Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Ja, vingerne fra vindmøller bliver gravet ned, men hvorfor genbruger man dem ikke?

Faktatjek 16. feb 2022  -  6 min læsetid
This describes the image
Et billede af vindmøllevinger, der graves ned, deles flittigt blandt danskere på Facebook. Her spørger flere, om det virkelig kan passe, at vindmøllers vinger bliver gemt under jorden, når vindmøllerne bliver udslidte. Og det kan det. Billedet, der deles på Facebook er godt nok fra USA, men også herhjemme graves vindmøllevinger ned rundt omkring i landet. Foto: Benjamin Rasmussen/Getty Images
  • Graver man virkelig udslidte vinger fra vindmøller ned i Danmark frem for at genanvende dem?

  • Sådan spørger en læser TjekDet, efter et billede af begravede vindmøllevinger har vakt stor opmærksomhed på sociale medier

  • Man graver ganske rigtigt vindmøllevinger ned, når de ikke længere kan bruges - både i USA, hvor billedet stammer fra, og herhjemme

  • Vingerne er nemlig lavet af det slidstærke materiale glasfiber, som er meget svært at nedbryde og genanvende

  • Vindmølleindustrien er i gang med at finde en løsning på problemet, og den europæiske brancheorganisation for vindmøller har anbefalet, at man fra 2025 forbyder den form for deponi af udtjente vindmøller

Kan det virkelig passe, at vi i Danmark graver vindmøllevinger ned i jorden frem for at genanvende dem?

Det har en læser spurgt TjekDet om, efter et billede af en bulldozer, der tildækker brugte vindmøllevinger med jord, er blevet delt flittigt af blandt andet danskere og amerikanere på sociale medier.

Selvom selve billedet i opslagene stammer fra den amerikanske delstat Wyoming, bliver også dele af danske vindmøllevinger efterladt til deponi under jorden, når de ikke længere kan bruges til at lave vind om til strøm. Et deponi er det sted, affald havner, hvis man ikke ved, hvad man ellers skal gøre  med affaldet.

Vindmøllerne har da også i årevis været genstand for kritik for de svært afskaffelige vinger, som man længe har forsøgt - og stadig forsøger - at finde løsninger på.

Men hvorfor genanvender vi ikke de mange vinger i et vindmølleland som Danmark, og skal nedgravningen fortsætte? 

This describes the image
På deponier rundt om i landet ligger vindmøllerester gravet ned. Et af de steder er Miljøcenter Gerringe ved Rødby på Lolland. Kenneth Prehn, kommunikationskonsulent ved REFA, der driver deponiet, oplyser, at de opbevarer omkring 350 tons vindmølleaffald. Foto: REFA

Det forbistrede og fantastiske glasfiber

Vindmøller har en typisk levealder på omkring 20-30 år. Derfor er de møllevinger, der ender på deponier i dag, typisk blevet taget i brug helt tilbage i 1990’erne og frem til starten af det nye årtusinde. 

Men når vindmøllen har snurret for sidste gang, er det langt fra alle vindmøllens dele, der bliver gravet ned. Metal, eksempelvis gearkassen, selve tårnet og betonfundamentet bliver neddelt, så det kan genanvendes. Faktisk bliver “stort set alt” genanvendt i dag, siger Mogens Hinge, der er lektor ved Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet.

I 2020 anslog Wind Denmark, vindsektorens brancheorganisation, at 85-90 procent af vindmøllerne genanvendes. 

Udfordringen opstår imidlertid, når det kommer til møllernes lange vinger. De skal være både meget stærke og lette, og den udfordring kan man imødekomme ved at producere dem af glasfiber. 

“Glasfiber, altså forstærkede kompositter, har rigtig store fordele, fordi det er så stærkt, i forhold til deres vægt. Det er jo derfor, vi kan producere vindmøllevinger på 100 meter,” siger Mogens Hinge.

De lange glasfibre er holdt sammen med en meget stærk lim, epoxy for eksempel, og udgør tilsammen et meget stærkt materiale. Men mens materialets slidstyrke er en fordel, så længe møllevingen er i brug, er det altså et problem, når den skal bortskaffes.

“Den stærke lim, som limer fibrene sammen, kan ikke opløses igen. Derfor er det meget svært at få adskilt glasset, og det er den store udfordring i forhold til at genanvende,” siger Lars Pilgaard Mikkelsen, lektor ved DTU Vindenergi, hvor han forsker i materialers sammensætning.

Artiklen fortsætter efter billedet

This describes the image
Rundt omkring i Danmark står flere tusinde vindmøller, og mere end 40 procent af den samlede danske elproduktion kommer fra vindmøller.  Foto: Mads Eneqvist/Unsplash


Det kan dog godt lade sig gøre at genanvende dele af vindmøllevingerne. Man har for eksempel skåret glasfibrene ud i mindre dele til cementproduktion, rumadskillere til grisestalde og støjskærme ved store veje.

Men overordnet er glas ikke meget værd, og derfor er incitamentet for at genanvende materialet ikke ret stort, forklarer Lars Pilgaard Mikkelsen.

Til gengæld kræver det enormt meget energi at omdanne det stærke materiale til noget, der kan genanvendes. Og det kombineret med et værdifattigt materiale, gør det til en svær balance at skulle vurdere, om det kan betale sig at genanvende det. Det er ikke nødvendigvis godt for hverken klima eller miljø.

“Når vindmøllen ikke længere producerer strøm, er det affald. Det giver en situation, hvor ingen har en økonomisk gevinst i vingerne. Så hvis man lægger en masse energi i at bryde dem ned i mindre stykker og køre dem rundt i verden for at få dem til en bestemt fabrik, så kan det potentielt blive en ret stor miljøbelastning at genanvende dem,” siger Mogens Hinge.

Endelig har glasfiber heller ikke en særlig stor brændværdi. Simpelthen fordi glas brænder dårligt.

“Så der er en hel masse aspekter der, som gør at lige præcis vindmøllevinger ofte ender som deponiaffald,” siger Lars Pilgaard Mikkelsen.

Nye løsninger

I sommeren 2021 kom WindEurope, den europæiske brancheorganisation for vindkraft, med en fælles anbefaling om at forbyde deponi af vindmøllevinger i EU fra 2025. Og den anbefaling møder opbakning fra det danske sektorfællesskab for vind, Wind Denmark.

Branchen efterspørger i høj grad en kommercialisering af genanvendelse af vindmøllevinger ved hjælp af bæredygtige løsninger. Ti danske vindmølleaktører har i samarbejde søsat et fælles forskningsprojekt ved navn DecomBlades, som er støttet af Innovationsfonden, der hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Projektet fokuserer på tre specifikke genanvendelsesprocesser: mekanisk knusning af vindmøllevinger, så materialet kan genanvendes i andre produkter og processer, anvendelse af knust vingemateriale til cementproduktion og metoder til at separere glasfiber under høje temperaturer.

Men udover at finde løsninger til eksisterende vingetyper, arbejdes der også på, hvordan man kan udvikle nye vindmøllevinger, som er nemmere at skille ad til genanvendelse. En af løsningerne kan være at udskifte den uopløselige lim, man bruger i dag.

“Man har svært ved at finde en lim, der kan holde sammen på en vindmøllevinge i måske 25 år, og som man let kan opløse, så man kan få fibrene ud igen. Det er den helt store udfordring,” siger Lars Pilgaard Mikkelsen.

Han påpeger også, at man er begyndt at tænke i andre materialer end glasfibre, hvor det giver bedre mening både pris- og ressourcemæssigt at genanvende vingerne.

“I de store vindmøllevinger, der kan være op til 115 meter, er man begyndt at anvende kulfiber i stedet for glasfiber. Energimæssigt er det meget dyrere at lave kulfiber, men derfor er der også et større incitament til at genbruge det,” siger han. 

De store vindmølleproducenter LM Wind Power, Vestas og Siemens Gamesa har alle inden for de seneste 18 måneder annonceret nye projekter, der skal løse udfordringen. Og Siemens Gamesa oplyser, at de i løbet af 2022 vil opsætte verdens første 100 procent genanvendelige vindmøllevinge, som gør det lettere at separere limen - også kaldet resinen - fra vingens andre elementer.

Forskere: Ingen miljømæssige konsekvenser ved deponi

På sociale medier, hvor billedet af de nedgravede vindmøller i Wyoming spreder sig, undrer flere sig over, at vindmølleindustrien slår sig op på at være en del af løsningen på den grønne omstilling, men at de samtidig ikke ved, hvad de skal gøre med de mange tons affald. 

Det er også den metode til bortskaffelse af affald, som Miljøstyrelsen betragter som det laveste trin i affaldshierarkiet sammen med forbrænding af affald uden energiudnyttelse. I toppen finder man genbrug og genanvendelse.

Men ifølge forskerne er der ingen miljømæssige konsekvenser ved at deponere vingerne - bortset fra at man har en masse affald, man ikke ved, hvad man skal gøre ved.

“Fordi materialerne er krydsbundet, er det bundet godt sammen, og der er ikke nogen væsker, som trækker ud i jorden derfra,” siger Mogens Hinge.

Når man graver vingerne ned, fjerner man samtidig to af de medvirkende faktorer til, at der kan opstå miljømæssige konsekvenser. Nemlig sollys og høje temperaturer, fortæller Mogens Hinge.

“Sollys er en af fjenderne, fordi det nedbryder materialer og laver nedbrydningsprodukter, men solens stråler når ikke så dybt ned til vingerne. Det næste er temperaturen. Vi ved, at materialer nedbrydes hurtigere i et varmt miljø, men når de ligger under jorden, kommer de til at ligge køligt og derfor nedbrydes det meget langsomt,” siger han.

Tonsvis af vingeaffald

Miljøstyrelsen oplyser til TjekDet, at de ikke ved, hvor meget affald fra vindmøller, der er gravet ned. De kan heller ikke udpege de præcise steder, resterne er gravet ned.

 

Lykke Margot Ricard, der er lektor i innovation og produktudvikling på Syddansk Universitet, beregnede dog i 2020, at vindmølleindustrien i alt har bidraget med knap 8.000 tons kompositaffald, siden de første vindmøller blev taget ned i 1997. 

 

Det betyder dog ikke, at der ligger 8.000 tons vindmølleaffald under jorden i Danmark. Nogle velfungerende vindmøller er nemlig eksempelvis blevet eksporteret og opstillet i andre lande, ligesom dele er blev genanvendt i blandt andet cementproduktion og som støjskærme.

 

Miljøstyrelsen anslår, at der bliver deponeret 15.000 tons glasfiber-affald om året, men dette tæller også andre industrier end vindmølleindustrien. 

 

Kilder: dr.dk, Wind Denmark, Miljøstyrelsen

Opdateret 9. mar 2022