Har Danmark de næsthøjeste fødevarepriser i EU?
-
Danmark har de næsthøjeste fødevarepriser i EU, lyder det fra repræsentanter for firkløverregeringen og dens støttepartier.
-
De høje priser bruges som et af argumenterne for regeringens plan om at halvere eller helt fjerne momsen på fødevarer.
-
Og det er sådan set rigtigt nok, at Danmark har de næsthøjeste fødevarepriser i EU. Men det er ikke den eneste måde at opgøre det på.
-
Kigger man i stedet på, hvor meget fødevarer belaster husholdningernes samlede budget, ligger Danmark et helt andet sted på listen.
Differentieret moms, lavere fødevarepriser og billigere mad til danskerne.
Regeringens plan om at halvere momsen på fødevarer og fjerne den helt på frugt og grønt har siden valgkampen vakt stor debat. Planen møder kritik fra flere sider, blandt andet fra økonomer, men regeringen og støttepartierne holder fast i, at fødevarepriserne i Danmark er alt for høje, og det skal der gøres noget ved.
“Vi har de næsthøjeste fødevarepriser (i EU, red.),” lyder det blandt andet fra skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) i et opslag på Facebook, hvor han spørger, “hvorfor danskerne fortsat skal betale europamesterskat på deres mad”.
Og kigger man på tallene, har Danmark ganske vist nogle af EU's højeste fødevarepriser. Men ser man i stedet på, hvor stor en del af husholdningernes samlede forbrug, der går til mad, ser billedet anderledes ud. Inden for EU er der adskillige lande, hvor madbudgettet fylder mere for borgerne end i Danmark.
I denne artikel giver TjekDet dig overblikket.
Danmark på andenpladsen
Når flere politikere i debatten siger, at Danmark er landet med de næsthøjeste fødevarepriser, er det korrekt.
Eurostat har lavet en opgørelse, hvor prisniveauerne på mad og ikke-alkoholiske drikkevarer sammenlignes i de 27 EU-lande samt Schweiz, Island, Norge, Albanien, Serbien, Montenegro, Bosnien-Herzegovina, Tyrkiet og Nordmakedonien.
I opgørelsen indtager Danmark med et prisniveau på 21 procent over EU-gennemsnittet en andenplads blandt alle 27 EU-lande, kun overgået af Luxembourg med et prisniveau på 22 procent over EU-gennemsnittet. I modsatte ende ligger lande som Slovakiet, Polen og på sidstepladsen Rumænien, hvor prisniveauet ligger på 20 procent under EU-gennemsnittet.
Ifølge Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, er der flere ting, der kan forklare de høje fødevarepriser i Danmark.
“Vores høje moms på fødevarer kan forklare en del af vores placering. Man ser også typisk, at lande med et højt lønniveau påvirkes på fødevarepriserne. Hvis kassedamen i Netto koster meget at have ansat sammenlignet med andre lande, så vil hendes merpris også falde over på priserne på fødevarer,” siger han og peger også på strengere krav til hygiejne, kvalitet og dyrevelfærd som mulige forklaringer.
Nummer 20 med andet udgangspunkt
Fødevarepriserne i de forskellige lande siger dog ikke i sig selv så meget om, hvor dyre fødevarerne er for forbrugerne, siger Pontus Rendahl, der er professor i makroøkonomi ved Copenhagen Business School (CBS).
“Der er det nok mere rimeligt at se på fødevarepriserne i forhold til forbrug. Det vil fortælle dig noget om, hvor overkommelige fødevarerne er at købe, og det er sammenligneligt på tværs af lande,” siger han.
Og Eurostat har faktisk tal for, hvor stor en andel af husholdningernes samlede forbrug, der går til fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer.
Her ligger Danmark meget længere nede på listen og Luxembourg pludselig på sidstepladsen. Omvendt ligger Rumænien, der ellers har de laveste fødevarepriser, helt i top, når man tager højde for andelen af husholdningsforbruget. Det er der en god grund til, forklarer Pontus Rendahl.
“Rumænien er et lavindkomstland, og det betyder, at fødevarer er billige dér. Samtidig er den gennemsnitlige husstand fattig, og da fødevarer er en nødvendighed, udgør de en meget stor andel af husholdningernes forbrug.”
Ifølge Henning Otte Hansen sætter det de danske fødevarepriser i perspektiv, når man tager højde for forbrug i stedet for udelukkende at kigge på fødevarepriserne i rene tal.
“Jo rigere befolkningen i et land er, jo mindre en andel fylder fødevarer i deres budget. De bruger flere penge på ferie, underholdning og fritid, end de bruger på fødevarer. Det er sådan en slags højindkomst velfærdsfænomen. Man kan kun spise sig mæt én gang,” siger han.
Stor forskel på indkomstgrupper
Henning Otte Hansen pointerer dog, at det er vigtigt at huske, at tallene er et gennemsnit for hvert land og ikke tager højde for forskellige indkomstgrupper. En husstand, der har en indkomst i den laveste ende, vil alt andet lige bruge en større procentvis andel af sin indkomst på fødevarer end en husstand, der tjener meget – også selvom det er i et rigt land.
Det samme påpeger Pontus Rendahl.
“Husstande med lavere indkomst har en tendens til at bruge en større andel af deres indkomst på fødevarer. De bliver derfor ramt hårdere målt i procent,” siger han.
Netop det har tænketanken Kraka dokumenteret i en analyse fra august 2025. Den viser, at de 20 procent af danske husstande med lavest indkomst bruger over 17 procent af deres disponible indkomst på fødevarer. Omvendt bruger de 20 procent husstande med højest indkomst blot 8 procent.
For alle fem indkomstkvintiler – dvs. befolkningen opdelt i fem lige store grupper efter indkomst – gælder, at jo højere en indkomst, de har, jo mindre en andel af deres indkomst bruges på fødevarer.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
