Mere til forsvar, mest til ældre: Sådan bruger staten dine skattekroner
-
Ældre, skoler, sundhed og forsvar. Der er nok at vælge imellem, når skattekronerne skal fordeles.
-
Særligt formueskatten og finansieringen af Socialdemokratiets lilleskole har fået stor opmærksomhed under den igangværende valgkamp.
-
Men hvilke områder får flest skattekroner - og hvilke får færrest?
-
Her kan du blive klogere på, hvordan dine skattekroner fordeles for hver gang, du betaler 1.000 kroner i skat.
Penge er et evigt varmt emne i politik. Også i den igangværende valgkamp, hvor formueskatten for alvor er kommet på dagsordenen.
Men hvordan fordeles dine skattekroner egentlig, når de store summer strømmer ind i statskassen?
TjekDet har indhentet de senest opgjorte tal for 2024 fra Danmarks Statistik og giver dig her et overblik over, hvordan dine skattekroner fordeles for hver tusindlap, du afleverer til fælleskassen.
Flest penge til det sociale område
Den største udgiftspost i det offentlige er “social beskyttelse”, der blandt andet omfatter folkepension, kontanthjælp, plejehjem og daginstitutioner. Ud af dine 1.000 kroner går 415 kroner i 2024 til det sociale område. Heraf 153 kroner til de ældre, og 101 kroner til daginstitutionerne.
En anden stor post i de offentlige finanser er sundhedsvæsenet, der modtager 176 kroner af din tusindlap. Pengene går især til hospitalerne, der får 118 kroner, mens den ambulante behandling får 30 kroner.
I alt får det sociale område knap 42 procent af din tusindlap, mens godt 18 procent går til sundhedsvæsenet.
På tredjepladsen over de største udgifter ligger “generelle offentlige tjenester” med 120 kroner. Udgiftsposten dækker over en bred palette af offentlige aktiviteter såsom skattevæsenet, grundforskning på universiteter og økonomisk bistand til udlandet. 36 kroner af de 120 går til organer som skatte- og finansvæsenet samt udenrigstjenesten. 27 kroner går til grundforskning.
I hælene på de generelle offentlige tjenester er undervisning, hvor 117 kroner af dine tusind kroner lander. Af de 117 kroner får folkeskolen 54 kroner, 26 kroner går til ungdomsuddannelser, og de videregående uddannelser modtager 31 kroner.
Forsvaret tager en større bid
TjekDet har tidligere beskrevet, hvordan skattekronerne i 2021 blev fordelt. Også dengang var det sociale område dyrest. Men fra 2021 til 2024 er der især sket en ændring i udgifterne til forsvaret og de såkaldte “økonomiske anliggender”.
Siden 2021 er forsvarsposten steget med hele 62,5 procent, fra 24 kroner til 39 kroner pr 1.000 kroner, hvilket hænger sammen med det store forsvarsforlig, som regeringen og flere partier indgik i 2023. Forliget bygger på en aftale fra 2022, der blandt andet indebærer, at Danmark skal efterleve NATO målsætningerne om at anvende to procent af BNP på forsvar og sikkerhed.
Omvendt er de “økonomiske anliggender”, der dækker generelle økonomiske anliggender, lønkompensation og transport, faldet med knap 16 kroner. Det skal ses i lyset af coronapandemien, hvor der blev gjort brug af kompensationsordninger såsom lønkompensation.
Sundhedsvæsenet er også faldet med knap 7 kroner. At posten var større i 2021 skyldes test- og vaccinationsindsatsen i forbindelse med COVID-19.
Øvrige udgiftsposter omfatter offentlig orden og sikkerhed, miljøbeskyttelse, boliger og offentlige faciliteter og fritid, kultur og religion. Disse poster fik alle under 50 kroner.
Du kan finde alle TjekDets artikler om folketingsvalget her.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
