Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Nordsøaftale får fejlagtigt skylden for dansk afhængighed af russisk gas

Faktatjek 9. mar 2022  -  5 min læsetid
This describes the image
Tyrafeltet i Nordsøen har siden 2019 indstillet produktionen af gas på grund af renovering af platformene. Efter planen genoptages produktionen i sommeren 2023, og så vil Danmark (atter) være selvforsynende med gas. Foto: Maersk/Ritzau Scanpix
  • En aftale, som Folketingets partier indgik i 2020 om stop for indvinding af gas og olie i Nordsøen, førte til, at Danmarks største gasfelt blev lukket, og derfor er vi nu afhængige af russisk gas, fremgår det af populært facebookopslag

  • Men sådan hænger virkeligheden ikke sammen. På grund af renoveringsarbejde blev Tyrafeltet lukket over et før aftalen blev indgået. Efter planen skal feltet være i drift igen til sommer næste år

  • Før feltet blev taget ud af drift, var Danmark selvforsynende med naturgas, og Energistyrelsen forventer, at det også vil være tilfældet, når feltet genåbner og en hel del år derefter

  • Den politiske aftale fra år 2020 betyder godt nok et stop for dansk indvinding af olie og gas i Nordsøen, men det skal først ske i år 2050

Danmark skal være uafhængig af gas fra Rusland, sagde statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde søndag.  

Ifølge et populært facebookopslag er det dog regeringens egen skyld, at vi lige nu har brug for gas fra de russiske haner. Her fremgår det nemlig, at en aftale, som flere af Folketingets partier indgik i 2020 om stop for indvinding af gas og olie i Nordsøen, har ført til, at Danmarks største gasfelt, Tyrafeltet, er blevet lukket ned. Opslaget har de seneste dage fået mere end tusind delinger. 

Men den omtalte aftale er ikke skyld i et øjeblikkeligt stop af gasindvinding fra Nordsøen, som opslaget ellers lader forstå. 

Tyrafeltet er nemlig ikke lukket ned som følge af den to år gamle, politiske aftale. Derimod har feltet i længere tid været under renovering og har været midlertidigt nedlukket siden september 2019. Efter planen åbner feltet igen i sommeren 2023, og så vil Danmark (atter) være selvforsynende med gas.   

Og selvom det fremgår af opslaget, at aftalen er blevet indgået mellem regeringen og “den yderste venstrefløj”, var der i virkeligheden tale om en bred politisk aftale.

This describes the image
Klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen, og den yderste venstrefløj fik i 2020 gennemført, at Danmark ikke længere skulle hente naturgas op fra Tyrafeltet, lyder det i populært facebookopslag. Men Tyrafeltet var lukket over et år tidligere på grund af et renoveringsarbejde, som blev besluttet længe inden Dan Jørgensen blev minister. Foto: Skærmbillede/Facebook

Største felt midlertidig lukket

Aftalen om, at Danmark fra 2050 ikke længere skal indvinde olie og gas fra Nordsøen, blev indgået i 2020 af regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Konservative.

Hverken Enhedslisten, Alternativet eller Frie Grønne gik med i aftalen, blandt andet fordi den var fuld af “kulsorte huller”, som Enhedslistens Søren Egge Rasmussen formulerede det i et debatindlæg.   

Og aftalen har altså ikke meget med den nuværende afhængighed af russiske gas at gøre.

Danmark er normalt selvforsynende med gas. Vi er nemlig nettoeksportører, hvilket vil sige, at vi eksporterer mere gas, end vi importerer. Når det ikke er tilfældet i øjeblikket, skyldes det, at landets største gasfelt, Tyrafeltet, er under renovering og derfor midlertidigt lukket ned.

Det har det været siden september 2019, og altså mere end et år før folketingsaftalen blev indgået. 

Og på grund af genopbygningen af anlæggene på Tyrafeltet importerer Danmark altså i øjeblikket mere naturgas, end vi eksporterer. Tal fra Energistyrelsen viser, at den danske import af naturgas er mere end seksdoblet siden 2018, som var det sidste år, hvor Tyrafeltet var i fuld drift. 

Gassen, vi importerer i øjeblikket, kommer fra Tyskland, og det er uvist, hvor stor en del af den gas, der stammer fra Rusland. I 2016 blev 40 procent af tyskernes gas importeret fra Rusland. 

Tyrafeltet forventes at starte op igen i juni næste år. Det franske energiselskab TotalEnergies, der driver platformen, har gjort det klart, at det ikke er muligt at fremskynde genåbningen.  

Ifølge Energistyrelsens fremskrivninger, forventes Danmark igen at være selvforsynende, når feltet åbner og frem til efter 2030. 

Artiklen fortsætter under billederne

This describes the image
I over 30 år er der hentet gas op fra Nordsøen. Siden har olie og gas forgyldt den danske statskasse. Billedet viser et af anlæggende i Tyrafeltet, der hiver olie og gas op af havet. Foto: Tom Ingvardsen/Ritzau Scanpix

This describes the image
En af Tyrafeltets platforme er sejlet på land for at blive renoveret. Her er vi på havnen i Frederikshavn. Arbejdet med at genanvende Tyras platforme er danmarkshistoriens største offshore genanvendelsesprojekt. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

90 procent af dansk naturgas

Nedlukningen af Tyrafeltet skyldes, at anlægget er sunket med omtrent fem meter siden etableringen i 1984. 

Før nedlukningen stod feltet for forarbejdning og videre distribution af mere end 90 procent af den naturgas, der bliver produceret i den danske Nordsø.

Når Tyrafeltet igen står klar efter renoveringen, vil det kunne producere op til, hvad svarer til 60.000 tønder olie om dagen. Det er nok til at dække 1,5 millioner husstande, oplyser TotalEnergies.

Godt 400.000 kunder er sluttet til det danske distributionssystem, som fører gas ud til den enkelte forbruger. Her er både tale om husstande, el- og varmeværker og virksomheder. Hvis der opstår en forsyningskrise, vil myndighederne først og fremmest prioritere blandt andet private husstande gennem de danske gaslagre, mens større virksomheder risikerer at få problemer med deres produktion.

Hvis der lukkes for gashanerne

Forsyningssikkerheden på det danske gasmarked er baseret på en EU-forordning, der har til hensigt at beskytte de mest sårbare gasforbrugere i EU, blandt andet gennem samarbejde og solidaritet mellem medlemslandene.

 

Det statsejede Energinet, der ejer og driver den overordnede gas- og el-infrastruktur i Danmark, har ansvaret for den danske nødforsyning. I en situation, hvor markedet ikke kan forsyne forbrugerne, har Energinet forpligtelse til at forsyne såkaldt beskyttede gaskunder med gas i minimum 30 dage gennem de danske gaslagre. De beskyttede gaskunder er de danske husholdninger og væsentlige samfundsfunktioner, som hospitaler samt små og mellemstore virksomheder.

 

Energinet udpeger årligt ikke-beskyttede kunder, der ikke er garanteret at få dækket deres behov, hvis der opstår en forsyningskrise. Her er tale om store forbrugere, blandt andet virksomhederne Arla, Carlsberg, Danish Crown, Novo Nordisk og Royal Unibrew.

 

Udgangspunktet for gasforsyningen i EU er, at der er et indre marked, hvor gas flyder og handles på tværs af grænser. Det vil fortsat være gældende, selvom Rusland lukker for gassen til Europa. Når Tyra producerer fuldt igen, vil den danske gas bidrage til både den danske og den europæiske forsyning, og markedet vil bestemme, hvor gassen forbruges.

 

I en nødsituation, hvor der er mangel på gas, skal Danmark først sikre forsyningen til sine egne beskyttede kunder, før man yder solidaritet med andre lande. Man vil kunne tænke sig en situation, hvor Tyskland anmoder om solidaritet fra Danmark, og hvor man kan være nødt til at afbryde danske ikke-beskyttede kunder for at kunne hjælpe med at forsyne husholdninger i Tyskland. Danske husholdninger vil dog aldrig få afbrudt forsyning for at man stedet forsyner husholdninger i andre lande.

 

Kilde: Energinet og Energistyrelsen

Minister var primus motor

Da vi foreholder forfatteren bag det populære opslag, Jesper Schytte, at lukningen af Tyrafeltet ikke har noget med aftalen fra 2020 at gøre, holder han fast i, at regeringen er skyld i lukningen.

Ifølge ham kunne platformen på Tyrafeltet have fortsat med at producere gas, mens den blev repareret.

“Men man trak politisk i trådene, da man jo skulle være grønne og standse CO2-udslip,” skriver Jesper Schytte i en besked over beskedtjenesten Messenger.

Ifølge ham har klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) været “primus motor” for lukningen af feltet. 

Han vil ikke forholde sig ikke til, at lukningen skete over et år før, den politiske aftale blev indgået, eller heller ikke at feltet efter planen åbner igen til sommer næste år. 

TotalEnergies afviser, at det var politisk pres fra Dan Jørgensen og den danske regering, som fik energiselskabet til at lukke Tyrafeltet i 2019. 

"Det er grebet ud af den blå luft. I øvrigt var Dan Jørgensen ikke minister, da investeringsbeslutningen om at genopbygge Tyra blev indgået i 2017 som led i Nordsøaftalen," oplyser selskabet i en mail til TjekDet. 

Opdateret 19. mar 2022