I en lang række opslag og annoncer på Facebook bliver du introduceret til historien om “Danfoss-legenden” Jørgen Mads Clausen, der ganske uventet har ændret sit testamente.

Opslagenes tekst varierer en smule, men kredser alle om den tidligere Danfoss direktørs arv. Når du klikker på linket i opslaget, havner du på en artikel, der tilsyneladende er bragt i BT.

Artiklen beskriver et interview med Jørgen Mads Clausen, som han skulle have deltaget i med Berlingske. I interviewet forklarer han til journalisten, at hans børn ikke vil få en eneste aktie i Danfoss, der i stedet vil gå til medarbejderne i selskabet.

Jørgen Mads Clausens to børn og arvinger skal ikke arve rigmandens formue, men får til gengæld jagttrofæer og -våben, et sommerhus, en stor samling bøger og adgang til en bugnende konto på en investeringsplatform.

Det sidste punkt i “arven” afslører, hvad formålet med historien i virkeligheden er. Der er nemlig tale om investeringssvindel, hvor en konstrueret fortælling skal overbevise dig om, at du kan få del i Jørgen Mads Clausens investeringseventyr. Du skal bare oprette din egen konto, og snart begynder pengene at tikke ind, lyder det i den falske artikel, som BT intet har med at gøre.

Svindelnummeret hører til den mere veludførte slags, hvor svindlerne har inddraget flere sande detaljer og pyntet fortællingen med en investeringsplatform med et danskklingende navn. Derudover følger svindlen en skabelon, vi gentagne gange har beskrevet på TjekDet. 

Den danske platform i den falske artikel

Når vi på TjekDet undersøger investeringssvindel, ser vi ofte et mønster, der går igen. Det gælder både svindlens opbygning og de opdigtede historier om kendte danskere, der har scoret kassen gennem investeringer eller har lanceret en ny investeringsplatform.

Typisk nævnes en konkret investeringsplatform, og det gør der også denne gang. Forskellen er bare, at den påståede investeringsplatform denne gang har et danskklingende navn - “Ærlig Vaultrow”. Det tyder på, at svindlen primært, hvis ikke udelukkende, er målrettet danskere, hvor de normalt kan genbruges på flere sprog og i flere lande.

Ærlig Vaultrow præsenteres i den sidste halvdel af artiklen som værende den platform, der har sikret, at Jørgen Mads Clausen har kunne give sine sønner en konto med hele 47 millioner kroner. Pengene er tjent på tre år, og det hele startede med en investering på 1.620 kroner. I løbet af de tre år voksede indtjeningen markant, og Jørgen Mads Clausen “tjekkede kontoen højst en gang om måneden” - resten klarede “algoritmerne”, lyder det. 

Det er denne falske artikel, du møder, når du klikker på linket i et opslag eller en annonce, der påstås at omhandle Jørgen Mads Clausens arv. Billede: Skærmbillede af falsk artikel. 

Hvis du lader dig inspirere af fortællingen, kan du til sidst klikke på et link, der fører dig videre til hjemmesiden aerlig-vaultrow.com. Her har svindlerne lavet en dansksproget hjemmeside, der skal forestille en legitim investeringsplatform, der påstås at være anerkendt af en række etablerede børser, der gør sig i kryptovaluta.

Når du skriver dig op til platformen, bliver du pludselig viderestillet til endnu en hjemmeside, der tilsyneladende er en investeringsplatform. Den hedder webtrader.tradebtccharts.com, og investeringsplatformen hedder nu “KrakenProAi”. Når vi søger på det navn, dukker hjemmesiden krakenproai.com op, og tilmelder du dig gennem den hjemmeside, havner du samme sted, som Ærlig Vaultrow leder til - webtrader.tradebtccharts.com.  

Alle hjemmesiderne er svindel, og det lader til, at svindlerne forsøger at imitere den rigtige kryptobørs Kraken. Hjemmesiderne er anonymt registrerede, så vi ved ikke, hvem der står bag.

Massiv annoncering

Svindlerne er dygtige til at markedsføre deres lyssky foretagende med annoncer og opslag, der spiller på chok, forargelse og clickbait-lignende beskrivelser. Du skal altså fristes til at klikke på annoncen, så du rykker et skridt nærmere svindlerne, der forsøger at få dig til at tilmelde dig investeringsplatformen med navn, telefonnummer og emailadresse, så de kan kontakte dig og overbevise dig om at investere. Det kan du læse mere om her.

Opslag og annoncer stammer fra flere forskellige facebooksider, der går under navne som “Trending Lens”, “TOY”, “Adn1”, “Real Facts Daily” og “Kollektiv Ost”. Alle siderne har flere år på bagen, og flere af dem lader til at have været legitime sider, der på et tidspunkt er blevet overtaget af svindlere. Det gælder eksempelvis Kollektiv Ost, der tilsyneladende er en rigtig musikgruppe, der har mistet kontrollen med facebooksiden.

Her er et eksempel på opslag, der skal lokke dig ind på den falske artikel. Billede: Skærmbillede fra Facebook. 

 Alle siderne udsender et stort antal Jørgen Mads Clausen-annoncer, der fører til den falske artikel fordelt på flere hjemmesider. Flere af siderne har tidligere stået bag lignende annoncer, men med en anden kendt hovedperson. Når vi undersøger siderne nærmere, kan vi se, at siderne administreres af personer fra en række forskellige lande, hvor især Vietnam og Ukraine går igen. Det finder vi, når vi på siderne klikker “Om” og derefter “Sidegennemsigtighed”.

Samlet set har annoncerne titusindvis af visninger, og der kommer løbende flere annoncer til.

Er du i tvivl, om en hjemmeside er sikker at bruge, kan du med fordel slå den op på tjekpånettet.dk. Her vil det ofte fremgå, om en hjemmeside er markeret som indeholdende malware, phishing eller svindel. 

Er du faldet i fælden og har oplyst dine kreditkortoplysninger til svindlerne, bør du kontakte din bank.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.