Historisk spørgsmål udløser hidsig debat: Stjal Danmark Grønland fra Norge?

Grønland er igen kommet på alles læber efter Donald Trumps udmeldinger om, at USA har brug for Grønland som et led i deres nationale sikkerhed mod Kina og Rusland.

Natten til tirsdag dansk tid stillede Stephen Miller, som er Donald Trumps vicestabschef, spørgsmålstegn ved, hvad der egentlig er grundlaget for Danmarks territoriale krav til Grønland - og at Grønland i virkeligheden burde være en del af USA.

“Det rigtige spørgsmål er, med hvilken ret har Danmark kontrol over Grønland? Hvilken basis har de for deres territoriale krav? Hvad er deres basis for at have Grønlands som en dansk koloni?”, lød det blandt andet.

Diskussionerne om Grønland har også ført til ophedede debatter blandt brugere på sociale medier, som diskuterer Danmarks og Grønlands historiske relationer - og hvordan Grønland i sin tid kom under det danske kongerige.

Stephen Miller, vicestabschef i Det Hvide Hus, har flere gange betvivlet Danmarks ret til Grønland – udtalelser, der har givet nyt liv til historiske påstande om Grønlands tilhørsforhold. Foto: Anna Rose Layden/New York Times/Ritzau Scanpix

I et af flere opslag lyder det på blandt andet X, lyder det, at Danmark stjal Grønland fra Norge efter Napoleonskrigene i 1814.

“Det afgørende tyveri kom efter i 1814: Danmark blev tvunget til at afstå Norge, men beholdt ulovligt Norges oversøiske territorier: Grønland, Island og Færøerne,” lyder det blandt andet i et opslag, som er set over 400.000 gange på X.

Den tolkning af Danmarks overtagelse af Grønland er dog både forkert og uden historisk evidens, ifølge forskere, som TjekDet har talt med.

Grønlands historiske forankring til Norge og Danmark

De nordiske befolkningers tilstedeværelse i Grønland starter i 980’erne, hvor nordmænd, som er udvandret til Island, sejler til Grønland. Erik den Røde er den mest kendte af disse nordboere, og han navngav også landet.

Den nordiske tilstedeværelse i Grønland ophørte i løbet af 1400-tallet, ligesom kontakten til Grønland stort set forsvandt - formelt set forblev landet dog under Norge, som et biland sammen med Island og Færøerne.

Fra 1380erne, hvor man formede Kalmarunionen, ændrede det sig en smule. Kalmarunionen vigtigste funktion var et kongefællesskab, hvilket betød, at de danske konger også var konger i Sverige og Norge og omvendt, men dermed også konger i Norges bilande.

Var vikingerne det første folk i Grønland?

Det er dog først fra reformationen i 1536, at man virkelig kan tale om, at Grønland kom under den danske krone, forklarer Emil Andersen, som er forsker ved Nationalmuseet og tilknyttet Københavns Universitet.

“Da Christian d. 3 bliver valgt til konge, er der en særartikel til hans håndfæstning, som hedder, at Norge skal lægges under den danske krone. I den står der ikke specifikt Grønland, men der står tilhørende lande, og det er underforstået Grønland”, forklarer Emil Andersen.

Det er der forbindelsen mellem Grønland og Danmark virkelig starter, fordi Danmark og Norge bliver tæt forankret - meget tættere - end under Kalmarunionen, uddyber Emil Andersen.

Herfra er der et spring frem til 1721, hvor Norge - og dermed Grønland - hører under den danske krone. Men selve kontakten til Grønland er næsten ikke eksisterende.

“Frem til 1721 er der slet ingen administration med Grønland, det er rent proforma, at Grønland bliver nævnt som dansk-norsk territorium,” lyder det fra Emil Andersen.

Debatten om at Grønland og Danmarks tilhørsforhold har længe været genstand for en hård debat på sociale medier. Her et opslag fra det sociale medie X, hvor en bruger opfordrer Danmark til at "skride ad helvede til".

Men i netop 1721 ændrer billedet sig, fordi at man - særligt fra norsk side - genoptager forbindelsen til Grønland med Hans Egede, som hjulpet af et norsk handelskompagni i Bergen, bliver missionær og leder af den første koloni i Grønland.

“I de første år er det i høj grad nordmænd, som kommer til Grønland som kolonister, men efter Bergenskompagniet går fallit i 1727, foregår størstedelen af administrationen af kolonierne fra Danmark,” lyder det fra Emil Andersen.

Dette er Søren Rud, som er forsker i postkoloniale forhold ved Københavns Universitet, helt enig i.

“Koloniprojektet i Grønland begynder i 1721, og på det tidspunkt er det den danske konge, som træffer beslutningerne og er den afgørende autoritet i den sammenhæng. Missionsprojektet er forankret i Danmark,” forklarer Søren Rud.

Kan man tale om et “tyveri”?

Dette er billedet på Danmark-Norges involvering i Grønland frem til 1814, hvor Danmark taber Englandskrigene. Nederlaget fører til, at Danmark afstår Norge til Sverige ved Freden i Kiel, men man beholder/får tildelt Grønland, Færøerne og Island i forhandlingerne, som blev styret af Storbritannien, der stod som sejrherre efter Englandskrigene.

Det er netop i denne forbindelse, at brugere på sociale medier anfægter, at Danmark stjæler Grønland fra Norge. Men for både Søren Rud og Emil Andersen er der intet, som indikerer, at det var tilfældet.

“For mig er det decideret forkert”, lyder det fra Søren Rud.

“Det er komplekst at forklare, men fra storpolitisk side kan der have været interesse i fra Englands side, at Sverige ikke blev for stor en union - altså at Sverige fik både Norge, Grønland, Færøerne og Island.”

“En anden pointe er, at Danmark frem til 1814 administrerede det koloniale projekt i Grønland, hvorfor det naturlige valg var, at Danmark fortsatte med at have styringen i Grønland”, forklarer Søren Rud.

Tjener Danmark penge på støtte til Grønland?

Emil Andersen forklarer, at man ikke kan tale om, at Danmark stjal Grønland fra Norge. Det er der nemlig ikke noget i de historiske kilder fra fredsslutningen, som indikerer.

“Hvem som tager beslutningen er usikkert, og der har været fremsat forskellige teorier, men nogle historikere har ment, at det er England, som får forhandlet det igennem, at det er deres ønske. Der er ikke noget, som tyder på, at det var den højeste prioritet fra den danske forhandlers side - eller den danske regerings side”, forklarer han.

Derfor er Emil Andersen også enig i Sørens Ruds pointe om, at det - storpolitisk set - har givet god mening ikke at gøre den svensk-norske konstellation for stor geografisk.

Samtidig pointerer Emil Andersen, at Danmark stod stærkt svækket efter Englandskrigene og dårligt i forhandlingerne i Kiel. Det vigtigste var faktisk bare at bevare integriteten i det danske kongerige - Sjælland, Fyn og Jylland og hertugdømmerne Slesvig-Holsten.

“Danmark stod til at tabe Englandskrigene, og England kunne som sejrherre i sidste ende diktere freden. At Danmark får Grønland, Island og Færøerne står bare som en ekstra ting i fredsslutningen til traktaten”, forklarer Emil Andersen.

Efter 1814 og frem udbygger Danmark og Grønland deres vareudveksling med omkring 50 steder for at bringe udvekslingen tættere på grønlænderne. I 1849 fik Grønland ikke valgret til Rigsdagen, men fra 1857 fik de valgte forsamlinger, såkaldte Forstanderskaber, til administration af lokale forhold.

Kan USA købe Grønland?

USA anerkender dansk suverænitet

Den næste tvist i historien om Danmark, Norge og for den sags skyld også USA’s involvering i Grønland kommer i 1921.

Netop dette taler ind i Stephen Miller, Donald Trumps stabchefs udtalelser om, hvilke territoriale krav, som Danmark - sat over for USA - egentlig har til Grønland.

I 1921 udråber Danmark nemlig suverænitet over hele Grønland - efter aftale med USA.

“Omkring salget af de Vestindiske Øer til USA, udfærdiges en deklaration, hvor USA skriver, at de ikke vil modsætte sig, at Danmarks regering udstrækker deres politiske og økonomiske interesser til hele Grønland”, forklarer Søren Rud.

Jens-Frederik Nielsen, formand for Naalakkersuisut, holder pressemøde i Nuuk den 5. januar 2026, hvor han understregede, at Grønland ikke er til salg, og at det alene er grønlænderne, der kan afgøre landets fremtid. Foto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix

Op til da havde Danmark ikke udråbt egentlig suverænitet over hele landet, men man havde blot forskellige kolonier i Grønland, hvilket også skyldes at man frem til starten af 1900-tallet ikke havde en reel geografisk forståelse af Grønland som helhed, uddyber han.

Danmarks udmelding om suverænitet ender dog i en territorial konflikt med Norge om det østlige Grønland, fordi nordmændene anfægter suveræniteten.

“Der opstår en usikkerhed om hvem, der har ret til det her område, hvilket faktisk ender i den internationale domstol i Haag, som i 1933 afgør konflikten til Danmarks fordel”, forklarer Søren Rud.

I 1953 ophørte Grønlands status som en dansk koloni, og landet blev en del af Danmark som et dansk amt. I 1979 fik Grønland hjemmestyre og siden 2009 har Grønland haft selvstyre, som anerkender, at Grønland har ret til selvstændighed og ændrede betingelserne for overtagelse af sagsområder fra den danske stat.

Trods dette har Stephen Miller alligevel omtalt Grønland som en dansk koloni i et interview tidligere på ugen.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.