Konspirationsteori: Laserstråler får skylden for skovbrande i Los Angeles

-
Flere brugere på sociale medier hævder, at avancerede våben står bag de voldsomme naturbrande i Los Angeles, som stadig hærger millionbyen
-
Påstandene er en del af en kendt konspirationsteori, som også blussede op under de katastrofale skovbrande på øen Maui i 2023
-
Men påstandene er komplet udokumenterede og videoerne, der bruges som dokumentation, er enten manipulerede eller stammer fra andre steder
“Hvis du ikke ved, hvad der i virkeligheden foregår i L.A. i Californien”, lyder det i et Facebook-opslag med over 8.000 delinger.
I opslaget ser man en video med teksten “Laser Beam Weapon”, hvor noget, som ligner en laserstråle, rammer ned i en benzintank og sætter jorden i brand.
Det populære opslag på Facebook indeholder flere billeder, hvor man angiveligt kan se laserstråler ramme jorden og skabe eksplosioner, angiveligt i Los Angeles.
Opslaget taler ind i en kendt konspirationsteori om et avanceret laservåben, og nu kædes dette våben sammen med brandene i Los Angeles, der indtil videre har kostet 28 mennesker livet. Natten til torsdag er branden Hughes brudt ud, og det ser altså ikke ud til, at borgerne i millionbyen får fred for flammerne lige foreløbig.
På TjekDet skrev vi om konspirationsteorien tilbage i 2023, da den hawaiianske ø Maui var udsat for katastrofale naturbrande, hvor mystiske laservåben også blev peget på som synderen af mange brugere på internettet.
Og nu kædes våbnet altså også sammen med brandene Los Angeles, men hvad er historien bag konspirationsteorien og videoen i det populære Facebook-opslag?

Laserstråler fra det ydre rum?
Opslagene på sociale medier taler ind i konspirationsteorien, som omhandler våben med det overordnede term Direct Energy Weapons - forkortet DEW. Det er våben, som udsender elektromagnetisk energi uden et solidt projektil.
Våbnene eksisterer faktisk i virkeligheden - men for nuværende er de ikke meget længere end på forsøgsbasis. Alligevel er det altså dem, som flere brugere på sociale medier hævder, skulle stå bag skovbrandene i Los Angeles.
Tilbage i 2023 blev DEW-våbnene beskyldt for at stå bag skovbrandene på Maui. Angiveligt var det en del af USA’s elite, som i forsøget på at tilrane sig land på den populære ferieø, valgte at brænde store dele af øen med hjælp fra de såkaldte DEW-våben.
Som en del af bevisførelsen for, at laserstråler er på spil i Los Angeles, ser man en laserstråle sætte ild til en benzintank.
TjekDet har taget flere screenshots af videoen i Facebook-opslaget og brugt billederne til at lave omvendte billedsøgninger for finde ud af, hvor videoen stammer fra.
Blandt resultaterne finder vi blandt andet en artikel fra mediet France Info tilbage fra 2014.
“Tankstation eksploderer i hjertet af russisk by” lyder overskriften. Øverst i artiklen ser vi et billede af selvsamme tankstation fra videoen.
“Fire mennesker blev såret, heraf tre alvorligt, ved eksplosionen på en tankstation i Makhachkala, hovedstaden i Dagestan (Rusland),” lyder det i en del af artiklen.
Længere nede på siden er der et længere videoklip fra YouTube af situationen. Det er det samme klip, som er delt mere end 8.000 gange på Facebook - bare i en kortere version.
Den oprindelige video blev uploadet til YouTube for 10 år siden og informationerne i beskrivelsen stemmer overens med det, som står i artiklen fra France Info.
Den store forskel på Facebook-klippet og den 10 år gamle video på YouTube, er, at der ikke er nogen laserstråle på den originale video.
Billedkvaliteten af videoen på YouTube er også langt bedre end klippet på Facebook, hvilket er en god indikation på, at vi ser på den originale video - eller i al fald tæt på. For jo mere et klip bliver downloadet og uploadet til internettet - desto dårligere vil videokvaliteten blive.
I klippet bliver det også tydeligt, at der i mere end et minut inden eksplosionen er en større lækage på benzinstationen. Det ses som en hvid røg. I artiklen fra France Info nævnes det som en gaslækage.
Vi kan også finde en artikel fra Daily Mail om eksplosionen, hvor der blandt andet står, at eksplosionen var så voldsom, fordi eksplosionen satte ild til en fyrværkeributik som lå i forlængelse af benzintanken.
Videoen, vi ser i Facebook-opslaget, er altså en manipuleret version af den originale video, som blev uploadet til YouTube for ti år siden.
Men hvad så med billederne?
I Facebook-opslaget vises yderligere tre billeder, som skulle forestille at være laserstråler fra et DEW-våben. Billederne kan ses i galleriet herunder.
Det er langt fra første gang, at billederne bruges i denne kontekst - faktisk skrev TjekDet om to af billederne i forbindelse med skovbrandene på Maui, hvor de også blev brugt som dokumentation for, at laservåben stod bag de voldsomme brande på den hawaiianske ø.
Det første billede i galleriet stammer fra en eksplosion i en transformator i Chile, viste vores research. Billedet er et screenshot fra en video, hvor det kunne ligne, at det er lysstrålen, som skaber en eksplosion, men ved at sænke videoens hastighed, kan man se, at eksplosionen sker inde i bygningen før, at lysstrålen kommer.
Den originale video stammer fra TikTok i 2023.
På billede nummer to i ovenstående galleri ser man en lang lysstråle, som går lige op i luften. Det blev også delt i forbindelse med brandene på Maui. Men billedet forestiller ikke et angreb med en laserstråle.
Den viser i stedet opsendelsen af en SpaceX Falcon 9-raket i Californien tilbage i 2018. Billedet blev første gang delt på SpaceX’s egen Instagram-profil.
TjekDet har ikke tidligere beskrevet det tredje billede, men vores research viser, at det blev delt på Facebook i et kommentarfelt for syv år siden.
Kommentaren var til et opslag om, at mange i byen Canton, Ohio i USA troede, de så en større eksplosion, men i virkeligheden var det en kontrolleret sprængning fra byens olieraffinaderi.
Da vi skrev om brandene på Maui, interviewede vi Gwenaëlle Bauvois, som er sociolog ved Helsinki Universitet, hvor hun forsker i blandt andet konspirationsteorier.
Her forklarede hun, at folk bruger konspirationsteorier til at forstå ekstraordinære katastrofer, som de føler sig magtesløse over for. I sådanne situationer dæmper det angsten at flytte fokus, så det i stedet handler om at finde nogle skyldige og på den måde forklare det uforklarlige.
Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.