Forskere kaster lys over konspirationsteorier i Danmark under coronapandemien

Forskning 14. jul 2021  -  4 min læsetid
This describes the image
Foto: Tom Carnegie/Unsplash

TjekDet og Roskilde Universitet iværksætter undersøgelse af indholdet, spredningen og mængden af konspirationsteorier på de sociale medier under coronapandemien i en dansk kontekst. Projektet skriver sig ind i en tendens, hvor forskere fra hele verden undersøger konspirationsteorier og deling af konspiratorisk indhold under pandemien. 

Af Jonas Blume Vollandt

Hvordan står det egentlig til med konspirationsteorier i Danmark, og har coronapandemien været med til at sætte yderligere fut under de konspiratoriske kedler?

Det er nogle af de spørgsmål, som et samarbejde mellem forskere fra Roskilde Universitet og TjekDet skal forsøge at finde svar på. Forskerne er allerede i gang med at kortlægge og analysere indhold fra sociale medier, der falder inden for definitionen af en konspirationsteori. 

Forskerne undersøger indhold, spredning og mængden af konspirationsteorier, der er blevet spredt og delt i løbet af coronakrisen.

Konspirationsteorier er ikke bare ‘noget i USA’

Udover forskerne har også Lisbeth Knudsen, formand for TjekDets bestyrelse, været med til at sætte hjulene i sving. Hun mener, det er vigtigt at få sat fokus på, at det ikke kun er i USA, der findes konspirationsteorier.

”Når vi taler om fake news ude i den store verden kommer samtalen meget hurtigt til at handle om konspirationsgrupper. Folk forestiller sig ofte, at det er sådan noget, der foregår i USA og andre steder. Med den tidligere amerikanske præsident Donald Trump og angrebet på den amerikanske kongres i januar blev det tydeligt for alle, hvordan konspirationsgrupper kan mobiliseres og aktiveres. Og ikke mindst under coronapandemien oplever vi på TjekDet, at den slags danske grupper også er blevet mere synlige", siger Lisbeth Knudsen. 

Med en støt stigende mængde af konspirationsteorier og konspiratorisk indhold på sociale medier, er det vigtigt for hende, at forskningen tager et grundigt kig på emnet med faktuelle briller. Det gør nemlig, at debatten kan bevæge sig fra løs snak til faktiske analyser, der kan vise, hvad det er for temaer og fællestræk, der driver deltagerne af konspirationsteoretiske grupperinger, siger hun.

Forskerne vil derfor både lave analyser af indholdet i udvalgte facebookgrupper, analysere hvordan en konspiratorisk retorik ser ud, og hvordan konspirationer og misinformation spreder sig. Forskningen skriver sig ind i en global tendens, hvor mange universiteter er i gang med at afdække pandemiens betydning for spredning af mis- og desinformation.

Skal forhindre stigmatisering og fremme den demokratiske samtale

Med projektet håber forskerne fra Roskilde Universitet at oplyse og nuancere, hvordan der i dansk kontekst er lavet og delt indhold, som kan betragtes som konspiratorisk. Derudover vil de sætte fokus på, at meget af det indhold, som ofte kaldes konspiratorisk, ikke nødvendigvis er det. 

“Med vores forskning vil vi tydeliggøre, hvordan danskerne har opfattet coronapandemien og de mange informationer, der er kommet fra mange forskellige kanaler. Det skal skabe overblik og forståelse for folks reaktioner og handlinger”, siger Mette Bengtsson, lektor i Journalistik på Roskilde Universitet.

Hun mener, det er vigtigt, at man ikke udelukker nogen fra den demokratiske samtale. Det er nemlig en af grundstenene i et deliberativt demokrati, at man taler sammen og lader folket komme til orde, siger hun.

Det er Anna Schjøtt Hansen, forskningsassistent ved Institut for Kommunikation på Roskilde Universitet, enig i.

“Vi håber, at vores forskning kan forhindre stigmatisering af samfundsgrupper, der har en holdning, der falder udenfor den normale. Selvom vi er uenige, og selvom der måske er holdninger, der ikke er faktuelt funderet, skal vi i et demokrati være i stand til at lytte til hinanden. Det er vigtigt, fordi implikationerne ved en stigmatisering eller udelukkelse fra debatten måske kan være mere problematiske for demokratiet”, siger hun. 

Skal afdække forhold, der puster til udbredelsen

Også Lisbeth Knudsen ser vigtigheden i at få de mange, der ikke deltager i hverken det nære eller nationale demokrati, med i den demokratiske samtale. Særligt dem der ikke føler sig hørt eller anerkendt for deres holdninger. Hun mener, det bliver interessant at få belyst, om det er disse grupper, der vælger at gå ad konspirationsvejen og går op mod den etablerede dagsorden og videnskab.

“Hvis vi på sigt skal undgå en polarisering af det danske samfund, så skal vi finde ud af, hvad der sætter ekstreme grupper i bevægelse både på højre og venstre fløj af det politiske landskab”, siger hun.

Forskerne gennemfører også kvalitative interviews med danskere, som under pandemien har givet udtryk for holdninger i det offentlige rum, der i større eller mindre omfang kan have udgangspunkt i konspirationsteorier.

Projektet er støttet af Illum Fondet, der blandt andet støtter og fremmer videnskabelige, almennyttige og samfundsgavnlige formål.

Resultatet af projektets anstrengelser ventes præsenteres ved en konference i løbet af efteråret.