Gik uligheden 'amok' under Helle Thorning-Schmidts regering?

"Uligheden gik nærmest amok" og "den drønede derudaf".

Sådan skriver Pernille Skipper (Enhedslisten) om ulighedens udvikling i Danmark under S-SF-R-regeringen i et opslag på hendes Facebook-profil, hvor hun henviser til en grafik, som illustrerer formuefordelingen i Danmark for år 2017.

Opslaget er en reaktion på en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som viser fordelingen af danskernes private formuer. Den viser, at de 10 procent rigeste mennesker i Danmark i dag råder over næsten halvdelen af landets samlede formue.

Men der findes faktisk slet ikke tilstrækkelige tal over danskernes formuefordeling for perioden 2011 til 2014, som ellers er det, Pernille Skipper baserer sin påstand på. Og de tal man kunne skæve til for at bakke op om Pernille Skippers påstand, viser en langsom stigning i uligheden i Danmark over de seneste 25 år.

Derfor kan Pernille Skipper ikke sige, at uligheden steg meget under Helle Thorning-Schmidts regering, og slet ikke, at den "gik amok", fastslår eksperter.

Ingen tal for formuefordeling

Pernille Skipper henviser i sit opslag til et cirkelformet diagram fra en analyse af formuefordelingen i Danmark i 2017, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet med tal fra Danmarks Statistik.

Men tallene i diagrammet inkluderer kun et enkelt årstal - 2017 - og kan derfor ikke sige noget om udviklingen i ulighed under Helle Thorning-Schmidts regeringsperiode.

TjekDet forhører sig hos specialkonsulent Jarl Christian Quitzau hos Danmarks Statistik, som er ansvarlig for meget af den statistik, de laver om netop ulighed. Han fortæller, at der faktisk ikke findes nogen brugbare tal om formuefordeling i Danmark under S-SF-R-regeringens tid.

Alle tal fra før 2014 mangler nemlig vigtige økonomiske komponenter såsom pensionsformue og værdi af andelsboliger og biler, forklarer han. Derfor er tallene et utilstrækkeligt grundlag at udtale sig på, i hvert fald på den måde som Pernille Skipper gør det.

"Det mest rigtige ville være at sige, at der simpelthen ikke findes tilstrækkelig dækkende tal for formuefordelingen før 2014," siger Jarl Christian Quitzau til TjekDet.

Gamle undersøgelser og mangelfulde regnestykker

Han tilføjer, at man selvfølgelig kan få et overordnet indtryk af udviklingen ved at se på de gamle opgørelser. Og netop det har både Skatteministeriet og det Økonomiske Råd da også forsøgt sig med i flere analyser og rapporter.

Skatteministeriet lavede sidste år en kortlægning af danske formuer og skrev, at de 10% rigeste danskere ikke er blevet rigere, end de var for knap 20 år siden.

Det Økonomiske Råd brugte tallene fra Danmarks Statistik og skrev i en stor rapport fra efteråret 2016, at der ikke er nogen tendens til hverken stigende eller faldende ulighed gennem de sidste 25 år.

Både Skatteministeriet og det Økonomiske Råd skriver da også, at de er opmærksomme på, at der er sket ændringer i måden, man opgør nettoformuer på efter 2014.

Så selv hvis Pernille Skipper og Enhedslisten har kigget i de gamle tal, så mener både det Økonomiske Råd og Skatteministeriet altså, at uligheden ikke steg bemærkelsesværdigt under Thornings regeringstid fra 2011 til 2014 og slet ikke, at den gik amok.

Men der er flere måder at beregne ulighed, end ved at se på danskernes formuefordeling. En af de mest brugte er at se på, hvordan indkomsten fordeler sig blandt danskerne.

Politik er ikke forklaringen

Ser vi på indkomst, så anbefaler Jarl Christian Quitzau fra Danmarks Statistik, at vi tager fat i Gini-koefficienten, som er et ofte anvendt økonomisk mål for ulighed i samfundet.

Gini-koefficientens udvikling viser, at uligheden faktisk steg under Helle Thorning-Schmidts S-SF-R-regering, der sad på magten fra oktober 2011 til februar 2014. Men som grafikken også viser, så er det en del af en jævn stigning i ulighed, der begyndte for mange år siden.

Men ifølge Jarl Christian Quitzau var der faktisk flere politiske initiativer under S-SF-R-regeringen, der påvirkede uligheden i Danmark.

"Under den tidligere regering lettede man blandt andet skatten på arbejde, afskaffede de såkaldte "fattigdomsydelser" og gennemførte en dagpengereform, som alle påvirker indkomstuligheden på forskellig vis," skriver han til TjekDet.

Han understreger dog, at det er meget svært at udlede præcist, hvor meget man kan tilskrive den førte politik.

"Vores opgørelser af indkomstuligheden siger ikke noget om, i hvor høj grad udviklingen skal tilskrives hverken regeringens lovændringer på overførsler og skatter, konjunkturernes virkning på beskæftigelsen og de finansielle markeder, eller det voksende antal studerende i perioden," skriver Jarl Christian Quitzau.

Samme pointe lyder fra Hjarn von Zernichow, som er ekstern lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Stigningen skal eller kan ikke kun tilskrives den førte politik.

"Der kan være nogle naturlige forklaringer. For eksempel er der kommet flere i beskæftigelse, så familier alt andet lige er blevet rigere. Og så er der kommet flere studerende, som er på SU. Begge dele får uligheden til at stige," siger Hjarn von Zernichow.

Den rigeste og den fattigste dansker

Hvis man ser på Gini-koefficienten som det eneste mål for indkomstfordeling, kan det dog skygge for andre relevante oplysninger. Gini-koefficienten viser nemlig ikke, om ændringer i uligheden skyldes, at de rigeste er blevet rigere, eller at de fattige er blevet fattigere.

Derfor foreslår Jarl Quitzau fra Danmarks Statistik, at vi også ser på udviklingen for den rigeste og fattigste del af Danmark.

På Danmarks Statistik finder vi data, der sammenligner udviklingen i de rigeste 20 procents indkomst i forhold til de 20 procent fattigste (kaldet 80/20 ratio), og de rigeste 10 procent danskeres indkomst overfor de fattigste 10 procent (kaldet 90/10 ratio).

De grafer viser helt samme tendens som gini-koefficienten, forklarer Hjarn von Zernichow fra Københavns Universitet.

"Min vurdering er ligesom for Gini-koefficienten i samme periode, at der er tale om meget begrænsede stigninger i begge indikatorer," forklarer han og tilføjer, at det er primært fra 2003 og frem, at man kan se, at uligheden i indkomstfordeling er steget i Danmark.

Hans konklusion er derfor klar.

"Uanset hvordan du vejer tallene op, så er det den samme historie. Du kan ikke sige, at uligheden er gået amok under S-SF-R," understreger Hjarn von Zernichow.

Enhedslisten sender dokumentation, der ikke er det

Vi ringer til Pernille Skipper for at få hende til at kommentere eksperternes udlægning. Men det lykkedes ikke at få kontakt ad den vej. Derfor ringer vi i stedet til Enhedslistens pressechef, som sender spørgsmålene videre til Pernille Skipper for at få hende til at ringe til os.

Enhedslistens pressechef sender os i første omgang en mail med henvisninger til to artikler, som skulle underbygge Pernille Skippers påstand. Den ene artikel er fra Politiken den 11. oktober sidste år, og den anden er skrevet af den liberale tænketank CEPOS den 31. december 2016. Men de to artikler handler ikke specifikt om de knap fire år, hvor Socialdemokratiet havde regeringsmagten anført af Helle Thorning-Schmidt.

Politikens artikel "Vismændene: Uligheden vokser i Danmark" handler om vismændenes rapport fra efteråret 2016. Men også her analyseres uligheden i en periode på 24 år - fra 1990 til 2014.

CEPOS’ artikel ser på uligheden i perioden 2011-2014, men ifølge Hjarn von Zernichow fra Københavns Universitet peger heller ikke den artikel ikke på, at uligheden gik amok under Thorning-regeringen.

"Artiklen underbygger ikke Pernille Skippers påstand, fordi den blot bekræfter, at der er sket en stigning i Gini-koefficienten svarende til 1,1 point på fire år, men ikke mere end under de tidligere borgerlige regeringer og ditto for hvad der måtte forventes af gennemsnitlig stigning fra 2015 til 2016," siger Hjarn von Zernichow.

De to artikler, som Enhedslistens pressechef sender til TjekDet, underbygger altså ikke Pernille Skippers påstand om, at uligheden nærmest gik amok under S-SF-R, fastslår Hjarn von Zernichow.

"Efter min bedste vurdering er der på baggrund af de to artikler ikke belæg for at sige, at uligheden nærmest gik amok under Thorning. Det skyldes blandt andet, at den gennemsnitlige årlige ændring i Gini-koefficienten eller nogle af de andre ulighedsmål i perioden lå under niveauet, når man for eksempel sammenligner med perioden fra 2001-2008."

Pernille Skipper holder fast

Vi har efterfølgende modtaget svar fra Pernille Skipper på mail, som vi gengiver her i sin fulde længde.

"Under den tidligere S-SF-R-regering gik uligheden nærmest amok". Hvad mener du med amok?

"Når jeg skriver "nærmest amok" er det et værdiladet tillægsord, der dækker over min utilfredshed med, at uligheden steg under Thorning-regeringen, selv om vælgerne var blevet stillet noget helt andet i udsigt. Uligheden steg bl.a. fordi S-R-SF-regeringen tog penge fra overførsler og brugte på at sænke topskatten og tog penge fra unge kontanthjælpsmodtagere for at sænke skatten for selskaber. Det var overraskende, og uligheden stiger selvsagt ekstra meget, når man tager penge fra dem, der har allermindst for at give til dem, der har allermest."

Hvilke data bygger du påstanden på?

"Der er forskellige data og kilder, der dokumenterer, at uligheden steg under Thorning. De økonomiske vismænd slår det eksempelvis klart fast.

Der er selvfølgelig flere måder at opgøre ulighed på, og der et problem med data for formueuligheden, fordi opgørelsesmetoden er blevet ændret, og den gamle opgørelse f.eks. ikke medtog pensionsformuer, hvilket gør den meget mangelfuld. Til gengæld er der bedre data om indkomstuligheden, og her er billedet klart, at uligheden steg under Thorning stik mod løfterne og ambitionerne i regeringsgrundlaget. Fuldstændig i tråd med, hvad jeg skriver i mit facebook-opslag."

Hvordan måler man bedst ulighed ifølge dig?

"Der er forskellige metoder, der er forskellige datakilder og så kan man både måle på uligheden i formue og indkomst. Men vismændenes rapport fra efteråret 2016 er god at blive klog af, fordi den kigger på de enkelte komponenter, der skaber indkomstuligheden og sammenholder forskellige opgørelser"

Eksperter fra KU og Danmarks Statistik siger, at uligheden er steget jævnt de sidste 20 år, især grundet økonomiske tendenser, som ikke handler om politik. Mener du stadigvæk, uligheden gik amok under S-SF-R?

"Nu ved jeg ikke, om jeres eksperter har nogle helt særlige kompetencer, men Det økonomiske råd udgør en ret autoritativ kilde i det her spørgsmål. Og vismændene har jo netop kigget på, hvad der forklarer den stigende ulighed, og de når klart frem til, at der er flere politiske beslutninger, som er medvirkende årsag til den stigende ulighed. På side 207 i vismændenes rapport finder man således afsnittet "Økonomisk politik har øget uligheden". Heraf fremgår det helt klart, at flere politiske valg, der har øget arbejdsudbuddet, er sket på bekostning af ligheden i indkomstfordelingen.

Det handler bl.a. om, at skattereformerne har gjort, at skattesystemet ikke omfordeler så meget, som det ellers ville have gjort (s. 238-239 i samme rapport), og at kontanthjælpen er blevet sænket for unge (s. 238 i samme rapport).

Det er faktuelt forkert at påstå, at politiske beslutninger ikke betød stigende ulighed også under Thorning-regeringen, og jeg mangler simpelthen dokumentation for den påstand.

Der er også andre forhold end reformer, der har øget uligheden, som f.eks. øget lønspredning, når cheferne generelt oplever større lønstigninger end folkene på gulvet, og når kapitalindkomster fra f.eks. aktier udgør en større del af indkomsten Ja. Men det er simpelthen faktuelt forkert at skrive politiske beslutninger ud af historien om den stigende ulighed.

Det er et faktum, at uligheden steg under Thorning-regeringen. Den valgte at føre en politik, der aktivt påvirkede uligheden i en negativ retning – eksempelvis skattereformen i 2012 – på trods af løfter om det modsatte. Dermed videreførte Thorning-regering den ulighedsskabende politik fra VK-regeringen før dem.

Jeg har ikke skrevet, at Thorning-regeringen gjorde noget værre end den nuværende regering eller regeringen før dem, når det kommer til ulighed, for den fortsatte jo sådan set bare kursen. Men den gjorde noget markant værre, end den lovede, og den har bestemt et politisk medansvar for den stigende ulighed."

Amok betyder ifølge ordbogen, at noget udvikler sig ukontrolleret eller at noget kommer ud af kontrol. Kan man sige det om uligheden under S-SF-R-regeringen?

"Ja, det mener jeg, at man kan, men det - hvis jeg må være så fri - er simpelthen ordkløveri at hænge sig i formuleringen "nærmest amok", når det nu er et faktum, at uligheden steg markant som følge af politiske beslutninger – stik mod, hvad der var stillet i udsigt."

OPDATERING (29. september 2017 – 11:00): Artiklen er efter udgivelse blevet opdateret med en reaktion fra Pernille Skipper. Desuden er det i artiklen blevet yderligere præciseret, at Pernille Skipper i sit Facebook-opslag bruger data om formuefordeling som belæg for sin påstand.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet