Sådan kan midtvejsvalget i USA påvirke danskere
-
Når amerikanerne om under en uge sammensætter en ny kongres, er det ikke alene et historisk vigtigt midtvejsvalg i USA, det vil også påvirke folk i Danmark og resten af Europa.
-
Sådan lyder det samstemmende fra tre eksperter til TjekDet.
-
Midtvejsvalget vil vise, om amerikanerne er enige i Donald Trumps linje over for Europa, og et nyt flertal kan bremse noget af præsidentens politik.
-
TjekDet forklarer sammen med tre eksperter, hvordan den amerikanske kongres fungerer, og hvorfor det har betydning for os i Danmark.
“Det bliver det mest definerende amerikanske midtvejsvalg i nyere tid.”
Der er ingen tøven eller forbehold hos Jens Ladefoged Mortensen, som er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i amerikansk handelspolitik.
Når amerikanerne den 3. november går til stemmeurnerne ved midtvejsvalget, hvor en ny kongres skal sammensættes, bliver det afgørende for ikke bare USA, men også Danmark og resten af Europa.
“Det er et meget vigtigt valg,” siger han som det første og sidste i sin vurdering af, hvorfor det er værd at følge med i her på den anden side af Atlanten.
TjekDet har talt med tre eksperter om det forestående midtvejsvalg i USA, og de peger alle på, at det har både praktisk og symbolsk stor betydning for, i hvilken retning amerikansk politik bevæger sig frem mod det næste præsidentvalg.
“Bevæger vi os tilbage mod en allieret, som vi kendte det før Trump, eller er USA grundlæggende forandret? Det spørgsmål er sammensætningen af Kongressen med til at besvare,” siger Jens Ladefoged Mortensen.
Men hvorfor kan sammensætningen af den lovgivende forsamling i USA have betydning for os her i Danmark, og hvilken indflydelse har Kongressen på præsidentens politik?
Det er TjekDet dykket ned i.
Sidder på pengekassen
Kongressen er USA’s parlament og består af to kamre; Repræsentanternes Hus og Senatet. Repræsentanternes hus - også kaldet Huset - består af 435 medlemmer, og her er delstaterne repræsenteret efter indbyggertal. I Senatet er alle delstater repræsenteret ligeligt uagtet indbyggertal eller størrelse, og staterne har hver to pladser i Senatet, som består af 100 medlemmer.
Samlet er de to kamre den lovgivende magt. Når det drejer sig om udgifter og indtægter for den føderale regering - det kan for eksempel være nye skatter, skattelettelser eller konkrete bevillinger - tager lovgivningsprocessen sin begyndelse i Huset.
Ifølge Jens Ladefoged Mortensen har Huset derfor særligt magt ved indenrigspolitiske emner.
“De sidder på pengekassen, der skal finansiere præsidentens politik, og de kan dermed blokere hans politik eller som minimum trække den ud,” siger han.
Huset kan også udfordre præsidentens magt ved at starte undersøgelser og etablere komiteer, der har til hensigt at kigge kritisk på ham og hans politik, forklarer Jens Ladefoged Mortensen.
Senatet er afgørende i den forstand, at alle lovforslag, der vedtages i Huset, også stemmes igennem i Senatet. I de fleste tilfælde ved et simpelt flertal på 51-49. Hvis der skulle være stemmelighed, kan vicepræsidenten træde ind med den afgørende stemme.
Derudover har Senatet ifølge Jens Ladefoged Mortensen særlig indflydelse på udenrigspolitikken, og hvilken linje der skal føres her. Præsidenten skal også have Senatet på sin side, hvis han vil indgå nye traktater eller genforhandle eksisterende, forklarer Derek Beach, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Og så er det i Senatet, at alle nye ministre og topembedsmænd skal godkendes. Præsidenten kan ikke sætte sin regering uden opbakning i Senatet.
“I den forstand er Kongressen - i hvert fald i princippet - ret væsentlig for amerikansk politik. Det er også væsentligt forstået på den måde, at de har en vis kontrol med, hvordan den udøvende magt, altså præsidenten, agerer,” siger Derek Beach.
Demokratiske vinde blæser i Kongressen
Lige nu har Republikanerne flertal i både Senatet og Huset, hvilket giver Donald Trump god mulighed for at få sin politik stemt igennem. Og på samme måde vil det meste af den lovgivning, der kommer til afstemning i Huset og Senatet, passe ind i præsidentens interesser.
“Et flertal i begge kamre gør lovgivning meget lettere at vedtage,” siger Ben Dorfman, som er lektor ved Institut for Kultur og Kommunikation på Aalborg Universitet.
Men det ser ud til at ændre sig ved det kommende midtvejsvalg, hvor alle meningsmålinger peger på et sikkert flertal til Demokraterne i Repræsentanternes Hus, samtidig med at de er smalle favoritter til også at tage magten i Senatet. Og selv hvis Demokraterne kun skulle få flertal i Huset, bliver det sværere for Donald Trump at gennemføre ny politik.
Som tidligere nævnt er det her, det meste lovgivning starter, og det er i Huset, at præsidenten skal finde pengene til sin politik.
Får Demokraterne flertal i både Senatet og Huset - altså hele den lovgivende forsamling - er det dog ikke ensbetydende med, at de bare kan vedtage lovgivning uden om den republikanske præsident.
Jo, lovforslag kan godt stemmes igennem i først Huset og derefter Senatet, men i USA har præsidenten retten til at nedlægge veto mod de fleste lovforslag i Kongressen. Og bruger præsidenten det veto, er det ikke længere nok med et simpelt flertal i Senatet. Så er det to tredjedele af Senatet, der skal stemme for et lovforslag, før det kan vedtages.
Alle tre forskere forklarer til TjekDet, at det er meget svært at samle et flertal på to tredjedele, da ét parti sjældent har 60 pladser eller mere i Senatet - et såkaldt superflertal. Det er heller ikke i sigte for nogen af partierne ved dette midtvejsvalg, så i et scenarie, hvor Demokraterne vinder et smalt flertal i Senatet, vil det kræve, at en række republikanerne senatorer går imod Donald Trump, hvis han nedlægger veto.
Det kan Ben Dorfman ikke se for sig.
“Republikanerne i Kongressen er næsten universelt loyale over for Donald Trump, når det kommer til afstemninger,” siger han.
Et demokratisk flertal i hele Kongressen betyder altså ikke, at USA vil komme til at føre en helt ny politik. Jens Ladefoged Mortensen vurderer, at vi i Europa nok skal forberede os på, at der ikke sker den store ændring i den førte politik i USA, selvom flertal skulle skifte i både Huset og Senatet.
“Så længe præsidenten har sin vetoret, vil vi formentlig ikke se et mere proaktivt USA inden for de emner, der vedrører os i Europa. Det gælder særligt militær støtte til Ukraine, sanktioner over for Rusland og opbakning til NATO-samarbejdet,” siger han.
Derek Beach er enig:
“Vi vil nok se nogle resolutioner, hvor Demokraterne udtrykker deres utilfredshed med Trumps politik, og der vil blive etableret nogle undersøgelseskomiteer, men der vil ikke ske nogle afgørende politiske ændringer i praksis,” siger han.
Derek Beach tilføjer dog, at det vil have den symbolske betydning for Demokraterne, at de kan fremsætte deres lovforslag og stemme dem igennem, så præsidenten er nødt til at bruge sin vetoret.
Og ifølge Jens Ladefoged Mortensen vil lige netop en overdreven brug af vetoretten, hvor præsidenten går imod alle de lovforslag, som et folkevalgt parlament stemmer igennem, ikke se godt ud.
“Så bryder man med noget helt fundamentalt i amerikansk politik. Men det har været usædvanlige tider i amerikansk politik, og man tør næsten ikke udelukke noget som helst mere,” siger Jens Ladefoged Mortensen.
Derfor forventer forskerne, at USA ender i en situation, hvor Demokraterne har ét centralt våben: De kan stå i vejen for ny politik, præsidenten ønsker at føre. For eksempel ved at blokere for finansieringen.
“Lovgivningen kan mere eller mindre gå i stå. Det er et helt klassisk scenarie, når der er en præsident i USA, som er i mindretal i Kongressen. Det er det, amerikanerne kalder en lame duck president,” siger Jens Ladefoged Mortensen.
Det vil være et velkendt scenarie.
Demokraterne vil formentlig stemme lovforslag igennem i Huset, selvom de ved, at det i sidste ende ikke bliver vedtaget i Senatet, og deres lovgivningsarbejde vil altså ende med at være performativt, selvom de har flertal. Og det er meget typisk i de sidste to år af en præsidentperiode, hvor vi ofte har set flertallet skifte i Huset.
Amerikanernes syn på Europa
Så hvorfor er lige netop det her midtvejsvalg så relevant for os her i Danmark? Hvori består det historisk vigtige og betydningsfulde, som alle tre forskere giver udtryk for?
Først og fremmest symbolikken. Den fremhæver de alle flere gange som helt afgørende. For ved det her midtvejsvalg kommer den amerikanske befolkning til at vise os, hvilken opbakning der er til en præsident, som på flere måder har distanceret USA fra Europa og andre traditionelle allierede.
“Det giver os en idé om amerikanernes forhold til Europa, hvordan de ser på de sikkerhedsproblemer, vi står overfor,” siger Jens Ladefoged Mortensen og peger derudover også på klimapolitikken, hvor USA under Donald Trump har bevæget sig væk fra den europæiske linje.
Han fremhæver også, at erhvervslivet i Danmark og resten af Europa har noget på spil ved midtvejsvalget.
“De har oplevet turbulens og usikkerhed som følge af Donald Trumps toldkrig, og amerikanerne viser med deres stemme, om de er interesserede i, at den fortsætter. Samtidig får vi også svar på, om en ny kongres med demokratisk flertal vil gøre mere for at blokere toldkrigen,” siger Jens Ladefoged Mortensen.
For Ben Dorfman er det særligt vigtigt rent symbolsk, om vi ser nogle tegn på et USA, der vender tilbage til en mere traditionel position i landets forhold til resten af Vesten.
“I hvilken grad er Donald Trumps politik og lederskab på den internationale scene repræsentativ for amerikanerne? Midtvejsvalget i 2026 og præsidentvalget i 2028 repræsenterer to skridt i besvarelsen af det spørgsmål.”
Og det leder os videre til den anden del, der gør det her valg så vigtigt. Ifølge forskerne giver resultatet af valget - særligt i nogle af de traditionelle republikanske stater, hvor demokrater står til at vinde - et fingerpeg om præsidentvalget i 2028. Ikke kun om det bliver en demokrat eller republikaner, men særligt hvilke kandidater, partierne vælger.
“Midtvejsvalget vil få stor betydning for det næste præsidentvalg,” siger Derek Beach og uddyber:
“Hvis Demokraterne vinder stort, er det et signal fra vælgerne om, at de er uenige i den politik præsidenten fører, og så vil vi nok se republikanske præsidentkandidater distancere sig mere fra Donald Trump.”
Derek Beach forklarer, at det er et scenarie, der minder om midtvejsvalget i 2006, hvor Republikanerne tabte stort.
“George W. Bush var så upopulær som præsident, at han nærmest var radioaktiv for de republikanske præsidentkandidater op til valget i 2008. Efter det nederlag forsøgte de at finde en kandidat, der var så langt fra Bush som muligt, og det fandt man i John McCain,” siger Derek Beach.
Alle tre forskere er derfor allerede spændte på det, der følger efter midtvejsvalget; nemlig næste år, hvor både Republikanerne og Demokraterne skal finde deres kandidat til præsidentvalget om to år.
Du kan følge TjekDets dækning af midtvejsvalg på vores liveblog her.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
