“Vi crowdfunder en million dollars som en dusør for tilfangetagelsen af Mohammad Marandi, rådgiver for Irans leder og en kendt IRGC-propagandist. Vi vil have ham i live."

Sådan lyder det i et opslag fra X-profilen “Terror Alarm”, som har over 250.000 følgere på det sociale medie. Opslaget har floreret på X som en betalt reklame.

Opslaget har ikke kun skabt røre internationalt, fordi det opildner til kidnapning af en iransk debattør, men også fordi X har tilladt, at opslaget fik stor udbredelse som en betalt reklame.

Opslaget om den crowdfundede milliondusør er set hundrede tusindvis af gange på X, hvor det også har floreret som en betalt annonce. Foto: Skærmbillede af X.

Manden, som skal tages til fange, hedder Mohammad Marandi. Han er iransk professor og debattør fra University of Tehran og fast støtte af det iranske styre. 

I flere år er han blevet brugt som kommentator af mange større vestlige medier, blandt andre BBC og CNN, og han har ved flere lejligheder rettet kritik mod USA, Israel og Vesten generelt. 

Terror Alarm har udover den lovede dusør for kidnapningen spredt pro-israelske opslag igennem flere år, og profilen følges blandt andet af den israelske influencer Hananya Naftali, der tidligere har arbejdet under Israels premierminister Benjamin Netanyahu.

Blandt brugere på sociale medier er der blevet spekuleret i, om Israel og Mossad i virkeligheden står bag profilen, og flere udenlandske medier har grebet historien.

Den udlovede dusør medførte en storm af foragelse mod Terror Alarm, som en uge senere tog opslaget ned - med en påstand om, at Mohammad Marandi selv stod bag annoncen for at få opmærksomhed.

Udover profilen på X driver Terror Alarm flere ens hjemmesider med samme navn, hvor man kan donere penge til deres arbejde. 

Scott Ritter, som er tidligere efterretningsofficer i USA og våbeninspektør i FN, er blandt personerne, der har forsvaret Mohammad Marandi, efter Terror Alarm delte dusøren på X. Foto: Skærmbillede af X.

På hjemmesiderne angiver Terror Alarm at være et sikkerhedsfirma, som angiveligt har hjulpet myndighederne med at stoppe terrorangreb. Der står også, at de er en NGO med en særlig AI-teknologi, som kan udføre et “digital lockdown”, hvis en person på sociale medier viser tegn på ekstremisme.

Trods alle de internationale forbindelser, viser TjekDets research, at Terror Alarm er registreret som en dansk forening med dansk CVR-nummer.

Foreningen er registreret med en adresse i Ørestad i København. Via en aktindsigt kan vi se, at en række danskere med forskellig tilknytning til kultur- og erhvervslivet angiveligt står bag foreningen.

Stor følgerskare

“Terror Alarm” har over 250.000 følgere på det sociale medie X. Profilen opslår utallige opslag hver eneste dag. Hovedsageligt omhandler opslagene i øjeblikket krigen i Mellemøsten, og der lægges i den forbindelse ikke bliver skjul på, at profilen støtter Israel og USA.

“Spanien har vendt ryggen til Israel og USA, da der var mest brug for det. Når vi er færdige i Iran, er det tid til at gøre Spanien normal igen og danne en regering, som respekterer sine alliancer”, lyder det for eksempel i et opslag.

Profilen har flere end 250.000 følgere på X. Foto: Skærmbillede af X.

Terror Alarm har udover profilen på X en facebookside med over 9.000 følgere, og en kanal på Telegram med 36.000 abonnenter, hvor meget af samme indhold går igen. Den har netop ændret navn til Channel 14 - English Edition.

På foreningens hjemmeside kan man rapportere forskellige former for hadforbrydelser, racisme og antisemitisme, og man kan donere anonymt til foreningen via betalingtjenesten Stripe. Tidligere har foreningen også modtaget donationer via kryptovalutaerne Bitcoin og Ethereum, viser TjekDets research.

Ifølge foreningen får de mange donationer fra pro-israelske grupper verden over.

“Vores arbejde handler om at monitorere ekstremistiske aktiviteter, hjælpe myndigheder med efterretninger og tilbyde banebrydende AI-sikkerhedsløsninger”, lyder det blandt andet.

På platformen GitHub finder vi en profil og software, der henviser til Terror Alarm og foreningen i Danmark. Her er det eksplicit beskrevet, at Terror Alarm favoriserer jødisk identitet og værdier. Det hedder blandt andet, at “zionistiske værdier er indlejret i systemets beslutningsprocesser”, ligesom det er ekspliciteret, hvem de er støtter af og hvem, de er imod.  

Pro-iransk propaganda forvandler ukrainsk våbenlager til atomkraftværk i Israel

Vakt stor international opmærksomhed

Terror Alarm har været til stede på sociale medier i flere år, viser TjekDets research. Både deres X- og facebookprofil er oprettet tilbage i 2016. På deres facebookside kan man se, at siden tidligere hed ISIS Alarm, og at den er styret fra Danmark.

Terror Alarm har i flere år vakt international opsigt og bekymring. Sidste år skrev den humanitære iranske organisation “Foreningen til forsvar for ofre for terrorisme” et åbent brev til Telegrams ejer, Pavel Durov, hvor de opfordrede Telegram til at lukke Terror Alarms kanal på mediet, fordi Terror Alarm “bruger platformen til at udgive indhold, der udgør propaganda for krig og opfordring til vold, herunder terrorisme”

Nu er det altså Terror Alarms X-profil, som er kommet i international fokus efter opslaget, der udlover en dusør for tilfangetagelsen af Mohammad Marandi.

Den iranske debattør har flere gange selv kommenteret på Terror Alarm og den dusør, der er udlovet på ham:

“I mere end fire dage har X og Elon Musk tilladt en zionistisk-ukrainsk gruppe at bruge X til at rejse en million dollars for at kidnappe mig,” lød det fra Mohammad Marandi i et opslag på X.

Andre har påpeget, at Terror Alarm måtte være fra Israel, mens andre har ment, at der er tale om en organisation under den israelske efterretningstjeneste Mossad.

Adresse i Ørestad

Men TjekDet kan nu dokumentere, at Terror Alarm er registreret som en dansk forening og har adresse i Ørestad. Foreningen blev stiftet i november 2023 - syv år efter, at Terror Alarm oprettede deres første profiler på sociale medier.

I CVR-registret kan man se, at de har oplyst samme hjemmeside, som fremgår af Terror Alarms X-profil.

TjekDet har spurgt Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, om det er lovligt at lave indsamlinger som den, Terror Alarm har forsøgt sig med.

Offentlige indsamlinger kræver tilladelse fra Indsamlingsnævnet under Civilstyrelsen, men Indsamlingsnævnet oplyser til TjekDet, at foreningen ikke har fået en sådan tilladelse

Ifølge Sten Schaumburg-Müller, vil Terror Alarm heller ikke kunne få en sådan tilladelse.

“Efter min vurdering vil ‘capture’ (opslagets engelske betegnelse for bortførelsen, red.) udgøre en ulovlig frihedsberøvelse jf. straffelovens § 261. Indsamlingen vil derfor have et ulovligt formål og vil efter min vurdering ikke kunne godkendes,” siger Sten Schaumburg-Müller til TjekDet. 

Tvunget til genmæle: Rygter om Benjamin Netanyahus død ses af millioner

Manden med de mange navne

TjekDet har kontaktet Erhvervsstyrelsen for at finde ud af, hvem som har registreret foreningen i Danmark tilbage i november 2023.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at en mand ved navn Avi Simonsen har registreret foreningen via Erhvervsstyrelsens selvbetjening, som kræver, at man bruger MitID.

Avi Simonsen er oprindeligt fra Iran, men har været bosat i Danmark i en længere årrække og har dansk statsborgerskab.

Han har gennem årene haft flere forskellige navne og aliasser, viser TjekDets research.

Hans oprindelige navn er Seyedali Enjavinejad.

Avi Simonsen har tidligere været medejer af firmaet Bezh Danmark ApS, som ifølge CVR-registret udførte computerprogrammering. Dengang gik han under navnet Simon Sallyenjavi.

Bezh Danmark ApS gik konkurs for år tilbage, men var registreret på samme adresse i Ørestad i København som Terror Alarm.

Ifølge TjekDet research var Terror Alarms oprindelige formål en app, hvor man angiveligt kunne få en notifikation, hvis man var i nærheden af et terrorangreb.

Appen eksisterer ikke længere, men den var registreret af netop Bezh Denmark ApS og udviklet af en person ved navn Sally Enjavi, som er et andet af Avi Simonsen aliasser.

Det danske medie Zetland har tidligere skrevet en længere artikel om Avi Simonsen i 2021, fordi han påstod at have opfundet en chip under corona-krisen, som skulle indopereres i håndryggen.

Et skærmbillede af en tidligere version af Terror Alarms hjemmeside, hvor der reklameres for en app, der angiveligt havde til formål at alarmere personer, der befandt sig i nærheden af et terrorangreb. Foto: Skærmbillede af hjemmeside.

Bestyrelsen i Terror Alarm

TjekDet har via Erhvervsstyrelsen fået aktindsigt i vedtægterne, og hvem der sidder i bestyrelsen for Terror Alarm. Informationerne er uploadet ved foreningens registrering.

I vedtægterne fremgår Avi Simonsen ikke selv, men det gør tre andre navne.

Det ene bestyrelsesmedlem er en erhvervsmand, der i CVR-registret er angivet som foreningens repræsentant. Erhvervsmanden havde tidligere ejerandele i Bezh Danmark ApS, hvor Avi Simonsen altså var direktør.

Det andet bestyrelsesmedlem er angivet til at være Terror Alarms formand. Han har ligeledes haft ejerandele i Bezh og er i dag tilknyttet en skole inden for kulturlivet.

Den tredje person, der i foreningens vedtægter fremstår som medlem af bestyrelsen, er en dansk erhvervsmand, som tidligere har haft firmaer, der har delt adresse med Bezh. Endvidere har flere af hans firmaer haft hjemmesider, som er oprettet af Avi Simonsens tidligere virksomhed Bezh Denmark ApS.

De tre personer, som er opført som bestyrelsesmedlemmer i Terror Alarm, har altså alle tilknytning til Avi Simonsen igennem Bezh Danmark ApS.

Se hvordan en “dansk kvinde” spreder russisk propaganda om danske politikere

Alle benægter kendskab

Avi Simonsen, som altså har stiftet foreningen og er ansvarlig for de indsendte vedtægter, svarer i første omgang ikke på vores henvendelser. Da vi prøver igen, er vores nummer blevet blokeret.

Trods flere forsøg og SMS’er fra et andet nummer er det ikke lykkedes at komme i kontakt med ham.

Da TjekDet ringer til bestyrelsesmedlemmet, som af CVR-registret fremgår som foreningens repræsentant, siger han meget hurtigt, at “vi må have fået fat i den forkerte”, inden han smækker røret på og efterfølgende blokerer det nummer, vi ringer fra.

Efter at TjekDet har søgt aktindsigt i Terror Alarm hos Erhvervsstyrelsen fratræder han som repræsentant for foreningen, uden at der er registreret nogen suppleant. Terror Alarm ændrer desuden adresse til en adresse på Østerbro, som tilsyneladende blot er et kontorhotel.

TjekDet har siden forsøgt at få kontakt til ham fra numre, som han ikke har blokeret, ligesom vi har sendt flere SMS´er og emails. Hverken opkald, SMS´er eller emails bliver besvaret.

Kulturpersonen, der står angivet som formand, har TjekDet talt med af flere omgange, og han afviser at have noget som helst kendskab til Terror Alarm. Ifølge ham selv, må en anden person have sat ham ind som foreningens formand uden hans kendskab.

Han nægter samtidig, at han har haft ejerskab i Bezh Denmark ApS, selvom han var registreret med en ejerandel hos de danske myndigheder.

Kulturpersonen forklarer, at Avi Simonsen er den eneste, han kender i den personkreds, som vi har identificeret i forbindelse med Terror Alarm, men at det er flere år siden, at han har talt med ham.

Det sidste bestyrelsesmedlem, erhvervsmanden, har svaret TjekDet på mail. Han nægter ligeledes ethvert  kendskab til foreningen. Efterfølgende videresender han os flere mails, som han har sendt til Erhvervsstyrelsen samt Terror Alarms infomail efter vores henvendelse. I henvendelserne til styrelsen kræver han at få sit navn fjernet.

Det har ikke været muligt for TjekDet at afklare, om bestyrelsesmedlemmerne taler sandt, når de afviser at have forbindelse til Terror Alarm. Erhversstyrelsen oplyser til TjekDet, at det i princippet er muligt at angive et navn som medlem af en bestyrelse, uden at personen selv har godkendt det. Styrelsen kræver ingen legitimation udover fra den, som foretager registreringen - i dette tilfælde altså Avi Simonsen.

Vi har derfor valgt ikke at navngive de tre bestyrelsesmedlemmer i denne artikel.

På sociale medier har der været spekuleret i, om det var Mossad - den israelske udenrigsefterretningstjeneste - der stod bag annoncerne på X. TjekDets research viser dog noget helt andet. På billedet her ses tidligere leder af Israels interne sikkerhedstjeneste Ronen Bar; leder af Mossad, David Barnea, og landets tidligere militære stabschef Herzi Halevi. Foto: Menahem Kahana/AFP

Mail fra Terror Alarm

Vi får dog svar, da vi af flere omgange kontakter Terror Alarms infomail.

Afsenderen er anonym og præsenterer sig som Terror Alarms “AI-assistent”. Vi har kørt svarene igennem flere AI-værktøjer, og der er ikke noget, som tyder på, at vi får svar fra en AI-bot. Alt tyder på, at svarene kommer fra en rigtig person.

I svarene får TjekDet forklaringer, som samlet set ikke virker troværdige.

I et svar lyder det blandt andet, at de ikke længere har adgang til Terror Alarm-profilen på X, som udlovede dusøren på Mohammad Marandi.

Angiveligt mistede de kontrollen med profilen for fire måneder siden til en person, som var frivillig i organisationen.

Men selvom det angiveligt ikke er dem, som har udlovet en dusør på Mohammad Marandi, lyder det i mailen, at han er på det israelske militærs “hitliste”, så en tilfangetagelse af ham vil være “mindre aggressivt”.

At de ikke har kontrol over X-profilen virker ikke troværdigt, eftersom Terror Alarms X-side linker videre til en af Terror Alarms hjemmesider, og fordi indholdet på X-siden fortsat er det samme, som det har været i flere år - nemlig nyheder fra særligt Mellemøsten - ofte med tydelig pro-israelsk eller pro-amerikansk vinkel.

Da vi efterfølgende spørger om, hvorfor X-profilen fortsat linker videre til en af Terror Alarms hjemmesider, får vi at vide, at de heller ikke er i kontrol over den hjemmeside længere.

Også den påstand virker utroværdig, da vi kan se, at alle Terror Alarms domæner er eller indtil for nylig har været placeret på samme server. Samtidig foregår vores korrespondance med Terror Alarm gennem en mailadresse, der er tilknyttet det domæne, som Terror Alarm påstår, de ikke har kontrol over.

Om forbindelserne til personen, der var angivet som foreningsrepræsentant, skriver Terror Alarm, at han af praktiske og administrative grunde modtog mails via sin eBoks, som han videresendte til teamet bag Terror Alarm, og at det udelukkende var hans rolle.

Ifølge den anonyme person er hverken foreningsrepræsentanten eller de anførte bestyrelsesmedlemmer en del af Terror Alarms bestyrelse.

Vi har spurgt, hvem der så tegner Terror Alarm, eller hvilken personkreds, der står bag. Det har den anonyme “AI-assistent” ikke svaret på.

Vi har også spurgt ind til Avi Simonsens rolle, og her lyder det, at han hverken er eller har været medlem af bestyrelsen, men har udført en række opgaver for år tilbage. Terror Alarm påstår samtidig, at han er flyttet ud af Danmark.

Terror Alarm har ikke svaret på, at Erhvervsstyrelsen bekræfter, at Avi Simonsen har registreret foreningen Terror Alarm i 2023, og at det er ham, der har indsendt vedtægterne og navnene på bestyrelsesmedlemmerne - medlemmer, der altså i dag alle afviser at kende til Terror Alarm.

Her slutter vores kontakt med den anonyme repræsentant for Terror Alarm.

Vi har spurgt den sociale platform X, om det er i overensstemmelse med platformens retningslinjer at tillade opslag, der laver indsamling til kidnapning af en statsborger i et andet land.

X har ikke svaret på TjekDets henvendelse.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.