Svindlere udgiver sig for at være Europol og franarrer svindelofre penge på ny
-
Et længere nyhedsindslag fra BBC fortæller, at Europol har optrævlet et stort netværk af IT-svindlere, som har franarret deres ofre store beløb gennem falske investeringer i kryptovaluta.
-
Ifølge nyhedsindslaget tilbyder Europol ofrene hjælp til at få deres stjålne penge tilbage.
-
Men tilbuddet om hjælp er i virkeligheden et dygtigt udført svindelnummer, der blandt andet benytter hjælp af AI-genererede billeder. Formålet er at svindle ofre endnu engang.
Har du været udsat for økonomisk svindel og mistet penge? Så er der nu hjælp af hente fra EU. Det hævder et opslag på Facebook, som viderebringer et nyhedsindslag, der ser ud til at være fra BBC.
Ifølge nyhedsindslaget er selveste Europol - EU's fælleseuropæiske politienhed - nu klar til at behandle individuelle ansøgninger, efter at de har optrævlet et af de største svindel-netværk nogensinde og fundet flere millioner stjålne euro.
I opslagene er også et link, der fører ind på en hjemmeside med Europols navn og logo, hvor det er muligt at registrere sig og efterfølgende blive ringet op af en ansat fra Europol, som vil hjælpe svindelofre med at få alle deres stjålne penge igen.
Men hele setuppet er falsk. Det er endnu engang kriminelle, der står bag. De misbruger BBC's og Europols troværdighed for at lokke flere penge ud af folk, der allerede har mistet penge.
Nedenfor gennemgår TjekDet svindelnummeret og fortæller, hvad der sker, når en falsk repræsentant fra Europol ringer op for at forklare dig, hvordan du får dine penge tilbage.
Udnytter troværdige kilder
Facebooksiden “News in the world of cyber security” ser ved første øjekast ud til at være en side, der deler nyheder om sikkerhed på nettet, og som ironisk nok giver tips til, hvordan man undgår hackere og virus.
Under sideoplysninger på Facebook, kan man læse, at siden er oprettet den 11. april, og alle opslagene stammer også fra samme dag. Dette er som regel et tydeligt tegn på, at en side er falsk.
Det er også mistænkeligt, at siden fremstår som et medie, men angiver at have samme adresse i Holland som Europol.
Derudover kører siden mange annoncer. De fleste indeholder falske nyhedsklip fra BBC News. Annoncerne kører i flere forskellige lande i Europa, herunder også Danmark.
I indslagene fortæller en tv-vært, at Europol har optrævlet et stort netværk af svindlere og genfundet stjålne penge. Europol vil nu betale pengene tilbage til alle, der er blevet snydt. Det eneste, man skal gøre, er at ansøge på et tilhørende link. Det understreges samtidig, at Europol opererer inden for international lov, og at det er en officiel repræsentant, der vil kontakte en.
BBC-indslaget er i virkeligheden AI-genereret og meget dygtigt lavet. Værtens tale og mundbevægelser ser ægte ud. Derudover indeholder klippet autentiske optagelser af politiaktioner og anholdelser, der er klippet på en måde, så optagelserne ser ud, som om de stammer fra den påståede optrævling af et svindler-netvæk.
Der er videoklip, hvor personer fortæller, at de tidligere har skammet sig over at falde for et svindelnummer. Da de hørte om Europols program, søgte de, og der gik tre dage, hvorefter de fik alle deres tabte penge igen, lyder det.
Videoen, der skal lokke ofre i svindlernes fælde på ny, ligner på mange måder ganske overbevisende et faktisk nyhedsindslag. Særligt bemærkelsesværdigt er det, hvor virkelighedstro deepfaken med tv-værten er. Video: Facebook.
Hvad sker der, når man går i fælden?
TjekDet har ringet til det rigtige Europol, der har hovedsæde i Haag i Holland. De bekræfter, at annoncerne er falske, og at de ikke er del af et tilbagebetalingssystem, som det, der beskrives i det falske nyhedsindslag. Europol assisterer EU-lande med efterforskning af blandt andet økonomisk svindel og cyberkriminalitet, men ifølge Europol er det de enkelte medlemslande, der står for udbetaling af penge.
Med den viden på plads, prøvede vi på redaktionen at se, hvad der sker, når man går i svindlernes fælde og sender en ansøgning om tilbagebetaling af penge.
Vi klikkede på linket, som deles med opslagene på Facebook. Hermed bliver vi ledt over på en hjemmeside, der ser ud til at komme fra Europol selv. Siden har Europols logo og fortæller også nyheden om, at efterretningstjenesten har konfiskeret flere millioner euro fra svindlere i både England og Tyskland. Der står også, at man kan få sine penge tilbage uanset hvilken måde, man er blevet snydt på.
Efter at have angivet et navn, mail og telefonnummer, bliver man ført hen på en ny side, der ligner en slags elektronisk kø. Mens man venter, har man mulighed for at opgive private oplysninger på eventuelle familiemedlemmer eller venner, der også har været udsat for økonomisk svindel.
To minutter efter ringer telefonen. Det er et telefonnummer fra Storbritannien og en mand, der på engelsk præsenterer sig som 'Levi'. Han fortæller, at han ringer fra et firma, der hedder Global Solutions Group, men forklarer, at de er samarbejdspartner med Europol, og at Europol har givet denne konkrete sag videre til dem.
Han spørger ind til, hvad der er sket, hvor mange penge det drejer sig om, og hvordan de blev stjålet. Han siger, at de kan hjælpe. Men stemningen ændrer sig, da han bliver spurgt ind til Europol, og hvorfor det nu ikke er dem, der ringer, når det står beskrevet sådan i både Facebook-opslagene og på hjemmesiden.
Han gentager, at virksomheden samarbejder med Europol. Da vi forklarer ham, at vi har været i kontakt med Europol, der har bekræftet, at de ikke har et sådan tilbagebetalingsprogram eller samarbejde, bliver 'Levi' stille.
Han tøver og spørger så, om vi overhovedet er blevet svindlet. Da vi svarer nej, lægger han på.
Konklusionen er, at der er tale om et dygtigt udført svindelnummer, hvor målet er at få folk til at opgive deres personlige oplysninger med henblik på yderligere svindel. Ofte vil svindlere i den typpe svindel bede deres ofre om kontooplysninger under påskud af, at ville tilbagebetale penge. I virkeligheden handler det om at tømme ofrets konto.
Ikke første gang
Det er ikke første gang, at TjekDet har afdækket den slags svindel. Vi har tidligere undersøgt et tilbud fra advokater, der også tilbød deres hjælp til svindelofre. Men også her stod svindlere bag, og formålet var ligeledes at franarre ofre penge på ny.
TjekDet har en hel sektion dedikeret til aktuel digital svindel. I mange tilfælde udbredes svindlen via annoncer på Facebook, der er oprettet af kriminelle, der på kreative måder prøver at svindle penge og private oplysninger ud af brugere.
Hver uge dukker der nye eksempler digitale svindelnumre op. Blandt eksemplerne er der opdigtede investeringsplatforme og personer der udgiver sig for at være rådgivere fra banken.
En opgørelse fra Det Kriminalpræventive Råd anslår, at 189.000 danskere i aldersgruppen 16-74 år var ofre for digital kriminalitet i 2023. Rådet anslår, at heraf var mellem 66.000 og 88.000 ofre for betalingskortsmisbrug.
Hvis du er faldet for et de økonomiske svindelnumre eller har mistanke om, at du har givet dine kontooplysninger til svindlere, så skal du hurtigst muligt kontakte din bank, der kan hjælpe dig med at spærre din konto.
Du kan også kontakte Offerrådgivningens anonyme telefonrådgivning døgnet rundt på 116 006.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
