Er Kina en trussel i Grønland, som Trump hævder?
-
Mens Trump taler om kinesiske krigsskibe og ubåde, peger eksperter på, at Kinas rolle i Arktis er langt mere beskeden.
USA’s præsident Donald Trump har gentagne gange truet med at tage Grønland med magt fra Danmark for at forhindre, at den arktiske ø falder i Kinas hænder.
Men eksperter siger, at Kina spiller en mindre rolle i Arktis og derfor langt fra udgør den trussel, som Trump beskriver.
Her er, hvad vi ved om kinesernes tilstedeværelse i området:
Kinesiske skibe over det hele?
På trods af Trumps påstand om, at der uden amerikansk indgriben ville være “kinesiske destroyere og ubåde over det hele”, er Kinas militære tilstedeværelse i Arktis beskeden.
“Grønland vrimler ikke med kinesiske og russiske fartøjer. Det er noget vrøvl,” sagde Paal Sigurd Hilde fra det Norske Institut for Forsvarsstudier.
Derimod er Kinas begrænsede militære tilstedeværelse vokset i andre dele af Arktis i samarbejde med Rusland siden invasionen af Ukraine i 2022.
“Kinas eneste vej til at få reel indflydelse i Arktis går gennem Rusland,” sagde Hilde.
De to lande har øget fælles arktiske kystvagt-operationer herunder en bombefly-patrulje nær Alaska i 2024.
Kina driver også en håndfuld isbrydere udstyret med små dybhavs-ubåde, som kan kortlægge havbunden – potentielt nyttigt til militære formål – samt satellitter til arktisk overvågning.
Bliver Kinas indflydelse større?
Disse aktiviteter er “potentielle sikkerhedsproblemer, hvis Kinas militær eller militærlignende aktiver får en fast tilstedeværelse i området,” siger Helena Legarda fra Mercator Institute for China Studies i Berlin.
“Kina har klare ambitioner om at udvide sit fodaftryk og sin indflydelse i regionen, som de ser som en ny arena for geopolitisk konkurrence,” siger hun.
Kina lancerede projektet om en polar silkevej (langs Ruslands nordlige kystlinie, red) i 2018, som er den arktiske del af deres internationale infrastrukturprogram Belt and Road, og har en målsætning om at være en polarstormagt i 2030.
Kina har oprettet forskningsstationer i Island og Norge, mens kinesiske selskaber har investeret i projekter som russisk flydende naturgas og en svensk jernbanelinje.
Konkurrence med Kina om ressourcer og adgang til handelsruter i Arktis kan true europæiske interesser, siger Helena Legarda.
For nylig har Kina dog mødt modstand. Forslag om at købe en nedlagt flådestation i Grønland og en lufthavn i Finland er faldet til jorden.
USA har angiveligt presset lande til at afvise kinesiske selskaber. I 2019 fravalgte Grønland det kinesiske selskab Huawei til at stå for det grønlandske 5G-netværk.
I Rusland investerer Kina derimod massivt i havne langs den russiske nordkyst.
Hvad kan Kina være ude efter?
Ifølge det amerikanske Geological Survey har Grønland verdens ottendestørste reserve af sjældne jordarter, der er vigtige for blandt andet elbiler og militært udstyr.
Selv om Kina dominerer den globale produktion af disse kritiske materialer, har de haft begrænset succes med at få adgang til Grønlands ressourcer.
Et stort projekt med tilknytning til Kina i et stort leje ved Kvanefjeld blev stoppet af Grønlands regering i 2021 af miljøhensyn, mens et andet leje i det sydlige Grønland i 2024 blev solgt til et firma fra New York efter pres fra USA.
“For ti år siden var der i Danmark og USA en frygt for, at mineinvesteringer på flere gange Grønlands bruttonationalprodukt kunne have givet Kina indflydelse, men investeringerne blev aldrig til noget,” siger Jesper Willaing Zeuthen, lektor ved Aalborg Universitet.
På det seneste har “Beijing frarådet engagement, fordi de diplomatiske omkostninger har været for høje,” siger han.
Nye sejlruter
Den polare silkevej skal forbinde Kina med Europa via arktiske ruter, som bliver mere tilgængelige, efterhånden som varmere temperaturer smelter havisen.
Kina og Rusland blev i oktober enige om at udvikle den nordlige søvej langs Ruslands nordlige grænse.
Sidste år nåede et kinesisk skib Storbritannien på 20 dage via Arktis – en halvering af tiden for den normale rute gennem Suez-kanalen.
Ruten kan ændre den globale skibsfart og mindske kinesisk handels afhængighed af Malaccastrædet.
Men skibe skal bygges om for at kunne sejle gennem is, tågen gør navigationen svær, og vejret er ekstremt.
Kinesiske skibe foretog kun 14 rejser på den Nordlige Søvej sidste år, mest for at transportere russisk gas.
En anden mulig rute – Nordvestpassagen – går gennem det canadiske øhav og kan mindske risikoen ved en nordlig rute domineret af Rusland og Kina.
Den nordlige søvej går ikke forbi Grønland og er derfor ikke kilden til Trumps påstand om kinesiske skibe, der patruljerer langs øens kyster.
Ifølge Jesper Willaing Zeuthensiger er der ikke tegn på kinesisk militær aktivitet i eller omkring den arktiske del af Grønland.
“Reelle sikkerhedsproblemer er meget svære at få øje på,” siger han.
Denne artikel er skrevet af det franske nyhedsbureau AFP. TjekDet har ikke medvirket i tilblivelsen. Få mere information her afp.com.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
