MitID mødes med mistro: Skal ny digital nøgle begrænse danskernes frihed?
-
I løbet af 2022 bliver NemID erstattet med MitID, og det har vakt mistro blandt andet på Facebook, hvor 6.400 har meldt sig ind i gruppen ‘Fælles front imod MitID’
-
Her lyder det, at myndighederne med MitID kan fratage borgere deres basale rettigheder
-
Det digitale id kædes endda sammen med coronavirus, vacciner og banksystemet i større konspirationer, hvor staten vil bruge systemet til at overvåge borgerne
-
Men formålet med MitID er helt det samme som det nuværende NemID, men skal være en mere sikker digital bekræftelse af din identitet, når du skal bruge for eksempel netbank, sundhed.dk og skat.dk
-
Og MitID kan da heller ikke bruges til overvågning, da id'et ikke indsamler data om, hvad man foretager sig i de løsninger, man tilgår med det
-
Myndighederne kan rigtignok spærre dit MitID, men det kræver vægtige grunde, for eksempel at dit MitID er blevet hacket. Det samme gælder det nuværende NemID-system
I løbet af 2022 bliver NemID erstattet med MitID. Fremover vil man i stedet skulle bruge MitID til for eksempel at betale regninger i sin netbank eller læse e-post fra det offentlige.
Men ikke alle byder ændringen velkommen. På lidt over en uge har mere end 6.400 facebookbrugere meldt sig ind i gruppen ‘Fælles front imod MitID’.
I gruppen spænder kritikken mod det nye digitale id bredt - fra almindelig bekymring ved at skulle sætte sig ind i et nyt system til mere konspiratoriske sammenligninger med et kinesisk socialt pointsystem, hvor borgere får en score baseret på deres adfærd i samfundet.
Blandt andet har den tidligere popsanger Saszeline Emanuelle Dreyer, der under coronakrisen har delt falske påstande om især vacciner, lavet et opslag i gruppen, hvor hun knytter MitID til covid-19 og en konspirationsteori om, at en elite vil indføre et verdensomspændende kommunistisk diktatur. Det gør hun med udgangspunkt i en to timer lang dokumentar om, hvordan covid-19, vacciner, mundbind og banksystemet er kædet sammen i én stor konspiration.
Frygten er især, at staten med MitID vil stramme grebet om danskernes frihed.
Facebookgruppen er nemlig imod “tvungen brug af systemet (MitID, red.), der eksempelvis giver myndighederne eller en bank mulighed for at fratage borgerne muligheden for at fungere normalt i samfundet og derved fratage helt basale rettigheder i forhold til eksempelvis bevægelighed og økonomi”, fremgår det af gruppens beskrivelse.
Spærres ikke uden videre
Flere i facebookgruppen henviser til bekendtgørelsen om MitiD til privatpersoner. Her kan man læse, at kommunalbestyrelser, pengeinstitutter, andre offentlige myndigheder og juridiske enheder kan bemyndiges til blandt andet at spærre privatpersoners MitID.
Frygten er, at myndighederne med den beføjelse uden videre kan afskære folk adgangen blandt andet til penge på deres bankbog.
Og myndighederne kan da rigtignok spærre ens MitID, men det kræver vægtige grunde, for eksempel at der er mistanke om, at id’et er blevet stjålet eller hacket. Samme mulighed foreligger ved NemID, forklarer Ayo Næsborg-Andersen, der er lektor i folkeret og menneskerettigheder ved Syddansk Universitet.
“Umiddelbart er det de samme regler, der gælder for NemID. Forskellen er, at det er blevet mere specificeret, hvem der kan bemyndiges til hvad. Det, tænker jeg umiddelbart, er en fordel for den enkelte,” siger hun.
NemID blev nemlig oprindeligt udviklet som en privat løsning for bankerne og blev først sidenhen udvidet til, at offentlige myndigheder bruger det. Dermed var man endt i en situation, hvor en privat virksomhed havde mulighed for at udstede og lukke ned for det id, man som borger skulle bruge for at tilgå forskellige myndighedssider. Det er man kommet i forkøbet i forbindelse med MitID.
“Forskellen er, at så snart du flytter systemet ind i statens regi, så har du ret til at klage, du kan få aktindsigt, og der er hele forvaltningsretten, der skal hjælpe dig med at gennemskue tingene,” siger hun.
Når facebookgruppen ‘Fælles front imod MitID’ skriver, at spærring af MitID er en indskrænkning af ens rettigheder, fordi, det “fratager muligheden for at fungere normalt i samfundet”, er der til dels noget om snakken, vurderer Ayo Næsborg-Andersen.
“Sådan en spærring vil være en indskrænkning, og derfor skal der ret vægtige grunde til det. Man gør det, for det første, hvis der er mistanke om, at det er blevet stjålet eller hacket, så er man nødt til at lukke for det, for at undgå yderligere misbrug,” siger hun.
Derudover kan ens MitID blive spærret, hvis man får en værge.
“Men det er ikke noget, man bare lige gør. Det er ret kompliceret at sætte en værge ind, og der skal andre vurderinger til,” forklarer Ayo Næsborg-Andersen.
Det er altså ikke sådan, at en offentlig forvaltning uden videre kan lukke ens MitID, understreger hun.
"Tvungen brug" som NemID
Ayo Næsborg-Andersen vurderer også, at det i nogen grad er retvisende, når folkene bag facebookgruppen ’Fælles front imod MitID’ skriver om ”tvungen brug” af systemet. Godt nok kan man blive fritaget for elektronisk kommunikation med offentlige myndigheder, men man skal søge om det, og der skal foreligge gode grunde, før man kan blive fritaget. Desuden bliver man som regel ikke fritaget for alt på én gang men skal søge om at blive det for hvert enkelt system, hvor man modtager post fra det offentlige.
Endvidere er det ikke så ligetil for eksempel at rende i banken for at betale regninger og andet, hvis man ikke har en bankfilial i nærheden.
Det gør alt sammen, at folk nærmest er nødt til at bruge MitID. Men der er sådan set intet nyt under solen. Det samme gælder for NemID.
”Hvis man ikke har haft bekymringer ved at anvende NemID, er der heller ikke grund til at have det her,” vurderer Ayo Næsborg-Andersen.
Spærring er del af sikkerheden
Digitaliseringsstyrelsen oplyser til TjekDet, at den bestemmelse, mange henviser til i facebookgruppen ’Fælles front imod MitID’, gør det muligt for borgeren at få hjælp til at få suspenderet, genåbnet eller spærret sit MitID, hvis man for eksempel har mistanke om, at det er blevet misbrugt.
En lignende bestemmelse, der tjener samme formål, findes i bekendtgørelsen om NemID. Men hvor man ved NemID kun helt kan spærre id’et, giver bekendtgørelsen om MitID også mulighed for ”blot” at suspendere et MitID. Her er tale om en midlertidig spærring, der kan ophæves igen, oplyser styrelsen.
”I NemID er det kun muligt at foretage en permanent spærring, hvilket betyder, at en bruger skal gennem en ny registrering for igen at få NemID. Suspension er indført, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt og med det formål, at gøre det lettere for personen, at ’komme i gang igen’,” skriver Digitaliseringsstyrelsen i en mail til TjekDet.
Her skriver styrelsen videre, at der gælder særlige regler for, hvornår MitID må suspenderes eller spærres. Det kan være i tilfælde, hvor MitID-brugeren selv anmoder om det, eller hvis der er mistanke om, at der foretages svindel med id'et. Nogenlunde på samme måde som din bank kan spærre dit kreditkort, hvis der er mistanke om, at dit kort bliver misbrugt af andre, uden du har opdaget det.
Det er desuden muligt at suspendere et MitID, hvis der er mistanke om, at en MitID-bruger ikke overholder betingelserne for at besidde et MitID. De betingelser kan læses i paragraf 8 af bekendtgørelsen om MitID.
”Det er således en del af sikkerheden i MitID, at et MitID kan blive suspenderet eller spærret,” skriver styrelsen.
Hvis ens MitID bliver suspenderet, uden man selv har anmodet om det, skal man informeres om årsagen, til at id’et er blevet lukket. Er man ikke enig i afgørelsen, kan man klage til Digitaliseringsstyrelsen.
I forhold til bekymringen om, at MitID kan bruges til øget overvågning, oplyser Digitaliseringsstyrelsen, at MitID ligesom NemID udelukkende skal bekræfte en persons identitet elektronisk. MitID indsamler ikke data om, hvad brugerne foretager sig i de systemer, de tilgår med MitID.
På Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside kan man læse, at “det er ikke et krav, at du skal have MitID, ligesom NemID heller ikke er obligatorisk. Men NemID bliver på sigt lukket. Det betyder, at hvis du har NemID i dag og gerne vil fortsætte med at betjene dig selv på nettet, så skal du have MitID.”
Folk skal kunne vælge
Hverken Saszeline Dreyer eller stifteren af gruppen ‘Fælles front imod MitID’ har ønsket at deltage i artiklen. Efter TjekDets henvendelse er Saszeline Dreyers opslag i facebookgruppen ikke længere tilgængeligt.
Saszeline Dreyer har opfordret til, at man støtter borgerforslaget ‘MitID, nej tak!’, der i skrivende stund har godt 3.600 underskrivere.
Kvinden bag dét borgerforslag er Wendela Nina Hansen. Hun forklarer til TjekDet, at hun har stillet forslaget, fordi hun undrer sig over, hvorfor folk ikke selv kan få lov at vælge, om de vil overgå til MitID eller beholde NemID. Hun mener, det er forkert, at regeringen kan træffe sådan en beslutning på borgernes vegne, uden at de bliver hørt.
”Jeg synes, det er dybt godnat, at vi ikke kan få lov at beholde NemID. Og derfor sendte jeg det her borgerforslag ud for at se, om andre har det samme ønske om at beholde det,” siger hun.
Når hun gerne vil beholde NemID, er det fordi, hun kender det, og det til fulde opfylder hendes behov, forklarer hun.
”Jeg har sådan set kun brug for at komme på min bank og betale mine regninger og så gå ind på e-boks. Andet har jeg egentlig ikke rigtig brug for. Jeg ved ikke, hvad MitID skal gøre godt for, andet end at det skal være i fællesskab med EU,” siger hun med henvisning til, at MitID kommer til at fungere som en såkaldt eID, der kan bruges på tværs af EU-lande. Men det er der faktisk ikke noget nyt i. Det kan NemID nemlig også.
"Jeg er ikke tilhænger af EU og vil gerne have, at vi skal have så lidt med EU at gøre som muligt," siger hun.
Wendela Nina Hansen køber ikke forklaringen, at MitID skal øge sikkerheden i forhold til NemID, så man for eksempel er bedre beskyttet mod identitetstyveri.
”Sikkerheden med MitID bliver ikke anderledes, end det har været med NemID. Der er ingen garanti for, at man ikke kan blive hacket. Og jeg hørte sidste weekend, at MitID var ramt af fejl. Så den er ikke sikker. Jeg stoler ikke på, at det myndighederne siger, holder stik,” siger hun.
Og hvis sikkerheden er et problem, kan hun ikke forstå, at man ikke bare har forbedret NemID i stedet for at udvikle et nyt system.
Hun påpeger også, at MitID er en dyr løsning, der har kostet mange millioner kroner. Penge som mange borgere kunne have nydt godt af. Derudover er det ikke alle, der har en telefon, som den nye løsning kan virke på, og det er ikke sikkert, at de har råd til eller interesse i at få det. Til dem findes der dog alternativer, blandt andet en kodeviser.
”Jeg håber, der er nogle, der vil støtte det her forslag, for jeg synes, vi selv skal have lov til at vælge, hvad vi ønsker. Og jeg håber bare regeringen vil lytte til os og forstå, at vi også er en del af samfundet og gerne vil blive hørt, så det ikke bare bliver trukket ned over hovedet på os,” siger Wendela Nina Hansen og afslutter:
”Jeg synes bare, at folk selv skal have lov at vælge.”