Fra blind tro til kritisk sans: I 11 år fyldte konspirationsteorier hele hans verden

-
I 11 år var Thomas Boye Kallestrup dybt engageret i konspirationsteorier. Han var overbevist om, at terrorangrebet den 11. september 2001 var bestilt af staten, og at staten i øvrigt var korrupt og ondsindet
-
Men efter en længere kamp med sig selv har han ikke længere mistillid til alt, der rimer på myndigheder og medier
-
Til TjekDet fortæller han sin historie om at være misinformeret og mistroisk
I 2017 ser konspirationsteorien QAnon dagens lys med en kryptisk besked på internetforummet 4chan.
“Åbn dine øjne. Mange i vores regering tilbeder Satan,” stod der i beskeden. Det er en henvisning til essensen i QAnon-teorien; nemlig, at der eksisterer en såkaldt “dyb stat” eller en form for skyggeregering, ledet af en satanisk elite.
QAnon har siden vokset sig til en bevægelse, og der findes formentlig ingen konspirationsteori, der har sat større aftryk på vores samtid. Det er den teori, der lå til grund for stormen mod Kongressen i Washington D.C. i USA den 6. januar 2021, og ifølge nyere tal kan hele 19 procent af den amerikanske befolkning karakteriseres som QAnon-tilhængere i en eller anden grad.
QAnons indblanding i stormen mod Kongressen opstod, da Donald Trump tre uger forinden stormen annoncerede en protest ved Kongressen mod den påståede valgsvindel i forbindelse med præsidentvalget 2020, som Donald Trump tabte til Joe Biden. Det tolkede QAnon-tilhængere som et kald til at deltage i den - i deres øjne - længe ventede “Storm”, som i miljøet anses som dagen, hvor den påståede elite bliver afsløret og retsforfulgt.
Men allerede seks år forinden QAnons tilblivelse sidder en ung dreng i Hammel i Østjylland og føler, at han har allerede godt ved, hvad der foregår, og det bliver kun bekræftet af den voksende QAnon-bevægelse.
Thomas Boye Kallestrup har ingen tillid til myndigheder og medier. Han er overbevist om, at eliten er korrupt og ondsindet.
“Jeg følte, jeg var en del af en voksende bevægelse. En slags opvågning, hvor vi - modsat mange andre - begyndte at kunne se igennem alt det bullshit, der foregik,” husker Thomas om den følelse, han sad med dengang.
29-årige Thomas var indtil for fire år siden en aktiv stemme i det danske konspirationsmiljø. Han deltog i onlinefora, skrev opslag på sociale medier og advarede folk på gaden i Viborg om, at terrorangrebet 11. september var et såkaldt inside job.
I dag har han et andet liv. Med et nyt familiemedlem på vej har han fundet en ny mening med tilværelsen.
TjekDet har besøgt Thomas i privaten til en samtale om hans rejse fra at være en overbevist konspirationsteoretiker til at blive en mand, der har lagt teorierne bag sig og accepteret, at visse ting i verden er tilfældige og uforklarlige. Hvad drog ham ind i konspirationsmiljøet? Hvilke mekanismer holdt ham fanget? Og hvad fik ham til at forlade det?
Startede i det højreekstreme
For Thomas starter vejen ind i det konspiratoriske tankemønster allerede som 14-årig.
“På min skole i Hammel havde vi mange indvandrere, som jeg ofte var oppe at skændes med. Det var med til at drage mig ind i en fortælling om, at udlændinge er kommet til landet og Europa for at overtage det,” siger han.
Thomas husker, at han er vred, så han begynder at blive “meget” højreorienteret og søge nogle ekstreme, politiske miljøer, som havde en mission om, at Europa skulle forsvares mod indvandring.
“Jeg havde en kæmpe mistillid til både medier, politikere og politisk korrekthed, og jeg synes, man tyssede for mange ting ned. Det spillede på min på vrede.”
De højreekstreme miljøer finder han på hjemmesiderne 4chan og senere 8kun, fordi han havde og stadig har en stor interesse for den anonyme aktivistiske hackergruppe, Anonymous, som opstod på hjemmesiden 4chan i starten af 00’erne.
“Her kan man jo læse konspirationer i alle mulige afskygninger. Det er om Rothschild, BlackRock og alle de her store firmaer, og der er lobbyisterne, som påvirker offentlighedens meninger. Jødehad er også helt normalt inde på siderne.”
“Det var det, jeg så dengang, fordi jeg lige netop ikke undersøgte noget. Jeg accepterede det bare. Det snakkede ind i en politisk holdning, som jeg i forvejen godt kunne lide. Det var ikke noget med at spørge ind til, hvor det kom fra. Jeg købte bare det hele,” fortæller han.
TjekDet har interviewet Thomas Boye Kallestrup, der har været en del det danske konspirationsteoretiske miljø. Han fortæller om, hvordan han blev draget af miljøet, og hvorfor han begyndte at stille spørgsmålstegn ved nogle af teorierne. VIDEO: Nathalie Damgaard Frisch
Kend Din Grundlov
Og det er på de onlinefora, at Thomas føler, at han endelig har fundet en gruppe mennesker, der mener og tænker det samme som ham. Det er her, han føler, at han er en del af en voksende bevægelse, som har gennemskuet elitens ondsindede planer.
Den viden kan han naturligvis ikke sidde stiltiende med. Den skal udbredes andre steder end til festerne, han deltager i som teenager, hvor han sidder i hjørnet og udbasunerer den ene teori efter den anden og hurtigt bliver kendetegnet som “ham den lidt tossede”.
Thomas’ jævnaldrende gider ikke at høre på, at eliten prøver at slå os alle ihjel. Derfor finder han i en alder af 15 år nogle ældre ligesindede at hænge ud med - gerne 10 år eller ældre.
Han opretter facebookgruppen ‘Kend Din Grundlov’ med en daværende kammerat.
Facebookgruppen kommer senere til at indgå i et forskningsprojekt fra Roskilde Universitet, hvor et hold forskere netop tog udgangspunkt i 'Kend Din Grundlov' for at undersøge omfanget og spredningen af konspirationsteorier blandt danskere facebookbrugere under coronapandemien.
“Jeg skulle bruge gruppen til at oplyse. Alle skulle vide, at vi ikke har demokrati i Danmark, fordi det står ikke i Grundloven. Hvis man laver den ordrette læsning af Grundloven, så står der ingen steder, at vi har demokrati. Der står, at det er kongen, der har magten, og at det er ham, der udøver sin magt igennem sine ministre.”
Thomas har aldrig læst jura. Han er uddannet bygningsmaler, og han er på daværende tidspunkt ikke klar over, hvordan Grundloven eller andre lovtekster for den sags skyld skal læses.
“Vi forkastede al kontekst fuldstændigt. Det var den helt ordrette læsning, hvor vi lukkede øjnene for den udvikling, der er sket, siden Grundloven blev skrevet. Jeg ville egentlig bare oprigtigt gerne oplyse og hjælpe folk. Det var mit drive. Jeg ønskede ikke at misinformere. Jeg ønskede bare at fortælle, hvad jeg havde fået at vide.”
I takt med at medlemstallet i facebookgruppen vokser sig større, noterer Thomas sig, at jurastuderende og advokater begynder at melde sig ind i gruppen, fordi de tror, at det er en gruppe, hvor der bliver udvekslet erfaringer med og reel viden om Grundlovens tekster. På et tidspunkt er gruppen oppe på 10.000 medlemmer, fortæller Thomas.
Men da de begynder at stille kritiske spørgsmål til gruppens formål og de forkerte udlægninger af Grundloven, bliver de sparket ud af gruppens andre administratorer.
Dét undrer Thomas sig over og går selv i gang med at stille kritiske spørgsmål til sin omgangskreds i konspirationsmiljøet.
Spørgsmålene bliver kvitteret med trusler, og så indleder Thomas sin research, der bliver hans vej ud af miljøet. Det vender vi tilbage til.
Frygt og vrede
Thomas kan alene udtale sig om det danske konspirationsmiljø baseret på egne erfaringer.
Han har selv været en del af det i 11 år og siden fulgt det på tæt hold. Men nu er han ude af det, og i sommeren 2024 stiftede han facebooksiden ‘Kritisk Perspektiv’, hvorfra han overvåger det nyeste nye på konspirationsscenen samt faktatjekker påstande og formidler det videre til sine følgere. Siden har 1.300 følgere.
Derfor har Thomas ifølge ham selv rimelig gode forudsætninger for at udtale sig om, hvad der kan få folk til eksempelvis at tro på, at coronavaccinerne er et verdensomspændende forsøg med det formål at affolke kloden, så eliten kan få flere af verdens ressourcer for dem selv. En teori, som lever i bedste velgående, men som aldrig er blevet dokumenteret.
“Jeg ser det at blive konspirationsteoretiker som en radikaliseringsproces. For mig var det på grund af det højreorienterede, at jeg blev draget i en ekstrem retning. For andre kan det være, fordi man har fået fjernet sit barn af staten, så nu er staten fjenden.”
“Man er så vedholdende og overbevist om de her teorier, fordi man virkelig tror på det og kører det så langt ud af proportioner. Når man tror så meget på noget, kan man jo virke overbevisende og overbevise andre. Problemet er bare, at man ikke kan dokumentere det,” siger han.
Han påpeger, at konspirationsteorier om folkesundhed kan være “hamrende farlige”, men det afholdt ham dengang ikke for at sprede falske påstande om coronavacciner, da de kom på markedet.

“Min mor har en lungesygdom, som gør, at hun kunne have været død i dag, hvis hun fik corona og ikke havde fået vaccinen. Men jeg advarede min mor om, at vaccinen var elitens redskab til at slå os alle sammen ihjel.”
Og når hans mors en gang imellem kalder ham “tosset” eller ikke gider at tage hans bekymringer seriøst, bliver han sur og bekræftet i, at han har ret, fordi hun ikke kan modargumentere ham.
“Jeg var jo bange. Udover vrede spiller frygt også en kæmpe rolle i, at man kan komme derud. Der sidder nogle derude, der hamrende bange for alt det, der sker i verden, og så er det, at man prøver at finde en forklaring på det. Måske ser man nogle mønstre, men man ignorerer, at de kan være helt tilfældige og ikke har noget som helst med hinanden at gøre, og så begynder man nærmest at blive paranoid.”
Når han ikke kunne forklare en hændelse med andet end tilfældigheder, resulterede det i Thomas’ hoved i et kontroltab, som han ikke brød sig om. Han ville gerne høres og have indflydelse, når han mente, at der var noget, der ikke kunne være tilfældigt, men som blev holdt skjult for offentligheden.
Han begynder derfor at mødes med andre, der også er vrede eller bange, i onlinefællesskaber og udveksler meninger, påstået viden og idéer, som man kan dele med sine følgere for på den måde at tilbagevinde kontrollen og styre narrativet. Og det er ifølge Thomas her mis- og desinformation opstår.
“Der er de her små fællesskaber, som godt kan minde lidt om et parallelsamfund, hvor man har sin helt egen verdensopfattelse. Her kan en fjer hurtigt blive til 10 høns,” siger han og sætter ord på, hvordan man kommer frem til, hvordan en påstand kan blive til.
“Man sidder og brainstormer. Det kan være, at man lige har faktatjekket et eller andet om, at coronavacciner kan give hjerteforstyrrelser. Det er der jo eksempler på, så man holder fast i det som en sandhed, men den sandhed bliver fordrejet og kørt ud af proportioner, så man skader fakta i processen. Det handler om at finde en påstand, der læner sig så tæt op ad sandheden som muligt.”
Thomas mener ikke, at der er et organiseret hierarki i konspirationsmiljøet, men han vurderer, at der “helt sikkert” er nogle, der har mere indflydelse end andre. Det kan være personer med mange følgere eller nogle med en titel, man kan fremhæve for at tilføre troværdighed.
Vejen ud
Da Thomas opdager, at hans undren og spørgsmål til sine venner i miljøet bliver mødt med trusler om en røvfuld og kommentarer som ‘hvad fanden har du gang i?’, begynder det at gå op for ham, at der er ting, der ikke tåler at blive spurgt ind til.
“I starten spurgte jeg ind i god tro, fordi jeg gerne ville have noget dokumentation, jeg kunne viderebringe. For eksempel hvis det nu var sandt, at vi har laboratorier over hele Europa, der skabte coronavirus.”
“Men når jeg blev mødt med trusler, blev jeg jo bare endnu mere nysgerrig. Så jeg begyndte stille og roligt at trække mig og lægge mærke til ting, der ikke gav mening. Jeg begyndte at grave løs dag ud og dag ind.”
Thomas’ første opdagelse er, at det går op for ham, at Q i virkeligheden ikke er Anonymous, som han ellers havde troet i så mange år. Q betegnes som den fremtrædende figur i QAnon-bevægelsen og hævder at være en højtrangeret insider i den amerikanske regering, der med sin særlige status har adgang til den amerikanske stats dybeste hemmeligheder.

Mange af de teorier, som han abonnerer på, stammer fra folk, der udgiver sig for at være fra Anonymous. Han føler sig snydt og finder ud af, at Q og Anonymous har to vidt forskellige mål. Anonymous er en gruppe hackere, der går ind for informationsfrihed, mens Q har en helt anden politisk dagsorden med misinformation som redskab til at opnå deres mål.
“Jeg opdagede en masse modsigende argumenter mellem Anonymous og QAnon, så det begyndte at blive et stort rod, som gjorde, at jeg satte spørgsmålstegn ved hele min realitetsopfattelse. Jeg begyndte at undersøge, hvem Anonymous egentlig er, og det var som om, der gik et lys op for mig, da der faldt nogle brikker på plads.”
Men det, der virkelig får Thomas’ øjne til at åbne sig, er en opdagelse om coronavaccinerne - nemlig at mRNA-vaccinerne i virkeligheden ikke kan ændre vores DNA. Påstanden om, at mRNA-vaccinerne kan ændre vores DNA var både dengang og i dag udbredt i konspirationsmiljøet.
Hvor han før ukritisk fik sin viden fra sociale medier og internetfora, begyndte han at søge mod andre kilder for at finde ud af, om noget er rigtigt eller forkert. Derfor gik han kontra, vendte sit tankemønster 180 grader og begyndte at lave “rigtig research” og gav sig i kast med videnskabelige artikler og studier og begyndte at lytte til eksperter.
“Man kan sige meget om coronakrisen, men den har fandme også haft nogle gode effekter, for eksempel på mig. Jeg er jo gået i stik modsat retning af, hvad jeg altid har gjort. Jeg er blevet opmærksom på, hvad jeg føler. Når jeg ser nyheder, kan jeg stadig blive ramt af en vrede, men nu har jeg lært at trække, når jeg mærker den. Jeg skal lige køle ned, og så kan jeg vende tilbage senere.”
Krakeleret teenageopfattelse
I dag lever Thomas et stille og roligt liv i Viborg. Han har parkeret tankerne om, at staten er fjenden, og han stiller sig nu frem i håb om at inspirere andre, der sidder med et tankemønster, han selv har siddet med.
“Det er okay at vise, at man har været ung, sårbar og forvirret, og vigtigst af alt er det faktisk også okay at indrømme, at man har taget fejl. Det vil jeg gerne prøve at gøre normalt,” siger han.

Men han understreger, at det bestemt ikke har været nemt. Han har brugt de seneste fire år på at læse, undersøge og indsamle viden om alt det, som han de 11 foregående år har troet på.
“Det er skræmmende, at jeg har været fanget i et tankemønster i så mange år. Det har været en fast del af mine teenageår. Hele min teenageopfattelse er fuldstændig krakeleret, så den har jeg måttet revurdere. Jeg har spildt min tid på at rende rundt og dele flyers ud nede i Viborg for at advare imod NATO og FN på nogle helt grundløse påstande om, at 9/11 var et insidejob og sådan noget.”
“Det er hamrende svært, da jeg finder ud af, at alt det, jeg har brugt så meget tid og krudt på, faktisk ikke passer, og jeg skal bryde med det verdenssyn, der har været en del af min identitet i så mange år. Det er frustrerende, det er hårdt, og jeg kunne godt blive ked af det.”
Thomas beskriver, at det også har kostet venskaber - både dem han havde i konspirationsmiljøet og dem, han havde uden for.
“På mange fronter har det jo været omkostningsfuldt for mig. Jeg husker, at jeg var oppe at skændes med min lærer om terrorangrebet den 11. september, hvor jeg var overbevist om, at jeg havde ret. Og så blev jeg jo udstødt og set på som en tosse.”
Ifølge Thomas er det ikke kun personlige konsekvenser, det kan have at sprede løgne, falske påstande og konspirationsteorier. Han påpeger, at det også fra et samfundsperspektiv kan være skadeligt.

“Jeg havde ekstreme tanker, og der kan sidde folk derude med ekstreme tanker, fordi man sidder i en evig vrede. I værste tilfælde kan det føre til, at man handler på sine tanker, som kan gå ud over andre mennesker. Nu har jeg heldigvis haft en god familie, som har holdt mig lidt i snor, så jeg aldrig handlede på dem,” siger han og tilføjer.
“Man kan også se, hvordan der sommetider bliver skabt shitstorme om forhold, der i virkeligheden ikke er noget hold i. Det kan skade mediers omdømme. Det kan skade det politiske system og den demokratiske sammenhængskraft, og det er jo et problem.”
Trods de personlige konsekvenser, det har haft for Thomas, har det været det hele værd at tage kampen op og komme ud på den anden side.
“Det er rart. Det er en lettelse. Jeg har meget mere ro på. Jeg går ikke og frygter, at nu kommer eliten og slår os alle sammen ihjel med vaccinerne. Det er rart at få en afklaring og få sat et punktum i den del af mit liv og så sige, det var det. Nu er der et nyt kapitel, der er startet. Nu har jeg en helt anden viden, og jeg har et helt andet verdenssyn, og det er meget lettere.”
Lyt og forstå
Hvis man sidder i en situation, hvor en nær relation spreder konspirationsteorier, opfordrer Thomas til, at man ikke affejer personen med det samme.
“Det er hamrende vigtigt, at man ikke bare afviser folk og deres bekymringer, fordi de kan være reelle nok, men de kan så også være bygget på fejlslutninger, misinformation og desinformation.”
Derudover fremhæver Thomas, at det er vigtigt, at man som pårørende giver sig tid til at lytte og prøve at forstå.
“Jeg ved godt, det kan være svært, men det handler meget om bare at lytte. Hvis I kender nogen, så vis, at I forstår dem, men I behøver ikke dele deres tro. Det er okay ikke at dele deres tro, men vis noget empati, fordi det gør meget at have nogle tæt på, der kender en, fordi det er dem, der kan påvirke.”
“Jeg har haft en god relation til min mor under hele forløbet, og hun har også tit taget fat i mig, når hun synes, at tingene har taget overhånd. Hun har udfordret mig, og det fik mig til at sænke paraderne, og så kunne hun gå lidt mere i dybden med mig og spørge, om jeg havde tænkt over dit og dat.”
Thomas har - siden han stod frem med sin historie gennem sin facebookside ‘Kritisk Perspektiv’ - oplevet, at flere, der har siddet i samme situation som ham, har skrevet til ham og inspireret dem til at søge væk fra det konspiratoriske miljø.
Og han har også et råd til dem, der endnu ikke har taget springet.
“Kom i dialog med os andre. Vi vil ikke folk noget ondt. Vi har så mange whistleblowere, journalister og uafhængige forskere, og jeg kan love jer for, at havde der rent faktisk været noget om snakken i forhold til alle de her konspirationsteorier, så havde vi helt sikkert også hørt om det. Det er helt sikkert,” slutter han.
Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.