Forsker giver et bud: Hvorfor trives konspirationsteorier under pandemien?

Af Rod Dacombe, lektor i politik og direktør for Center for britisk politik og ledelse på King's College i London

Vi er alle sammen stødt på dem. Facebookopslagene fra dine venners venner. Tweets, der får dig til at tabe kæben, fordi du dårligt kan forstå, at de ikke blev smidt af platformen med det samme. Udover social afstand og Zoom-møder ser det ud til, at spredningen af konspirationsteorier på sociale medier er et særligt kendetegn ved pandemien.

Konspirationsteorier adskiller sig fra andre former for misinformation og falske nyheder. De er helt særlige metoder til at give mening til den komplekse og undertiden foruroligende verden omkring os. De er også længe blevet set som et særligt politisk fænomen. Den amerikanske historiker Richard Hofstadter betragtede denne type teorier som understøttende for en slags paranoid politisk tænkning karakteriseret ved  “ophedet overdrivelse, mistænksomhed og konspiratorisk fantasi”.

En nyere forståelse af konspirationsteoriers betydning kan findes hos den politiske teoretiker Alfred Moores. Han mener, at de “forklarer begivenheder eller fænomener på en ubegrundet, usandsynlig eller endda farlig måde, fremavler stadig dybere konspirationer og udelukker alle modstridende beviser”.

I mit arbejde argumenterer jeg for, at vi i de senere år har set fremkomsten af forskellige former for konspirationsteorier, der er drevet af strukturelle ændringer i den måde, vi taler om politik. For at forstå fænomenet er vi nødt til at tænke på konspirationsteorier som en del af et betydeligt skifte i, hvordan politisk deltagelse foregår i nutidens demokrati.

Men In Black demonstrerer i København mod regeringens coronarestriktioner. Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

Udfylder et tomrum

Der er en række grunde til, at vi ser konspirationsteorier få fat, som de gør, og disse grunde påvirker vores reaktion på pandemien på en måde, som ikke kan ignoreres. 

Det er velkendt, at konspirationsteorier er mere udbredte i krisetider. Forskning viser os, at populariteten af disse idéer ikke er konstant og topper under katastrofale begivenheder og sociale omvæltninger. Konspirationsteorier var også fremtrædende under tidligere pandemier, herunder den sorte død i 1300-tallet, “den russiske influenza” i slutningen af det 19. århundrede og influenzapandemien i 1918.

I modsætning til tidligere kriser er de seneste konspirationsteorier imidlertid drevet af hastige forandringer i måderne, vi kommunikerer med hinanden på. Af særlig betydning er sociale medier, der muliggør hurtig spredning af information produceret af, hvad der synes at være pålidelige kilder. Denne sammenhæng er vigtig, fordi den tillader en stor grad af individuel deltagelse i spredningen af konspirationsteorier.

Grundlæggende er denne type konspirationsteorier stærke, fordi de er inddragende. De engagerer folk direkte i udvikling og udbredelsen af politiske idéer, uanset hvor uvirkelige de kan synes. I et miljø, hvor tilliden til politiske institutioner daler, og involveringen i demokratiet er meget ulige, giver denne form for deltagelse et let tilgængeligt og engagerende alternativ til mere almindelige former for politisk deltagelse.

Der er et ordsprog blandt konspirationsteoretikere på nettet: ‘Undersøg det selv’. Det inspirerer de engagerede til at finde bekræftelse af deres egne idéer hos kilder, der afviser den "officielle" fortælling. At overgive sig til konspirationsteorier minder på den måde om et spil. Mennesker opfordres til at "opdage" information, der bliver delt i deres online-netværk, snarere end passivt acceptere data og fakta produceret af etablerede kilder. Forskning fortæller os, at modsatrettet evidens, uanset hvor overbevisende det end må være, med stor sandsynlighed ikke vil blive acceptere og endda kan anvendes som bevis til fordel for konspirationsteorien. Endnu vigtigere er, at disse overbevisninger nødvendigvis betyder, at man køber ind på en mistillid rettet mod offentlige institutioner og videnskabelig evidens.

Mød The Great Reset. En ny konspirationsteori om en ‘elite’, der med coronavirus vil skabe kommunistisk diktatur

Ansigt til ansigt med fakta

Konspirationsteorier af denne type har et klart potentiale til at kunne skade tilliden til vacciner og underminere bestræbelserne på at bremse smitten. Falske argumenter mod vacciner bliver præsenteret som en ”alternativ fortælling” på lige fod og med samme vægt som videnskabelig dokumentation. Forsøg på at påpege fejl bliver tolket som bevis for, at man er i lommen på staten og lægemiddelindustrien.

De inddragende og spil-lignende kendetegn ved konspirationsteorierne giver folk mulighed for at finde en smule stabilitet i en forvirrende og foruroligende tid. En del af grunden til at det er fristende at tro, at der skulle være en "plandemi", er uden tvivl, at der så ikke er usikkerhed, hvor end vi vender os, men at vores liv rent faktisk er styrede efter en plan.

Konspirationsteorierne udgør en reel fare for folkesundheden og for vores evne til at kunne navigere os ud af den aktuelle pandemi. I et konspiratorisk miljø kan det være svært at skelne fakta fra fiktion, især når ekspertise og etableret information bliver afvist overalt på sociale medier. Derfor er det bekymrende, at vi ikke har set en sammenhængende og troværdig løsning på denne udfordring.

Man kan ellers tage hånd om sagen på en række måder. Der er åbenlyst potentiale i at genoverveje regulering af sociale medier og fjerne de mest ihærdige superspreder-brugere.
Man kan også udnævne en misinformations-minister. Ethvert indgreb er dog nødt til at bygge på en forståelse for forandringerne i politisk deltagelse.

Vi må naturligvis sikre os, at vi ikke griber ind på en måde, der begrænser den helt legitime skepsis over for autoriteter, der også er en essentiel del af ethvert demokrati. Men det er bydende nødvendigt, at vi som samfund anerkender og reagerer på den pludselige vækst i konspirationsteorier.