Sådan fordelte skattefar din tusindlap sidste år

Indsigt 31. okt 2022  -  3 min læsetid
This describes the image
Den klart dyreste post i de offentlige udgifter er det sociale område, som blandt andet omfatter udgifter til folkepension, kontanthjælp, plejehjem og daginstitutioner. Foto: Bonnerup Claus/Ritzau Scanpix
  • På Christiansborg er der løbende slagsmål om, hvordan dine skattepenge skal forvaltes

  • Ikke mindst sundhedsvæsenet har fyldt meget i valgkampen i 2022, men det er ikke den dyreste post på statsbudgettet

  • Her er overblikket over, hvordan politikerne fordeler dine penge, hver gang du afleverer 1.000 kroner til skattefar

Søndag løb valgkampens næstsidste partilederdebat af stablen.

Undervejs var der som altid uenighed blandt partilederne om, hvordan de mange milliarder kroner i det store sammenskudsgilde, vi kalder statskassen, skal bruges.

Men hvor mange penge bruger staten egentlig på forskellige poster?

Det svar kan vi finde hos Danmarks Statistik, som har opgjort, hvor stor en luns hver enkelt post sidste år spiste af hver tusindkroneseddel, du smed i den store fælleskasse. 

Sociale ydelser er dyrest

Den klart største post i de offentlige udgifter i 2021 var det sociale område, som blandt andet omfatter udgifter til folkepension, kontanthjælp, plejehjem og daginstitutioner.

Det sociale område spiste mest af din hårdt tjente tusindekroneseddel - helt præcist 416 kroner. Og udgiften over dem alle var de ældre, som fik 157 af kronerne.

Den næststørste udgift i velfærdssamfundet er sundhedsvæsenet. Hver gang, du tjente 1.000 kroner, gik 182 af dem til at dække blandt andet ambulant behandling og indkøb af medicinske produkter. Ud af de 182 kroner gik 126 til hospitalstjenester på både almene hospitaler og specialhospitaler. 

 

På grund af indsatsen mod corona med tests og vaccinationer var udgifterne til sundhedsvæsenet skruet gevaldigt i vejret fra år 2020 til år 2021. I 2020 gik der 167 kroner til posten.

Tilsammen spiste socialområdet og sundhedsvæsenet altså 598 kroner - og dermed næsten 60 procent - af din 1.000-kroneseddel. Det betyder, at der kun er 402 kroner tilbage at fordele ud på de otte resterende poster.

På en delt tredjeplads kom generelle offentlige tjenester og undervisning, der begge fik 119 kroner. 

Generelle offentlige tjenester dækker blandt andet over en bred palette af offentlige aktiviteter såsom skattevæsenet, grundforskning på universiteter og økonomisk bistand til udlandet. Og her var vores udøvende og lovgivende organer dyrest med 36 kroner. Det var dog ikke politikerne på Christiansborg, der løb med hele beløbet. Det blev delt med Kongehuset, statsadministrationen og en lang række andre forvaltninger.

På undervisningsposten kostede folkeskolen flest knaster med 55 kroner. Ungdomsuddannelserne, herunder gymnasierne, og de højere og videregående uddannelser, herunder universiteterne, fik hver 29 kroner. 

Den sidste større post var økonomiske anliggender, som der også er skruet gevaldigt op for over de seneste to år. Under denne post findes nemlig kompensationsordninger til erhvervslivet såsom lønkompensationen, som blev flittigt brugt under corona. I 2019 gik 62 kroner dertil, i 2020 93 kroner, og i 2021 er det så faldet til 80 kroner. 

Derudover var der en række områder, som alle fik under en Vejgaard-dollar, som det hedder på nordjysk og betyder 50 kroner, blandt andet forsvar, miljøbeskyttelse, kultur og religion.

 
Opdateret 31. okt 2022