En form for politisk "storm" er på vej, og vold kan være nødvendigt for at opnå det. Det er essensen af konspirationsteorien QAnon, der for alvor dukkede op i USA, og senere har spredt sig til andre lande. Britisk professor gennemgår her teoriens historie og udvikling.

---

Af Robert M. Dover, professor i kriminologi, ekspert i efterretningsarbejde og national sikkerhed, Hull Universitet, Storbritannien

Navnet dukker op overalt, men mange mennesker har ikke en reel forståelse af, hvad konspirationsteorien QAnon er, eller hvorfor omkring 22 % af amerikanerne køber ind på en af teoriens hovedstandpunkter; at en form for politisk "storm" er på vej, og at vold kan være nødvendigt for at opnå det.

I USA er politikeren Marjorie Taylor Greene, der er fra den amerikanske delstat Georgia og tidligere tilhænger af QAnon, netop blevet udnævnt til medlem af Repræsentanternes Hus’ indflydelsesrige udvalg for national sikkerhed. 

Den højreekstremistiske konspirationsteori begyndte at vinde tilhængere i USA i 2017, men nu har den spredt sig internationalt og vinder især indpas i Rusland og Tyskland. Den tyske udgave af QAnon er fast pro-Putin og anti-Kyiv i sin støtte til den russiske invasion af Ukraine. Omvendt har Ruslands præsident Vladimir Putin mindre støtte blandt russiske QAnon-tilhængere.

Denne kult-lignende bevægelse, der er mest kendt for sin rolle i stormen på den amerikanske kongres i januar 2021, opstod på en online opslagstavle på den sociale medieplatform kaldet 8kun, før den blev populær på platformen 4Chan. Det første QAnon-indhold blev slået op af en anonym, selverklæret seniorefterretningsofficer med adgang til formodet klassificeret materiale, der kalder sig Q og senere QAnon. Deres identitet er stadig ukendt.

Materialet fokuserede på grundløse forudsigelser om Trump-regeringens formuer og konspirationsteorier om personer og grupper, der forsøgte at underminere den tidligere amerikanske præsident Donald Trump. Det skulle blandt andet omfatte ​​en magtfuld pædofiliring, der bestod af personer inden for ​​global politik, berømtheder, finansfolk og kongelige.

Andre selverklærede insidere og eksperter delte "insiderinformation" sammen med og til støtte for QAnon, og sympatisører delte entusiastisk dette indhold på tværs af de mest kendte sociale medier.

Bevægelsen begyndte at dukke op uden for den digitale virkelighed i 2018, hvor tilhængere deltog i offentlige Trump-møder og andre politiske begivenheder, hvor de var iført identificerbare genstande eller plakater med et Q. Samtidig begyndte mere QAnon-relateret indhold at dukke op på sociale medier.

I dag har QAnon spredt sig til flere onlineplatforme, og følgere findes i flere lande. Men QAnon har ikke en formaliseret ledelsesstruktur.

Det har betydet, at QAnon har udvidet antallet af emner, der diskuteres, hvilket inkluderer covid-19 og senere vaccinerne mod sygdommen, hvoraf de fleste påstande er blevet grundigt tilbagevist af faktatjekkere og eksperter. Bevægelsens decentraliserede karakter betyder, at QAnon-tilhængere hovedsageligt kommunikerer via internettet og beskedtjenester som Telegram, Signal og Parler.

Kernen i QAnons teori er troen på, at der er en global kabale af eliter, der tilbeder satan, børnesexhandel, og har kontrol over regeringer, finansielle institutioner og medierne. QAnon mener, at målet med elitekabalen var at underminere Donald Trump, da han var præsident, stjæle valget i 2020 fra ham og udhule hans politiske dagsorden “Make America Great Again” (MAGA). QAnon-tilhængere hævder også, at Donald Trump og hans inderkreds arbejder på at afsløre denne pædofile kabale og stille medlemmerne for en domstol.

---

Hvorfor det er vigtigt

For de – flertallet – der er skeptiske eller imod QAnon-teorier, synes påstandene fra QAnon-tilhængere ikke at have skyggen af bevis og virke latterlige. De fleste etablerede medier beskriver QAnon-teorier som værende baseret på mis- eller desinformation, en nyfortolkning af historien, en misforståelse af nutidige begivenheder og en perifer konspirationsteori. Tilhængere af QAnon investerer store mængder tid i at lede efter flig af beviser, der – i deres øjne – hjælper med at underbygge påstandene.

I Rusland har QAnon-tilhængere taget vaccinekonspirationsteorier til sig og afvist krav om at bære mundbind. Og QAnon-onlinegrupper forudsagde, at der ikke ville opstå en konflikt og blev derfor overraskede og uenige om støtten til Ukraine-krigen. Nogle hævdede, at formålet med invasionen var at rydde op i covid-biolaboratorier, mens andre så det som et forræderi mod russisk-ukrainsk slægtskab.

Nogle tilhængere af QAnon er blevet sat i forbindelse med og dømt for politisk motiveret vold. Efterretningstjenester og lignende politimyndigheder har samstemmende advaret om, at QAnon og bevægelsens budskaber har potentialet til at tilskynde nogen til begå voldelige handlinger. Derfor bliver QAnon overvåget af myndighederne i USA, Tyskland og Storbritannien.

Tyskland er et særligt interessant eksempel på grund af påståede forbindelser mellem QAnon-tilhængere og Reichsbürger-kupforsøget i december 2022. Det var grundlæggende et forsøg på at genindføre et monarki i Tyskland og var tæt forbundet med personer fra den yderste højrefløj i landet.

QAnon har været aktiv i Tyskland siden 2018 og har siden vundet større og større indpas. Forskere har registreret forekomster af QAnon-relateret indhold, som vises på tyske sociale medier og internetplatforme, der overtræder gældende lov mod konspirationer og hadefulde ytringer. QAnon-tilhængere i Tyskland har organiseret protestaktioner i større byer, hvilket har fået nogle til at betragte dem som en potentiel trussel mod den offentlige orden.

TV-indslag om QAnon fra den britiske tv- og radiostation BBC.

---

Folkevalgte i QAnons sigte

Bekymringen går på, at QAnon-tilhængere vil blive valgt til offentlige embeder. Det er allerede sket i USA, hvor den tidligere præsident Donald Trump nægtede at tage afstand fra QAnon-teorierne, og hvor den stadig mere fremtrædende republikaner Marjorie Taylor Greene nu sidder på en indflydelsesrig post. Nogle mener, at dette kan skabe en interessekonflikt for udvalget for national sikkerhed, selv om Marjorie Taylor Greene for nylig lagde afstand til QAnons synspunkter.

Få folkevalgte politikere har åbent erklæret sig som tilhængere af QAnon-teorier. Nogle støtter enkelte af bevægelsens ideer, mens de tager afstand fra andre dele af QAnons nu brede vifte af budskaber.

Bevægelsen finder opbakning til sine budskaber i flig af beviser i udtalelser fra enkeltpersoner. Der er for eksempel fremtrædende politikere i USA, Canada, Italien og Tyskland, som i vid udstrækning antages at være QAnon-tilhængere, men som på grund af manglende belæg ikke bliver omtalt ved deres navne. 

Det mest sandsynlige er, at QAnon fortsætter med at vokse ved at tage udgangspunkt i dele af et specifikt emne. QAnon kan opnå indflydelse gennem enkelte politikere, der erhverver sig vigtige poster. Men måden at marginalisere QAnon på skal findes i, at lovgiverne ikke udnævner "postfaktuelle"-politikere til indflydelsesrige hverv.