hvor elpriserne er lave, er det skidt for dem, der producerer strømmen, men godt for forbrugerne,” siger han.

Opdateret 5. sep 2022