Mette Frederiksen brugte forkert tal om Ruslands forsvarsudgifter

Faktatjek 22. mar 2024  -  3 min læsetid
This describes the image
Statsminister Mette Frederiksen (S) under debatmøde om situationen i Ukraine to år efter Ruslands invasion, på Christiansborg i København, tirsdag den 19. marts 2024. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • 40 procent af Ruslands BNP er nu krigsøkonomi

  • Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen til Folketingets Præsidiums debatmøde i tirsdags

  • Men det er ikke korrekt. Eksperter estimerer, at omkring 8-10 procent af landets BNP bruges på forsvarsudgifter

  • Statsministeriet har korrigeret udtalelsen efter TjekDets henvendelse

Tirsdag var statsminister Mette Frederiksen ude med kritik af, at Danmark hidtil har brugt for lidt på vores forsvar. Det skete under Folketingets Præsidiums debatmøde om, hvordan Danmark bedst støtter Ukraines frihedskamp. 

“Der er jo ingen tvivl om, at hvis man kigger på det historisk, synes jeg, at Danmark for længe har accepteret at ligge i læ af andre. Givet på grund af 2. Verdenskrig, hvor det var englænderne og amerikanerne, der til sidst reddede Europa, tror jeg, vi har haft en stærk tro på, at det ville ske igen, hvis ulykken ramte os. Det tror jeg sådan set stadigvæk på,” sagde hun og fortsatte.

“Men det ændrer ikke på, at den amerikanske kritik, som har været igennem mange år - og den er også fra præsident Biden - at Europa ikke gør nok under ét, og nogle af os i særdeleshed ikke har gjort nok. Den har været rigtig.” 

Dermed tapper Mette Frederiksen ind i debatten om, at flere europæiske lande, herunder Danmark, skal gøre mere for at leve op til NATOs mindstekrav om at bruge 2 procent af BNP på forsvaret, fordi russerne kun fortsætter med at opruste.

Derfra gik hun videre til at sige:

“40 procent af Ruslands BNP er nu krigsøkonomi.”

Det tal er efterfølgende blevet gengivet i DR’s morgenprogram P1 Morgen og i en artikel på tv2.dk.

Men Rusland bruger ikke 40 procent af landets BNP på krig, fortæller flere eksperter til TjekDet. 

Omkring 8-10 procent

Faktisk bruger Rusland langt fra 40 procent af landets BNP på militæret. Ifølge Den Internationale Valutafond estimeres Ruslands BNP til at ligge på 1.900 milliarder amerikanske dollars - svarende til 13.101 milliarder danske kroner

Hvor stor en del af BNP, Rusland bruger på militæret, findes der ikke helt præcise tal for, men eksperter vurderer, at det ligger omkring 8 procent. Det er det tal, der skal sammenlignes med NATOs krav om, at medlemslandene skal bruge 2 procent af BNP på militæret. 

 

Ifølge Niels Bo Poulsen, der er institutchef ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, regner man i almindelighed med, at Rusland nu anvender skønsvis 8 procent af sit BNP på forsvaret.

Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Institut for Ledelse og Organisation på Forsvarsakademiet, fortæller, at det er omkring 8-10 procent af landets BNP på forsvarsudgifter. 

EU’s rådspræsident, Charles Michel, sagde tidligere på måneden, at Rusland ser ud til “at bruge 6 procent af sit BNP på forsvar i år (2024, red.), mens EU stadig i gennemsnit bruger mindre end NATOs mål om 2 procent af BNP.”

Tallet 40 procent optræder dog i en anden sammenhæng. For ifølge eksperterne bruger Rusland omkring 30-40 procent af landets offentlige udgifter - eller statsbudgettet - på forsvaret. Men statsbudgettet udgør altså kun en del af Ruslands samlede BNP, hvorfor Mette Frederiksen udsagn ikke er korrekt. 

Forskel på statsbudget og BNP

BNP er en opgørelse af, hvor meget et land samlet set producerer. Det kan være forskellige ting, varer og tjenester. Det kan et land anvende til offentlig forbrug, privat forbrug, investeringer, eksport eller alt muligt andet.

 

Statsbudgettet handler om, hvad staten gør. Hvor mange skatter man opkræver, hvor meget man forbruger, hvor mange udgifter man har til overførsler og andre ting. Det vil sige, at der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem de to.

 

Et lands BNP vil altid være højere end statsbudgettet, fordi staten ikke kan have en højere indtægt, end den samlede indtægt er i samfundet, fordi skatten ikke er 100 procent. Så på den måde, så vil statsbudgettet være mindre.

 

Kilde: Jeppe Druedahl, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet

Mente budget, ikke BNP

TjekDet har spurgt Statsministeriet, hvad statsministeren bygger sin udtalelse på. I et mailsvar erkender Statsministeriet, at hun tog fejl.

“Statsministeren mente budget og ikke BNP. Det er bredt vurderingen, at Rusland har afsat omkring 40 procent af landets statsbudget til forsvar og sikkerhed. Rusland har dermed omlagt sin økonomi til en krigsøkonomi.”

Ifølge Mikhail Suslov, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, er det svært at angive præcist, hvad der tæller med i en krigsøkonomi. 

“Problemet med størrelsen af "krigøkonomien" er, at der ikke er nogen statistisk betydning i kategorien "krigøkonomi", fordi det er uklart, hvad der skal inkluderes i den, og hvad der skal ekskluderes,” siger han og tilføjer: 

“Hvis regeringen for eksempel køber en tank, udløser denne direkte militære udgift økonomisk aktivitet i hundredvis af andre relaterede sektorer, såsom metallurgi, og så går en ansat i denne sektor ud for at købe dagligvarer, hvilket igen øger detailhandelen, og så videre i det uendelige. Så hvor skal man trække en grænse og sige, at dette er en krigsøkonomi, og dette er det ikke?”

Opdateret 12. apr 2024