Internettet flyder over: Sentimentale historier om falske ophørsudsalg lokker kunder i købsfælde

-
Internettet flyder for tiden over med hjerteskærende beretninger om virksomheder, der er nødsaget til at lukke og derfor holder ophørsudsalg med ekstraordinære tilbud.
-
Men mange af de triste historier og ophørsudsalgene er falske - og varerne, som du køber til overpris, kommer ofte fra kinesiske sider, hvor de kan købes langt billigere.
-
Forbrugerrådet Tænk kender til praksissen, som de kalder for problematisk og i strid med markedsføringsloven.
“Med smerte i hjertet lukker vi dørene. I årevis har vi drevet denne butik med kærlighed og passion, men tiderne har ændret sig. Store kæder og en skiftende økonomi gør det umuligt at fortsætte.”
Sådan lyder starten på en annonce på Facebook, hvor en tøjbutik ved navn Theo & Liv Copenhagen må bringe den triste nyhed, at de efter 27 år er nødsaget til at lukke deres butik.
Og Theo og Liv har mere at fortælle:
“Men der er også noget smukt: Theo og jeg bliver bedsteforældre! Vores familie kalder, og det er tid til et nyt kapitel. Derfor holder vi et sidste stort udsalg - alt skal væk! Det er virkelig den allersidste chance. Tak for minderne. Tak for jeres tillid. Vi lukker butikken, men ikke vores hjerter.”
Fortællingen om den familiedrevne virksomhed og ophørsudsalget fremstår nær og personlig. Men i virkeligheden er den falsk. Facebook-siden, der kører annoncerne, er nyligt oprettet og har til formål at sende dig videre til en hjemmeside, hvor du kan købe tøj, der ligner lækkert, dansk design til en yderst fordelagtig pris, men i virkeligheden er billige produkter fra Kina.
Hundredevis af opslag
Og det er langt fra et enestående tilfælde. TjekDets gennemgang af Facebook Ad Library - Facebooks annoncebibliotek - viser, at hundredevis af lignende opslag netop nu er aktive på Facebook, hvor kunderne lokkes ind på en webshop med falske sentimentale fortællinger og modtager varer, der ikke lever op til det lovede.
Varerne spænder over alt fra tasker og tøj til smykker og ure.
Siderne og deres annoncer varierer i indhold og den nøjagtige udformning, men typisk for dem er en lang, personlig fortælling, der forklarer, at butikken nu ser sig tvunget til at lukke efter en masse gode år som erhvervsdrivende - og at du er heldig nu at kunne få de gode produkter til en meget billig pris. Et generelt kendetegn for de lyssky sider er altså et sentimentalt, beskrivende sprog. En del af annoncerne har også den samme, pudsige detalje, at indehaverne er blevet bedsteforældre og ønsker at tilbringe mere tid med sine nye børnebørn.

Flere tegn på svindel
TjekDets analyse af opslag og annoncer viser flere tegn på svindel.
For overskuelighedens skyld dykker vi i denne artikel ned i ét udvalgt eksempel, nemlig siden ved navn Theo & Liv Copenhagen. Det er en Facebook-side, der har annoncer, som reklamerer for en tilhørende hjemmeside, hvor man kan købe tøj på ophørsudsalg. Sidens form og fremgangsmåde minder meget om de lignende eksempler på falske ophørsudsalg, TjekDet har identificeret.
Ved første øjekast kan siden og annoncerne synes ægte. Det første, man som bruger støder på, er et profilbillede af en mand og en kvinde - det, der skal forestille at være butiksindehaverne Theo og Liv - som står ude foran butikken, der er skiltet med ordene “Lukker snart”. Vi mødes også af et coverbillede, som skal forestille butikkens facade.
På Facebook-siden, der angiveligt tilhører den danske butik Theo & Liv er flere billeder, der skal få siden til at fremstå mere troværdig - blandt andet af parret, der angiveligt skulle eje butikken. Men billederne er AI-genererede, viser TjekDets analyse (Foto: Skærmbillede af Facebook).
TjekDet har kørt billederne igennem et program, der kan vurdere, om indholdet er AI-genereret. Det viser, at der er henholdsvis 99,1 og 100 procent sandsynlighed for, at billederne ikke er ægte, men lavet med kunstig intelligens.
Klikker man ind på sidens ‘om’-sektion, kan man samtidig se, at nogle af informationerne ikke stemmer overens med det, man kan læse i annoncen. Blandt andet reklamerer tøjbutikken med at være et 27 år gammelt firma - men sidens informationer afslører, at siden er oprettet den 23. februar, som er omkring en måned siden. Samtidig kan man se, at administratorerne har hjemme i Filippinerne og Holland.
På Facebook-sider kan man altid finde oplysninger om blandt andet, hvornår siden er oprettet, og hvor i verden administratorerne er fra. Og disse oplysninger kan til tider afsløre, at der er tale om svindel (Foto: Skærmbillede af Facebook).
Et blik på sidens anmeldelser peger ligeledes på, at der er tale om et svigagtigt firma, som efterlader kunderne særdeles utilfredse.
“Hold jer langt fra denne hjemmeside. Det er fup og svindel. Hoppede desværre på at købe en kjole, det var jo en dansk hjemmeside. Der stod, at den var lavet af hør og bomuld… der går 3 uger før jeg modtager en grim kjole i polyester fra Kina. Lige til skraldespanden,” skriver en bruger på hjemmesiden Trustpilot.
“Hjemmesiden ligner fuldstændig en dansk butiks side. Meget overbevisende. Produkterne ser ud som dyre kvalitetstøj, men de er faktisk billige kinesiske varer af rigtig dårlig kvalitet. Leveringen tog næsten en måned, men jeg fik slet ikke det, jeg forventede. Derudover er prisen heller ikke lav – andre kinesiske webshops tilbyder langt bedre kvalitet til en lavere pris,” lyder det fra en anden bruger.
Flere anmeldere beretter om, at de efter et gennemført køb har ventet længe og til sidst modtaget tøj, som er dårlig kvalitet og kommer fra kinesiske sider som Temu og Shein.
På Trustpilot florerer dog også nogle positivt stemte anmeldelser, men som tyder på at være falske og muligvis oprettet af bagmændene selv. Et af tegnene på, at de er fabrikerede, er, at de fleste af de positive anmeldelser stammer fra personer, hvis Trustpilot-titel består af samme, identiske sammensætning - et fornavn, et bogstav og en by - “Simon R., Aalborg”, “Laura H., Odense”, “Frederik K., Aarhus” og så videre.
Også en hilsen fra børnene
Klikker man videre fra annoncerne med den hjerteskærende tekst, kommer man ind på selve webshoppen, hvor man kan se de gode tilbud og tilføje dem til sin kurv.
Som kunde mødes man også her af en hilsen fra Theo, Liv og nu også børnene.
Under hjemmesidens ‘Om os’-sektion, kan man læse endnu en personlig fortælling om, hvordan drømmen om tøjbutikken startede i en baggård i København, og at Theo og Liv stadig kan huske de første kunder, der trådte ind ad døren. Men historien er igen opdigtet og et forsøg på at gøre webshoppen autentisk og troværdig.
Endelig er hjemmesiden fyldt med, hvad der ligner exceptionelt gode tilbud. En lækker, strikket sweater sat ned fra 1.400 til 370 kroner og en herreskjorte i “højkvalitets bomuld” sat ned fra 1.900 til 475 kroner er blot to af mange eksempler.
Og selvom det ligner, at der er mange penge at spare på tøj, der hævdes at være høj kvalitet, kan en omvendt billedsøgning hurtigt afsløre, at meget af tøjet på hjemmesiden kan købes billigt hjem fra sider som Temu og Shein.
En problematisk praksis
Martin Bruun, seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk, fortæller, at de i Forbrugerrådet er opmærksomme på de falske ophørsudsalg og løbende bliver kontaktet om det i deres rådgivning. Ifølge Martin Bruun er annoncerne problematiske af flere grunde.
“Det er problematisk, at man konstruerer en historie, som ikke har noget med virkeligheden at gøre, om at være en fysisk butik, der er i gang med at lukke ned, men i virkeligheden er en online butik, som har eksisteret i to måneder. De gør det for at opbygge tillid, men det er vildledende for forbrugeren og i strid med markedsføringsloven,” siger Martin Bruun.
“Det er også problematisk, at virksomhederne markedsfører sig med at være danske, når det i mange tilfælde viser sig, at de ingenting har med Danmark at gøre. Det strider igen imod markedsføringsloven,” siger han.
Det kan skabe udfordringer for forbrugeren, der har foretaget et køb, at butikken ikke ligger i Danmark, som de ellers har fået et indtryk af.
“Der kan for eksempel opstå problemer med at sende retur, når det pludselig viser sig, at webshoppen ligger i et helt andet land. Hvis man overhovedet kan finde en adresse at sende til, kan det blive rigtig dyrt,” siger Martin Bruun.
Men hvilke forbehold skal man så tage som forbruger, inden man handler på webshops, man ikke kender og har tillid til i forvejen?
“Det er altid en god idé at holde øje med e-mærket, som sikrer, at en butik er certificeret og kigget igennem af en jurist. Selvom der findes mange legitime webshops, der ikke har mærket, skal man som forbruger være ekstra opmærksom, hvis det er tilfældet,” siger Martin Bruun og fortsætter:
“Nogle forbrugere tænker “Hvor er det billigt, og hvor sparer jeg en masse penge”, når de støder på tilbuddene. Men man skal vide, at der sidder nogen på nettet, som udgiver sig for at være noget andet, end de er, og der er risiko for at blive forsøgt manipuleret og i værste fald svindlet. Og hvis man bliver svindlet, har man jo ikke sparet nogle penge - så har man endda mistet dem.”
Martin Bruun pointerer, at butikkens gennemsigtighed er en vigtig faktor.
“Generelt skal man overveje, hvem det er, man er i gang med at handle med. Alarmklokkerne bør blandt andet ringe, hvis man ikke kan finde butikkens adresse eller telefonnummer. Så bør man som forbruger holde på pengene og overveje at frasortere nogle selskaber, hvis det viser sig, at man ikke kan finde de basale informationer,” siger han.
Martin Bruun fortæller, at det hurtigt kan blive en gråzone at handle med sider, der ikke hører hjemme i Danmark eller EU, da andre regler kan gælde. På Theo & Liv Copenhagens hjemmeside står der for eksempel, at de ikke garanterer, at brugen af deres tjenester er sikker eller fejlfri.
“Vi garanterer ikke, at din brug af vores tjenester vil være uafbrudt, rettidig, sikker eller fejlfri. Du accepterer udtrykkeligt, at din brug af eller manglende evne til at bruge tjenesten er på egen risiko,” skriver de.
“Det lyder umiddelbart super mærkeligt. Vi ser løbende, at folk kommer med meget kreative bud på aftalebetingelser. Rigtig mange af dem, vi ser, er ikke i overensstemmelse med dansk lov, men problemet er, at det er en gråzone, når vi ikke ved, om vi har at gøre med en butik, der ligger uden for EU - så er det ikke nødvendigvis de samme regler, der gælder,” siger Martin Bruun.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.