Mød Norges nye nyhedsvært: Hun er ikke ægte, og ingen ved, hvor hun kommer fra
-
På flere forskellige platforme kan nordmændene nu støde på Ingrid - en AI-genereret nyhedsvært, der fortæller om indvandring, kriminalitet og energipolitik.
-
Nyhedsformidling genereret med kunstig intelligens dukker op flere steder i verden, også i Danmark, og teknologien benyttes af både etablerede og alternative nyhedsmedier.
-
Eksperter mener, at det vil blive et mere almindeligt fænomen i fremtiden, men er også bekymrede over, om teknologien kan misbruges.
Et alternativt medie, der producerer nyhedsvideoer, er dukket op i Norge. I videoer på adskillige sociale medier bringer mediet nyheder, der især handler om kriminalitet, indvandring og energipolitik.
Det skriver det norske faktatjekmedie Faktisk.no, som også fortæller, at videoerne med nyhedsværten Ingrid begyndte at florere i midten af februar.
Ingrid er et eksempel på en såkaldt nyhedsrobot, altså en vært, der formidler nyheder, og som er skabt udelukkende af kunstig intelligens.
Faktisk.no skriver, at videoerne med Ingrid bliver delt af højrenationale sider, hvoraf nogle har flere end 65.000 følgere. En af siderne hedder “Vi som støtter Norgesdemokratene”, og Ingrid ser også ud til at interessere sig for samme emner som partiet, der i dansk kontekst bedst kan sammenlignes med Dansk Folkeparti.
Men overfor Faktisk.no afviser Norgesdemokratene at stå bag Ingrid.
I det hele taget har det ikke været muligt for Faktisk.no, at finde ud af, hvor Ingrid kommer fra, eller hvem der har lavet hende og dermed styrer, hvad hun skal sige. Den eneste information om folkene bag Ingrid er en mailadresse og et telefonnummer, som ikke bliver besvaret.
Ingrid i flere udgaver
I videoerne optræder Ingrid med forskellige ansigter. Fælles for dem er, at hun er en ung og lyshåret kvinde. I nogle tilfælde sidder hun indenfor i et studie, i andre står udenfor i snevejr med en mikrofon i hånden.
Ifølge Jannie Møller Hartley, der er professor ved Institut for Kommunikation og Videnskab på Roskilde Universitet, er det problematisk, at man ikke ved, hvem der står bag Ingrid. Usikkerheden omkring mediets oprindelse betyder, at der også opstår usikkerhed omkring troværdigheden og hensigten bag, mener hun.
“Når det ikke er tydeligt, hvem der har lavet videoerne, så ved man heller ikke, hvem der har dikteret indholdet bag. Man kan som mediebruger ikke sikre sig mod, at der ikke er en form for propaganda bag, selvom det ligner almindelige nyheder. Det kan være, at videoerne har en subtil undertone, det kan være noget med ordvalg eller måder, man fremhæver bestemte emner på, og det kan være meget svært at opdage.“
Derudover skriver Faktisk.no videoerne med Ingrid går længere end etablerede medier, når det eksempelvis handler om identificeringen af personer i straffesager, og ifølge det norske faktatjekmedie er der i videoerne eksempler på mulige brud på presseetiske regler.
En verdenshær af nyhedsrobotter stempler ind
Norske Ingrid er blot det nyeste skud på stammen af en række eksempler på brug af AI-genereret nyhedsformidling rundt om i verden.
TjekDet har både fundet eksempler på brug af AI-genererede nyhedsværter, hvor afsenderen er etablerede nyhedsmedier, og hvor afsenderen er sværere at identificere.
I dansk kontekst bruger TV2 Nord kunstig intelligens til at formidle vejrudsigten for nordjyderne. På deres hjemmeside kan man møde den digitale vejrvært Solvej Vindblæs. Solvej får vejrdata fra YR.no, og ved hjælp af AI leverer hun en lokal vejrudsigt. Solvej forsøger dog ikke at ligne et rigtigt menneske - mere en tegnet figur - og det er tydeligt markeret, at Solvej Vindblæs er fremstillet ved brug af kunstig intelligens. Hun forklarer det også selv, hvis man trykker på et ikon ved siden af hende.
I 2021 forsøgte det lokale netmedie Bornholm.nu sig med en digital studievært, der lignede et ægte menneske. En robot ved navn Bridget, der lavede korte nyhedsudsendelser om lokale nyheder på Bornholm.
Brugen af Bridget blev kontroversiel, da Bridget var udviklet af et firma, der solgte hendes stemme og fremtoning til hvem som helst. Under valgkampen op til kommunal- og regionalvalget i 2021 betalte Jan Fischeren, der var kandidat for Socialdemokratiet i Syddjurs Kommune, firmaet bag teknologien for brug af Bridget, som han lavede en kampagnevideo med. I den siger Bridget:
“Til daglig er jeg tv-vært på Bornholm. Stem gerne på Jan til kommunalvalget. Han er god nok.”
Ifølge Jannie Møller Hartley kan en af fordelene ved brug af AI genererede værter i nyhedsformidling være, at indholdet potentielt kan nå ud til et bredere publikum.
“Kunstig intelligens gør det muligt at skabe en personlig relation mellem mediet og brugerne. Potentielt kan brugerne få en skræddersyet form for nyhedsformidling. Det kan være måden at tale på, hvilket tøj de har på, eller hvilken hudfarve de har.”
Ifølge Thessa Jensen, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, er det vigtigt for troværdigheden, at der står rigtige mennesker bag de oplysninger, som en AI-genereret nyhedsvært formidler.
“Det er vigtigt, at der er gennemsigtighed. Man skal kunne forfølge det. Hvor kommer det her fra? Og hvem har taget beslutningen om at vise det på den her måde?”
Her er en række andre eksempler på brug af nyhedsværter fra medier, der er fremstillet ved brug af kunstig Intelligens verden over:
Frihedskæmpere eller statskontrolleret propaganda
Flere steder bliver AI-studieværter brugt i mere politisk kontekst. I Kina bruges AI-værter til blandt andet at fortælle historier om Taiwan og sprede statsligt styrede budskaber.
The Guardian har berettet om kinesisk producerede videoer, hvor værten er blond og taler engelsk. I videoerne kritiserer værten politikere fra Taiwan og fortæller fejlagtigt, at USA og Indien er skyld i uro i Myanmar.
Andre steder bliver AI brugt til at sikre anonymitet i usikre situationer, hvor det kan være farligt for tv-værter og journalister at dække områder kritisk. I modsætning til deres menneskelige kollegaer, kan AI-genererede værter ikke blive arresteret.
Dette skete i Venezuela i 2024. Grundet politisk uro og frygt for journalisters sikkerhed formidlede to AI-generede værter nyheder om det kommende valg fra forskellige uafhængige medier.
Indholdet, som værterne El Pana og La Chama formidlede, var skrevet og researchet af journalister, der dermed ikke selv behøvede at lægge ansigt og navn til nyhederne.
Virkelig god teknologi og “overmenneskelig præcision”
Selvom de fleste medier er gode til at deklarere AI-genereret indhold, er teknologien blevet så god, at du risikerer ikke at lægge mærke til det, når du ruller hurtigt gennem internettet.
Thessa Jensen fra AUC kan godt savne de dage, hvor man kunne grine over, at AI-genererede mennesker havde 15 fingre, bevægede sig stift eller talte underligt. De sidste år har hun fulgt kritisk med i hjemmesiden NewsGpt, der er en nyhedsside, hvor alt indhold udelukkende er lavet ved hjælp af AI.
Her er det ikke muligt at se, hvem der står bag hjemmesiden eller ejer den. Det får alarmklokkerne til at ringe hos Thessa Jensen.
“I begyndelsen kunne man let afkode, at det ikke er rigtige nyheder, og at de billeder, de viste, var genererede. Problemet er, at der er folk, som ikke længere tror på nyheder, og som mener, at nyhedsmedierne ikke er til at stole på. Hvis man ikke ved, hvem der står bag, eller om billederne er ægte, bliver det endnu sværere, fordi transparensen er væk. Det gør mig bekymret.”
NewsGPT er angiveligt amerikansk. Nyhedssiden hævder, at den er objektiv og fri for menneskelig bias, fordi den er baseret på kunstig intelligens og algoritmer. Men det mener Thessa Jensen ikke er rigtigt, da hjemmesiden er programmeret af mennesker, som har udvalgt, hvilke kilder den skal bruge, og hvordan den skal opføre sig.
Ifølge Jannie Møller Hartley findes der i Danmark allerede en underskov af medier, der producerer indhold, der ret nemt kan laves om, og blive oplæst af en nyhedsvært genereret med kunstig intelligens.
Men om danskerne er klar til at erstatte mennesker med AI, er Jannie Møller Hartley mere i tvivl om.
“Der er klart en dystopisk modstand blandt brugerne. Man kan ikke gøre hvad som helst, uden at det har en konsekvens, så det kan give bagslag hos forbrugerne.”
TjekDet dækker løbende udviklingen i kunstig intelligens, og hvordan teknologien blandt andet kan anvendes til at udbrede falsk information. Du kan læse alle vores artikler om emnet her. TjekDet har også i samarbejde med det norske faktatjekmedie Faktisk.no udgivet undervisningsmateriale om kunstig intelligens og kildekritik. Materialet er skabt til elever i udskolingen og på ungdomsuddannelserne, er gratis og kan tilgås her.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
