Flertal stemmer hende ud af Folketinget: Hvad gik rigsretssagen mod Inger Støjberg egentlig ud på?
-
Den 13. december blev tidligere minister Inger Støjberg idømt 60 dages ubetinget fængsel for at have instrueret forvaltningen i uden undtagelse at adskille asylansøgende par, hvor den ene var mindreårig
-
Men på sociale medier er der tilsyneladende opstået forvirring om, hvad hun egentlig er dømt for
-
I mange opslag udtrykker brugere forargelse over, at domstolen har vurderet, at det er lovligt for voksne mænd at være gift med mindreårige piger
-
Men de har helt misforstået, hvad dommen går ud på
-
Sagen handler i virkeligheden om, hvordan myndighederne må agere overfor borgere. Det er nemlig ikke lovligt at lave generelle regler uden undtagelse, hvor de enkelte sager ikke vurderes individuelt
-
Dommerne har derfor ikke taget stilling til, om det er lovligt eller ulovligt for voksne at være gift med mindreårige i Danmark
Mandag den 13. december idømte Rigsretten forhenværende minister Inger Støjberg 60 dages ubetinget fængsel for at have instrueret forvaltningen i uden undtagelse at adskille asylansøgende par, hvor den ene part var mindreårig.
Dommen faldt efter en knap seks måneder lang rigsretssag.
I dag har Folketinget så stemt om, hvorvidt Inger Støjberg efter dommen fortsat er værdig til at sidde i Folketinget.
Konkret stemte politikerne om, hvorvidt hun dermed skulle forlade Folketinget. For stemte 98, imod stemte 18. Og med et flertal bag den beslutning må Inger Støjberg vinke farvel til sin titel som folketingsmedlem.
Efter rigsretsdommen opstod der på sociale medier forvirring om, hvad Rigsretten egentlig har forholdt sig til i sagen, og hvad Inger Støjberg egentlig er dømt for.
I et hobetal af opslag og kommentarer på sociale medier udtrykker brugere nemlig forargelse over, at Rigsretten nu har afgjort, at det er lovligt for voksne mænd at være gift med mindreårige piger i Danmark. Nogle hævder sågar, at den danske domstol ligefrem støtter idéen om barnebrude.
“I dag har højeste danske domstol belært os om, at sex med mindreårig er tilladt. Til gengæld er det strafbart at forsøge at stoppe det,” skriver en bruger på Facebook, hvis opslag har knap 1.000 delinger.
“De uvildige advokater, som støtter op omkring barnebrude hører ikke til i Danmark,” skriver en anden bruger.
Og i et facebookopslag fra kort efter dommens afsigelse, skriver Inger Støjberg selv, at hun blev “straffet for at forsøge at beskytte pigerne.”
Men Inger Støjberg er ikke blevet idømt 60 dages ubetinget fængsel for at beskytte barnebrude, men derimod for hendes måde at gøre det på.
Sagen om Inger Støjberg handler nemlig ikke om, hvorvidt det er lovligt eller ulovligt for voksne at være gift med mindreårige i Danmark. I stedet handler den om forvaltning og om, hvordan offentlige myndigheder såsom ministerier må agere over for borgere i Danmark.
Brud på ministeransvarlighedsloven
I Danmark gælder der særlige regler for ministre. De regler er fastsat i ministeransvarlighedsloven.
Hvis en minister tiltales for overtrædelse af ministeransvarlighedsloven, sker det i Rigsretten, der er en særlig domstol, som kun behandler og afsiger domme i sager mod ministre.
I Inger Støjbergs tilfælde var hun tiltalt i Rigsretten for overtrædelse af ministeransvarlighedslovens paragraf 5, stk. 1, hvor der står, at en minister straffes, hvis vedkommende “forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham.”
Ministres pligter indebærer dels, at de ikke må lyve for Folketinget, og dels at de skal forvalte efter loven, forklarer Peter Starup, der er lektor ved Juridisk Institut ved Syddansk Universitet.
Og i sagen mod Inger Støjberg er det sidstnævnte, der har været på tale.
Ifølge dommen mod Inger Støjberg var det nemlig i strid med loven, da Udlændingeministeriet, der på daværende tidspunkt var under ledelse af Inger Støjberg, den 10. februar 2016 udsendte en pressemeddelelse, hvor der stod, at Inger Støjberg havde bedt Udlændingestyrelsen om “straks at sætte en stopper for,” at der fandtes mindreårige i det danske asylsystem med en voksen ægtefælle eller samlever. Med pressemeddelelsen instruerede hun forvaltningen i uden undtagelse at adskille asylansøgende par, hvor den ene part var mindreårig.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Det ulovlige var ikke ønsket om at adskille mindreårige fra deres voksne ægtefæller. Og dommen mod Inger Støjberg betyder derfor heller ikke, at Rigsretten har vurderet, at det er ulovligt at beskytte unge piger, der mod deres vilje er gift med ældre mænd. Heller ikke selvom det er sådan, det udlægges rundt omkring på sociale medier og af Inger Støjberg selv.
Det ulovlige var, at Udlændingeministeriet ville adskille parrene uden undtagelse og uden at vurdere de enkelte sager individuelt.
“Problemet er den manglende partshøring og den manglende vurdering af hver enkelt sag. Ifølge menneskerettighederne og forvaltningsloven skal hver sag vurderes individuelt,” siger Peter Starup.
I Danmark må forvaltningen nemlig ikke sætte regel over skøn. Det betyder, at forvaltningsmyndigheder som ministerier ikke må gribe ind i borgernes rettigheder ved at lave regler, der gælder generelt og uden undtagelse for en hel gruppe af mennesker, og hvor der ikke foretages individuelle skøn eller vurderinger i hver enkelt sag.
Og det er netop, hvad Inger Støjberg instruerede myndighederne i at gøre, da hun meddelte, at alle asylansøgende par, hvor den ene part var under 18 år, skulle adskilles, lyder Rigsrettens vurdering.
“Selve det at skille parrene ad er jo et indgreb i deres familieliv, så det skal jo være velbegrundet. Og det har retten så vurderet, at det ikke var. Altså at det var ikke nuanceret nok. Den måde, man greb ind på, var for vidtgående,” forklarer Peter Starup.
Ingen undtagelser
Ifølge Rigsrettens dom har Inger Støjberg tilsidesat sine pligter som minister ved at overtræde dels Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) Artikel 8 og dels “almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, pligtmæssigt skøn og proportionalitet.”
EMRK Artikel 8 handler om retten til privat- og familieliv. Ifølge paragraffen har “enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.” Det betyder, at myndigheder og forvaltning som udgangspunkt ikke må gribe ind i borgernes privat- og familieliv.
Men der er undtagelser. Myndighederne må nemlig gerne lave indgreb i både privat- og familieliv, hvis det sker i overensstemmelse med loven, eller hvis det for eksempel er for at forebygge forbrydelse eller for at beskytte andre rettigheder og friheder.
“Og det er klart, at det kan man kun vurdere, hvis man går ind og kigger på de enkelte sager,” siger Peter Starup.
For nogle kan det måske lyde underligt, at barnebrudes tvungne ægteskaber med voksne mænd kan være beskyttet af menneskerettighederne. Men det er først og fremmest vigtigt at hæfte sig ved, at ikke alle de adskilte par reelt lovmæssigt kunne karakteriseres som sådanne ægteskaber.
Artiklen fortsætter efter billedet
“Der kunne vel nok være en mistanke om, at nogle af de her brude var blevet tvunget ind i ægteskaberne. Men man ved det ikke med sikkerhed, før man har vurderet de enkelte sager,” siger Peter Starup og peger på, at Rigsretten fandt, at der blandt de adskilte par, var flere par, der ikke lovmæssigt kunne være adskilt, hvis man havde vurderet deres sag for sig.
“Det er klart, at hvis man udelukkende kigger på alderen og adskiller dem, bare fordi den ene er under 18, og så ikke i tilstrækkeligt omfang undersøger, om der også er belæg for adskillelsen, men bare gør det uden videre, så hopper kæden af,” siger han og fortsætter:
“Der er ikke noget til hinder for at skille et par ad, hvis man rent faktisk har en barnebrud, der reelt er blevet tvunget ind i ægteskabet. Men at lave en generel regel uden undtagelser, som Inger Støjberg gjorde, var unuanceret og for vidtgående.”
Jørgen Albæk Jensen, der er professor emeritus ved Aarhus Universitet, er enig i den vurdering.
“Hvis man adskiller et par, som egentlig også burde være adskilt, så er artikel 8 (i EMRK, red.) ikke overtrådt. Men så har man stadig overtrådt de forvaltningsretlige regler, fordi man under alle omstændigheder skulle have hørt folk, inden man gav sig til at adskille dem,” siger han og fastslår:
“Alle har under alle omstændigheder ret til at blive hørt, inden der foretages noget, der påvirker deres situation.”
I den gode sags tjeneste
Ifølge Jørgen Albæk Jensen er det helt misforstået, at det skulle kunne ændre ved en sags udfald, at den tiltalte handler i en god sags tjeneste, sådan som Inger Støjberg mener at have gjort ved at beskytte mindreårige piger, der tvinges ind i ægteskab med voksne mænd.
“Hvis vi accepterede det argument, så kunne en minister jo gøre hvad som helst og så bare sige, at det var i den gode sags tjeneste,” siger han.
“Det, der er karakteristisk for det, vi kalder et retssamfund, er, at man ikke kan gå længere, end man har fået lov til via lovgivningen. Ellers kunne man legitimere hvad som helst,” fortæller Jørgen Albæk Jensen
Også Peter Starup understreger, at det ikke er domstolenes opgave at tage stilling til moralske spørgsmål.
“Dommerne skal jo dømme efter loven, og det er jo det, de skal forholde sig til. Så selvom man måtte have sympati, så er det, Inger Støjberg har gjort, jo stadigvæk i strid med loven,” siger han.
