Pia Olsen Dyhr trækker i land: Vil “de fleste mennesker” hellere blive på arbejdsmarkedet end gå på pension, hvis de kan?
-
De fleste mennesker vil hellere blive på deres arbejdsplads end at gå på folkepension, hvis de kan
-
Sådan sagde SF's formand, Pia Olsen Dyhr, under åbningsdebatten i Folketinget 5. oktober
-
Det findes der dog ikke nogen dokumentation for
-
I de undersøgelser, der er lavet, er der nemlig ikke taget hensyn til, om folk rent faktisk kan fortsætte, når de bliver spurgt, om de vil fortsætte
-
Pia Olsen Dyhr fortryder sin formulering og erkender, at der er ikke er belæg for påstanden
“Hvis du spørger de fleste mennesker, vil de hellere blive på deres arbejdsplads, end de vil gå på folkepension, hvis de kan.”
Sådan lød den skråsikre påstand fra SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, fra talerstolen under Folketingets åbningsdebat første torsdag i oktober.
Det er politisk besluttet, at folkepensionsalderen skal stige, i takt med at vi bliver ældre, men med de nuværende arbejdsforhold og muligheder for tidlig tilbagetrækning ønsker SF ikke at lade den stige til mere end 69 år.
Og derfor ville Socialdemokratiets Anne Paulin gerne vide, hvordan SF i så fald har tænkt sig samtidig at finde de ekstra hænder på arbejdsmarkedet, der vil komme til at mangle, hvis pensionsalderen ikke hæves yderligere.
Men Pia Olsen Dyhr ser slet ikke noget problem. Hun kunne nemlig berolige Anne Paulin med, at præmissen for diskussionen er helt bagvendt. Dem, der kan arbejde, vælger jo ikke at gå på folkepension, forklarede hun.
Partiformanden har dog et problem med sin påstand. Ifølge to arbejdsmarkedsforskere, som TjekDet har talt med, findes der ikke belæg for at sige, at de fleste mennesker hellere vil blive på deres arbejdsplads end at gå på pension, hvis de kan.
SF kan heller ikke finde dokumentation for det, og Pia Olsen Dyhr erkender over for TjekDet, at hun formulerede sig forkert.
Kilde: TV fra Folketinget
Ikke dokumentation i forskningen
TjekDet rækker ud til SF dagen efter åbningsdebatten for at høre, hvordan Pia Olsen Dyhr ved, at de fleste mennesker hellere vil blive på arbejdsmarkedet end at gå på pension, hvis de kan.
Der skal dog gå noget tid, før de vender tilbage. I mellemtiden forsøger vi selv at finde dokumentationen.
Jeevitha Yogachandiran Qvist, postdoc ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, forsker i øjeblikket om netop tilbagetrækning. Hun er en del af projektet SeniorArbejdsliv, som er et samarbejde mellem Team Arbejdsliv, Aalborg Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsliv, der hører under Beskæftigelsesministeriet. De har spurgt +50-årige, hvornår de forventer at forlade arbejdsmarkedet endegyldigt.
Her svarede 23 procent i 2022, at de forventer at gøre det efter folkepensionsalderen - som i øjeblikket er 67 år og i 2030 hæves til 68 år. I 2018 var det 19 procent, så der er sket en lille stigning, men er dog stadig langt fra “de fleste mennesker”. Faktisk har 50 procent i 2022 svaret, at de forventer at forlade arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen.
Ifølge Jeevitha Yogachandiran Qvist er der derfor ikke belæg for påstanden, men hun vil dog gerne imødekomme Pia Olsen Dyhr så langt, at der er en stigende tendens til ønsket om at blive på arbejdsmarkedet.
“Og i den gruppe, som forventer at forlade arbejdsmarkedet før tid, finder du også langt størstedelen af dem, som ikke kan, og de skal nok ikke regnes med i Pia Olsen Dyhrs påstand,” siger Jeevitha Yogachandiran Qvist.
Kender ikke gruppens størrelse
I Jeevitha Yogachandiran Qvist og kollegernes undersøgelse er der ikke taget hensyn til, om folk rent faktisk kan arbejde efter pensionsalderen, som jo er den forudsætning, Pia Olsen Dyhr har med i sin påstand.
Per H. Jensen, adjungeret professor på Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet, har længe beskæftiget sig med emnet, og han deler årsagerne til tilbagetrækning op i forskellige kategorier.
Han skelner for det første mellem push, pull og jump. Push er, at man bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred, at man er uønsket eller lignende. Pull betyder, at man lader sig lokke ud, fordi det ikke kan betale sig at arbejde - for eksempel hvis man har en god pensionsopsparing.
Jump er, at man forlader arbejdsmarkedet, fordi man søger oplevelsesgevinster eller sociale gevinster som for eksempel at bruge tid med børnebørn, eller hvis ens partner er gået på pension.
“Når det så handler om årsager til at forblive på arbejdsmarkedet er der stay og stuck. Stuck handler om, at man bliver frem til eller ud over pensionsalderen, fordi man ikke har råd til at forlade arbejdsmarkedet, mens stay er, at man bliver, fordi det er dejligt at være der, fordi jobbet er spændende, eller relationen til kollegerne er god,“ siger Per H. Jensen og tilføjer:
“Jeg tror ikke, at nogen har data på, hvor stor stay-gruppen er i dag.”
Pia Olsen Dyhr fortryder formulering
Forskerne kunne altså ikke finde håndfast dokumentation for Pia Olsen Dyhrs påstand. Og da TjekDet får svar fra hende, er der heller ikke noget belæg at hente. I stedet anerkender hun, at det ikke er undersøgt, om de fleste danskere vil fortsætte med at arbejde efter pensionsalderen, hvis de kan.
“Det ærgrer mig derfor, hvis det har fremstået som en konstatering. Jeg skulle have formuleret min pointe klarere og med endnu større forbehold end et ”hvis”,” skriver Pia Olsen Dyhr i en mail til TjekDet.
Partiformanden tilføjer i mailen, at hun godt kan forstå, at folk har svært ved at se for sig, at de skal fortsætte på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen, selvom de har lyst
“Så det kræver, at vi sikrer et bedre arbejdsmiljø hele vejen igennem arbejdslivet, eksempelvis bedre mulighed for nedsat tid for seniorer, og så i øvrigt et stærkt sikkerhedsnet for dem, der bliver nedslidt.”
Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.
