Falske advokater tilbyder hjælp til svindel-ofre, men svindler dem selv

-
Er du blevet udsat for økonomisk svindel, er der angiveligt hjælp at hente hos godhjertede advokater, der ønsker at skaffe pengene retur.
-
Sådan fremgår det i hvert fald i annoncer, der florerer på Facebook.
-
Men annoncerne og hjemmesiden, som du føres til, er falske og har til formål at snyde dig endnu en gang.
Er du blevet udsat for et af de mange svindelnumre, som kriminelle udøver eksempelvis gennem fabrikerede investeringsplatforme eller falske bankrådgivere, er der nu tilsyneladende hjælp at hente.
Dygtige og erfarne advokater står nemlig klar til at hjælpe dig, hvis du er blevet franarret penge.
Det er i hvert fald løftet i annoncer, der lige nu florerer på Facebook. Men i virkeligheden er personerne bag annoncerne ikke advokater, der ønsker at hjælpe svindelofre ud af deres økonomiske knibe. Bagmændene er selv svindlere, der er ude på at snyde ofre på ny.
Det, der altså fremstår som en barmhjertig håndsrækning, viser sig at være endnu et kynisk forsøg på at stjæle penge fra personer, der allerede er blevet snydt.
TjekDet har talt med en af bagmændene og konfronteret ham med svindelnummeret. Hvordan den samtale forløber, vender vi tilbage til senere. Først kigger vi nærmere på svindlen og kortlægger nogle af de faresignaler, du kan holde øje med, hvis du er i tvivl om et foretagendes ægthed.
Svigagtige annoncer
Første trin i svindlen sker i de annoncer, man som bruger mødes af på Facebook. De kommer i mange variationer og sendes ud til brugere i en række forskellige lande, herunder Danmark. Det viser en gennemgang af annoncer, som TjekDet har foretaget via Facebook Ad Library.
Sådan ser annoncerne, der florerer på Facebook, ud (Foto: Skærmbillede af Facebook).
Annoncerne lover, at der er hjælp at hente, hvis du har været offer for økonomisk svindel og vil have de tabte penge tilbage. Inden for kun 48 timer og uden nogen indbetaling eller skjulte gebyrer, vil advokaterne hjælpe, lyder det i annoncerne.
Bag annoncerne står facebooksiden Athena Fraud Attorneys. Klikker man ind på siden, kan man blandt andet se oplysninger om sidens ophav og anmeldelser fra brugere.
Siden har også en række opslag med titler som “Sikre investeringer: Sådan undgår du at falde ind i en svindlers fælde” og “Hvordan det hele startede: Vores kamp mod svigagtige svindlere”. Opslagene har til formål at styrke sidens - og dermed svindlernes - troværdighed.
På facebooksiden er der sågar et opslag, der informerer om fem klassiske svindelnumre på internettet, og hvordan man kan identificere og undgå disse. I opslagets punkt fem advarer svindlerne - ironisk nok - om det svindelnummer, de selv praktiserer.
I opslag på Athena Fraud Attorneys’ facebookside advarer de mod svindelnumre, som de selv praktiserer (Foto: Skærmbillede af Facebook).
Har man som svindeloffer ikke fattet mistanke, og klikker man derfor videre ind på annoncen for at få hjælp fra advokaterne, kommer man ind på en hjemmeside.
Hjemmesiden er simpel og indeholder faktisk kun ét element: en kontaktformular. Virksomheden hedder dog ikke længere Athena Fraud Attorneys, men går nu under navnet Europe Law eller Legal Lawyer Agency, som der står i hjemmesidens adresselinje.
Annoncerne fører videre til en hjemmeside, hvor man skal angive personlige oplysninger. TjekDet erfarer, at man bliver ringet op af en svindler, kort efter man har angivet oplysninger (Foto: Skærmbillede af hjemmeside).
I kontaktformularen beder svindlerne om en række forskellige oplysninger: navn, e-mail, telefonnummer samt information om, hvem der har svindlet én, hvor mange penge man har mistet og hvornår det er sket.
Svindelofferet, som har forhåbninger om at få advokaternes hjælp til at få sine penge tilbage, udfylder her sine oplysninger og klikker på ‘Start returnering’.
Da svindlerne skal bruge mere end de udfyldte oplysninger for at stjæle offerets penge, er fremgangsmåden nu, at de ringer offeret op på det angivne telefonnummer og fortsætter svindelnummeret derfra.
Tegn på svindel
Der er en række forskellige forhold, man kan kigge efter, hvis man er i tvivl om en sides troværdighed. I dette tilfælde blinker de røde lamper allerede på facebooksiden Athena Fraud Attorneys, som sender annoncer ud.
Ved første øjekast kan siden virke troværdig. Som bruger mødes man som det første af et billede af fem smilende advokater, der står klar til at hjælpe.
På Facebook-siden, der står bag svindelannoncerne, bruges der et stockfoto, som også fremgår på andre hjemmesider for advokatfirmaer. Derudover kan man læse, at siden er oprettet den 30. januar 2025, hvilket er den samme dag, som de første annoncer bliver oprettet (Foto: Skærmbillede af hjemmeside).
Men en omvendt billedsøgning viser, at billedet i virkeligheden er et stockfoto - altså et foto, alle og enhver kan købe rettigheder til at bruge. Med andre ord er det med al sandsynlighed ikke Athena Fraud Attorneys egne advokater, der er afbildet. Billedet kan også findes på andre advokathjemmesider, viser TjekDets research.
Klikker man videre ind på Facebook-sidens ‘om’-sektion, ligger der oplysninger om dens oprettelsesdato. Her kan man se, at siden blev oprettet den 30. januar 2025, hvilket er samme dag, som de første falske annoncer oprettes. Det kan være et tegn på, at hjemmesiden er blevet oprettet alene med det formål at svindle.
Samtidig ligger en række positive anmeldelser på siden, hvor langt størstedelen er oprettet i de første dage efter, at siden blev oprettet. Anmeldelserne har stort set alle den samme, taknemmelige ordlyd:
“Hvis du har mistet penge i et svindelnummer, så giv ikke op! Dette firma ved præcis, hvad de skal gøre. Jeg troede aldrig, jeg skulle se mine penge igen, men de gjorde det muligt!”
På facebooksiden kan man læse en masse enslydende anmeldelser fra brugere, der har været glade for Athena Fraud Attorneys’ hjælp. Anmeldelserne er skrevet kort efter facebooksidens oprettelse, og profilerne ser falske ud(Foto: Skærmbillede af Facebook).
Anmeldelserne er ligeledes skrevet af profiler, der er helt nye og ingen Facebook-venner har. Det er et tegn på, at profilerne er falske og muligvis oprettet af svindlerne selv til formålet.
Et andet faresignal er, at firmaets adresse er angivet at være i Stockholm i Sverige. Men firmaet dukker ikke op ved en Google-søgning, og skeler man til Facebook-sidens ‘sidegennemsigtighed’, fremgår det, at siden bliver administreret af brugere fra Tjekkiet og Ukraine.
Også på selve hjemmesiden er der faresignaler. Den er fyldt med sproglige og grammatiske fejl, der næppe ville forekomme hos et rigtigt advokatfirma.
Lægger man alle faresignalerne sammen, peger det altså i retning af ét stort svindelnummer.
Det får TjekDet bekræftet, da vi efter at have udfyldt vores kontaktoplysninger på hjemmesiden bliver kontaktet af en svindler fra firmaet.
“Du spilder min tid”
Svindelnumre har forskellige fremgangsmåder. Mens hele svindelnummeret i nogle tilfælde foregår på en hjemmeside eller platform, hvor bagmændene høster offerets personlige oplysninger uden direkte kontakt, foregår det andre gange på den måde, at svindleren blot får fingrene i et telefonnummer og navn og derefter kontakter offeret telefonisk.
TjekDet ønsker at identificere, hvad de falske advokaters fremgangsmåde er. Ved at angive vores kontaktoplysninger og i første omgang lade, som om at vi er ofre, der ønsker deres hjælp, finder vi ud af, at de falske advokaters metode falder i sidste kategori.
Kun fem minutter efter, at vi har indsendt vores oplysninger, er der bid. Et telefonnummer fra Tjekkiet ringer, og en mand præsenterer sig på engelsk i en høflig og hjælpsom tone.
“Hej, du taler med Adam Goss. Du har indsendt dine kontaktinformationer, fordi du er blevet udsat for svindel og har brug for hjælp til at få de tabte penge tilbage. Er det korrekt?”
Svindleren er tydeligvis i den tro, at vi er svindelofre, han kan snyde igen, indtil vi afslører vores identitet og konfronterer ham.
“Jeg er journalist ved det danske medie TjekDet, og jeg er i gang med at undersøge jeres hjemmeside. Vores research viser, at det er et svindelnummer. Har du nogen kommentarer til det?” spørger vi svindleren.
Efter en lille pause begynder han at tale. Den før venlige tone er nu nærmere skeptisk og usikker.
“Det er en helt normal ting med alle virksomheder, at man har dårlige anmeldelser. Som med din bank eller dine finansielle institutioner. Alle har dårlige anmeldelser, for eksempel,” fremstammer han - uden at vi har nævnt noget om anmeldelser.
Vi forklarer årsagerne til vores mistanke og nævner blandt andet, at foretagendet bruger billeder, der ikke er deres og har flere forskellige lande stående på Facebook-siden. Manden fortæller, at virksomheden hører hjemme i Belgien - en forklaring, der hverken hænger sammen med, at det er et tjekkisk nummer, der ringer, eller de oplysninger, der står på deres side.
I et forsøg på at styre uden om vores spørgsmål, spørger svindleren gentagende gange, om vi faktisk er blevet udsat for svindel, og hvorfor han ellers skal spilde tid på at tale med os. Han har tilsyneladende ingen plausible forklaringer på vores kritikpunkter.
Hen mod slutningen af samtalen hævder manden, at hverken Facebook-siden eller hjemmesiden har noget med ham eller hans kolleger at gøre. Vi forsøger at få svar på, hvordan det så kan være, at han har vores telefonnummer, hvis han ikke har noget med kontaktformularen at gøre. Igen forsøger han at styre udenom, men da vi insisterer på et svar, lægger svindleren røret på med ordene:
“Hvis du ikke er svindeloffer, så lad os stoppe med at spilde hinandens tid.”
Hvad de falske advokaters videre metode er til at lokke penge ud af svindelofre, er uklart. I tidligere, lignende svindelnumre er offeret blevet bedt om at overføre en sum penge til “advokatfirmaet” som betaling for at få svindlede penge tilbage. Men offeret får aldrig penge tilbage og har kun tabt endnu en sum penge.
I andre tilfælde, som TjekDet har afdækket, handler det for svindlerne om at opbygge tillid til offeret ved gentagne gange at forsikre, at der er styr på situationen. Når svindleren har vundet offerets tillid, kan han eller hun lokke sig adgang til offerets kontooplysninger og derfra stjæle penge. Det skete blandt andet for Lise, der blev franarret 120.000 kroner af “Christian fra MitID” og Anandas familie, der mistede over 350.000 kroner.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.