Den 30. juni får vi svar: Hvad har Minkkommissionen egentlig undersøgt - og hvad bliver konsekvenserne?

Indsigt 16. jun 2022  -  5 min læsetid
This describes the image
Der var mødt masser af utilfredse demonstranter op foran Retten i Frederiksberg, da statsminister Mette Frederiksen (S) 9. december sidste år skulle afhøres af Minkkommissionen. Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
  • Efter måneders ventetid meddeler Minkkommissionen nu, at de 30. juni er klar med deres beretning om forløbet, da regeringen besluttede at aflive alle danske mink

  • Men hvad er det nu helt præcist, kommissionen er sat til at undersøge?

  • Det handler ikke om, hvorvidt der var sundhedsfagligt belæg for at slå alle mink i landet ihjel. Kommissionen har derimod undersøgt, om regeringen brød loven, da de traf beslutningen, og hvem der er skyld i et eventuelt lovbrud

  • Vi opridser sagen og beder to forskere give deres bud på, hvad vi kan forvente af kommissionens beretning

Siden april i år har Minkkommissionen tygget på et halvt års afhøringer – og genafhøringer – af vidner.

De har haft til opgave at finde ud af, hvad der førte til, at Mette Frederiksen på et pressemøde den 4. november 2020 annoncerede, at samtlige mink i Danmark skulle aflives. En beslutning, der kort efter blev rejst tvivl om lovligheden af.  

30. juni er granskningskommission – som den formelt set hedder – klar med deres beretning, som medlemmerne af Folketinget kan handle ud fra. Men hvad var det egentlig helt præcist, de blev bedt om at undersøge, og hvilke svar kan vi forvente at få? 

Groft sagt er der tre væsentlige nedslagspunkter, som kommissionen skal tage stilling til.

Var der lovhjemmel?

Efter pressemødet den 4. november 2020 blev der hurtigt sået tvivl om, hvorvidt regeringen havde lov til at aflive alle danske mink. Og derfor har det været en af Minkkommissionens opgaver at vurdere, om regeringen havde lovhjemmel til at give den meget afgørende ordre. 

Men ifølge to juraprofessorer ligger det allerede så godt som fast, at der ikke var lovhjemmel.

”Det har stort set alle indrømmet fra dag ét. Regeringen har heller ikke påstået, at der var hjemmel. De sagde, det var en fejl, at man ikke fik skabt hjemmel, inden man gik i gang med aflivningen,” siger Jørgen Albæk Jensen, professor emeritus i forvaltningsret ved Aarhus Universitet.

Det samme lyder fra Frederik Waage, der er professor i forfatnings- og forvaltningsret ved Syddansk Universitet. Han tvivler på, at spørgsmålet vil fylde meget i kommissionens beretning. 

”Både Justitsministeriet og Fødevareministeriet er nået frem til, at der ikke var lovhjemmel, og jeg forventer, at kommissionen vil slå fast, at der manglede lovhjemmel,” siger han.

Hvem bærer ansvaret?

Det helt centrale punkt i Minkkommissionens arbejde er at finde ud af, hvor ansvaret for den ulovlige ordre ligger – både politisk og i embedsværket. 

Mogens Jensen (S), der var ansvarlig for området, er for længst gået af som fødevareminister. Og ifølge Jørgen Albæk Jensen er det da også netop op til den ansvarlige minister at sikre lovhjemmel. Også Frederik Waage vurderer, at ansvaret først og fremmest ligger hos den nu tidligere fødevareminister.

Når kommissionen alligevel gransker det politiske ansvar, skyldes det ifølge Frederik Waage, at Statsministeriet under coronapandemien har bevæget sig ind på de andre ministeriers områder ”i en uhørt grad”.

”Hvis beslutningerne reelt bliver taget i Statsministeriet, er det ikke nødvendigvis længere fødevareministeren, der alene er ansvarlig for beslutningerne. Og så har vi en anden situation,” siger Frederik Waage.

Jørgen Albæk Jensen vurderer også, at statsministeren ikke kan fralægge sig et ansvar. Det fremgår nemlig af ministeransvarlighedsloven, at hvis man medvirker til en beslutning, så har man et medansvar.

”Derfor er det et afgørende punkt i kommissionens arbejde at finde ud af, hvad Mette Frederiksen vidste om spørgsmålet om lovhjemmel,” siger han.

Her er ministrene, som kommissionen har afhørt

Statsminister Mette Frederiksen

Finansminister Nicolai Wammen

Udenrigsminister Jeppe Kofod

Sundhedsminister Magnus Heunicke

Erhvervsminister Simon Kollerup

Daværende justitsminister Nick Hækkerup

Tidligere fødevareminister Mogens Jensen

 

Magnus Heunicke blev som den eneste minister genafhørt. Alle ministre er fra Socialdemokratiet.

 

Kilde: Minkkommissionen

Begge professorer peger i den sammenhæng på et møde i regeringens koordinationsudvalg inden pressemødet den 4. november. På mødet blev det besluttet, at alle mink skulle aflives, og ifølge Frederik Waage viser det, hvordan et spørgsmål, der hører under Fødevareministeriet, bliver et fælles regeringsanliggende.

”Og når man træffer beslutninger på et andet ministeriums vegne, så er det vanskeligt at argumentere for, at det er Fødevareministeriets ansvar alene,” siger han.

Kommissionen skal finde ud af, om Mette Frederiksen og Mogens Jensen har handlet groft uagtsomt i sagen, altså om de burde have været klar over, at der manglede lovhjemmel. Eller måske endda forsætligt, hvilket vil sige, at de vidste, der manglede lovhjemmel, men alligevel førte beslutningen ud i livet.

Minkkommissionen skal så vidt muligt afklare, hvem der vidste, at lovhjemmelen manglede.

Ifølge Frederik Waage er der utvivlsomt blevet begået fejl i embedsværket. Særligt interessant bliver det, hvordan kommissionen forholder sig til Fødevareministeriets departementschef, Henrik Studsgaard, der tidligt i forløbet kendte til den manglende lovhjemmel.

"Alligevel foranstalter han en telefonsamtale mellem statsministeren og formanden for Danske Minkavlere, hvor statsministeren fastholder, at alle mink skal aflives," siger Frederik Waage.

Jørgen Albæk Jensen gætter også på, at departementschefen vil få kritik i beretningen. I praksis forventes det nemlig ikke, at ministrene selv undersøger, om der er hjemmel

”Hvis der ikke er hjemmel til en beslutning, og embedsværket er bevidste om det, så må de også skrive det på forsiden af sagsfremstillingen. Hos enhver topembedsmand bør det være top of mind, om der er hjemmel til at træffe en beslutning.”

Problemet med action card’et

Kommissionen skal også afdække, hvornår og hvordan den ulovlige ordre er blevet eksekveret. Det er blandt andet sket i et såkaldt action card – et slags talepapir, som blev udleveret til de politielever, der skulle ringe rundt til minkavlerne og bede dem aflive deres mink.

Problemet med action card’et er ifølge Jørgen Albæk Jensen, at det var formuleret på en måde, der kunne lyde, som om minkavlerne havde pligt til at aflive deres mink.

”Og det havde de ikke på det tidspunkt, for lovhjemlen var ikke skabt endnu. På den måde var action card’et skrevet lidt for tidligt. Og måske lidt for bastant.”

Frederik Waage er enig:

”Det action card er åbenlyst i strid med god forvaltningsskik, fordi de foregriber, hvordan samtalen skal være med minkavlerne på en meget uheldig måde. Justitsministeriet har allerede erkendt, at action card’et er stærkt kritisabelt.”

Opdateret 16. jun 2022