For 117. gang: Nej, RNA-vacciner ændrer ikke vores DNA
-
Nok en gang florerer en påstand om, at de såkaldte RNA-vacciner ændrer menneskers DNA
-
Og nok en gang slår forskere fast, at det ikke passer
-
Hverken RNA-vacciner mod ny coronavirus eller tidligere vacciner baseret på lignende teknologi ændrer menneskets DNA
“Er det ikke forkert at kalde det for ‘vaccination’, når det reelt er DNA-ændring, der foretages? Burde det ikke i stedet hedde ‘gen-manipulation’?”
Sådan spørges der med store, orange blokbogstaver i et billede, som deles i flere forskellige coronaskeptiske grupper på Facebook.
Til billedet hører en længere tekst, hvori der blandt andet står, at “ideen bag RNA-vaccinen er, at den ændrer i ens DNA”.
Men den berejste påstand har ingen gang på jord, siger forskere til TjekDet. Ingen af de RNA-vacciner, der har til formål at beskytte mod SARS-CoV-2-virussen, som giver sygdommen covid-19, ændrer menneskers DNA.
Faktisk er der ingen godkendte RNA-vacciner, hvad enten det er coronavacciner eller ej, der ændrer vores DNA.
TjekDet ville gerne have spurgt personen bag facebookopslaget, hvad hun siger til forskernes kritik, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Artiklen fortsætter under billedet
Det karakteristiske facebookopslag er delt i flere coronaskeptiske grupper. (Foto: Skærmbillede fra Facebook)
Påstanden, der ikke vil dø
De to mest fremtrædende RNA-vacciner i kampen mod ny coronavirus er vaccinerne fra Pfizer-BioNTech og Moderna. Derudover er også vaccineproducenten CureVacs vaccine baseret på RNA-teknologi, men den er stadig ikke nået igennem sine afgørende forsøgsstadier.
Pfizer-BioNTech og Modernas vacciner er derimod allerede taget i brug i store dele af verden. Og ifølge Martin Tolstrup, der forsker i vacciner og infektionssygdomme ved Aarhus Universitetshospital, skal man ikke frygte, at hverken de eller andre RNA-vacciner ændrer vores DNA.
"Der ligger ikke noget i alt det, vi ved om både de her vacciner, men også hvordan RNA (arvematerialet i virus, red.) opfører sig, der giver belæg for at tro, at der skulle ske ændringer i vores DNA," siger han til TjekDet.
Det samme fastslår Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet.
“Den teknologi (mRNA, red.) vil ikke kunne gøre, at det, man sprøjter ind, vil blive indfoldet i vores arvemateriale. Det er biologisk set umuligt. Det kan jeg afvise blankt,” siger han til TjekDet i et tidligere faktatjek af samme påstand.
Det er nemlig langt fra første gang, at brugere på sociale medier påstår, at RNA-coronavacciner ændrer menneskets DNA.
TjekDet har tidligere faktatjekket påstanden i flere forskellige sammenhænge, heriblandt et video-opråb fra 33 personer verden over og en advarsel, som blev tilskrevet vaccineskeptikeren Robert F. Kennedy, der er nevø til den tidligere amerikanske præsident John F. Kennedy.
Ny teknologi, samme koncept
I det nye facebookopslag, der deles i coronaskeptiske grupper, står der, at “nu kommer verdens første RNA-vaccine”. Men det er ikke helt korrekt, fastslår Martin Tolstrup.
Godt nok baserer RNA-coronavaccinerne sig på ny teknologi, men konceptet bag – at bruge RNA, der koder for virusproteiner – benyttes også i mange ældre vacciner. Alligevel har Martin Tolstrup bemærket, at de nye vacciner bliver omtalt som usikre i visse kredse, alene fordi teknologien er ny.
"Mange vaccineskeptikere lader til at blive bange, fordi det hedder en RNA-vaccine, men det adskiller sig kun fra tidligere vacciner ved at være teknologisk mere sofistikeret,” siger han.
Forskellen på de nye RNA-coronavacciner og de mange ældre RNA-vacciner er kort fortalt, at man i de nye vacciner udelukkende indsprøjter det ene virusgen – det såkaldte spike-gen i SARS-CoV-2 – som man er interesseret i, at kroppens immunsystem skal reagere på.
I tidligere vacciner mod eksempelvis influenza, mæslinger og gul feber har man indskudt hele den pågældende virus’ komplette RNA i svækket form, men derudover er konceptet det samme. Formålet er at få kroppens immunsystem til at genkende virussen og huske, hvordan den skal bekæmpes, hvis man bliver inficeret igen.
På baggrund af mange års erfaringer med de ældre RNA-vacciner mod eksempelvis gul feber er Martin Tolstrup sikker på, at de nye RNA-vacciner heller ikke kan ændre vores DNA.
“Man har brugt gul feber-vaccinen siden 1937 uden at se nogen ændringer i DNA, og det er altså millioner og millioner af mennesker, der er blevet vaccineret. Så jeg kan fuldstændigt afvise, at covid-vaccinerne ændrer vores DNA," siger Martin Tolstrup.
Derfor er det også et fejlskud at tale om genmanipulation, som der ellers står i opslaget. Godt nok har der været eksperimenteret med den slags vaccineteknologi på mus og aber, men det er aldrig blevet brugt i færdigudviklede vacciner, understreger Martin Tolstrup.
"Det er ovre i den retning, der hedder genterapi, hvor man specifikt går ind og ændrer i DNA. Jeg ved ikke, om det nogensinde er blevet afprøvet på mennesker ved vaccination, men der er i hvert fald ingen godkendte vacciner – hverken til covid-19 eller i andre tilfælde – der gør sådan."
Artiklen fortsætter under billederne
Man lærer efterhånden
I facebookopslaget problematiseres det ikke kun, at mRNA-teknologien bruges til at udvikle vacciner. For tilsyneladende er det en farlig teknologi, uanset hvilke medicinske produkter den bruges til at fremstille:
“Medicinalprodukter er tidligere blevet skabt på baggrund af mRNA-teknologien, men blev mest kendt for sine bivirkninger, og mange mRNA-medicinalprodukter er efterfølgende blevet droppet af den årsag,” står der i opslaget.
Og det er da også rigtigt nok, at nogle medicinalprodukter baseret på mRNA-teknologi har medført alvorlige bivirkninger som høj feber og allergiske reaktioner, siger Martin Tolstrup. Men det skete primært, da teknologien var ny og forholdsvis uprøvet for 15-20 år siden.
“Som med alle andre teknologier lærer man efterhånden. Det er ikke anderledes end i udviklingen af andre medicinalprodukter, hvor man i forsøg raffinerer tingene undervejs," siger Martin Tolstrup og understreger, at mRNA-teknologien ikke har oplevet flere problemer end andre gængse metoder for udvikling af medicinalprodukter.
I langt de fleste tilfælde bliver alvorlige bivirkninger da også opdaget i forsøgsstadierne, og i så fald når medicinalproduktet sandsynligvis aldrig ud på markedet.
"Hvis bivirkningerne er for voldsomme i forsøgsstadierne, vil producenten nok vælge ikke at gå videre og forsøge at få produktet godkendt. Al udvikling af lægemidler foregår jo sådan, at man går igennem forskellige faser, hvor man vurderer først sikkerhed og så effekt," siger Martin Tolstrup.
