Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Danmark har verdens højeste skatter! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej...

Faktatjek 7. sep 2017  -  6 min læsetid
This describes the image

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) præsenterede den 29. august regeringens forslag til en ny skattereform. Og netop skat er blandt de emner, der hurtigt kan få den offentlige debat til at ramme kogepunktet - ikke mindst på de sociale medier. Og her er et af de mest centrale spørgsmål ofte, hvorvidt danskerne er den hårdest beskattede befolkning i verden. Men det spørgsmål er svært at give et entydigt svar på.

Der er nemlig mange forskellige måder at anskue og opgøre det danske skattetryk. Samtidig er en simpel sammenligning sjældent mulig at lave, da skattesystemerne i de lande, vi ofte sammenligner os med, er bygget op på forskellige måder.

Ved hjælp af tal fra OECD’s skatterapport Taxing Wages og udregninger fra Skatteministeriet gør vi alligevel forsøget.

Helt i front, hvad angår ren indkomstskat

Den første og måske mest oplagte metode til at sammenligne skattetryk, er at se på, hvor stor en del af den samlede lønindkomst en gennemsnitlig skatteyder betaler i skat i forskellige lande. På Skatteministeriets hjemmeside finder vi en opgørelse, der tager afsæt i netop den metode. Opgørelsen bygger på tal fra OECD’s skatterapport Taxing Wages, der udkommer en gang om året.

Ser man alene på indkomstskatten, står det klart, at danske skatteydere har de højeste indkomstskatter blandt OECD-lande. Lavtlønnede danskeres gennemsnitsskat er 33,8 procent af lønnen, og for højtlønnede danskere på 42,1 procent af lønnen, og dermed ligger begge indkomstgrupper helt i top.

Lavtlønnede danskere betaler i gennemsnit 22 procentpoint mere i skat end for eksempel franskmændene i samme gruppe. For højtlønnede er forskellen 22,1 procentpoint.

Note: Den direkte skat refererer til de samlede skatter på arbejde – dvs. både indkomstskatter og lønafhængige skatter betalt af såvel arbejdstagere som arbejdsgivere. Gennemsnitsskatten betegner summen af de skatter, som en person på det pågældende indkomstniveau betaler i skat. Marginalskatten betegner "skatten på den sidste tjente krone" for en person på det pågældende indkomstniveau. En højtlønnet er defineret som en person der tjener 167 pct. af gennemsnitsindkomsten i sit hjemland.
 

Sociale bidrag bør også indgå

 

 

Gennemsnitsskat: Samlede skattebetaling divideret med den skattepligtige indkomst

Marginalskat: Andel som skal betales i skat af en indkomstforøgelse på 1 krone

Kilde: Claus Thustrup Kreiner - www.econ.ku.dk/ctk/principperI

 

 

En anden udregning af den samlede skat kunne være at tilføje udgifter til sociale bidrag. I en række europæiske lande skal lønmodtagere - ud over indkomstskatten - også betale obligatoriske bidrag til sociale sikringsordninger, der ligesom indkomstskatten betales af lønindkomsten. Og medregner man den slags sociale bidrag fremstår det danske skattetryk pludselig knap så højt.

Målt sådan udgjorde marginalskatten for højtlønnede danskere 55,8 procent af lønnen i 2015 og således et godt stykke under lande som Sverige, Belgien og Finland.

Note: Den direkte skat refererer til de samlede skatter på arbejde – dvs. både indkomstskatter og lønafhængige skatter betalt af såvel arbejdstagere som arbejdsgivere. Gennemsnitsskatten betegner summen af de skatter, som en person på det pågældende indkomstniveau betaler i skat. Marginalskatten betegner "skatten på den sidste tjente krone" for en person på det pågældende indkomstniveau. En højtlønnet er defineret som en person der tjener 167 pct. af gennemsnitsindkomsten i sit hjemland.

Hvad så med de indirekte skatter?

Moms og afgifter fylder også en del i debatten om skattetrykket, hvor regeringen blandt andet har foreslået at fjerne de såkaldte nøddeafgifter, som er otte særlige afgiftssatser på nødder solgt i Danmark.

Moms og afgifter som nøddeafgiften kaldes de indirekte skatter. Vi betaler dem ikke direkte af vores lønindkomst. Vi betaler dem indirekte, når vi køber varer i butikkerne. De indirekte skatter spiller også en stor rolle i forhold til, hvor mange penge den enkelte putter i statskassen. Inkluderer man moms og andre afgifter, så ryger det såkaldte sammensatte skattetryk i vejret i alle lande.

Der er dog stor forskel på niveauet af de indirekte skatter på tværs af OECD-landene. Ved både at inkludere den direkte indkomstskat, sociale bidrag og de indirekte skatter bliver det tydeligt, at skattesatserne er mere end bare indkomstskatten. Vi får således en helt tredje udregning, som måske kan give endnu flere nuancer og en større forståelse af de kroner og ører, der flyder mellem skatteborgernes lommer og statens skatkammer.

Opgør man skatten ved at inddrage disse tre elementer, så var den sammensatte marginalskat for højtlønnede danskere 67,3 procent af lønnen. Dermed var de højtlønnedes sammensatte marginalskat i 2015 næsten otte procent lavere end den tilsvarende i Sverige, mens lavtlønnede danskeres sammensatte marginalskat i 2015 udgjorde 55,4 procent og således placerede sig ret langt nede af listen over de inkluderede OECD-lande.

Note: Her ser vi den sammensatte skat, der refererer til de samlede skatter dvs. både indkomstskatter, lønafhængige skatter betalt af såvel arbejdstagere som arbejdsgivere og indirekte forbrugsskatter som fx moms og afgifter. Gennemsnitsskatten betegner summen af de skatter, som en person på det pågældende indkomstniveau betaler i skat. Marginalskatten betegner "skatten på den sidste tjente krone" for en person på det pågældende indkomstniveau. En højtlønnet er defineret som en person der tjener 167 pct. af gennemsnitsindkomsten i sit hjemland. En lavtlønnet er defineret som en person der tjener 67 pct. af gennemsnitsindkomsten i sit hjemland.

Gamle tal, men endnu flere nuancer

Forrige år brugte Finansministeriet i et svar til Folketingets Finansudvalg en helt anden måde at opgøre det danske skattetryk på, end de tre metoder, vi præsenterer øverst i artiklen. Embedsmændene i ministeriet målte skattetrykket ved at sammenligne, hvor stor en del af bruttonationalproduktet (BNP) - det vil sige den samlede værdiskabelse i et land - staten kræver ind i skat. Selvom tallene ikke er dugfriske, er de indraget for eksemplets skyld. De kan altså ikke sammenlignes direkte med tallene i de tre regnemetoder, som vi har brugt i grafikkerne indtil nu.

50,9 procent som andel af BNP. Det var, hvad Finansministeriet i 2014 beregnede det danske skattetryk til at være. Dette betød, at Danmark i ministeriets opgørelse havde det højeste samlede skattetryk i EU. Her skal det dog nævnes, at det danske skattetryk i 2014 var ekstraordinært højt som følge af blandt andet fremrykningen af kapitalpensionsbeskatningen.

Finansministeriet skrev dengang, at skattetrykket ville "normaliseres" her i 2017 og dermed falde til 45,4 procent af BNP og en plads som det fjerdehøjeste skattetryk i EU.

Danmark skiller sig ud

Som i de andre udregningerne af den danske beskatning skiller det danske skattesystem sig også ud i denne opgørelse. Her kan man skelne mellem de forskellige elementer, der udgør skattetrykket - igen indkomstskatten, de sociale bidrag og de indirekte forbrugsskatter.

Dels udgør indkomstskatten i Danmark den største andel af BNP, som vi så i artiklens første tabel. Omvendt er de sociale bidrag de laveste i OECD. Hvad angår de indirekte skatter ligger vi dog igen relativt højt - i 2014 lå vi eksempelvis på en 5. plads i Europa.

BNP-metoden har svagheder

Denne måde at opgøre skattetrykket har dog - som med så mange andre - sine svagheder og kan betragtes som et misvisende grundlag for sammenligninger mellem lande.

Ifølge Finansministeriet må man for det første tage højde for de forskellige landes ofte meget forskelligartede indretning af skattesystemet. Der er ofte store forskelle på, om eksempelvis overførselsindkomster - det vil sige kontanthjælp, folkepension og SU - er skattepligtige eller skattefrie. I Danmark skal der betales skat af overførselsindkomster, og det faktum bidrager til et billede af et højt skattetryk i Danmark. I andre lande er der større kultur for at give offentlig støtte i form af skattefradrag med sociale formål i stedet for direkte tilskud. Dette ændrer også mulighederne for en retvisende sammenligning.

Korrigerer man for ovennævnte forskelle, så vil det danske skattetryk falde relativt, fastslår Finansministeriet i sin redegørelse.

Langsigtet holdbarhed

For det andet gør ministeriet også opmærksom på, at der på tværs af landegrænser er stor forskel på finanspolitikkernes holdbarhed på lang sigt. Med andre ord, om der er balance mellem skatteindtægter og offentlige udgifter på den lange bane.

Nogle konkrete eksempler på usikkerheder er befolkningernes fortsat stigende levetid og renterne af offentlige gæld.

I nogle lande kan eksisterende skattetryk sagtens finansiere de fremtidige offentlige udgifter uden at forværre finanspolitikkens holdbarhed. Danmark er et eksempel på dette. I andre lande er det ikke tilfældet.

I internationale sammenligninger af skattetryk er det altså væsentligt at tage højde for, hvor højt et lands skattetryk burde være, hvis man ser på, hvordan de offentlige finanser kan hænge sammen på lang sigt.

Indirekte skatter og statistiske forskelle

Derudover er der det særlige statistiske forhold, at indirekte skatter formelt set regnes med i BNP-målet. Det vil sige, at de indirekte skatter optræder i både tælleren og nævneren, når man opgør det samlede skattetryk som andel af BNP.

Korrigerer man for dette, stiger det samlede skattetryk i lande med en høj moms - som vi har i Danmark. Ved en såkaldt BFI-korrektion (bruttofaktorindkomst) stiger Danmarks samlede skattetryk med 8,4 pct. Og korrigerer man for skattepligtige overførselsindkomster, skattefradrag, finanspolitisk holdbarhed og BFI, er det samlede danske skattetryk med 54,6 pct. af BNP det næsthøjeste i Europa - dog stadig målt i 2014-tal.

Note: Skat af overførsler samt skattefradrag til sociale formål er baseret på 2011-data. "Langsigtet holdbarhed" refererer til hvor meget den primære strukturelle saldo i udgangspunktet skal forbedres, for at stabilisere den offentlige gæld som pct. af BNP, når der også tages hensyn til udviklingen i de offentlige udgifter som følge af ændret demografi. For nærmere beskrivelse se Finansministeriets svar på spørgsmål nr. 286 (alm. Del) af 26. april 2016.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023