Indlæg: Teenagere er ikke gode til at spotte misinformation online – forskning peger på hvorfor
Fokusgrupper med 11–14-årige viser, at teenagere ofte stoler på mavefornemmelse og kommentarfelter frem for kilder—og derfor overser misinformation, der ikke handler om “nyheder” og scams, skriver forsker i dette indlæg.
Skrevet af: Yvonne Skipper, lektor i psykologi, Glasgow Universitet
Misinformation findes i alle dele af vores onlineliv. Det spænder fra falske produkter, man kan købe, falske livsstilsopslag på sociale medier og falske nyheder om sundhed og politik.
Misinformation påvirker ikke kun, hvad vi tror, men også, hvordan vi handler. For eksempel har den påvirket, hvordan folk stemmer ved valg, og om folk har tænkt sig at blive vaccineret.
Og fordi alle kan skabe og dele indhold på nettet uden de former for verificering eller faktatjek, som er typiske for mere traditionelle medier, er misinformationen vokset.
Det er særligt vigtigt, fordi unge i stigende grad bruger sociale medier til alle mulige oplysninger, både som nyhedskilde og som søgemaskine. Men selv om de bruger sociale medier meget, har teenagere svært ved at vurdere, hvor korrekt det indhold er, de ser.
En rapport fra 2022 fra Storbritanniens uafhængige tilsynsmyndighed for kommunikation, Ofcom, fandt, at kun 11 procent af 11-17-årige kunne genkende tegn på, at et opslag var ægte.
Min forskning har undersøgt, hvad teenagere forstår ved misinformation online. Jeg holdt fokusgrupper med 37 11-14-årige og spurgte dem om deres syn på misinformation.
Kun fare for misinformation i "det, der sker i verden"
Jeg fandt, at de unge i undersøgelsen havde en tendens til at tro, at misinformation kun handlede om verdensbegivenheder og fupnumre. Derfor mente de, at de personligt ikke så ret meget misinformation.
“[Min Instagram] er ikke rigtig sådan ‘det her sker i verden’ eller sådan noget, det er bare mere sådan livet,” sagde en. Det kan gøre dem sårbare over for misinformation, fordi de kun er på vagt over for det indhold, der handler om "det, der sker i verden".
Der var også stor forskel på, hvor sikre de følte sig på at kunne spotte misinformation. Nogle var trygge ved deres evner.
“Jeg er ikke dum nok til at tro på det,” som en udtrykte det.
Andre indrømmede, at de let lod sig narre. Det var en interessant iagttagelse, for tidligere forskning har peget på, at de fleste mennesker har stor tillid til deres egen evne til at spotte misinformation.
De fleste faktatjekkede ikke det, de læste med andre nyhedskilder. I stedet lænede de sig op ad deres intuition – “Man ser det bare, du ved” – eller kiggede på, hvad andre skrev i kommentarfelterne for at spotte misinformation. Men ingen af de strategier er sandsynligvis særlig pålidelige.
At stole på mavefornemmelsen betyder typisk, at man bruger kognitive genveje som “Jeg stoler på hende, så kan jeg stole på hendes opslag” eller “hjemmesiden ser professionel ud, så er den troværdig”. Det gør det let for folk at skabe troværdigt falsk indhold.
Og en undersøgelse fra Ofcom fandt, at kun 22 procent af voksne kunne identificere tegn på et ægte opslag. Det betyder, at det ikke er særligt effektivt at læne sig op ad andre for at skelne sandt fra falsk.
Interessant nok så teenagere i denne undersøgelse ældre voksne, især bedsteforældre, som særligt sårbare over for at tro på falsk information. Til gengæld mente de, at deres forældre var mere dygtige til at spotte misinformation end de selv var.
“[Forældre] ser det som fake news, så de tror ikke på det, og de behøver ikke bekymre sig om det,” sagde en.
Det var uventet. Man kunne ellers tro, at unge, som ofte betragtes som digitale indfødte, ville se sig selv som mere dygtige end deres forældre til at spotte misinformation.
At tage ansvar
Vi talte om, hvis rolle det var at udfordre misinformation online. Teenagerne var tilbageholdende med selv at udfordre den. De mente, at det ikke ville gøre en forskel, hvis de gjorde det, eller de frygtede at blive udsat for chikane online eller endda offline.
I stedet mente de, at regeringer burde stoppe spredningen af misinformation “fordi de ved, hvilke krige der foregår”. Men de ældre deltagere mente, at hvis regeringen tog en ledende rolle i at stoppe spredningen af misinformation, “ville der komme protester”, fordi det ville blive set som censur.
De mente også, at platformene burde tage ansvar for at stoppe spredningen af misinformation for at beskytte deres omdømme, så folk ikke går i panik over falske nyheder.
I lyset af disse fund har mine kolleger og jeg lavet et projekt, der arbejder sammen med unge om at skabe materialer, som kan hjælpe dem med at udvikle deres evner til at spotte misinformation og være sikre online. Vi arbejder tæt sammen med unge for at forstå, hvad de er bekymrede for, og hvordan de gerne vil lære om de her emner.
Vi samarbejder også med organisationer som Police Scotland og Education Scotland for at sikre, at vores materialer tager udgangspunkt i virkelige udfordringer og er formet af behovene hos lærere og andre voksne fagpersoner såvel som hos unge.
Denne artikel blev første gang bragt hos forskningsmediet The Conversation, der formidler nyheder og synspunkter inden for det akademiske miljø verden over.
TjekDet skriver løbende om ny forskning inden for misinformation og desinformation. Vil du være sikker på ikke at gå glip af de seneste artikler, kan du tilmelde dig TjekDets nyhedsbrev om forskning ved at klikke her.
