Hvor meget har konspirationsteorier fyldt i Danmark under coronakrisen? Det kaster nyt forskningsprojekt lys over

Forskning 15. nov 2021  -  6 min læsetid
This describes the image
Foto: TjekDet

Nyt forskningsprojekt fra Roskilde Universitet forsøger at kaste lys over omfanget og spredningen af konspirationsteorier blandt danske brugere af Facebook under coronakrisen.

Rapporten er opdateret den 23. november 2021

Rapporten "Konspirationsteorier under COVID-19-pandemien i Danmark" er blevet opdateret. Facebookgruppen "Spørg en læge om coronavirus", der har som formål at imødegå misvisende information om covid-19, var ved en fejl nævnt i et tekstafsnit, der opremser coronaskeptiske grupper. Der skulle have stået "Støt læger uden sponsor". Roskilde Universitet understreger, at fejlen ikke har betydning for selve analysen, hvor facebookgruppen er blevet behandlet i overensstemmelse med dens formål. Fejlen har ikke været gengivet i TjekDets artikel og heller ikke under konferencen, hvor resultaterne blev fremlagt. Roskilde Universitet og TjekDet beklager forvekslingen af navnene.

Af Nikolaj Rodkjær Kristensen

Omfanget af konspiratorisk indhold ser ud til at have været begrænset blandt danske brugere på sociale medier under coronaepidemien. Den type indhold er dog blevet delt blandt danske brugere, og andelen af konspiratorisk indhold på Facebook var størst tidligt i pandemien.

Det viser et nyt forskningsprojekt fra Roskilde Universitet, der har undersøgt, hvor meget konspiratorisk indhold har fyldt i coronakritiske facebookgrupper under pandemien. 

Resultaterne af forskningsprojektet, der er blevet til i samarbejde med TjekDet, blev fremlagt mandag ved en konference hos Medierådet for børn og unge i København.

”Forskningsprojektet giver et spændende og nuanceret indblik i, hvad der foregår på Facebook i skalaen fra almindeligt løst brokkeri, over argumenteret kritik, til direkte antisystemiske udsagn om at nogen misbruger deres magt og systemet styrer det hele og endelig til egentlige konspirationsteorier, der kobler corona sammen med for eksempel Big Tech og 5G-teknologi eller andet, som udtryk for at nogen i det skjulte prøver at styre og undertrykke os alle sammen. Den potentielle radikaliseringsbevægelse skal vi holde øje med og ikke mindst, hvad der er symptomerne på den,” siger Lisbeth Knudsen, der er bestyrelsesformand for Foreningen TjekDet.

Forskerne bag projektet har analyseret 2.537 opslag fra tre danske, offentlige facebookgrupper, der åbent erklærer sig kritiske over for den danske regerings håndtering af coronakrisen. Opslagene er indsamlet over fire perioder på fjorten dage fra maj 2020 til maj 2021.

Kortlægningen viser, at knap fem procent af de analyserede opslag indeholdt konspiratorisk indhold.


 

"Vi finder ikke særlig meget indhold, der er konspiratorisk i dansk kontekst. Heldigvis kan man sige. Det findes, men ikke i noget stort omfang. Og det bliver ikke spredt på sociale medier i noget stort omfang," siger Mette Bengtsson, der lektor i retorik ved Københavns Universitet og en af forfatterne bag forskningsprojektet.  

”Vi har undersøgt de tre grupper, fordi vi regnede med, at hvis vi kunne finde noget, så måtte det være her. Men vi finder ikke særlig meget, og det ser vi som en indikation for, at konspirationsteori heldigvis ikke er så udbredte i en dansk kontekst,” siger hun.

Mette Bengtsson påpeger dog, at de kun har kunnet undersøge indhold, der ligger offentligt tilgængeligt på sociale medier. Derfor kan man ikke på baggrund af undersøgelsen sige noget om omfanget af konspirationsteorier i private grupper.

Konspiratorisk og antisystemisk indhold

Opslagene er kodet efter fire kategorier, 1) banale utilfredshedsytringer om situationen, 2) kritiske udsagn, der indeholder argumenter (som dog ikke nødvendigvis er overbevisende eller faktuelt korrekte), 3) antisystemiske, der kritiserer det etablerede system og 4) konspiratoriske udsagn.

 

Konspiratorisk indhold er kendetegnet ved, at det fremsætter teori om et hemmeligt plot udført af to eller flere magtfulde aktører med intention om noget andet, end hvad aktørerne siger, intentionen er. Her er tale om større sammensværgelser, som rækker ud over politisk egenvinding, og hvor bevisførelsen bygger på mere eller mindre tilfældige sammenhænge. Aktørerne kan være hvem som helst med magt, og altså ikke blot regeringer og politikere. Nøgleord er blandt andre QAnon, The Great Reset, Agenda21 og Pizzagate.

 

Antisystemisk indhold er kendetegnet ved, at det fremsætter kritik af styret eller eliten og er i opposition mod et herskende system, såsom mediesystemer eller politiske og administrative systemer. Kritikken retter sig mod systemet, eventuelt repræsenteret ved enkeltpersoner, og der er altså ikke blot tale om skepsis mod for eksempel konkrete tiltag. Kritikken kan godt pege på en sammensværgelse, men kun i mere klassisk ‘politisk’ forstand, hvor krisen for eksempel udnyttes til at styrke særlige ideologiske formål. Nøgleord er blandt andre diktatorisk, ikke-demokratisk, propaganda, kontrol og korruption.

 

Kilde: Roskilde Universitet

De tre facebookgrupper, forskerne har taget udgangspunkt i, er ’Folkebevægelsen for frihed’, ’Kend din grundlov’ og ’Nej til tvangsvaccinering’.

Samlet set var det konspiratoriske indhold mest udbredt i de første indsamlingsperioder i maj og september 2020. Herefter dalede udbredelsen, som tiden gik.

Af de tre grupper tegner ’Nej til tvangsvaccinering’ sig for den største andel konspiratorisk indhold. I maj 2020 kunne 14 procent af opslagene i gruppen kategoriseres som konspiratoriske. Præcis et år senere gjaldt det 6 procent.

Samme tendens ser man for gruppen ’Folkebevægelsen for frihed’, hvor det konspiratoriske indhold udgjorde 12 procent i september 2020 og helt var fraværende blandt opslagene indsamlet i den sidste periode.

"Når vi ikke finder så meget i en dansk kontekst, hænger det muligvis sammen med vores demokratiske system og vores mediesystem. Konspirationsteorier breder sig tilsyneladende ikke på samme måde i systemer, hvor der er en høj grad af tillid," siger Mette Bengtsson. 


 

Alt er ikke konspiration

Hvor konspiratorisk indhold tegnede sig for en beskeden del af opslagene i de tre facebookgrupper, kunne en betydelig del kategoriseres som argumenterende, altså hvor folk er uenige i coronahåndteringen og på den baggrund fremsætter argumenter og diskuterer.

Ifølge Mette Bengtsson er det en væsentlig pointe ved forskningsprojektet, at man ikke slår den slags indhold i hartkorn med konspirationsteorier. 

"Det er vigtigt at differentiere mellem forskellige typer udsagn. Der er mange, der kalder noget konspiratorisk, hvor der nærmere er tale om antisystemiske udsagn eller er helt almindelige argumenter om håndteringen af pandemien. Det er vigtig ikke bare at omtale det hele som konspirationer," siger hun. 

Gør man det, risikerer man nemlig at udelukke legitime synspunkter fra den offentlige, demokratiske samtale.

"Hvis dem, der er imod coronahåndteringen, bliver mødt med hån af politikere eller journalister, så er der en fare for, at de rykker sig fra at være argumenterende omkring håndteringen til at blive antisystemiske og måske endda konspiratoriske. Det er vigtigt, at vi ikke får skubbet større grupper derud," siger Mette Bengtsson.

"I den demokratiske samtale skal vi kunne rumme, at folk drøfter eksempelvis coronahåndteringen, også selvom vi er uenige med dem," siger hun.
 

Etablerede medier skal være varsomme

Undersøgelsen viser også, at særligt facebookgrupper har spillet en rolle i spredningen af misinformerende og falsk indhold, der oprindeligt er delt på Facebook. 

Undersøgelsen har her taget udgangspunkt i indhold, der er bedømt misvisende eller falsk af TjekDet, for derigennem at kortlægge, hvordan det pågældende indhold har spredt sig gennem offentlige sider, grupper og profiler på nettet.

Især grupper, som er dedikeret til alternativ medicin eller er imod coronarestriktioner og mainstream-opfattelser, har størst betydning for spredningen, viser undersøgelsen. Derudover spiller også facebooksider og -grupper for enkelte alternative medier en betydelig rolle i udbredelsen af misinformerende og falsk indhold.

Forskningsprojektet hejser desuden et advarselsflag for mainstreammedier.

Her kan du se optagelse fra konferencen, hvor forskerne fremlægger studiet.



Mainstreammedier har typisk store følgerskarer, og derfor får misinformerende og falsk indhold relativt større effekt, når det deles gennem mediernes kanaler, end hvis det deles fra mindre facebooksider for blandt andet alternative medier.

Her tjener Se og Hør som eksempel. Facebooksiden for det kulørte ugeblad figurerer nemlig højt i forskningsprojektets kortlægning af hvilke aktører, der med størst effekt, har delt misinformerende indhold under coronakrisen. Det på trods af, at Se og Hør i perioden kun har udgivet en enkelt nyhed kategoriseret som potentielt falsk.

Men på grund af Se og Hørs mange følgere har den ene nyhed haft større effekt end mange misinformerende opslag fra mindre facebookgrupper samlet set har.

”Flere medier har givet plads og omtale til de antisystemiske og konspiratoriske grupper. Vi skal i de publicistiske medier være opmærksomme på, at vi dermed giver disse grupper en langt større megafon, end de har i deres eget delings-miljø og i kraft af deres egne opslag, og dermed kommer vi måske uforvarende til at bringe omtalen af dem ud af proportion i forhold til omfanget af deres tilhængerskare og betydning,” siger TjekDet’s bestyrelsesformand, Lisbeth Knudsen.

TjekDet har medvirket til iværksættelsen af projektet, og har derudover ydet bidrag med indsamling af data og ved at give indblik i vores faktatjekmetoder. 

Rapporten kan læses her.

Forskningsprojektet er udarbejdet med støtte fra Illum-fondet.