Lektion 1: Sociale medier som kanal for nyhedsformidling
Introduktion
Forløbets første lektion har til formål at give eleverne indsigt i sociale medier som nyhedskanal. Her fokuseres der på, hvordan sociale medier adskiller sig fra traditionelle redaktionelle medier, blandt andet ved, at eleverne bliver introduceret for pressens grundlæggende opgave i samfundet. Lektionen vil ligeledes komme omkring, hvordan nyhedsformidling på sociale medier oftest ikke er underlagt presseetiske retningslinjer eller redaktionel kontrol. Hensigten er, at eleverne skal bruge deres viden om sociale medier som nyhedsformidler til at arbejde videre i dybden med sociale mediers indflydelse på medielandskabet og den offentlige samtale.
Det nødvendige materiale kan downloades nederst på denne side.
Læringsmål
• Forståelse for den frie presses rolle i et demokratisk samfund.
• Indsigt i presseetiske regler og redaktionelt ansvar.
• Refleksion over, hvordan nyhedsformidling på sociale medier adskiller sig fra nyhedsformidling i redaktionelle medier/i pressen.
• Kendskab til nyhedsinfluencere som fænomen.
Kernebegreber
• Pressen som den fjerde statsmagt.
• Medieansvarsloven og presseetik.
• Redaktion.
• Gatekeeping og Gatewatching.
• Nyhedsinfluencer.
Forberedelse
1) Gennemse baggrundsmateriale.
Baggrundsmaterialet skal tjene til, at læreren har forståelse for lektionens tema og besidder den tilstrækkelige viden for at gennemføre lektionens oplæg.
Du kan tilgå baggrundsmaterialet her.
2) Gennemse gruppeøvelser.
Under ‘Gruppeøvelser’ finder læreren en beskrivelse af de gruppeøvelser, som eleverne skal udføre i løbet af lektionen suppleret med stof, som sammen med elevernes input skal danne rammen for opsamlingerne i plenum. Bilag 1-2 printes ud og uddeles til eleverne under udførelse af gruppeøvelse 3.
Du kan tilgå gruppeøvelserne her.
PDF med bilag kan downloades her.
3) Gennemse slideshow.
Slideshowet fremvises for eleverne under gennemførelse af lektionen.
Du kan downloade slideshowet her: PowerPoint eller PDF.
4) Gennemse lektionsbeskrivelse.
Lektionsbeskrivelsen kan læreren bruge til at få overblik over lektionens målsætning, indhold og eksekveringsproces.
Gennemførelse
1) Introducer eleverne for lektionens tema (Slide 1).
◦ Sociale medier som kanal for nyhedsformidling.
2) Introducer eleverne for lektionens læringsmål (Slide 2).
◦ Forståelse for den frie presses rolle i et demokratisk samfund.
◦ Indsigt i presseetiske regler og redaktionel kontrol.
◦ Refleksion over hvordan nyhedsformidling på sociale medier adskiller sig fra nyhedsformidling i redaktionelle medier/i pressen.
◦ Kendskab til nyhedsinfluencere
3) Hold oplæg om offentligheden og den frie presses idégrundlag (Slide 3).
4) Eleverne udfører gruppeøvelse 1 (Slide 4).
◦ Inddel eleverne i to og to eller tre og tre og lad dem diskutere følgende spørgsmål:
a) Hvilken opgave gør den frie presse til den fjerde magtinstans ved siden af den lovgivende, udøvende og dømmende magt?
b) hvilke situationer kommer pressens magt til udtryk? Hver gruppe finder på to eksempler.
◦ Saml op i plenum.
5) Hold oplæg om presseetik (Slide 5).
6) Eleverne udfører gruppeøvelse 2 (Slide 6).
◦ Inddel eleverne i to og to eller tre og tre og lad dem udføre følgende opgaver:
a) Besøg Pressenævnets hjemmeside og klikker ind på kendelser.
b) Gennemlæs de seneste 10 kendelser
c) Hvilke begrundelser lægger Pressenævnet for dagen i dets afgørelser?
◦ Saml op i plenum.
7) Hold oplæg om redaktion på henholdsvis redaktionelle og sociale medier (Slide 7).
8) Eleverne udføre gruppeøvelse 3 (Slide 8-9).
◦ Inddel eleverne i grupper af to og to eller tre og tre og lad dem udføre følgende opgaver.
a) Tag udgangspunkt i bilag 1-2 som eksempler på nyhedsformidling fra uafhængige profiler (ikke tilknyttet et redaktionelt medie) på sociale medier.
b) Gennemse først bilag 1.
c) Diskuter i gruppen om historien ville have overtrådt presseetiske regler i et redaktionelt medie.
◦ Saml op i plenum.
a) Gennemse derefter bilag 2.
b) Diskuter i gruppen om historien ville have overtrådt presseetiske regler i et redaktionelt medie.
◦ Saml op i plenum.
9) Hold oplæg om nyhedsinfluencere (Slide 10).
10) Lad eleverne udføre øvelse 4 i grupperne eller diskuter spørgsmålene i plenum (Slide 11).
a) Konsumerer du selv nyhedshistorier fra nyhedsinfluencere eller andre uafhængige profiler på sociale medier?
b) Foretrækker de disse som nyhedskilde frem for traditionelle medier? Hvorfor/hvorfor ikke?
c) Hvorfor tror du, nogle foretrækker nyhedsinfluencere frem for traditionelle nyhedsmedier?
d) Hvorfor tror du, at det primært er unge, der følger nyhedsinfluencere, mens ældre holder sig til redaktionelle medier?
11) Opsummér lektionens læringsmål og lad eleverne komme med input (Slide 12).
◦ Forståelse for den frie presses rolle i et demokratisk samfund.
◦ Indsigt i presseetiske regler og redaktionelt ansvar.
◦ Refleksion over hvordan nyhedsformidling på sociale medier adskiller sig fra nyhedsformidling i redaktionelle medier/i pressen.
◦ Kendskab til nyhedsinfluencere som fænomen.
Tilgå baggrundsmaterialet her.
Download slideshow: PowerPoint eller PDF.
Download bilag: Download PDF her.
Download samlet lektion (uden slideshow): Download PDF her.
