Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Overblik: Sådan har mænds barsel udviklet sig de seneste år

Indsigt 20. sep 2021  -  4 min læsetid
This describes the image
Mænd tog i gennemsnit 34 dages barsel i 2019 mod 30 dage i 2015. Særligt højtuddannede i byerne og ansatte i den offentlige sektor driver udviklingen. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
  • Et nyt forslag fra arbejdsmarkedets parter lægger op til, at danske fædre i fremtiden skal tage længere barselsorlov

  • Allerede i dag tager fædrene mere barsel end tidligere

  • I 2019 tog de i gennemsnit 34 dage mod 30 dage i 2015, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik

  • Det er særligt fædrene ansat i den offentlige sektor og de højtuddannede fædre i byerne, der trækker gennemsnittet opad

I sidste uge nåede Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening til enighed om en model for, hvordan barselsreglerne i Danmark i fremtiden kan tage sig ud.

Det sker på baggrund af et EU-direktiv fra 2019, som betyder, at hver forælder skal have ret til ni ugers øremærket barsel. Direktivet skal være implementeret i EU-landene senest i 2022.

Forslaget fra arbejdsmarkedets parter øremærker 11 ugers barselsorlov til fædrene mod de nuværende to uger. Dermed er der lagt op til, at fædre tager mere barsel, end det er tilfældet i dag.

Men hvordan står det egentlig til med danske fædres barsel? 

Mere barsel end tidligere

Allerede nu tager mænd faktisk mere barsel end tidligere. I 2019 tog fædrene i gennemsnit 34 dages barselsorlov, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Opgørelsen går tilbage til 2015, og det år tog danske fædre i gennemsnit 30 dage.

I samme periode er mødrenes gennemsnitlige barsel faldet fra 283 dage i 2015 til 280 dage i 2019.

En ældre opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at længden af fædres orlov steg fra 21 dage i 2007 til 25 dage i 2015. Her medregnes dog også fædre, som ikke har ret til barselsdagpenge, og tallene er dermed ikke sammenlignelige med de seneste tal. 

Endvidere viser en rapport fra Danmarks Statistik, at fædre med ret til barselsorlov holdt 19 dages barselsorlov i 2003 og 30 dage i 2013.

 

Højtuddannede tager mest barsel

Det er særligt højtuddannede mænd, der tager mere i barsel end tidligere, viser tal fra Danmarks Statistik

Fra 2015 til 2019 er antallet af barselsdage hos fædre med en lang videregående uddannelse steget med seks dage. Opgjort på uddannelsesniveau er det den gruppe, der har haft den største stigning i afholdte barselsdage. 

For fædre med en mellemlang videregående uddannelse er antallet af barselsdage steget med tre, mens udviklingen er gået i stå hos dem med en kort videregående uddannelse. For fædre med ingen uddannelse eller en ungdomsuddannelse er antallet af dage steget med henholdsvis to og tre dage.

Og for at forstå den udvikling er det ikke nok at se på fædrene, men også på mødrene, lyder det fra Anette Borchorst, der er professor i kønsforskning på Aalborg Universitet. 

“Vi ved, at de korttidsuddannede kvinder er dem, der har mindst lyst til at afgive barsel. Samtidig er det højtuddannede kvinder, der finder det mest positivt, at far tager barsel,” forklarer hun. 

 

Ud over højtuddannede drives udviklingen også især af de offentligt ansatte mænd.

Fædre ansat i den offentlige sektor tager nemlig markant flere barselsdage end dem, der er ansat i den private sektor. I 2019 tog mænd i den offentlige sektor i gennemsnit 54 barselsdage, mens mænd i den private sektor kun tog 29 dage. Kigger man på udviklingen siden 2015, er antallet af barselsdage for mænd i det offentlige steget med syv, mens det ligger på fire dage hos mænd i den private sektor.  

Forklaringen skal blandt andet findes i, at mænd ansat i den private sektor ofte er ansat på ringere vilkår, hvad barsel angår. Det forklarer Jakob Egholt Søgaard, der er adjunkt i økonomi ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet. Han har forsket i, hvilken betydning det får for kvinders og mænds videre karriere at blive forældre.

“I det private er det typisk sådan, at du skal have været ansat i en periode, før du har ret til at gå på barsel med løn. Der er en del mænd, som ikke lever op til de anciennitetskrav, og det betyder, at de vil opleve en større nedgang i deres indkomst ved at tage barsel,” siger han. 

 

Hans forskning peger på, at de ringere vilkår også er en del af forklaringen på, hvorfor fædre generelt tager så lidt barsel i forhold til mødrene. 

“Vores tal går ikke længere frem end til 2015, men dengang havde cirka 30 procent af fædrene ikke ret til løn under barsel. Derved kan de kun få dagpenge under deres barsel. Det er en medvirkende årsag til, at en del mænd ikke tager forældreorlov,” siger han. 

Lovgivning kan sætte skub i udviklingen

Den nuværende barselsmodel blev indført tilbage i 2002. De yderligere ni ugers øremærket barsel til fædrene, der lægges op til med det nye forslag, vil kunne sætte gang i udviklingen i forhold til flere overenskomster og mere ligestilling på arbejdsmarkedet, vurderer Anette Borchorst.

“Mekanismen har historisk set været, at man starter med barselsrettigheder med dagpengedækning i lovgivningen, og så forhandler man sig til løn i overenskomsterne. Hvis man får en lovgivning, vil der på de områder, hvor der ikke er en øremærkning nu, blive lagt pres på at hæve fra dagpenge til løn, så de mænd, der er mest i klemme, vil få bedre vilkår. Det har været mekanismen for kvinderne, og det tror jeg også, at det vil være for mændene,” siger hun.

Ifølge Jakob Egholt Søgaard giver forskningen dog ikke et solidt bevis for, at mere barsel til faren sikrer mere ligestilling på arbejdsmarkedet. Her er fordelingen af barslen nemlig ikke den eneste faktor, der spiller ind. 

Det er også et spørgsmål om, hvem der tager barnets sygedage, hvem der henter børnene fra institutionerne og lignende. Men det nye forslag kan måske ændre på familiernes tilgang til de spørgsmål, vurderer han.

“Erfaringerne fra de andre nordiske lande peger ikke på, at øremærket barsel er noget mirakelmiddel, men det kan måske på længere sigt flytte nogle normer og holdninger til, hvordan vi synes fordelingen skal være,” siger Jakob Egholt Søgaard. 

 
Opdateret 24. sep 2021