Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Din stemme havner i et kompliceret regnestykke: Sådan kommer en politiker i Folketinget

Indsigt 1. nov 2022  -  3 min læsetid
This describes the image
Når valgkortet er afleveret, og stemmesedlen smidt i boksen, går en omfattende proces i gang, der skal bestemme, hvem der kommer i Folketinget.   Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Tirsdag skal pladserne i Folketinget fordeles på ny

  • Men den proces er ikke lige ud af landevejen

  • Der er nemlig både kreds- og tillægsmandater og kredsvise og sideordnede opstillinger

  • Læs med her for at blive klogere på, hvordan pladserne i Folketinget bliver fordelt

Du har højst sandsynligt fået at vide fra politikere og medier, at netop din stemme er vigtig, når de 179 sæder i Folketinget skal fordeles efter valget den 1. november.

Men det kan være svært at gennemskue, hvor dit kryds egentlig bliver af, når de hvide papæsker bliver tømt, og stemmesedlerne talt op.

Af de 179 sæder i Folketinget er det i forvejen givet, at Grønland og Færøerne får to pladser hver. Men hvordan bliver de resterende 175 pladser fordelt? TjekDet finder hoved og hale i kredsmandater, tillægsmandater og partiernes sideordnede- og kredsvise opstillinger.

Hvordan bliver sæderne i Folketinget fordelt?

135 af de 175 sæder bliver fordelt blandt politikerne som kredsmandater. Deres funktion er at sørge for, at alle dele af Danmark bliver repræsenteret i Folketinget – det vil sige, at der vælges folketingsmedlemmer fra hele landet.

Kredsmandaterne er fordelt ud på tre landsdele, ti storkredse og 92 opstillingskredse – beregnet efter befolkningstal, vælgertal ved seneste valg og befolkningstæthed. På din stemmeseddel kan du kun finde politikere, som stiller op i netop din storkreds. Hvis du for eksempel ønsker at stemme på statsministeren, kan det kun lade sig gøre, hvis du bor i Nordjyllands storkreds. 

Sådan er kreds- og tillægsmandaterne fordelt

Hovedstaden har 51 mandater, heraf 40 kredsmandater og 11 tillægsmandater


Sjælland-Syddanmark har 64 mandater, heraf 49 kredsmandater og 15 tillægsmandater


Midtjylland-Nordjylland har 60 mandater, heraf 46 kredsmandater og 14 tillægsmandater

 

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet

Når de 135 kredsmandater er fordelt, står der 40 mandater tilbage, som bliver kaldt for tillægsmandater. Formålet med tillægsmandaterne er at sørge for, at partierne får en lige så stor andel af pladserne i Folketinget, som de har fået stemmer i hele landet. Tillægsmandaterne fordeles nemlig ud fra, hvor mange stemmer et parti får på landsplan.

Hvilken politiker fra partiet får en plads i Folketinget?

De personlige stemmer, altså krydser sat ved kandidater frem for partier, er afgørende for, hvilke politikere, der får lov til at rykke ind på Christiansborg på den anden side af valget. Men partistemmerne har også betydning – her er det vigtigt, hvorvidt partiet har valgt en sideordnet eller en kredsvis opstilling af politikerne på stemmesedlen. Det siger nemlig noget om fordelingen af partistemmerne.

I den kredsvise opstilling står én kandidat øverst på listen med fed skrift. Vedkommende får ikke blot sine egne personlige stemmer, men også alle kredsens stemmer på partiet. Nedenunder kan der stå øvrige kandidater, som man stadig kan stemme personligt på. 

I den sideordnede opstilling ender stemmer på partiet hos kandidaterne fordelt proportionalt efter deres personlige stemmetal. Du kan genkende den sideordnede opstilling ved, at alle kandidater her står med fed skrift. 

Det endelige resultat kender vi først onsdag

Når valgstederne lukker klokken 20:00, begynder optællingen af stemmerne. Her fordeles alle stemmesedler på partier i første omgang. Det betyder, at tirsdag aften bliver både de stemmesedler, hvor der er stemt på et parti, og de stemmesedler, hvor der er stemt på en bestemt person, lagt i én bunke efter parti.

Typisk begynder de valgtilforordnede på stemmestederne først at tælle de personlige stemmer dagen efter valget - altså på onsdag. Og i løbet dagen får vi så løbende tal for, hvor mange personlige stemmer de enkelte kandidater har fået. De tal er vigtige, fordi de i sidste ende afgør, præcist hvilke navne vi kan sætte på de mange sæder i folketingssalen. 

Ved dette Folketingsvalg er det muligt at vælge imellem hele 14 opstillingsberettigede partier. Senest er partierne Moderaterne, Frie Grønne og Danmarksdemokraterne blevet tilføjet til stemmesedlen. Hvordan det kan være, at så mange partier er en del af denne valgkamp, kan du læse mere om her.  

Valgstederne åbner klokken 08 og lukker klokken 20. Rigtig godt valg.

Opdateret 1. nov 2022