Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Arbejder vi danskere for lidt?

Faktatjek 26. mar 2024  -  4 min læsetid
Tjekdet
Danskernes arbejdsindsats er jævnligt til politisk debat, ofte på statsministerens initiativ  Foto: Shutterstock
  • Statsminister Mette Frederiksen har flere gange langet ud efter danskernes arbejdsmoral og arbejdstid

  • Modsat peger SF på, at flere danskere knokler som aldrig før

  • TjekDet er derfor dykket ned i statistikkerne med to professorer - og danskernes arbejdsindsats udmærker sig faktisk på flere områder

Danskernes arbejdsmoral og arbejdstid kom igen til debat, da statsminister Mette Frederiksen holdt tale til Folketinget Præsidiums debatmøde

“Jeg er ikke sikker på, at alle skal gå hjem klokken 16 fra samlebåndet,” sagde Mette Frederiksen efter at have henvist til, at samlebåndene i Rusland kører 24 timer i døgnet.

Dermed genstartede statsministeren debatten om danskernes arbejdsmoral, som hun selv var med til at starte sidste år.

“Jeg kan godt høre tendenserne til det modsatte. At øget velstand skal veksles til mere fritid. Det er den høje arbejdsmoral, der har skabt vores velstand, det er den, der skaber vores muligheder. Det er sådan set det, og ikke så meget andet, der har skabt Danmark,” lød det dengang fra Mette Frederiksen til DI’s årsmøde i 2023.

Samtidigt kan man i et netop offentliggjort debatindlæg i Berlingske fra SFs politiske ordfører og skatteordfører, læse, at “flere danskere knokler som aldrig før”. 

Så hvad er egentlig op og ned i debatten om danskernes arbejdsmoral og arbejdstid?

Vores arbejdstid skraber bunden

Ser man på statistikken over antal arbejdstimer og sammenligner med andre lande uden yderligere kontekst, har Mette Frederiksen ret i, at danskerne arbejder mindre end mange sammenlignelige lande. Faktisk ligger vi næsten i bunden blandt de europæiske lande.

Den gennemsnitlige arbejdstid om året per person i Danmark er nemlig på 1.372 timer. Kun Tyskland ligger lavere med 1.341 timer. Grækenland og Polen er højdespringerne med henholdsvis 1.886 og 1.815 timer i gennemsnit om året. 

 

Men ifølge Bent Greve, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC, er der dog flere faktorer, der kan forklare, hvorfor Danmark skraber bunden med Tyskland, når det gælder antal timer lagt på arbejdspladsen.

“Vi har mange, der arbejder på deltid. Det drejer sig om, at vi har fået flere studerende, vi har fået flere ældre, der bliver på arbejdsmarkedet, og så har vi en højere andel kvinder på arbejdsmarkedet end mange andre lande. Og det er jo med til at trække gennemsnittet ned,” forklarer Bent Greve og fortsætter:

“Det er jo ikke noget problem, at vi har en gennemsnitligt lavere årlig arbejdstid, så længe det skyldes, at vi har mange ude på arbejdsmarkedet, der leverer et antal timer om ugen. Det her tal ville jo være højere, hvis for eksempel de studerende holdt op med at gå ud på arbejdsmarkedet.”

Bent Greve påpeger, at det mest optimale ville være at sammenligne den samlede arbejdstid per husstand om året for at få det mest retvisende og bedst sammenlignelige billede, men at den slags statistik er svær at opgøre. I en sådan statistik ville Danmark ligge meget højere, vurderer han. 

Også Thomas Bredgaard, der er professor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, vurderer, at husstandenes samlede arbejdstid ville være en bedre måleenhed, og at Danmark ville ligge højt i en sådan statistik.

I stedet kan man rette blikket mod det samlede antal timer, som danskerne arbejder (præsterede arbejdstimer), som ifølge Danmarks Statistik er steget siden 2008.

 

Ifølge Bent Greve hænger stigningen i den samlede arbejdstid sammen med, at arbejdsstyrken er vokset, men den illustrerer også, at vi faktisk arbejder ganske meget.

“Det ville jo ikke nødvendigvis være bedre for Danmark, at det gennemsnitlige antal timer per person om året steg, hvis den samlede arbejdstid gik ned. Derfor er det meget mere interessant at kigge på den samlede arbejdstid,” fortæller han.

Hårdtarbejdende børnefamilier

Selvom Danmark sammenlignet med andre lande ligger i bund målt på den gennemsnitlige arbejdstid per person, får man et andet billede, hvis man zoomer ind på bestemte grupper, som for eksempel de danske børnefamilier. Her ligger arbejdstiden i top sammenlignet med andre europæiske lande. 

I 2023 lavede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en analyse af den faktiske ugentlige arbejdstid per voksen i parfamilier med 0-14-årige børn i 27 EU-lande.

Her arbejder den enkelte forælder i gennemsnit 27 timer om ugen, og det er kun overgået af Grækenland med 28 timer og Portugal med 32 timer. 

Den høje arbejdstid i Danmark skyldes især, at begge voksne arbejder i langt de fleste parfamilier med børn, og at langt de fleste arbejder fuldtid.

Ifølge Bent Greve er det i høj grad udtryk for, at Danmark har valgt en arbejdsmarkedsmodel, der sikrer, at begge forældre i en familie kan være på arbejdsmarkedet. 

“Når begge i en familie kan være på arbejdsmarkedet, så kommer der til at være mere arbejdstid i børnefamilien. Derfor er nogle presset af, at begge gerne vil have et fuldtidsarbejde, begge vil gerne have et arbejdsliv, og begge vil gerne have et familieliv,” forklarer han.

Høj produktivitet

Hvis man i stedet for timetallet ser på danskernes produktivitet - altså hvor meget værdi vi genererer pr arbejdstime, er Danmark faktisk med helt i top

Produktiviteten kan findes ved at sammenholde BNP med antal arbejdede timer og justere for købekraft - og her bliver Danmark kun overgået af Norge, Irland og Luxemborg.

Ifølge Thomas Bredgaard viser det en slags “omvendt sammenhæng” forstået på den måde, at de lande med en meget høj gennemsnitlig arbejdstid også er de lande med den laveste produktivitet. 

“Det er et andet ord for, at vi har en høj effektivitet, når vi er på arbejde. Det hænger selvfølgelig sammen med vores høje lønniveau. Arbejdsgiveren skal også have noget ud af de timer, hvor medarbejderne er på arbejdspladsen. Og så har vi jo et højt teknologisk niveau på de danske arbejdspladser. Det at arbejde færre timer er jo i virkeligheden en velfærdsgode, som vi har kunnet tillade os, fordi vi har skabt en høj produktivitet,” fortæller han og tilføjer:

“Det viser, at det er lidt mere komplekst end, at man peger fingre af den enkelte og siger, at du skal arbejde nogle flere timer. Det her viser, at på trods af, at den enkelte måske gennemsnitligt arbejder få timer, så præsterer arbejdsmarkedet rigtig godt, og der er en høj produktivitet.”
 

 

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. 

Opdateret 12. apr 2024