Amerikanske valgkampagner for milliarder var fyldt med misinformation

Indsigt 5. nov 2026  -  5 min læsetid
Tjekdet
Tre milliarder dollars - cirka 20 milliarder danske kroner - blev i alt brugt på annoncer under senatsvalget i USA. Mange af reklamerne indeholdt misinformation og falske påstande. Foto: Giorgio Viera/AFP
  • Midtvejsvalget i USA er overstået, og demokraterne har vundet begge kamre i Kongressen.

  • Det blev en historisk dyr senatsvalgkamp i Texas, som har slået rekorden for den dyreste valgkamp nogensinde målt på annoncekroner - bortset fra præsidentvalg.

  • 3 milliarder dollar - cirka 20 milliarder danske kroner - blev i alt brugt på annoncer under senatsvalgene i USA. Størstedelen af finansieringen til politisk reklame kom fra eksterne grupper med politiske interesser.

  • Mange af disse reklamer indeholdt misinformation og falske påstande.

  • TjekDet har udvalgt nogle af de mest markante beskyldninger i de fem stater, hvor der er brugt de største beløb.

Det har været svært for amerikanske vælgere at undslippe politiske kampagner i de seneste uger og måneder.

Kandidater og interesseorganisationer har nemlig kæmpet om opmærksomheden på tv, radio og digitale platforme. Og det har de gjort med store annoncebudgetter, viser en opgørelse fra den amerikanske analysevirksomhed AdImpact.

Valget i Texas har slået rekord som det dyreste senatsvalg i amerikansk historie målt på reklameudgifter med 573,2 millioner dollar brugt på politisk reklame i forbindelse med valget.

Det er kun anden gang, at udgifterne til et valg bortset fra præsidentvalg har oversteget 500 millioner dollar i en enkelt stat. 

Første gang var efter valget i Ohios senat i 2024, hvor der blev brugt 542,7 millioner dollar. Ohio kommer i år på en andenplads med udgifter på 514,3 millioner dollar.

Super PACs

I alt er der blevet brugt cirka 3 milliarder dollar - omkring 20 milliarder danske kroner - på politiske annoncer under senatsvalgene i USA frem til 25.oktober 2026. 

Samlet set blev der brugt mere end 7 milliarder dollar på politiske annoncer under det amerikanske midtvejsvalg, inklusive guvernørvalg og valg til Repræsentanternes Hus, ifølge data fra Wesleyan Media Project.

De fleste penge til valgkampene kom fra eksterne grupper som de såkaldte Super PACs. Det er interessegrupper, der indsamler penge - herunder fra virksomheder - til at støtte og uafhængigt føre kampagne for politiske kandidater.

Blandt de toneangivende Super PACs findes på den republikanske side Senate Leadership Fund og på den demokratiske side Senate Majority Pac, som begge bruger enorme beløb på at påvirke valget, ifølge faktatjekmediet PolitiFact, som har lavet en gennemgang af udgifterne.

Men valgkampen har været fyldt med misinformation og falske påstande. TjekDet bringer her en gennemgang af nogle af de største beløb og beskyldninger mod kandidaterne til senatet.

 

Den dyreste delstat Texas

Fra 8.september til 25.oktober brugte den demokratiske kandidat James Talarico 54 millioner dollar gennem sin egen kampagne, mens hans republikanske modstander, statsadvokat Ken Paxton, brugte omkring 4 millioner dollar.

Derudover har eksterne grupper brugt 226 millioner dollar på politisk reklame i samme periode. Det gælder blandt andet super PACS, der uafhængigt af kandidaternes egne kampagner har brugt penge på at støtte dem eller kritisere deres modstandere.

Mens Ken Paxton har modtaget 251,7 millioner dollar fra eksterne grupper, har James Talarico kun modtaget 30,6 millioner dollar. Støtten til Paxton kom blandt andet fra en organisation med tilknytning til Senate Leadership Fund, MAGA Inc. og Lone Star Liberty PAC.

Under valgkampen har James Talaricos kampagne forsøgt at tegne et billede af Ken Paxton som korrupt ved at fremhæve flere af Paxtons politiske skandaler.

Tjekdet
Demokraten James Talarico har været et af de helt store opmærksomhedspunkter under midtvejsvalget, fordi han stod til en mulig sejr i delstaten Texas, der historisk er republikansk. Han løb med sejren og skal dermed repræsentere Texas i Senatet. Men valgkampen mellem ham og modstanderen Ken Paxton blev den dyreste for et senatsvalg i amerikansk historie målt på reklameudgifter, det løb op i 573,2 millioner dollars. Foto: Ronaldo Schemidt/AFP

Talaricos første reklame fra august hed “most corrupt” og var et angreb mod Paxton, som for tre år siden blev stillet for en rigsretssag på grund af påstande om embedsmisbrug. Men senatet frikendte Paxton for alle anklager.

I andre annoncer for Talarico er Paxton blevet beskyldt for at beskytte dyremishandlere, hvilket heller ikke kan dokumenteres, ifølge PolitiFacts undersøgelse.

Omvendt har valgkampen også været præget af meget misinformation om Talarico. Herunder en annonce fra en Super PAC, der anklagede ham for at støtte brugen af skatteyderes penge til kønsskifteoperationer på små børn. Det er ikke sandt, skriver Politifact.

I en af sine reklamer fremstillede Ken Paxton også James Talarico som fortaler for skattestigninger. Men i klippet, der er brugt i reklamen, taler Talarico om at beskatte de mere velhavende amerikanere. Ikke om at hæve skatten for alle.

Derudover er AI blevet flittigt brugt til at sprede misinformation på nettet om kandidaterne i flere stater. Og det er også gået ud over Talarico. I en video, der blev spredt bredt på nettet, blev han beskyldt for at have begået overgreb mod en tidligere studerende.

 

Falsk nyhedsudsendelse i Ohio

Fra 8.september til 25.oktober brugte den demokratiske tidligere senator i Ohio, Sherrod Brown, 25 millioner dollar på reklamer, mens den republikanske siddende senator Jon Husted, som nu har tabt til sin demokratiske modstander, brugte omkring 5 millioner dollar.

Eksterne grupper brugte 245 millioner dollar.

Debatten om transkønnede fyldte også i Ohio, hvor Sherrod Brown i en annonce fra Senate Leadership Fund blev beskyldt for at støtte kønsskifteoperationer for mindreårige.

En kvinde fortæller i reklamen, at hun har fortrudt sit kønsskifte. Men videoen er misvisende, da Brown ikke havde noget med hendes operation at gøre. Operationen fandt sted i Texas - ikke Ohio. Kvinden var heller ikke mindreårig på tidspunktet.

Brown har også været udsat for AI-videoer med anklager om seksuelle overgreb.

TjekDet har tidligere i vores dækning af midtvejsvalget beskrevet en video, der forestiller en nyhedsudsendelse med billeder af nogle af Browns tidligere medarbejdere, herunder en tidligere praktikant.

Men over for nyhedsbureauet AP har praktikanten forklaret, at hun aldrig er kommet med de påstande, som hun bliver tillagt i videoen.

 

Beskyldninger fra præsidenten om kandidat i Michigan

Fra 8.september til 25.oktober brugte Abdul El-Sayed, demokraternes kandidat i Michigan, 21 millioner dollar på reklamer, mens modkandidaten Mike Rogers brugte 5 millioner dollar.

Eksterne grupper brugte 125 millioner dollar i samme periode.  

En af de mest opsigtsvækkende påstande under valgkampen var, at El-Sayed skulle være tilknyttet ekstremistgrupper. USA’s præsident, Donald Trump, har været med til at sprede påstanden og beskyldt den demokratiske senatskandidat for at være jihadist og medlem af Det Muslimske Broderskab.

Abdul El-Sayed er erklæret muslim, men han har ifølge PolitiFact aldrig opfordret til vold for at fremme islam.

Han har flere gange erklæret sin støtte til den amerikanske forfatnings beskyttelse af religionsfriheden og aldrig været medlem af Det Muslimske Broderskab, som han offentligt har taget afstand fra. Denne sag har TjekDet tidligere beskrevet  i vores løbende dækning af midtvejsvalget.

Tilmeld dig TjekDets nyhedsbrev

Anklager om seksuelle overgreb i Maine

I Maine suspenderede demokraten Graham Platner sin senatskampagne efter en række skandaler, herunder anklager fra en kvinde om seksuelle overgreb. 

Troy Jackson overtog pladsen som Demokraternes kandidat, men under valgkampen blev han også beskyldt af republikanske grupper for at have en problematisk adfærd over for kvinder.

I en annonce blev det endda påstået, at Jackson havde slået en kvindelig kollega.

"En ustabil personlighed, vredesproblemer med kvinder, verbal mishandling. Det er ikke Graham Platner. Det er Troy Jackson," stod der i en annonce fra Senate Leadership Fund.

Men ifølge Politifact er der tale om en falsk rygte. PolitiFact skriver, at historien stammer fra en episode, hvor Jackson angiveligt kastede en vandflaske, som ikke ramte nogen.

Diskussion om kønsskifte i Iowa

I Iowa har reklamer fra demokratiske grupper påstået, at republikaneren Ashley Hinson har tjent penge på sit embede, efter hun kom ind i Repræsentanternes Hus. 

I en annonce påstår den demokratiske Super PAC WinSenate, at Hinson har beriget sig selv siden 2021. Men ifølge PolitiFact stammer hendes formue primært fra salget af hendes mands forsikringsforretning.

Hinson er også blevet beskyldt for at blokere offentliggørelsen af Epstein-filerne. Men hun stemte i november for at kræve en offentliggørelse af filerne. Hun har dog modtaget penge fra folk, der er nævnt i filerne, men det er ikke ensbetydende med, at de er medskyldige i Epsteins forbrydelser. 

Ashley Hinson har også selv spredt falske påstande om sin modstander. 

Efter Josh Turek vandt Demokraternes primærvalg i juni, sagde hun, at han støtter, at børn skifter køn.

Men den lov, der citeres som dokumentation for påstanden, handler i virkeligheden om, at forældre skal underrettes, hvis deres barn giver udtryk for en anden kønsidentitet i skolen. Påstanden er derfor falsk.

I alle fem delstater, som TjekDet har gennemgået - Texas, Ohio, Michigan, Maine og Iowa - gik senatspladserne til demokratiske kandidater.

TjekDet faktatjekker løbende påstande fra og om amerikansk politik. Du kan læse alle vores artikler om emnet her. Vil specifikt læse artikler om det amerikanske midtvejsvalg, kan du læse alle vores artikler om valget her.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.

Opdateret 5. nov 2026