Bliver EU’s milliardbøder til techgiganterne nogensinde betalt?
-
Man hører jævnligt om, at EU har uddelt en gigantisk bøde til en techvirksomhed.
-
Men man hører knap så meget om, hvad der sker derfra.
-
TjekDet er dykket ned i fire konkrete sager og følger op på, hvad der er sket, og om pengene nogensinde bliver betalt.
-
EU-Kommissionen oplyser til TjekDet, at to bøder er blevet betalt, og at to andre bøder endnu ikke er stadfæstet.
-
Mere generelt afventer flere store bøder at blive betalt, fordi de er blevet anket af techgiganterne og stadig afventer EU-Domstolens endelige afgørelse.
Du er garanteret stødt på nyheder om, at EU har uddelt en bøde af astronomisk niveau til en af de store techvirksomheder.
Alene i år har EU for eksempel pålagt Google, AliExpress og Temu bøder, der samlet set overstiger et beløb på 12 milliarder danske kroner.
Men hvad sker der egentligt, når EU svinger øksen over techgiganterne? Bliver pengene rent faktisk betalt, og hvor havner pengene?
TjekDet er dykket ned i fire sager og følger op på, hvad der konkret er sket i sagerne, siden bøderne blev uddelt.
Konkurrenceret, DMA og DSA
EU-Kommissionen kan pålægge techvirksomheder bøder efter flere forskellige regelsæt. I denne artikel ser vi på tre af dem: EU's almindelige konkurrenceregler, Digital Markets Act (DMA) og Digital Services Act (DSA).
Kommissionen kan starte konkurrenceretlige sager, hvor en dominerende virksomhed - for eksempel Google - favoriserer sig selv eller presser konkurrenter ud.
Det kan også ske gennem den såkaldte Digital Markets Act (DMA), hvor en række store virksomheder er udpeget som gatekeepere inden for forskellige platformstjenester - for eksempel en webbrowser, en søgemaskine, et socialt medie eller en markedsplads. Det kan for eksempel være Meta, der ejer Facebook, Instagram og Marketplace. For disse udpegede virksomheder gælder et regelsæt, der skal styrke konkurrencen på digitale markeder.
Endeligt kan EU-Kommissionen åbne sager efter den såkaldte Digital Services Act (DSA), som handler om, hvordan virksomhederne driver deres platforme. Det kan eksempelvis være med hensyn til moderation af indhold på platformen og transparens - eller hvis en platform huser ulovligt indhold.
Modtaget penge fra Google
Vi starter i det konkurrenceretlige hjørne med to sager, der er endeligt afsluttet.
I 2017 fik Google en bøde på 2,42 milliarder euro – svarende til cirka 18 milliarder kroner – fordi EU-Kommissionen mente, at selskabet havde misbrugt sin dominerende position som søgemaskine.
Det skete ifølge Kommissionen ved, at Google systematisk fremhævede sin egen prissammenligningstjeneste, Google Shopping, når man lavede almindelige googlesøgninger efter varer. Konkurrerende tjenester blev placeret mindre fordelagtigt i søgninger, hvilket ifølge Kommissionen gav Google Shopping en ulovlig fordel på markedet for prissammenligningstjenester.
Google appellerede dommen, men i november 2021 stadfæstede Den Europæiske Unions Ret dommen, hvilket fik Google til at anke afgørelsen til den øverste instans, EU-Domstolen.
EU-Domstolen stadfæstede i september 2024 dommen og bøden.
I juli 2026 stadfæstede EU-Domstolen endnu en dom og bøde mod Google. Bøden endte på 4,125 milliarder euro, svarende til cirka 31 milliarder kroner.
EU-Domstolen konkluderede, at Google havde misbrugt sin dominerende position gennem styresystemet Android, der ejes af Google, ved at bruge aftaler med mobilproducenter til at styrke Google Search og Chrome og dermed begrænse konkurrencen.
Begge sager er altså endeligt afsluttet efter dom ved den øverste domstol, og derfor har TjekDet bedt EU-Kommissionen om at give en status på Google-sagerne.
En talsperson for Kommissionen bekræfter, at Kommissionen har modtaget betalingerne fra Google vedrørende de to sager. Derudover oplyses det, at når en bøde står ved magt, bliver pengene ført ind som almindelige indtægter i EU-budgettet.
De i alt cirka 49 milliarder danske kroner, som Google har betalt, er altså ikke øremærket til bestemte formål, men indgår i EU’s almindelige budget.
Desuden har Kommissionen tidligere beskrevet, at endelige bøder reducerer medlemsstaternes egne bidrag til EU-budgettet.
Apple vs. DMA-forordningen
Sagerne om konkurrenceret ovenfor er åbnet, før EU endeligt i 2024 implementerede DMA-forordningen, som sætter reglerne for, hvordan techvirksomheder må operere på det europæiske marked. Af den grund foreligger der i øjeblikket ikke afsluttede DMA-sager.
DMA omfatter også sager, som berører konkurrence. Men det gælder kun for syv i forvejen udpegede virksomheder, der er kategoriseret som gatekeepere. Se hvilke nedenfor:
Én af de virksomheder, som har fået en sag på nakken, er Apple, som i april 2025 sammen med Meta fik tildelt de første bøder under DMA-reglementet.
Apple fik en bøde på 500 millioner euro - cirka 3,7 milliarder danske kroner - fordi de ifølge Europa-Kommissionen havde begrænset app-udvikleres mulighed for at informere kunder om alternative tilbud eller markedspladser, der kunne findes uden for App Store. DMA-forordningen tilsiger nemlig, at app-udviklere, der udbyder deres apps via Apples App Store, gratis skal kunne informere kunder om alternative tilbud uden for App Store, henvise dem til disse tilbud og give dem mulighed for at foretage køb.
X vs. DSA-forordningen
DSA-forordningen blev ligesom DMA endeligt implementeret i 2024, hvilket betyder, at der heller ikke her findes endeligt afsluttede sager endnu.
En digital tjeneste, som kan være en hjemmeside eller en app, er omfattet af DSA, hvis den videreformidler indhold eller ydelser, som brugere eller virksomheder selv har skabt. Det kan for eksempel være SnapChat eller ChatGPT.
Hvis tjenesten kun viser indhold, som den selv har skrevet, købt eller valgt, er den som udgangspunkt ikke omfattet. Har tjenesten flere end 45 millioner aktive brugere om måneden i EU, kan EU-Kommissionen udpege tjenesten som “meget stor”. 25 virksomheder er udpeget som meget store platform, og tre virksomheder er udpeget som meget store søgemaskiner.
I december 2025 blev X den første platform, som EU-Kommissionen pålagde en bøde efter DSA-forordningen. Her blev X idømt en bøde på 120 millioner euro, hvilket svarer til knap 900 millioner danske kroner.
Ifølge EU-Kommissionen har X forbrudt sig mod loven ved at have et vildledende design af det 'blå flueben', mangel på gennemsigtighed i annoncearkivet og manglende adgang til offentlige data for forskere.
Sidenhen har den amerikanske regering meldt ud, at de vil tilslutte sig X-ejeren, Elon Musk, som vil gå rettens vej med henblik på at få bøden annulleret.
Stillet finansiel garanti til rådighed
Apple og X har altså begge appelleret deres bøder, og sagerne verserer derfor fortsat ved Den Europæiske Unions Ret.
EU-Kommissionen oplyser til TjekDet, at Apple og X af den grund ikke har betalt bøderne endnu. I stedet er beløbene dækket af en finansiel garanti, som virksomhederne har stillet til rådighed, mens retssagen verserer.
Og det er sådan, det fungerer med bøder, der ikke er endelige. EU-Kommissionen oplyser nemlig, at for både konkurrenceretlige bøder og bøder efter DMA- og DSA-forordningen gælder det, at en virksomhed, der appellerer, enten skal betale beløbet foreløbigt eller stille en finansiel garanti.
Det betyder, at Apple og X faktisk ikke kan vente med at forholde sig til bøderne, indtil retssagerne er afsluttet. Først når alle muligheder for at appellere er udtømt, og bøden fortsat står ved magt, bliver beløbet ført ind som almindelig indtægt i EU-budgettet, oplyser Kommissionen.
Hvis en virksomhed vælger at betale bøden foreløbigt i stedet for at stille en finansiel garanti, mens der kører appelsag, bliver pengene forvaltet i Kommissionens såkaldte Budget Fines Fund, BUFI. Pengene bliver først ført ind som indtægter i EU-budgettet, når sagen er endeligt afgjort.
Afsluttende kan EU’s regler også føre til milliardbøder gennem nationale myndigheder. I Irland har det nationale datatilsyn eksempelvis udstedt GDPR-bøder for over 4,4 milliarder euro, men kun omkring 20 millioner euro er indtil videre blevet opkrævet, blandt andet fordi mange store sager fortsat er under appel. GDPR er også kendt som databeskyttelsesforordningen, der er et sæt fælles EU-regler, der skal beskytte personoplysninger.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
