Kan politikerne gå tidligere på pension end alle os andre? Både ja og nej

Er det egentlig retfærdigt, at Folketingets medlemmer kan gå på pension tidligere end alle os andre?

Det spørgsmål stilles i et yderst populært opslag, der i øjeblikket er i omløb på Facebook. Opslaget er en gengivelse af et opslag fra 2020. Samlet set er de to opslag delt knap 100.000 gange på Facebook.

“Hvordan kan det være, at man kan sidde i Folketinget og beslutte, at pensionsalderen nu er helt oppe på 73,5 år, når det ikke gælder for folketingsmedlemmer?”, står der i opslagene.

Men der er flere faktuelle fejl i dem. For det første har Folketinget ikke besluttet, at pensionsalderen er 73,5 år. Og for det andet følger folketingsmedlemmernes pensionsalder den øvrige befolknings. I hvert fald som udgangspunkt. For der er et par forbehold.

"Er det rimeligt?" spørger brugeren i det oprindelige opslag fra 2020. Ifølge hende har Folketinget besluttet, at danskerne først skal gå på pension, når de er 73,5 år, mens politikerne selv kan gå tidligere. Men opslaget indeholder fejl og mangler væsentlige nuancer. Foto: Skærmbillede af Facebook

Ikke pension som 73-årig

De fleste, der bor i Danmark, har ret til en pensionsydelse fra det offentlige, når de når en bestemt alder. Men der er flere faktorer, der er afgørende for, hvilken alder det så er.

Eksempelvis gælder der særlige regler for personer, der har været længe på arbejdsmarkedet - den såkaldte Arne-pension - og for personer, der er tæt på folkepensionsalderen, men som har en nedsat arbejdsevne - den såkaldte seniorpension. I begge tilfælde kan man forlade arbejdsmarkedet lidt tidligere, end hvis man kun har ret til den almindelige folkepension, som det er tilfældet for de fleste danskere.

Folkepensionsalderen har ændret sig over tid, og det er rigtigt, at politikerne lidt efter lidt har hævet den - blandt andet med det argument, at den forventede levealder bliver højere og højere. Men det passer ikke, at folkepensionsalderen på nuværende tidspunkt er 73,5 år, som det påstås i facebookopslaget.

Afkoblet fra virkeligheden? De fleste folketingsmedlemmer har faktisk haft et rigtigt arbejde

Folkepensionsalderen er individuel og afhænger af, hvornår man er født. Jo tidligere, man er født, des lavere er pensionsalderen. Eksempelvis kan man få folkepension som 66-årig, hvis man er født i 1954, mens man må vente, til man er 69, hvis man er født i 1970.

På nuværende tidspunkt er der ikke lavet lovgivning om, hvornår man kan gå på pension, hvis man er født senere end 1970. Men et skøn fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering lyder, at personer, der er født mellem 1992 og 1996 vil få en pensionsalder på netop 73,5 år. For personer født senere, vil den ifølge skønnet blive højere.

Og i strid med, hvad der står i facebookopslaget, så gælder folkepensionsalderen også for folketingspolitikerne - dog med et par væsentlige undtagelser.

Nogle kan gå tidligere

Det er ganske rigtigt Folketinget selv, der står for at indrette reglerne om medlemmernes pension. Og netop dét har historisk været en glohed kartoffel på Christiansborg. For selvom der løbende er blevet lagt tilføjelser, undtagelser og forbehold til de eksisterende regler, har flere partier i årevis tilkendegivet, at de ønsker en mere gennemgribende justering af reglerne. Tanken har især været, at medlemmernes pension skal minde mere om en almindelig lønmodtagers. Og flere gange har der tilsyneladende været aftaler undervejs. Men ingen af dem er hidtil blevet til noget.

Det efterlader politikerne i dag med lidt af et kludetæppe af en pensionsordning.

For det er rigtigt, at nogle folketingsmedlemmer har ret til at trække sig tilbage noget før, de når folkepensionsalderen. Det skyldes, at der i reglerne for politikernes pension skelnes mellem folketingsmedlemmer, der er valgt ind i Folketinget henholdsvis før og efter den 1. juli 2007.

Folketingsmedlemmer, der er valgt ind før, kan trække sig tilbage, når de bliver 60 år. Ifølge TjekDets gennemgang af de seneste tal gælder den ordning for 19 af de 179 nuværende medlemmer af Folketinget. Men det er ikke sikkert, at de dermed - hvis de vælger at gå som 60-årige - vil få ret til al den pension, de har opsparet.

Størrelsen på folketingsmedlemmernes pension afhænger nemlig af deres anciennitet. Jo længere, man har siddet i Folketinget, des mere får man udbetalt hver måned, når man går på pension. 

Man skal have været medlem af Folketinget mindst et år i alt for at få ret til noget som helst. Og et års anciennitet udløser knap 1.900 kroner om måneden i pension, mens de af Folketingets medlemmer, der får mest i folketingspension - de, der har været medlem i 20 år eller længere - får knap 33.000 om måneden i pension.

Men hvis et folketingsmedlem, der er valgt ind før den 1. juli 2007, vælger at gå som 60-årig, får vedkommende kun udbetalt folketingspension svarende til den anciennitet, de havde den 1. juli 2012. Pension, der er optjent herefter, kan først udbetales, når det forhenværende medlem når den aktuelle efterlønsalder.

Efterlønsalderen afhænger ligesom folkepensionsalderen af, hvornår man er født. Eksempelvis kan man, hvis man er født i 1956, gå på efterløn, når man er 62,5 år, mens personer, der er født i eksempelvis 1967, må vente, til de er 66 år.

Men de regler gælder altså kun for de medlemmer, der er valgt ind før skæringsdatoen. De resterende medlemmer, der altså er valgt ind efter 1. juli 2007, har tre muligheder.

Mulighed 1: Fuld pension ved folkepensionsalderen

I 2017 vedtog et flertal i Folketinget en lovændring, der gør, at folketingspolitikernes pensionsalder i dag følger folkepensionsalderen.

Det betyder, at folketingsmedlemmer, der er valgt ind efter skæringsdatoen den 1. juli 2007, må vente med at få deres fulde folketingspension udbetalt, til de når den folkepensionsalder, der - afhængigt af hvornår de er født - også gælder for resten af befolkningen.

Indtil lovændringen kunne politikerne allerede trække sig tilbage med den fulde folketingspension, de havde optjent, når de nåede efterlønsalderen.

Mulighed 2: Efterløn med tillæg men nedsat anciennitet

Men der er faktisk stadig mulighed for, at folketingsmedlemmerne kan trække sig tilbage, allerede når de når efterlønsalderen.

I så fald må de stadig vente med at få hele deres folkepension udbetalt, til de når folkepensionsalderen.

Indtil da kan de nemlig kun få den del, de havde anciennitet til den 1. juni 2017.

Oveni det får de dog et særligt tillæg, der gør, at den månedlige ydelse afhængigt af ancienniteten er lidt højere før folkepensionsalderen end efter.

Hvis eksempelvis en folketingspolitiker med to års anciennitet går på efterløn, vil vedkommende få 4.146 kroner om måneden indtil folkepensionsalderen. Men hvis en folketingspolitiker går på folkepension med to års anciennitet, vil vedkommende i stedet få 3.745 kroner om måneden. Der er altså et såkaldt ‘under folkepensionsaldertillæg’ på 400 kroner om måneden. Tillægget bliver højere, når ancienniteten stiger.

Ja, Mette Frederiksen har fået lønforhøjelse midt i coronakrisen – ligesom resten af Folketinget

Mulighed 3: Tidlig tilbagetrækning med nedsat pension

Er politikerne villige til at gå ned i pension resten af deres liv, kan de trække sig tilbage endnu tidligere.

Da lovgivningen om folketingsmedlemmernes pension blev ændret i 2017, blev der nemlig indført en slags kattelem i folketingsmedlemmernes pensionsvilkår. Den tillader folketingsmedlemmerne at trække sig tilbage, når de når den såkaldte pensionsudbetalingsalder, sådan som det generelt gælder for tjenestemænd.

Men det er ikke uden omkostninger. For hvis et folketingsmedlem vælger dén løsning, koster det et livsvarigt afslag i pensionen - det såkaldte førtidspensionsfradrag.

Fradraget er på op til 17 procent og bliver mindre, jo tættere på folkepensionsalderen man er, når man fratræder. Det mindste fradrag er på 1 procent.

Folketingets Oplysning har ikke tal på, hvordan de fire tilbagetrækningsmuligheder bliver brugt af Folketingets medlemmer, oplyser de i et mailsvar.

Facebookbruger står fast på kritik

TjekDet har forelagt de faktiske pensionsforhold for Mette Steen Larsen, der står bag det oprindelige facebookopslag med påstanden.

Hun anerkender, at der muligvis nuancer i opslaget og fortæller, at hun skrev, at pensionsalderen er 73,5 år, fordi hun havde besøgt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside, hvor hun kunne se, at det skønnes, at hendes børn vil kunne gå på folkepension, når de er 73,5 år.

Men hun fortæller også, at hun står ved sin kritik af folketingspolitikernes pensionsvilkår, som hun mener er for gunstige i forhold til resten af befolkningens - både hvad angår deres muligheder for at trække sig tilbage tidligt, og hvad angår de summer, de får udbetalt i pension.

“Hvorfor er der specielle regler for dem? Der er mennesker, der har arbejdet et helt arbejdsliv, som nu skal sidde for de der 10-12.000 i folkepension minus skat. Det er det, der gør mig hidsig,” siger hun og fortsætter:

“Jeg arbejder selv i hjemmeplejen. Og sidste vinter, hvor priserne steg på el og vand og mad, stod jeg med folk, der sad med petroliumslamper, og skulle bruge dem til lys, fordi de ikke turde at bruge strøm, for så havde de ikke råd til at leve.”

Hun mener også, at det er kritisabelt, at folketingsmedlemmerne selv fastsætter deres løn og pensionsforhold.

“Prøv at tænk, hvis du havde et job, hvor du selv kunne bestemme, hvornår du skal have lønforhøjelse. Det kunne jeg da også godt tænke mig,” siger hun.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.