Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Her er konspirationsteorien om de 'levende mennesker', der hæver sig over loven med ligegyldige dokumenter

Indsigt 1. dec 2022  -  9 min læsetid
This describes the image
"Med lov skal land bygges," står der ved indgangen til Københavns Byret. Men nogle mennesker mener, de kan undgå et lands love ved at 'opsige' kontrakten med den stat, de lever i.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • En norsk mand, der på dansk jord forsøgte at flygte fra politiet i en uindregistreret bil, nægter at møde op i Retten i Nykøbing Falster

  • Han vil nemlig kun dømmes efter Common Law, fordi han er et ‘levende menneske’

  • Både Common Law og levende mennesker er dukket op flere gange på sociale medier, men hvad betyder det egentlig?

  • Det hele bunder i en konspirationsbaseret bevægelse, hvor tilhængerne mener, at de ved hjælp af forskellige dokumenter kan melde sig ud af staten og på den måde undgå landets love

På en ganske almindelig septemberaften kort før midnat på færgelejet ved Rødbyhavn endte en rutinemæssig paskontrol i et bizart sammenkog af politijagt på en bil, mystiske tal på nummerpladen og konspirationsteori.

Som den sidste bil ruller en Tesla X ud af færgen, men inden bilen får kontakt med de danske landeveje, vil politiet tjekke førerens pas. Teslaens nummerplade stikker nemlig ud med et mærkværdigt symbol og tallene 1084.

Føreren viser betjenten sit pas: et billede af føreren og teksten “Common Law”. Det har betjenten aldrig set før, så han griber ud efter passet for at se nærmere. Men det når han ikke.

Manden trækker passet til sig, trykker på speederen og kører væk. Politiet sætter efter. Da de indhenter og standser bilen, nægter føreren at åbne døren. Politiet tiltvinger sig adgang til bilen ved at knuse ruden. Det viser en video på sociale medier. Manden i bilen er norsk statsborger, og han bliver sigtet for en række forhold, herunder hensynsløs kørsel, overtrædelse af knivloven og kørsel i en uindregistreret bil.

Da den norske mand bliver stillet spørgsmål under grundlovsforhøret, afholder han sig fra at svare med forklaringen, at han er en ‘levende mand’. Og da han i november er indkaldt til retten for at modtage sin dom, nægter han at møde op. Han forlanger, at sagen føres efter Common Law-reglerne.

Manden er ikke den første i Danmark, der som 'levende menneske' påberåber sig Common Law overfor myndighederne. Han og andre Common Law-tilhængere er en del af den suverænitetsbevægelse, der internationalt kaldes Sovereign Citizens Movement.

Her får du fortællingen om de ‘levende’ eller ‘suveræne’ mennesker, der forsøger at melde sig ud af systemet gennem hjemmestrikkede pas og nummerplader, og som frygtes af PET på grund af deres anti-statslige ideologi.

This describes the image
De fleste får hurtig ekspedit på havnen, når der skal vises pas. Men viser man et ugyldigt ét gennem vinduet på en uindregistreret bil og tilmed stikker af, skal man nok lægge et par ekstra timer oveni rejsetiden. Billedet her er fra netop Rødby Færgehavn i 2016. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Suveræne, levende mennesker

Nordmanden i Rødbyhavn er kendt af norsk politi som en ‘anti-statsborger’, og det ord beskriver meget præcist, hvordan bevægelsens medlemmer forholder sig til samfundet. De anerkender nemlig ikke den stat, de lever i, og derfor melder de sig efter egen opfattelse ud af den og bliver dermed et ‘suverænt’ eller ‘levende’ menneske.

Ifølge Rikke Alberg Peters, der forsker i konspirationsteorier på HistorieLab ved University College Lillebælt (UCL), er der på trods af den samme grundlæggende ide stor forskel på, hvilke former bevægelsen har taget i forskellige lande.

“Der er ikke en paraplyorganisation, men grupperne i de forskellige lande lærer af hinanden. En gruppe som Acephali har sandsynligvis også skelet til de større grupperinger i større lande, men jeg vil ikke mene, at vi kan kalde det en samlet politisk eller social bevægelse,” siger hun.

Acephali, som Rikke Alberg Peters nævner, er den nok mest kendte danske forgrening af bevægelsen. De har siden 2017 haft deres egen kanal på YouTube, hvor Acephalis grundlægger, Anders Bak Nielsen, fortæller om organisationen og dens mål.

I en video fra 2018 præsenterer han et noget anderledes syn på det, de fleste kender som staten Danmark. Ifølge ham er staten Danmark nemlig et fiktivt firma, som ikke rigtig har noget med Danmark at gøre.

“Det er et privatejet, udenlandsk selskab, som er den her administrative enhed, der har indsat sig selv som administrator for hele nationen og det danske folk. Det er ikke dronningen, der styrer Danmark. Det er bestemt ikke Folketinget, der styrer Danmark. Staten er udgjort af alle de private virksomheder i det her konglomerat. Det er det, der styrer fiktionen - det private selskab - Danmark,” siger Anders Bak Nielsen i videoen. 

Ifølge Acephalie-grundlægger, Anders Bak Nielsen, er staten Danmark, som vi kender den, en fiktion. I virkeligheden er det et konglomerat af virksomheder, der styrer landet. 


Og fordi tilhængerne af teorien mener, at Danmark er et firma, er argumentet, at man - som med alle mulige andre firmaaftaler - kan opsige sin kontrakt. På den måde er der ikke længere gensidige forpligtelser, forklarer Rikke Alberg Peters. 

“Det betyder helt konkret, at de ifølge dem selv ikke længere er forpligtet til at følge statens love, betale moms og skat og den slags,” siger hun.

Indtil for nylig havde Acephali sin egen hjemmeside, hvor man mod betaling kunne købe forskellige pakkeløsninger til at melde sig ud af samfundet og på den måde blive det, de ofte betegner som et ‘suverænt’ eller ‘levende’ menneske, der altså hverken skal betale skat, moms eller skal indregistrere sin bil på danske nummerplader.

Blandt andet kunne man betale sig til en Acephali-nummerplade, fordi man ifølge Acephali-tankegangen forærer sin bil til staten Danmark ved at indregistrere den og køre på dansk nummerplade. 

Dog noterede Acephali på hjemmesiden, at man som ‘levende menneske’ ikke skal forvente, at staten frivilligt slipper kontrollen af én.

Common Law

Ifølge suverænitetsbevægelsen er staten altså illegitim. Det gælder også domstolene, som bevægelsen mener ikke har jurisdiktion over de ‘levende’ mennesker, der har opsagt kontrakten med staten. 

Det er sandsynligvis derfor, den norske mand afviser at troppe op i Retten i Nykøbing Falster, medmindre sagen føres efter Common Law-reglerne. Et krav retten ligestiller med udeblivelse uden lovlig grund. Og det er der en god grund til. 

Common Law er nemlig ikke en del af det danske retssystem, som det blandt andet er i Storbritannien, Irland, Cypern og Gibraltar. Det siger Acephali-stifteren også i en af sine videoer.

This describes the image
På Acephalis hjemmeside kunne man tidligere købe nummerplader og forskellige pakkeløsninger til at melde sig ud af samfundet.

Common Law er en slags lovgivning, som er blevet til ved domsafsigelser, sådan at dommere i nye sager dømmer på baggrund af principper fra tidligere domsafsigelser. Det minder en smule om det, vi i Danmark kender som præcedens.

Men blandt suverænitetsbevægelser rundt om i verden er der en alternativ, hjemmebrygget forståelse af Common Law, hvor det igen lader til, at definitionen afhænger af den specifikke bevægelse.

“Jeg forstår det på den måde, at Common Law er en ide om at være enehersker i sit eget hav. Det er en lov, man som ‘suverænt’ eller ‘levende’ menneske kan stå inde for. Når man mener, myndighederne ikke har legitimitet, så er man selv nødt til at give legitimitet til en lov,” siger Rikke Alberg Peters. 

Den nyere og mere fantasifulde forståelse af Common Law er også blevet brugt til at sprede misinformation under coronapandemien. Blandt andet udstedte den såkaldte The International Common Law Court of Justice domme for folkemord til 25 mere eller mindre prominente navne, herunder nu afdøde Dronning Elizabeth II af Storbritannien, direktøren for vaccineudvikleren Pfizer og Canadas premierminister, Justin Trudeau.

The International Common Law Court of Justice mente, at de tre var skyld i udrulningen af coronavaccinerne, som ifølge dem er det våben, folkemordet blev begået med. The International Common Law Court of Justice er en del af suverænitetsbevægelsen The Republic of Kanata, der har erklæret et område i Canada for en selvstændig stat. De er ifølge dem selv underlagt Common Law-jurisdiktion.


“Fra begyndelsen havde bevægelsen flanker ud i hvidt overherredømme”


Et andet eksempel på, at denne anderledes forståelse af Common Law er blandet godt og grundigt sammen med suverænitetsbevægelser, er hjemmesiden Common Law Court, hvor man kan finde en international database for alle ‘levende mennesker’. 

På hjemmesiden man kan desuden købe både Common Law-pas samt døds-, fødsels- og ægteskabscertifikater. Man kan sågar erhverve sig et “bevis” på, at man er berettiget til at købe medicinsk cannabis. Som betalingsmiddel kan man bruge Cruinn, en kryptovaluta lavet til ‘levende mennesker’. Om det er herfra, den norske mand har fået sit pas, vides ikke.

Stammer fra USA 

Suverænitetsbevægelsen stammer fra 1970’ernes USA og den antisemitiske gruppe Posse Comitatus, der havde en definition af Common Law baseret på fortolkninger af Biblen. 

Bevægelsen havde dengang tætte bånd til højreradikale netværk, som var filtret ind i antisemitiske konspirationsteorier. I USA har den arv hængt ved, mens antallet af ‘suveræne borgere’ voksede op gennem 90’erne og frem til i dag, hvor mange grupper af suveræne borgere endnu har en fanatisk, patriotisk drejning, forklarer Rikke Alberg Peters.  

“Fra begyndelsen havde bevægelsen flanker ud i hvidt overherredømme. Det har den ikke på samme måde i Danmark,” siger hun.

Herhjemme ser man derimod bevægelsen repræsenteret i coronaskeptiske og konspirationsteoretiske miljøer. 

“Der er nogle navne, som går igen i de kredse, der køber ind på kendte konspirationsteoretiske emner som 5G, chemtrails, og at verden styres af en lille magtelite,” siger Rikke Alberg Peters. 

For eksempel har Acephali udgivet et blad i samarbejde med “partiet” JFK21, der i flere tilfælde har spredt misinformation om blandt andet corona. 

This describes the image
I Danmark er der overlap mellem selvstændighedsbevægelsen og coronaskeptiske kredse. Her er bladet Tidende udgivet i samarbejde mellem Acephali og JFK21.

Ifølge Rikke Alberg Peters giver det god mening, at der er overlap. 

“Ideologisk deler de idéen om, at staten er styret af en lille magtfuld elite, som skjuler sandheden om, hvordan verden hænger sammen, og snyder os borgere,” siger hun.

Udenlandske pendanter

Suverænitetsbevægelser nævnes af PET’s Center for Terrortrusler i deres rapport fra 2022, hvor der står, at suverænitetsbevægelsers antistatslige ideologi kan være en trussel mod offentlige myndigheder - specielt politiet. Der står også, at voldelig modstand fra bevægelsens tilhængere muligvis kan kategoriseres som terrorisme.

Rikke Alberg Peters vurderer, at bevægelsen har “et par hundrede” medlemmer i Danmark. Men når PET alligevel frygter, at de kan udgøre et problem, kan det skyldes, at bevægelsen har vundet større indpas i udlandet. Og her er vold ikke en sjældenhed.

I Tyskland findes eksempelvis Reichsbürger-bevægelsen - ‘Rigsborger’ - der mener, at de kan undsige sig det tyske riges love ved at udprinte egne ID-kort. Så sent som i april i år skød en Rigsborger mod politibetjente og sårede én, og i 2020 forsøgte medlemmer at storme den tyske parlamentsbygning Rigsdagen på grund af utilfredshed med coronarestriktioner.

Den tyske Verfassungsschutz, der overvåger såkaldte anti-konstitutionelle aktiviteter i landet, skriver tilmed, at der er fundet en betydelig mængde våben blandt Rigsborgere.

Og selvom forskning fra USA viser, at langt de fleste suveræne borgere ikke begår andre forbrydelser end at undgå at betale skat og køre på egne nummerplader, så er politibetjente flere gange kommet til skade i sager, hvor især trafikrelaterede interaktioner mellem politiet og suveræne borgere eskalerer. Det samme har man set i eksempelvis Australien.

Selvom Rikke Alberg Peters vurderer, at vi ikke nødvendigvis har set toppen af antallet af danske tilhængere af suverænitetsbevægelser, tror hun ikke, at det vil vokse sig til et stort fænomen. Men det kan afhænge af, hvor gode tider fremtiden bringer.

“Sådan nogle bevægelser er ofte afhængige af andre konjunkturer. Det er jo ikke overraskende, at de fik vind i sejlene under coronakrisen. Det er typisk sådan nogle fænomener, vi ser dukke op under krisetider,” siger hun.

Og nordmanden i Teslaen? Han blev idømt fire måneders fængsel og en bøde på 3.500 kroner. Teslaen er konfiskeret.

Opdateret 1. dec 2022