Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Hvor stor forskel er der på Mette Frederiksens og 'den almindelige danskers' pension?

Faktatjek 27. okt 2022  -  5 min læsetid
This describes the image
Et viralt og forarget opslag på Facebook sammenligninger statsminister Mette Frederiksens og en 'almindelig' folkepensionists indkomst som pensionister. Men opslaget er ikke en retvisende sammenligning. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Efter bare 24 år som offentligt ansat kan Mette Frederiksen få 53.000 kroner om måneden, når hun en dag går på pension, mens Arne efter at have været ansat i det offentlige i 44 år må nøjes med 6.500 kroner

  • Sådan lyder budskabet i populært facebookopslag 

  • Men sammenligningen er ikke retvisende

  • De 6.500 kroner udgør nemlig kun grundsatsen af folkepension, og med mindre man har en anden indkomst, får man et eller flere pensionstillæg oveni

Det er uretfærdigt, at Mette Frederiksen efter knap 21 år i Folketinget kan indkassere 53.000 kroner om måneden i pension, mens ‘Arne’ - en fiktiv dansker - med 44 års offentlig ansættelse må nøjes med hele 46.500 kroner mindre, nemlig 6.500 kroner.

Nogenlunde sådan lyder teksten i et opråb mod politikernes pensionsordning, der lige nu deles heftigt på Facebook.

Og der er rigtignok stor forskel på, hvad en pensionist og Mette Frederiksen får i pension, men sammenligningen er ikke retvisende, vurderer forsker. Beløbet på 6.500 udgør nemlig kun grundsatsen for folkepension, og medmindre man har en klækkelig indtægt ved siden af pensionen, giver staten et eller flere tillæg oveni.  

This describes the image
Det virale opslag på Facebook, der sammenligner den indkomst, som statsminister Mette Frederiksen (S) og 'en almindelig folkepensionist' vil have, når de når folkepensionsalderen. I udgangspunktet er grundbeløbet for folkepension rigtignok omtrent 6.500 kroner. Men langt de fleste pensionister modtager foruden grundbeløbet også økonomiske tillæg. Foto: Skærmbillede fra Facebook

Kun få får 6.500 kroner

I udgangspunktet er grundbeløbet for folkepension rigtignok omtrent 6.500 kroner. Men langt de fleste pensionister modtager foruden grundbeløbet også økonomiske tillæg.  

Ifølge en opgørelse fra Ældre Sagen får 90 procent af pensionister det såkaldte pensionstillæg på op til 7.472 kroner om måneden for enlige og 3.800 for samlevende. Lidt over halvdelen af pensionisterne modtager det fulde pensionstillæg, mens 32 procent får et reduceret tillæg. 

Altså er det kun et fåtal, der alene modtager grundbeløbet. 

Og modtager man et reduceret eller intet tillæg skyldes det, at man har en anden indkomst ved siden af. Derfor er det ikke retvisende at konkludere, at en pensionist kun får 6.500 om måneden, fortæller Anna Amilon, seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

“Der er ingen, der kun har en indkomst på 6.500 om måneden. Der er nogen, som kun får 6.500 af staten, men så er det, fordi man har et job ved siden af, eller at man har en arbejdsmarkedspension.”

 

Tillægget bortfalder helt, hvis man som enlig har andre indtægter, der tilsammen overstiger 379.000 kroner årligt ved siden af folkepensionen. For samlevende er beløbet 464.700 kroner om året. 

Det vil sige, at pensionister, der kun modtager grundsatsen på 6.500 i folkepension, som minimum har en indkomst ved siden af folkepensionen på lidt over 31.000 kroner om måneden, hvis de er enlige, eller 38.725 kroner om måneden for samlevende. 

Sammenligningen havde været mere retvisende, hvis facebookopslaget tog højde for andre økonomiske tilskud for pensionister, forklarer Anna Amilon. 

“De, der har den laveste supplerende indkomst - hvis man ingen arbejdsmarkedspension har - vil typisk få både hele pensionstillægget og eventuelt også de andre supplerende tillæg som ældrecheck, varmetillæg og boligydelse,” siger hun.

“Desuden står der i opslaget, at ‘Arne’ har været offentligt ansat i 44 år, hvilket med al sandsynlighed må betyde, at han har en arbejdsmarkedspension ved siden af sin folkepension.”

Andre regler for politikere

Det er derimod ikke skudt helt ved siden af, at Mette Frederiksen står til at modtage 53.000 kroner om måneden i pension, når hun rammer alderen for folkepension. Helt præcist vil hun i skrivende stund modtage 53.777 kroner.

Det skyldes, at hun som folketingsmedlem og minister er berettiget til folketingspension og ministerpension. Det har alle andre, der har været folketingsmedlem og minister i øvrigt også.

Beløbsstørrelsen på både minister- og folketingspensionen er anciennitetsbestemt. Med andre ord får man flere penge, des længere man har siddet i Folketinget og været minister. 

Mette Frederiksen har siddet i Folketinget siden 2001, og hun kan derfor få den højest mulige sats på 32.336 kroner, som man får, hvis man har været folkevalgt i 20 år eller flere. Dertil har hun været minister i syv år, og det giver hende 21.441 kroner oveni, som er den næsthøjeste sats.

Fortsætter Mette Frederiksen som landets statsminister eller blot som minister efter valget, vil hun med al sandsynlighed krydse grænsen på otte år som minister, og så har hun ret til 25.729 kroner i ministerpension. På den måde vil hun i princippet være berettiget til 58.065 kroner om måneden. 

Men her stopper pensionsfesten så også. En politiker må nemlig ikke få udbetalt mere end 53.811 kroner i pension om måneden. 

Til gengæld kan Mette Frederiksen få sine 53.777 pensionskroner før de fleste. Fordi hun første gang er valgt ind i Folketinget før 1. juli 2007, er hun nemlig en del af den gamle ordning, der gør, at hun kan gå på pension og få sin fulde pension allerede som 60-årig. I 2017 blev de regler lavet om, så folketingspolitikere, der er valgt ind efter 1. juli 2007 følger resten af befolkningens pensionsalder.

Politikerne har dog stadig mulighed for at trække sig tilbage tidligere mod eksempelvis en nedsættelse af pensionsydelsen.

Vil ændre reglerne, men…

Opslaget er langtfra det første eksempel på, at politikernes lukrative pensionsordning møder kritik, og politikerne har da også ad flere omgange villet ændre pensionsvilkårene. 

Allerede i 2014 blev Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Konservative og SF ellers enige om at følge den såkaldte Vederlagskommissions anbefalinger, Kommissionen var netop nedsat for at komme med anbefalinger om politikernes løn- og pensionsvilkår.

Men da kommissionen i 2016 fremlagde sine anbefalinger, der blandt andet gik på at ændre politikernes pensionsmodel til en, der minder mere om en almindelig lønmodtagerordning, var der alligevel ikke flertal for at følge anbefalingerne. 

I december samme år præsenterede Medarbejder- og Kompetencestyrelsen opdaterede anbefalinger på baggrund af Vederlagskommissionens, som lød på en årsløn på 959.000 kroner og 17 procent arbejdsgiverbetalt pension. Det ville få politikernes samlede lønpakke til at falde med 32.000 kroner - fra 1.252.000 kroner til 1.220.000 kroner.

Indtil videre har politikerne dog ikke indgået en aftale. 

TjekDet har uden held forsøgt at finde frem til ophavsmanden bag opslaget.

Opdateret 27. okt 2022