Permanent kontrol og uendelig levetid: Påstande om ny Grønlandsaftale florerer, men hvad står der i aftalen?

Sidst på eftermiddagen tirsdag blev den nye sikkerhedsaftale mellem Grønland, Danmark og USA underskrevet i forbindelse med FN’s Generalforsamling i New York.

I dagene op til underskrivelsen har aftalen affødt en lang række reaktioner og markante udmeldinger, ikke mindst fra den amerikanske præsident Donald Trump, som i et langt opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, fremsatte flere påstande om, hvad aftalen indebærer.

Men hvad står der egentlig i den nye aftale? Hvilke beføjelser får USA i Grønland, og hvordan adskiller den sig fra den tidligere sikkerhedsaftale fra 1951, der blev opdateret i 2004 med Grønland som medunderskriver?

TjekDet gennemgår her en række af påstandene sammen med en ekspert i arktisk sikkerhed.

Trump raser, men hvem betaler egentlig mest til NATO?

Påstand: USA får permanent kontrol over sikkerheden og alle andre behov i Grønland

“Jeg er glad for at kunne meddele, at USA har indgået en aftale med Kongeriget Danmark og Grønland, som giver USA permanent kontrol over sikkerheden og alle andre behov i Grønland og dermed fuldt ud imødekommer ALLE vores mange amerikanske bekymringer,” skrev Donald Trump den 18. september på sit eget medie, Truth Social, i et opslag, hvor han annoncerede aftalen.

Men indebærer aftalen, at USA får permanent kontrol over sikkerheden og “alle andre behov” i Grønland?

TjekDet har talt med Jon Rahbek-Clemmensen, som er forsker på Center for Arktiske Sikkerhedsstudier ved Forsvarsakademiet. Han fortæller, at aftalen ikke tilsiger, at USA får fuld kontrol over sikkerheden.

“Men den præciserer en lang række beføjelser, som amerikanerne får med hensyn til etablering af militære anlæg, hvor de kan mere, end de kunne med den aftale, der eksisterede fra 2004,” siger han.

I aftalen er det formuleret, at USA får tilladelse til at modernisere og udvide sine områder i Grønland, herunder Pituffik Space Base, der tidligere gik under navnet Thulebasen. I aftalen er to nye områder allerede udpeget, nemlig Narsarsuaq og Mestervig.

Desuden står der, at USA får mulighed for at etablere forsvarssystemet Golden Dome.

Samtidig slås det fast, at USA har adgang til at bevæge sig frit mellem områderne overalt i Grønland med skibe, luftfartøjer, køretøjer og væbnede styrker.

Men USA kan ikke blot selvstændigt udpege nye forsvarsområder. USA kan komme med forslag til nye områder, som derefter skal drøftes og aftales mellem de tre parter.

Aftalen giver altså ikke USA “fuld kontrol” over sikkerheden i Grønland i forståelsen af, at Trump eller USA alene kan træffe beslutninger om sikkerhed og andre behov. Sikkerhedsspørgsmål skal diskuteres og godkendes mellem alle tre parter i aftalen.

Aftalen giver dog USA stor indflydelse på sikkerhedsområdet.

Det var under stor bevågenhed, at den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, og den daværende grønlandske minister for udenrigsnanliggender, Vivian Motzfeldt, besøgte Washington D.C. i midten af januar for i et møde med den amerikanske vicepræsident, JD Vance, og landets udenrigsminister, Marco Rubio, at diskutere Donald Trumps ønske om at overtage Grønland. Mødet, der fandt sted i en yderst tilspidset, geopolitisk situation, endte med, at man nedsatte en såkaldt højniveauarbejdsgruppe, der skulle finde frem til en løsning. Tirsdag eftermiddag med den løsning underskrevet i New York.  Foto: Chip Somodevilla/Getty Images/AFP

Påstand: Aftalen gælder for evigt og har uendelig levetid

I samme Donald Trump-opslag kalder den amerikanske præsident aftalen for “permanent”, “forever” og en “infinite life agreement”. “There is no end!”, skriver han.

Det er umiddelbart korrekt. I aftalen står:

“Denne aftale har ikke nogen slutdato og kan kun ændres  med parternes fælles samtykke i overensstemmelse med 1951-forsvarsaftalen”.

Aftalen adresserer også, at hvis Grønland en dag bliver selvstændig, skal aftalen fortsat gælde. Danmark og Grønlands regering forpligter sig ifølge aftalen til at sørge for, at en selvstændig grønlandsk stat vil forblive medlem af NATO og overholde alle aftaler, rettigheder og forpligtelser, som står skrevet i aftalen.

Betyder det så, at aftalen er permanent og gælder for evigt, som Trump skriver?.

Ifølge Jon Rahbek-Clemmensen er det vanskeligt at sige, hvornår noget er permanent.

“Aftalen gælder, indtil man laver en ny aftale. Men nu er den mere fremtidssikret, fordi den specificerer, at de aftaler, der er indgået, også vil gælde for et selvstændigt Grønland,” siger han.

Påstand: Ingen modstander af USA kan foretage følsomme investeringer i Grønland uden USA’s skriftlige godkendelse

En anden påstand om aftalen, som Donald Trump fremsætter i sit opslag, er, at USA fremover vil have vetoret over følsomme investeringer i Grønland. Han skriver:

“Derudover kan ingen af USA's modstandere fra nu af NOGENSINDE have en base i Grønland, have militær tilstedeværelse i Grønland eller foretage følsomme investeringer i Grønland uden vores udtrykkelige skriftlige godkendelse,” skriver han på Truth Social.

Og det har han sådan set ret i, siger Jon Rahbek-Clemmensen.

“Hvis der med modstandere menes Kina og Rusland, bliver det med den her aftale meget, meget sværere for dem at lave investeringer i Grønland,” siger han.

I aftalen står nemlig, at ingen stat, der ikke er medlem af NATO, gives tilladelse til at oprette sine egne militære installationer i Grønland eller tillades en vedvarende tilstedeværelse af militære styrker i Grønland uden tilladelse fra parterne.

Stater eller investorer, der ikke er medlem af NATO, NATO-partner eller EU-medlemsland, skal ligeledes ikke have kontrol, indflydelse eller adgang til ikke-offentlig information, der kan “udgøre en trussel mod national sikkerhed”.

Så Donald Trump har umiddelbart ret i, at USAs modstandere med den nye aftale hverken kan have militær tilstedeværelse eller foretage investeringer inden for følsomme områder i Grønland.

Det er dog præciseret i aftalen, at det er Grønland, der gennem den grønlandske investeringslov, skal overvåge området, og at Danmark skal “konsultere tæt med de amerikanske myndigheder”.

"Vi har i dag underskrevet en god aftale. For Grønland, Kongeriget Danmark og USA," sagde statsminister Mette Frederiksen (S) under sin tale i forbindelse med underskrivelsen af den nye aftale. Også fra grønlandsk side blev der udtrykt tilfredshed med resultatet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Påstand: Aftalen er magen til aftalen fra 1951

Annonceringen af den nye Grønlandsaftale har fået flere til at spekulere i, om aftalen ikke blot er magen til den gamle sikkerhedsaftale fra 1951.

Men ifølge Jon Rahbek-Clemmensen er der klare forskelle på aftalen fra 1951 og den nyligt underskrevne.

“Dele af den nye aftale er en fortolkning af det, der stod i 1951-aftalen. For eksempel at USA kan etablere nye anlæg, ligesom begrænsninger i udenlandske investeringer også er nyt. Så jeg synes faktisk, at amerikanerne har fået noget ud af det her,” siger han.

Påstand: Danmark og Grønland kommer ikke til at afgive suverænitet

I forbindelse med aftalen har Mette Frederiksen gentagne gange været ude at garantere, at Danmark og Grønland ikke kommer til at afgive suverænitet.

Og det er umiddelbart korrekt.

I aftalen står der stort på hvidt, at aftalen “genbekræfter Kongeriget Danmarks suverænitet og territoriale integritet og anerkender, at det grønlandske folk udgør et folk i medfør af folkeretten med ret til selvbestemmelse.”

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.