Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Forskere: DI sammenligner æbler og pærer i analyse af sygefravær

Faktatjek 17. dec 2023  -  6 min læsetid
This describes the image
Foto: Shutterstock
  • Hele 9.000 flere fuldtidsansatte kunne der hentes i det offentlige, hvis deres sygefravær var på niveau med privatansattes

  • Det er i hvert fald konklusionen i en analyse fra Dansk Industri

  • Men ifølge flere forskere er det en usikker konklusion at drage

  • For Dansk Industri har ikke været grundige nok til at tage højde for, at offentligt ansatte ofte har andre typer jobs end privatansatte. Og langt hen ad vejen kan det forklare, at ansatte i den offentlige sektor er mere syge

  • DI medgiver, at der er en usikkerhed i analysen, men de står ved konklusionen

“Det er begrænset, hvor anvendelig analysen fra Dansk Industri er. Det er ikke en skandale, de har lavet, men der er ting, som kunne være bedre uddybet.”

Sådan lyder dommen fra Lotte Bøgh Andersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, over Dansk Industris (DI) analyse fra oktober 2023 af sygefraværet i den offentlige og private sektor. 

Ifølge DI viser resultaterne, at der er et markant højere sygefravær i det offentlige, og de vurderer på baggrund af tallene, at der ville være 9.000 flere fuldtidshænder at hente, hvis sygefraværet i det offentlige kunne bringes ned på niveau med det private.

Analysen er også blevet beskrevet i Berlingske, blandt andet i lederspalten under overskriften: “Der raser tilsyneladende en epidemi i den offentlige sektor”.

Men flere forskere, som TjekDet har talt med, vurderer, at analysen er usikker.

DI tager nemlig ikke tilstrækkelig højde for, at der er væsentlige forskelle i jobfunktionerne i den offentlige og private sektor, som kan forklare i hvert fald noget af det højere sygefravær i det offentlige. Og havde DI korrigeret for det, ville forskellen i sygefraværet alt andet lige ikke være lige så markant, som DI finder frem til. 

“Og sygefraværsanalyser er bare virkelig svære at lave,” siger Lotte Bøgh Andersen. 

Sammenligner æbler og pærer

DI har brugt Statistikbanken på Danmarks Statistiks hjemmeside til at lave analysen ved at holde forskellige kategorier inden for arbejdsmarkedet op mod hinanden.

I det her tilfælde har DI udvalgt en række kategoriserede jobfunktioner som eksempelvis arbejde inden for sundhedsområdet samt undervisning og pædagogisk arbejde. De kategorier kalder Danmarks Statistik for DISCO-koder, og dem er der flere niveauer af, afhængigt af hvor detaljeret man vil gå ned i eksempelvis jobfunktioner. 

Herefter har DI så kigget på det gennemsnitlige antal sygefraværsdage hos henholdsvis private og offentligt ansatte - både overordnet og inden for de enkelte jobfunktioner.

DI når frem til, at ansatte i den offentlige sektor i gennemsnit havde 6,6 flere sygedage i 2021 end ansatte i den private sektor.

Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, har læst analysen. Ifølge ham er det umiddelbart en nøgtern analyse, men han påpeger, at sammenligningsgrundlaget er upræcist. Og det giver et skævvredet billede af forskellen i sygefraværet. 

DI har nemlig kun valgt at bruge de 2-cifrede DISCO-koder, og det betyder, at de sammenligner alle offentlige og private ansatte inden for en udvalgt jobfunktion. Det vil sige, at i jobfunktionen ‘arbejde , der forudsætter viden på højeste niveau indenfor inden for sundhedsområdet’ sammenligner de altså alle, der ikke arbejder under instruktion fra andre faggrupper inden for sundhedsområdet - lige fra sygeplejersken i det offentlige, der har skæve arbejdstider og overarbejde, til tandlægen i det private, der arbejder fra klokken 08.00 til 16.00.

Med andre ord skaber DI et meget bredt sammenligningsgrundlag, hvor de kommer til at sammenligne æbler og pærer, fordi de sammenligner medarbejdere, der sidder i forskellige stillinger og ikke nødvendigvis udfører lignende arbejdsopgaver, der ikke i samme grad er eksempelvis nedslidende eller psykisk belastende, forklarer Per Nikolaj Bukh. 

“Jo færre cifre, du har med i DISCO-koden, jo mere misvisende bliver sammenligningen. Tænk for eksempel på, hvor mange privatansatte der er på tand- og dyreklinikker, som man ikke finder i den offentlige sektor, hvor en stor del af de sundhedsansatte eksempelvis er sygeplejersker på offentlige hospitaler. Så man sammenligner en anselig masse mennesker, som laver noget andet end det, du egentlig sammenligner med ovre i den offentlige sektor.”

Vil hellere sammenligne æbler med æbler

Det samme påpeger Lotte Bøgh Andersen. Hun forklarer, at DI havde fået en mere præcis sammenligning, hvis de havde brugt 3-cifrede DISCO-koder. På den måde sammenligner man nemlig i højere grad æbler med æbler. 

“Det bliver æbler og pærer, når du har nogle brede kategorier, som det er i DI’s analyse, fordi så ligner de privatansatte og de offentligt ansatte hinanden mindre,” siger hun. 

Lotte Bøgh Andersen vurderer derfor, at der er stor usikkerhed forbundet med DI’s konklusion. Hun mener i stedet, at der er nogle klare fordele ved at bruge 3-cifrede DISCO-koder.

Men hvordan ville forskellen i sygefraværet i det offentlige over for det private se ud, hvis man bruger 3-cifrede DISCO-koder og tager højde for de mere detaljerede jobfunktioner?

“Der vil altid være usikkerhed forbundet med den her type opgørelser, men vi vil gerne stå på mål for, at potentialet ligger i den her størrelsesorden”

Per Nikolaj Bukh vurderer, at forskellen vil blive reduceret, hvis man tog højde for faktorer, der kan forklare forskellen i sygefraværet. 

Det bekræftes af en økonomisk analyse, som Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet lavede i 2018. Her har de også brugt tal fra Danmarks Statistik, men med de mere detaljerede 3-cifrede DISCO-koder.

Ved hjælp af koderne lavede Finansministeriet en såkaldt dekomponering. Det betyder populært sagt, at man undersøgte forskellen i sygefravær mellem det offentlige og private ved at inddrage de ansattes arbejdsfunktion, uddannelsesniveau, branche, køn, etnicitet og alder.

Finansministeriet nåede på den måde frem til, at forskellen i antal sygedage for en stor dels vedkommende kunne forklares med forskelle i arbejdsfunktion og medarbejdersammensætning. Helt konkret kunne 55 procent af forskellen mellem den kommunale og den private sektor forklares med forskelle i arbejdsfunktioner.

Når Finansministeriet alene så på det statslige område, kunne stort set hele forskellen i antal sygedage forklares med forskelle i jobfunktioner. Eller sagt på en anden måde; hvis man kompenserede for jobfunktionerne, var der stort ingen forskel på antallet af sygedage i henholdsvis staten og det private.

For regionerne kunne knap 60 procent af forskellen i sygefravær forklares på den måde.

DI har ikke lavet en tilsvarende dekomponering, som Finansministeriet gjorde i 2018. Hvis DI havde gjort det, er både Lotte Bøgh Andersen og Per Nikolaj Bukh overbeviste om, at forskellen i antal sygedage mellem den offentlige og private sektor ikke ville være så stor, som den fremstår i DI’s undersøgelse. Ingen af dem tør dog sætte tal på.

Ikke samme arbejdsopgaver

Selv ved de 3-cifrede DISCO-koder skal man ifølge begge forskere være varsom med at sammenligne sygefraværet. For selv ved de samme jobtitler kan arbejdsopgaverne være meget forskellige de to sektorer imellem. 

Lotte Bøgh Andersen nævner undervisning som eksempel. Opgaverne for de kommunalt ansatte grundskolelærere kan nemlig være hårdere at løfte end i privatskolerne. Privatskolerne kan for det første nemmere selv afgøre normeringerne i klasserne, og i mange tilfælde kommer eleverne fra hjem med stærkere ressourcer. 

“Derudover har mange lærere på folkeskoler en kæmpe opgave med inklusion, som de færreste lærere på privatskoler har,” siger Lotte Bøgh Andersen. 

Ifølge forskerne kan forskellen i sygefraværet altså langt hen ad vejen forklares med faktorer, som man teknisk set ikke kan tage højde for i en statistisk sammenligning. Nemlig, at arbejdsopgaverne i det offentlige og private ikke er de samme.

“Det at arbejde på et offentligt hospital under de arbejdsvilkår, som jo ikke kan være så meget anderledes, end de er, er mere nedslidende og stressende, og det fører helt legitimt til flere sygedage,” siger Per Nikolaj Bukh, mens Lotte Bøgh Andersen fremhæver undervisningsområdet.

“Det er sværere at bringe en folkeskolelærer i 1. klasse ned på et sygefravær, der svarer til en, som måske har undervisning på en privatskole. Det handler altså om at sammenligne nede i underbrancherne,” forklarer hun og påpeger, at det også har sine begrænsninger at gå for langt ned i underkategorierne.

Bliver det for detaljeret, bliver nogle af tallene i den private sektor meget små, forklarer hun og vender tilbage til pointen om at sammenligne æbler med æbler, ikke pærer.

“Problemet er, at hvis der ikke er æbler nok i den private sektor, så kan man ikke lave sammenligningen,” siger Lotte Bøgh Andersen.

Står på mål for potentialet

TjekDet har forelagt DI forskernes kritik og spurgt, hvorfor de ikke har gjort som Finasministeriet og anvendt 3-cifrede DISCO-koder, når det ifølge forskerne vil give en mere præcis sammenligning af ansatte i den offentlige og private sektor. 

Jakob Scharff, der er branchedirektør i DI, svarer i en mail, at der ifølge Danmarks Statistik er høj usikkerhed om estimaterne for sygefraværet i den private sektor, fordi dataene bygger på en stikprøve med cirka 2.700 svar, der fordeler sig over de forskellige jobfunktioner.

“Finansministeriets opgørelser har muligvis adgang til et andet og større datagrundlag, der giver bedre forudsætninger for at anvende mere detaljerede DISCO-koder,” skriver han.

Jakob Scharff medgiver, at der godt kan være forskelle på sammensætningen af medarbejdergrupper på tværs af det offentlige og det private inden for samme overordnede arbejdsfunktion.

This describes the image
Jakob Scharff, branchedirektør i DI. Foto: Sif Meincke

“Men det er svært at forestille sig, at forskellene på tværs af de 9 jobfunktioner, der sammenlignes i analysen, entydigt trækker i retning af en undervurdering af det private sygefravær,” skriver han i mailen.

TjekDet har opfølgende spurgt, om det er DI’s egen vurdering, eller om de har fået eksperter til at se på det.

Det er deres egen statistiske vurdering, svarer han. I analysen forudsætter de, at underkategorierne inden for de forskellige jobfunktioner er "nogenlunde ligeligt fordelt” på tværs af det offentlige og det private med hensyn til sygefravær.

“Det er svært at forestille sig, at vi inden for samtlige ni jobfunktioner har en overvægt af underkategorier med lavt sygefravær i det private,” skriver Jakob Scharff. 

TjekDet har også spurgt, hvorfor DI har angivet en specifik forskel i sygefraværet mellem den offentlige og private sektor og ud fra det konkluderet, at det svarer til et tab af 9.000 fuldtidsstillinger, når forskerne understreger, at det er svært at lave præcise sammenligninger af sygefravær i det private kontra det offentlige.

“Der vil altid være usikkerhed forbundet med den her type opgørelser, men vi vil gerne stå på mål for, at potentialet ligger i den her størrelsesorden,” svarer Jakob Scharff.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.

Opdateret 17. dec 2023