Grønland skal tilhøre USA.

Og det er der - set fra de amerikanske politikeres synspunkt - flere naturlige årsager til, når man kigger på historien mellem Grønland og USA.

For nylig udtalte det amerikanske kongresmedlem Andy Ogles under et interview med FOX News følgende:

"Amerika har spildt mere blod end danskerne i at beskytte Grønland".

Andy Ogles er initiativtageren til lovforslaget Make Greenland Great Again Act, der har til formål at opfylde Donald Trumps ønske om at få kontrol over Grønland.

Men Andy Ogles påstand om, at USA har lidt større tab end Danmark, er det danske folketingsmedlem og grønlandsordfører for Det Konservative Folkeparti, Rasmus Jarlov, lodret uenig i.

“USA har aldrig spildt en dråbe blod over Grønland. Ikke en. Det har Danmark i den grad," skriver han på X.

Men hvad er op og ned? Har USA været med til at beskytte Grønland og hvornår - og har det kostet menneskeliv?

Dyk med ned i historien om blandt andet et torpederet skib, ildkamp på Grønlands østkyst og brintbomber sammen med to eksperter. Svaret er nemlig langt fra hugget i grønlandsk granit.

SS Dorchester

Selvom Grønland har været under den danske krone i århundreder, er det  ikke relevant at medtage tiden før Anden Verdenskrig. Det fortæller Peter Harmsen, der er forfatter til bogen ‘Grønland i krig: Spillet om Arktis 1939–45’.

Grønland var kun marginalt indblandet i eksempelvis Napoleonskrigene og Første Verdenskrig, hvorfor verdens største ø ikke havde et egentligt behov for militær beskyttelse, lyder det fra Peter Harmsen.

Under Anden Verdenskrig er Grønland efter Danmarks besættelse den 9. april 1940 efterladt i et ingenmandsland, som både de allierede og Nazityskland har interesse i.

Den danske gesandt i USA, Henrik Kauffmann, lavede i den forbindelse en aftale med USA’s regering om, at amerikanere fik rettigheder til at etablere militærbaser og havne i Grønland - uden om den danske regering. Henrik Kauffmann begrundede sin enegang med, at den danske regering var under tysk indflydelse og ikke kunne handle i dansk interesse.

Grønland var blandt vigtig for de allieredes kamp mod nazisterne for at få troværdige vejrmeldinger, der var vigtige for eksempelvis planlægningen af luftangreb, fortæller Søren Rud, historieforsker ved Københavns Universitet.

Trump opdigter dansk forsømmelse af NATO-krav i Grønland

I januar 1943 sejler USA skibet SS Dorchester, der er lastet med soldater og forsyninger, mod Grønland. Men skibet bliver opdaget af en tysk ubåd, der natten til den 3. februar 1943 torpederer Dorchester vest for Kap Farvel i det sydlige Grønland. Skibet synker på kort tid.

Ombord er 904 personer og knap 700 af dem mister livet. Størstedelen af de dræbte er amerikanere, men der er også et mindre antal danskere iblandt. Vi ved ikke præcis hvor mange, men ifølge et mindesmærke for tragedien er der tale om “13 gode danske mænd”.

Umiddelbart har Andy Ogles altså ret i, at amerikanerne har lidt store tab i Grønland. Vi ved dog ikke, hvad kongresmedlemmet Andy Ogles bygger sin påstand på, da han ikke har svaret på TjekDets henvendelse. Det kan dog meget vel være netop SS Dorchester. Forliset af det amerikanske skib spiller nemlig hovedrollen i en kampagnevideo på halvandet minut, som præsident Donald Trump sendte ud i april 2024, hvor han i den grad gør kur til grønlænderne.

Videoen tegner et billede af et stærkt skæbnebånd mellem Grønland og USA, fortællerstemmen lader os vide, at USA sendte tropperne “ikke for at erobre, men for at beskytte”. Om det så er hele sandheden, vender vi tilbage til.

Angrebet på SS Dorchester var dog ikke den eneste gang, USA led tab i relation til Grønland under Anden Verdenskrig, fortæller Peter Harmsen.

“Især medlemmer af Kystvagten (US Coast Guard) er værd at nævne”.

Kystvagtens skibe og fly bevogtede grønlandske farvande og holdt i særdeleshed øje med de tyske nazister.

Eksempelvis styrtede et amerikanske kystvagtfly J2F-4 Duck ned, da det blev sendt ud for at redde besætningen fra et B-17-bombefly, der var styrtet ned. Bombeflyet var styrtet ned under eftersøgningen af et C-53-transportfly, der ligeledes var styrtet ned på Grønlands indlandsis i november 1942. I kæden af styrt døde i alt otte amerikanere.

“I alt mellem 20 og 30 amerikanere blev dræbt under krigen, fordi de var ombord på fly, som styrtede ned på indlandsisen. Det nøjagtige tal er ukendt, fordi de historiske optegnelser er ukomplette," fortæller Peter Harmsen.

Kampen om vejrstationerne

Under Anden Verdenskrig blev Nordøstgrønlands Slædepatrulje, senere kendt som Sirius, dannet, fordi tyskerne var meget interesserede i særligt Østgrønland.

Som nævnt var meteorologisk data fra Grønland essentielt for at få troværdige vejrprognoser for de efterfølgende dage.

“Nordøstgrønlands Slædepatrulje patruljerede kysten og skulle forhindre tyskerne i at etablere vejrstationer", fortæller Søren Rud.

Medlemmer af den amerikanske kystpatrulje fremviser et nazi-flag fra det tyske skib Externsteine, der overgav sig til amerikanerne. Foto: Akg-Images/Ritzau Scanpix

Patruljeringerne førte ifølge Peter Harmsen til deciderede ildkampe ad to omgange, hvor medlemmer af den dansk-grønlandske slædepatrulje stødte sammen med tyske enheder, der bemandede vejrstationer i Nordøstgrønland.

“I foråret 1943 var der et dansk dødsfald, hvor et medlem af slædepatruljen blev dræbt i et tysk bagholdsangreb,” siger Peter Harmsen.

I det andet sammenstød i 1944 var der ingen danske dødsfald, men derimod blev en tysk soldat dræbt.

“Det var korporal Eli Knudsen, som blev dræbt i 1943 og efterfølgende blev han, Kaptajn Ib Poulsen og sergent Marius Jensen tildelt ordenen “Legion of Merit” af USA’s regering for deres indsats,” fortæller Søren Rud.

Ingen grønlændere blev dræbt i kampene i 1943 og 1944. Det skyldtes især, at grønlænderne blev indsat som støttemandskab i slædepatruljen og havde direkte ordre til at undgå at deltage i kamphandlinger, forklarer Peter Harmsen.

Er Kina en trussel i Grønland, som Trump hævder?

I kampen om vejrstationerne blev amerikanerne også indblandet i efteråret 1944, hvor de opsnappede to tyske ekspeditioner, der var på vej til at etablere vejrstationer.

“Der var ingen kampe, for tyskerne overgav sig øjeblikkeligt,” pointerer Peter Harmsen dog.

Der var også danske tab til søs under Anden Verdenskrig. Et antal danske og grønlandske sømænd døde nemlig ud for de grønlandske kyster under krigen som følge af krigshandlinger.

Thuleulykken

Efter Anden Verdenskrig har Grønland ikke været involveret i en egentlig krig. Alligevel er der sket militære dødsfald blandt både amerikanerne og danskerne.

Eksempelvis døde et medlem af Sirius-patruljen i januar 1968 i en snestorm.

Mere kendt er den såkaldte Thuleulykke, der indtraf samme år. Et amerikansk B-52 bombefly styrtede ned tæt ved Thulebasen, der i dag hedder Pituffik Space Base. Ombord var en besætning på syv amerikanere, hvoraf én omkom.

Flyet var en del af det amerikanske Operation Chrome Dome under den kolde krig, der gik ud på at overvåge og være beredt på et modsvar, hvis Sovjetunionen skulle angribe USA.

Historisk spørgsmål udløser hidsig debat: Stjal Danmark Grønland fra Norge?

Med sig havde flyet fire brintbomber, som spredte sit radioaktive indhold på et større område ved ulykkesstedet, og et større oprydningsarbejde blev igangsat.

Flere af de over 1.000 danske og grønlandske opryddere, som havde arbejdet med at fjerne det radioaktive materiale, blev i årene efter syge. En undersøgelse fra 2005 viste, at 410 ud af 1.500 danske opryddere var døde af kræft.

Undersøgelsen fra 2005 kunne dog ikke påvise en sammenhæng mellem oprydningsarbejdet og antallet af dødsfald og kræfttilfælde, som ifølge undersøgelsen ikke var højere end hos personer uden for oprydningszonen.

Spørgsmålet er, om Thuleulykken skal tælles med i opgørelsen over tab af amerikanske og danske menneskeliv i beskyttelsen af Grønland - nu det ikke handlede direkte om et forsvar af Grønland? Det kan man diskutere. Og det kan man ifølge eksperterne også med en lang række af de andre hændelser.

Handlede ikke udelukkende om at beskytte Grønland

Selv om kampagnevideoen, der fokuserer på SS Dorchester, som Donald Trump og Det Hvide Hus har delt på sociale medier, prøver at tegne et billede af, at USA’s tilstedeværelse i Grønland under Anden Verdenskrig handlede om at beskytte Grønland, så er det ikke hele sandheden.

Det understreger både Peter Harmsen og Søren Rud.

“De amerikanere, der var udstationeret på øen, ”forsvarede” ikke Grønland i traditionel forstand, af den simple grund, at tyskerne ikke på noget tidspunkt havde planer om at erobre Grønland,” siger Peter Harmsen.

Årsagen til tilstedeværelsen finder man nærmere i strategier og ressourcer.

“Amerikanerne og de allierede havde brug for at være i Grønland på grund af kryolit, som brugtes i produktionen af aluminium til flyvemaskiner, for at lave vejrobservationer samt bruge Grønland som mellemstation og optankningsstation for fly, inden de fløj videre til Europa”, pointerer Søren Rud.

Det samme pointerer Peter Harmsen.

“Grønland var ikke en krigsskueplads, men et essentielt punkt i det logistiske netværk, der forsynede allierede tropper i Europa og gjorde dem i stand til at bekæmpe Hitler”, supplerer Peter Harmsen.

Derfor er det også vigtigt, at nuancerne omkring de mange soldater, som mistede livet på Dorchester i 1943, kommer med, påpeger de begge.

“Det er ikke forkert at sige, at de døde i forbindelse med forsvaret af Grønland. Men samtidig skal vi også gøre os klart, hvad vi mener med ordet ”forsvar”, forklarer Peter Harmsen.

Der er dog ikke nogen tvivl om, at Donald Trump bruger fortællingerne - uden de historiske nuancer - til sin fordel i øjeblikket.

“Det er nok mere korrekt at sige, at soldaterne på Dorchester døde som led i de allieredes kamp mod nazismen. Det er imidlertidigt klart, at den nuværende amerikanske administration bruger historien som propaganda ved at tegne et billede af, at de mange amerikanere på skibet døde for at beskytte grønlænderne,” fortæller Søren Rud.

Ovenstående er ikke en udtømmende liste over danske og amerikanske dødsfald relateret til militære handlinger i Grønland, men nærmere de ifølge eksperterne væsentligste nedslagspunkter.

TjekDet har forsøgt at få en kommentar fra Rasmus Jarlov, men han har ikke svaret på vores spørgsmål.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.