Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Flertal stemmer hende ud af Folketinget: Hvad gik rigsretssagen mod Inger Støjberg egentlig ud på?

Faktatjek 21. dec 2021  -  7 min læsetid
This describes the image
Foto: Den 13. december idømte Rigsretten forhenværende minister Inger Støjberg 60 dages ubetinget fængsel for brud på ministeransvarlighedsloven. I dag fik sagen flere konsekvenser, da et flertal i Folketinget erklærede hende for uværdig til at sidde i Folketinget. Dermed måtte hun omgående forlade folketingssalen, hvor hun havde fuldt debatten forud for afstemningen. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Den 13. december blev tidligere minister Inger Støjberg idømt 60 dages ubetinget fængsel for at have instrueret forvaltningen i uden undtagelse at adskille asylansøgende par, hvor den ene var mindreårig

  • Men på sociale medier er der tilsyneladende opstået forvirring om, hvad hun egentlig er dømt for

  • I mange opslag udtrykker brugere forargelse over, at domstolen har vurderet, at det er lovligt for voksne mænd at være gift med mindreårige piger

  • Men de har helt misforstået, hvad dommen går ud på

     

  • Sagen handler i virkeligheden om, hvordan myndighederne må agere overfor borgere. Det er nemlig ikke lovligt at lave generelle regler uden undtagelse, hvor de enkelte sager ikke vurderes individuelt

     

  • Dommerne har derfor ikke taget stilling til, om det er lovligt eller ulovligt for voksne at være gift med mindreårige i Danmark

Mandag den 13. december idømte Rigsretten forhenværende minister Inger Støjberg 60 dages ubetinget fængsel for at have instrueret forvaltningen i uden undtagelse at adskille asylansøgende par, hvor den ene part var mindreårig.

Dommen faldt efter en knap seks måneder lang rigsretssag.

I dag har Folketinget så stemt om, hvorvidt Inger Støjberg efter dommen fortsat er værdig til at sidde i Folketinget.

Konkret stemte politikerne om, hvorvidt hun dermed skulle forlade Folketinget. For stemte 98, imod stemte 18. Og med et flertal bag den beslutning må Inger Støjberg vinke farvel til sin titel som folketingsmedlem.

Efter rigsretsdommen opstod der på sociale medier forvirring om, hvad Rigsretten egentlig har forholdt sig til i sagen, og hvad Inger Støjberg egentlig er dømt for.

I et hobetal af opslag og kommentarer på sociale medier udtrykker brugere nemlig forargelse over, at Rigsretten nu har afgjort, at det er lovligt for voksne mænd at være gift med mindreårige piger i Danmark. Nogle hævder sågar, at den danske domstol ligefrem støtter idéen om barnebrude.



“I dag har højeste danske domstol belært os om, at sex med mindreårig er tilladt. Til gengæld er det strafbart at forsøge at stoppe det,” skriver en bruger på Facebook, hvis opslag har knap 1.000 delinger.

“De uvildige advokater, som støtter op omkring barnebrude hører ikke til i Danmark,” skriver en anden bruger.

Og i et facebookopslag fra kort efter dommens afsigelse, skriver Inger Støjberg selv, at hun blev “straffet for at forsøge at beskytte pigerne.”

Men Inger Støjberg er ikke blevet idømt 60 dages ubetinget fængsel for at beskytte barnebrude, men derimod for hendes måde at gøre det på. 

Sagen om Inger Støjberg handler nemlig ikke om, hvorvidt det er lovligt eller ulovligt for voksne at være gift med mindreårige i Danmark. I stedet handler den om forvaltning og om, hvordan offentlige myndigheder såsom ministerier må agere over for borgere i Danmark.

Brud på ministeransvarlighedsloven

I Danmark gælder der særlige regler for ministre. De regler er fastsat i ministeransvarlighedsloven.

Hvis en minister tiltales for overtrædelse af ministeransvarlighedsloven, sker det i Rigsretten, der er en særlig domstol, som kun behandler og afsiger domme i sager mod ministre.

I Inger Støjbergs tilfælde var hun tiltalt i Rigsretten for overtrædelse af ministeransvarlighedslovens paragraf 5, stk. 1, hvor der står, at en minister straffes, hvis vedkommende “forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham.”

Hvad er Rigsretten?

Rigsretten er en særlig domstol, der behandler og afsiger domme mod ministre, der er tiltalt for ulovlig embedsførelse.

 

Rigsretten har 30 medlemmer, hvoraf de 15 er valgt af Folketinget. Folketingets valg gælder for seks år ad gangen. De 15 medlemmer af Rigsretten, der ikke er valgt af Folketinget, er højesteretsdommere.

I rigsretssagen mod Inger Støjberg indgik 26 dommere, hvoraf 13 er højesteretsdommere og 13 er valgt af Folketinget.

 

Blandt de af Folketinget valgte dommere, der deltog ved retssagen mod Inger Støjberg, var fire dommere udvalgt af Socialdemokratiet, fire af Venstre, mens Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Konservative hver havde valgt en af de tilstedeværende dommere.

 

Stemmefordelingen blandt dommerne er efter en dom i Rigsretten offentlig. Af dommen mod Inger Støjberg fremgår det, at 25 ud af de 26 dommere fandt hende skyldig, og at 15 dommere mente, at hun skulle idømmes en ubetinget fængselsstraf. Ni dommere stemte for betinget fængsel, en stemte for bødestraf og en stemte for strafbortfald. Det fremgår dog ikke af dommen, hvilke dommere der stemte hvad.

 

Kilde: Folketinget og Rigsretten

Ministres pligter indebærer dels, at de ikke må lyve for Folketinget, og dels at de skal forvalte efter loven, forklarer Peter Starup, der er lektor ved Juridisk Institut ved Syddansk Universitet.

Og i sagen mod Inger Støjberg er det sidstnævnte, der har været på tale.

Ifølge dommen mod Inger Støjberg var det nemlig i strid med loven, da Udlændingeministeriet, der på daværende tidspunkt var under ledelse af Inger Støjberg, den 10. februar 2016 udsendte en pressemeddelelse, hvor der stod, at Inger Støjberg havde bedt Udlændingestyrelsen om “straks at sætte en stopper for,” at der fandtes mindreårige i det danske asylsystem med en voksen ægtefælle eller samlever. Med pressemeddelelsen instruerede hun forvaltningen i uden undtagelse at adskille asylansøgende par, hvor den ene part var mindreårig.

Artiklen fortsætter efter billedet.

This describes the image
Foto: Mandag den 13. december afsagde Rigsretten sin dom i sagen mod Inger Støjberg. Den tidligere minister blev kendt skyldig og idømt 60 dages ubetinget fængsel. Her er det Rigsrettens formand, Thomas Rørdam, der afsiger dommen. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix


Det ulovlige var ikke ønsket om at adskille mindreårige fra deres voksne ægtefæller. Og dommen mod Inger Støjberg betyder derfor heller ikke, at Rigsretten har vurderet, at det er ulovligt at beskytte unge piger, der mod deres vilje er gift med ældre mænd. Heller ikke selvom det er sådan, det udlægges rundt omkring på sociale medier og af Inger Støjberg selv.

Det ulovlige var, at Udlændingeministeriet ville adskille parrene uden undtagelse og uden at vurdere de enkelte sager individuelt.

“Problemet er den manglende partshøring og den manglende vurdering af hver enkelt sag. Ifølge menneskerettighederne og forvaltningsloven skal hver sag vurderes individuelt,” siger Peter Starup.

I Danmark må forvaltningen nemlig ikke sætte regel over skøn. Det betyder, at forvaltningsmyndigheder som ministerier ikke må gribe ind i borgernes rettigheder ved at lave regler, der gælder generelt og uden undtagelse for en hel gruppe af mennesker, og hvor der ikke foretages individuelle skøn eller vurderinger i hver enkelt sag.

Og det er netop, hvad Inger Støjberg instruerede myndighederne i at gøre, da hun meddelte, at alle asylansøgende par, hvor den ene part var under 18 år, skulle adskilles, lyder Rigsrettens vurdering.

“Selve det at skille parrene ad er jo et indgreb i deres familieliv, så det skal jo være velbegrundet. Og det har retten så vurderet, at det ikke var. Altså at det var ikke nuanceret nok. Den måde, man greb ind på, var for vidtgående,” forklarer Peter Starup.

Ingen undtagelser

Ifølge Rigsrettens dom har Inger Støjberg tilsidesat sine pligter som minister ved at overtræde dels Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) Artikel 8 og dels “almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, pligtmæssigt skøn og proportionalitet.”

Tiltalen mod Inger Støjberg

Af dommen fremgår det, at sagens anklagere havde rejst tiltale mod Inger Støjberg for:

 

”… overtrædelse af § 5, stk. 1, i lov nr. 117 af 15. april 1964 om ministres ansvarlighed ved som udlændinge-, integrations- og boligminister at være ansvarlig for, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar 2016 og indtil senest den 12. december 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministration, hvorefter der i et antal sager adskiltes ægtefæller og samlevende par indkvarteret i asylsystemet, hvoraf mindst den ene part var under 18 år, i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og under tilsidesættelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, pligtmæssigt skøn og proportionalitet samt forvaltningsrettens og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions krav til konkret og individuel partshøring, sagsoplysning og begrundede afgørelser.”

 

Kilde: Rigsrettens dom afsagt mandag den 13. december 2021

EMRK Artikel 8 handler om retten til privat- og familieliv. Ifølge paragraffen har “enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.” Det betyder, at myndigheder og forvaltning som udgangspunkt ikke må gribe ind i borgernes privat- og familieliv.

Men der er undtagelser. Myndighederne må nemlig gerne lave indgreb i både privat- og familieliv, hvis det sker i overensstemmelse med loven, eller hvis det for eksempel er for at forebygge forbrydelse eller for at beskytte andre rettigheder og friheder.

“Og det er klart, at det kan man kun vurdere, hvis man går ind og kigger på de enkelte sager,” siger Peter Starup.

For nogle kan det måske lyde underligt, at barnebrudes tvungne ægteskaber med voksne mænd kan være beskyttet af menneskerettighederne. Men det er først og fremmest vigtigt at hæfte sig ved, at ikke alle de adskilte par reelt lovmæssigt kunne karakteriseres som sådanne ægteskaber.

Artiklen fortsætter efter billedet

This describes the image
Foto: Tirsdag den 21. december stemte Folketinget om, hvorvidt Inger Støjberg fortsat er værdig som folketingsmedlem. Et flertal vurderede, at det ikke er tilfældet, og hun må derfor forlade sin plads i Folketinget. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix


“Der kunne vel nok være en mistanke om, at nogle af de her brude var blevet tvunget ind i ægteskaberne. Men man ved det ikke med sikkerhed, før man har vurderet de enkelte sager,” siger Peter Starup og peger på, at Rigsretten fandt, at der blandt de adskilte par, var flere par, der ikke lovmæssigt kunne være adskilt, hvis man havde vurderet deres sag for sig.

“Det er klart, at hvis man udelukkende kigger på alderen og adskiller dem, bare fordi den ene er under 18, og så ikke i tilstrækkeligt omfang undersøger, om der også er belæg for adskillelsen, men bare gør det uden videre, så hopper kæden af,” siger han og fortsætter: 

“Der er ikke noget til hinder for at skille et par ad, hvis man rent faktisk har en barnebrud, der reelt er blevet tvunget ind i ægteskabet. Men at lave en generel regel uden undtagelser, som Inger Støjberg gjorde, var unuanceret og for vidtgående.”

Jørgen Albæk Jensen, der er professor emeritus ved Aarhus Universitet, er enig i den vurdering.

“Hvis man adskiller et par, som egentlig også burde være adskilt, så er artikel 8 (i EMRK, red.) ikke overtrådt. Men så har man stadig overtrådt de forvaltningsretlige regler, fordi man under alle omstændigheder skulle have hørt folk, inden man gav sig til at adskille dem,” siger han og fastslår:

“Alle har under alle omstændigheder ret til at blive hørt, inden der foretages noget, der påvirker deres situation.”

I den gode sags tjeneste

Ifølge Jørgen Albæk Jensen er det helt misforstået, at det skulle kunne ændre ved en sags udfald, at den tiltalte handler i en god sags tjeneste, sådan som Inger Støjberg mener at have gjort ved at beskytte mindreårige piger, der tvinges ind i ægteskab med voksne mænd.

“Hvis vi accepterede det argument, så kunne en minister jo gøre hvad som helst og så bare sige, at det var i den gode sags tjeneste,” siger han.

“Det, der er karakteristisk for det, vi kalder et retssamfund, er, at man ikke kan gå længere, end man har fået lov til via lovgivningen. Ellers kunne man legitimere hvad som helst,” fortæller Jørgen Albæk Jensen

Også Peter Starup understreger, at det ikke er domstolenes opgave at tage stilling til moralske spørgsmål.

“Dommerne skal jo dømme efter loven, og det er jo det, de skal forholde sig til. Så selvom man måtte have sympati, så er det, Inger Støjberg har gjort, jo stadigvæk i strid med loven,” siger han.

Hvem er tidligere blevet erklæret uværdig til Folketinget?

D. 21 december skal Folketinget stemme om, hvorvidt den forhenværende udlændinge- og integrations- og boligminister Inger Støjberg erklæres uværdig til Folketinget. Bliver Inger Støjberg erklæret uværdig, mister hun sin plads i Folketinget.

 

Ifølge grundlovens paragraf 30 og 33 kan Folketinget erklære et medlem uværdigt.

 

§ 30 Stk. 1. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget. Stk. 2. Tjenestemænd, som vælges til medlemmer af Folketinget, behøver ikke regeringens tilladelse til at modtage valget.

 

§ 33 Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.

 

Kilde: Danmarks Riges Grundlov.

 

Kun fire folketingsmedlemmer er tidligere blevet dømt uværdige til at sidde i Folketinget efter de to paragraffer.

 

I 1957 mistede det færøske folketingsmedlem Thorstein Petersen sin plads i Folketinget, efter han blev idømt 40 dages fængsel ved Højesteret for at overtræde banklovgivningen.

 

I 1972 fandt Folketinget, at den radikale Arnold Christian Normann ikke længere var valgbar. Det skete efter en bilulykke, hvor to personer mistede livet og en blev alvorligt kvæstet. Ved dommen blev hovedansvaret for ulykken placeret hos Arnold Christian Normann.

 

I 1983 blev formanden for fremskridtspartiet Mogens Glistrup idømt tre års fængsel af Højesteret for skattesvig. Dommen fik et bredt flertal af Folketingets partier til at stemme ham ud.

 

I 1990 blev Fremskridtspartiets Hugo Holm smidt ud af både parti og folketing efter en voldsdom samme år.

Opdateret 22. dec 2021