Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Nej, skattetrykket er 'faktisk' ikke steget under VLAK-regeringen

Faktatjek 7. mar 2018  -  4 min læsetid
This describes the image
  • "Faktisk er skattetrykket steget under den nuværende regering. Vi tager den lige en gang til. Skattetrykket er steget under den nuværende regering"

  • Sådan siger journalist, kommentator og direktør Michael Kristiansen

  • Men tal fra Skatteministeriet viser, at skattetrykket i Danmark har været faldende siden 2014

Skrevet af: Mads Due Hansen

Den nuværende regering trådte til med en ambition om at sænke skattetrykket og topskatten, men der er sket det stik modsatte, påstår politisk kommentator Michael Kristiansen. Kritikken er dog forfejlet, viser tal fra Skatteministeriet, der bakkes op af økonomiprofessor.

Regeringens ambitioner på skatteområdet har været fuldstændig utvetydige, siden den trådte til i november 2016. I regeringsgrundlaget står der, at "regeringen vil sænke skattetrykket" og, at "regeringen ønsker at reducere marginalskatten, og at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag, fordi den koster vækst og beskæftigelse."

Budskabet fra regeringen er altså krystalklart: Skatten skal ned.

LÆS OGSÅ: Joachim B. Olsen er på usikker grund, når han lover lønstigninger på 6.000 kroner

Men det har ikke været tilfældet, hævder Michael Kristiansen, der er tidligere pressechef i Venstre og nuværende politisk kommentator. I et indlæg på Altinget.dk skriver han, at skattetrykket derimod er gået op.

"Faktisk er skattetrykket steget under den nuværende regering. Vi tager den lige en gang til. Skattetrykket er steget under den nuværende regering," skriver han.

Men det er ikke rigtigt, hvad Michael Kristiansen skriver. Det viser Skatteministeriet egne tal, der fremgår af ministeriets hjemmeside. Her kan man nemlig se, at skattetrykket er faldet hvert år siden 2014 og forventes at gøre det i 2018 også.

Og udviklingen i skattetrykket er ikke til at tage fejl af, fortæller Torben M. Andersen, der er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet.

"Skattetrykket er faldet de seneste år," slår han fast, da TjekDet fanger ham på telefonen.

Men hvordan kan Michael Kristiansen påstå, at det modsatte er tilfældet, når der er så entydigt, at skattetrykket er faldet?

Det handler om marginalskatten

I en mail til TjekDet forklarer Michael Kristiansen, at han fælder sin dom over den siddende regering på baggrund af en artikel fra Jyllands-Posten. I artiklen konkluderes, at marginalskatten - altså skatten af den sidst tjente krone - vil stige de kommende år.

LÆS OGSÅ: Gik uligheden 'amok' under Helle Thorning-Schmidts regering?

Dykker man ned i Skatteministeriets tal, viser beregningerne, at marginalskatten for den højeste indkomstgruppe i en gennemsnitlig kommune stiger fra 56,45 procent i 2015, hvor Venstre overtog regeringsmagten, til 56,53 procent i 2022 - trods den nyligt indgåede skatteaftale. Der er altså tale om en stigning på 0,08 procentpoint i løbet af den otte år lange periode. Ifølge Jyllands-Posten svarer de 0,08 procentpoint til omkring 800 millioner kroner i skat.

En udvikling, der ifølge Michael Kristiansen, går stik imod ifølge regeringens ambitioner.

Men kan man overhovedet bruge udviklingen i marginalskatten til at sige noget om skattetryk, sådan som Michael Kristiansen gør i indlægget på Altinget?

Nej, lyder det helt korte svar fra professor Torben M. Andersen. Skattetryk og marginalskat er nemlig to helt forskellige ting.

"Det er to meget forskellige mål, der karakteriserer to meget forskellige ting i indretningen af skattesystemet," fortæller han.

LÆS OGSÅ: Her er verdens rigeste lande

Det betyder, at man faktisk sagtens kan se både stigninger og fald i marginalskatten, uden at skattetrykket ændrer sig. Derfor bør man holde de to begreber adskilt.

"I den aktuelle situation er vi ude i en ærgerlig sammenblanding, for skattetrykket har ikke noget med adfærdseffekter at gøre", siger Torben M. Andersen.

Adfærdseffekter er de sociale og økonomiske mekanismer, som man kan forsøge at påvirke gennem politiske tiltag. Når man for eksempel fra politisk side forsøger at få danskerne til at arbejde mere ved at sænke indkomstskatten, så forsøger man at påvirke danskernes adfærd.

Kristiansen: Det er upræcist, og jeg beklager

Over for TjekDet bekræfter Michael Kristiansen, at han i sit indlæg roder rundt i begreberne.

"Jeg tog det med, fordi jeg læste i en artikel i Jyllands-Posten, at skatten på den sidst tjente krone for den øverste indkomstgruppe er steget - og vil stige - under den nuværende regering. Og det viser sig så, at det var en smule upræcist, hvad jeg fik skrevet, og det skal jeg beklage," siger han og fortsætter:

"At marginalskatten (for den øverste indkomstgruppe i en gennemsnitskommune, red.) er steget, er jo langt fra det samme som, at det samlede skattetryk, skulle være steget. Det må jeg jo fuldstændig klart erkende."

Michael Kristiansen holder dog fast i sin kritik af regeringens skattepolitik.

LÆS OGSÅ: Skattelettelser er mindre skadelige end offentligt forbrug

"Når det er sagt om begreberne, så synes jeg stadig, at særligt Liberal Alliances kamp mod skattetrykket og især skatten på den sidst tjente krone kommer til at se nærmest grinagtig ud, når man så kan konstatere, at skatten på den sidst tjente krone (for den øverste indkomstgruppe i en gennemsnitskommune, red.) er steget. Det er jo nærmest tragikomisk," slutter han.

 

 

Skattetrykket er et udtryk for, hvor meget staten samlet set har af indtægter gennem skatter og afgifter holdt op imod, hvor stort et bruttonationalprodukt (BNP) landet har.

Derfor kan man heller ikke give regeringens aktuelle politik hovedansvaret for udviklingen i skattetrykket.

"De seneste år er BNP steget, da vi har oplevet vækst i økonomien. Derfor ser vi, at skattetrykket falder. Der har selvfølgelig været nogle skattepolitiske tiltag, der har påvirket skatten de seneste år, men det har ikke været noget, der afgørende har ændret på skattetryksniveauet," udtaler Torben M. Andersen.

Kilde: Torben M. Andersen, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet

 

 

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023