Regeringens ændrede fradrag vil også ramme enlige i mindre lejligheder

“Man skal jo altså op at have en samlet gæld, der er større end 6 millioner kroner, før man bliver omfattet af konsekvenserne af det her ændrede rentefradrag.”

Sådan lød det fra Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, under Folketingets åbningsdebat tidligere på måneden. Inden da fortalte han, at det kommer til at være “meget få familier i Lemvig og Lolland, og lidt flere i Gentofte og resten af Whiskeybæltet”, der bliver ramt, da det “er her, man har større gæld og meget store formue.”

“Det er jo vel at mærke noget, der først sætter ind for gæld, der er på mere end 6 millioner kroner,” understregede han kort tid efter.

Men under debatten får Rasmus Stoklund ikke nævnt enlige, der bor i hus eller ejerlejlighed. De skal have en langt lavere gæld for at blive ramt af regeringens nye forslag.

Lilleskole, formueskat og SU: Her er mærkesagerne, der forsvandt fra regeringsgrundlaget

Rammer også enlige

I firkløverregeringens finanslovsudspil forklares forslaget om at indføre et loft over rentefradraget. Så vi starter med at kigge der.

Om loftet står der, at regeringen foreslår, at der indføres et loft over fradrag for negativ nettokapitalindkomst - typisk rentefradrag for renteudgifter på ejerbolig - på 150.000 kroner for enlige og 300.000 kroner for gifte og sambeskattede.

“Et loft over rentefradraget er målrettet personer med store renteudgifter, herunder boligejere med større boligværdier. Det vil i dag (ved 4 pct. rente og 0,8 pct. bidrag) kræve en gæld på ca. 6,3 mio. kr. for et ægtepar at opnå samlede renteudgifter på 300.000 kr. Loftet indføres som et loft på fradrag for negativ nettokapitalindkomst,” står der videre i finanslovsudspillet.

Men selvom at de enlige nævnes i afsnittet om det nye loft i finanslovsudspillet, nævnes det ikke, hvor stor en gæld, enlige skal have for at blive ramt af forslaget. Tallet for de enlige er ikke at finde i finanslovsudspillet.

I forskellige medier kan vi se, at loftet ifølge Finansministeriet vil ramme cirka 60.000 danskere.

Den 9. oktober præsenterede firkløverregeringen sit finanslovsudspil. Udspillet omfatter et forslag om at indføre et loft over rentefradraget. Ifølge Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, vil det ændrede fradrag kun få betydning, hvis man har en samlet gæld på over 6 millioner kroner. Men han glemmer at nævne, at også danskere med halvt så stor gæld kan blive ramt - nemlig enlige, der bor i hus eller ejerlejlighed. Foto: Kenneth Meyer/Ritzau Scanpix

Vi har derfor efter åbningsdebatten spurgt Skatte- og Vækstministeriet hvor mange af de cirka 60.000 personer, der er enlige, om vi kan få en geografisk fordeling af personerne, der bliver ramt, og hvor stor en gæld, det kræver for enlige at blive ramt af loftet.

Vi har nu fået svar fra Skatte- og Vækstministeriet.

”Skatte- og Vækstministeriet oplyser, at én person skal have en gæld på mindst 3,125 mio. kr. for at blive berørt under forudsætning af en rente på 4 pct. og 0,8 pct. bidrag. Det kan ikke oplyses, hvor mange af de berørte ca. 56.600 personer, der er enlige,” skriver de.

De 56.600 danskere, der i alt vil blive ramt af regeringens nye loft over rentefradraget, er fundet ved en modelberegning, der fremskriver det forventede antal berørte borgere i 2030, oplyser Skatte- og Vækstministeriet til TjekDet.

Hvor mange af de 56.600 personer, der er henholdsvis par og enlige, indgår ikke i modelberegningen, siger Skatte- og Vækstministeriet. De kan derfor ikke sætte noget tal på, hvor mange enlige, der bliver ramt af det ændrede loft over rentefradrag. De kan heller ikke på nuværende tidspunkt oplyse den geografiske fordeling.

Boligpriser i København og Aarhus

Da Skatte- og Vækstministeriet ikke kan oplyse, hvor mange enlige, loftet kommer til at ramme, har TjekDet kigget på priser på ejerlejligheder i Danmarks to største byer, København og Aarhus. Vores udregninger kan ikke besvare, hvor mange enlige i ejerboliger, loftet vil ramme, men kan give et billede af, hvor stor en bolig, man kan købe, før man risikerer at blive ramt af de nye regler. Enlige bor typisk i mindre boliger.

Vi bruger Boligmarkedsstatistikken fra Finans Danmark til at se, hvad kvadratmeterprisen på ejerlejligheder i henholdsvis København og Aarhus C er i 2. kvartal af 2026. Hvis køber skal ende med en restgæld på 3.125.000 efter at have lagt 5 procent i udbetaling, svarer det til en købspris på 3.289.473. Restgælden vil naturligvis forandre sig, hvis en køber kan lægge en udbetaling større end 5 procent.

Kvadratmeterprisen i andet kvartal af 2026 er 75.120 kroner i København og 53.148 i Aarhus C. Regnestykket viser, at købere, der erhverver sig en bolig på 44 kvadratmeter eller derover i København, og større end 62 kvadratmeter i Aarhus, risikerer at blive ramt af de nye regler, fordi de vil ende med en restgæld på over 3.125.000 kroner, efter at have lagt 5 procent i udbetaling. Det er boligstørrelser, som mange enlige bor i.

Det skal understreges, at regnestykket påvirkes af, hvordan restgælden finansieres. Skatte- og Vækstministeriets beløb på 3.125.000 baserer sig på 4 procent i rente og 0,8 procent i bidrag. Boligkøbere vil typisk finansiere restgælden med 15 procent banklån og 80 procent realkreditlån.

Har Danmark de næsthøjeste fødevarepriser i EU?

Konsekvensen for familier

TjekDet har kontaktet Rasmus Stoklund for en kommentar til, at loftet over rentefradrag ikke kun vil ramme danskere med gæld på over 6 millioner kroner, men også enlige med gæld på 3,125 millioner kroner.

I sit svar til TjekDet skriver Rasmus Stoklund, at han under åbningsdebatten talte om familier, fordi det var i den kontekst, Mona Juul havde stillet ham et spørgsmål. Han påpeger også, at han har lavet opslag, hvor han nævner de enlige. Det er bl.a. en video, som han den 13. oktober, altså fem dage efter Folketingets åbningsdebat, lagde op på Instagram.

”I debatten om loft over rentefradraget taler Mona Juul om konsekvensen for familier. Derfor er det det, jeg svarer på. Det er faktisk lige ud af landevejen. Jeg står selvfølgelig også på mål for den del, der handler om enlige, og har lavet opslag med de tal på forskellige platforme. Det var bare ikke den gruppe, men familierne, Mona Juul valgte at tage frem i åbningsdebatten,” skriver Rasmus Stoklund til TjekDet.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.