Politikernes pension vækker harme, men hvornår kan de egentlig trække sig tilbage?
-
Politikernes pensionsforhold er alt for gode, lyder budskabet i talrige opslag på sociale medier
-
Kritikken lyder blandt andet, at politikerne har for let ved at opspare pension, at de får for meget udbetalt, og at de kan trække sig for tidligt tilbage
-
Men det er ikke helt korrekt, når det i flere opslag hævdes, at politikerne kan gå på pension tidligere end resten af befolkningen
-
De fleste politikere i Folketinget kan tidligst trække sig tilbage, når de når pensionsudbetalingsalderen, og den regel gælder alle danske tjenestemænd
-
Og vil de have hele deres folketingspension udbetalt, må de vente til folkepensionsalderen
Politikernes pensionsordninger er alt for fordelagtige.
Sådan lyder budskabet i en række opslag, der i øjeblikket deles flittigt på sociale medier. Til sammen har de tusindvis af delinger.
I opslagene kritiseres folketingspolitikere for at have givet sig selv alt for gode pensionsforhold. De kan på kort tid opspare klækkelige summer i pensionsopsparing, og kan gå pension tidligere end resten af befolkningen, lyder det blandt andet.
På Christiansborg er folketingspolitikernes pension en berygtet varm kartoffel, og selvom flere partier i årevis har tilkendegivet, at de ønsker at justere både pension og løn, har de ofte hængt i bremsen, når forslagene er kommet på bordet.
Så hvordan står det egentlig til med folketingspolitikernes pensionsvilkår i dag?
Kan ikke gå tidligere
I flere opslag kritiseres folketingspolitikerne for, at de har indrettet deres egne pensionsforhold sådan, at de kan gå på pension længe før den øvrige befolkning.
Men det er ikke helt rigtigt.
Reglerne for folketingsmedlemmers pension har ændret sig flere gange, så der i de nuværende regler skelnes mellem folketingsmedlemmer, der er valgt ind i Folketinget før og efter den 1. juli 2007.
Folketingsmedlemmer, der er valgt ind før, kan gå på pension som 60-årige og fra da af få udbetalt den særlige folketingspension. Hvad den indebærer, vender vi tilbage til.
Ifølge de seneste tal er det kun 42 af de nuværende 179 medlemmer af Folketinget, der kan få gavn af den ordning.
For de resterende folketingsmedlemmer, der er valgt ind efter skæringsdatoen, gælder der andre regler. Det giver dem tre muligheder.
Mulighed 1: Fuld pension ved folkepensionsalderen
I 2017 vedtog et flertal i Folketinget en lovændring, der gør, at folketingspolitikernes pensionsalder i dag følger folkepensionsalderen. Det betyder, at folketingsmedlemmer, der er valgt ind efter den 1. juli 2007, må vente med at få deres fulde folketingspension udbetalt, til de hver især når folkepensionsalderen, som også gælder for resten af befolkningen.
Folkepensionsalderen er individuel, fordi den afhænger af, hvornår man er født. Eksempelvis kan personer, der er født i 1954, gå på folkepension, når de er 66, mens personer, der er født i 1975, må vente, til de er 71 år.
Indtil lovændringen kunne politikerne allerede trække sig tilbage med fuld folketingspension, når de nåede efterlønsalderen - altså nogle år før folkepensionsalderen.
For at få krav på folketingspensionen, skal man samlet set have siddet i Folketinget i mindst et år, og størrelsen på pensionen afhænger af, hvor længe man har været medlem. Jo længere man har siddet i Folketinget, des mere får man udbetalt hver måned, når man går på pension.
Folketingsmedlemmer, der har siddet i Folketinget i et år, får godt 1.800 kroner i pension om måneden, mens de folketingsmedlemmer, der får mest i folketingspension - dem der har været medlemmer i 20 år eller længere - får godt 32.200 om måneden.
Mulighed 2: Efterløn med tillæg men nedsat anciennitet
På trods af lovændringen i 2017 er der faktisk stadig mulighed for, at Folketingets medlemmer kan trække sig tilbage, når de når efterlønsalderen.
Efterlønsalderen afhænger ligesom folkepensionsalderen af, hvornår man er født. For personer født i 1954 er efterlønsalderen mellem 60 og 61 år, mens den for personer født i 1975 eller senere er 67,5 år.
Men vil politikerne trække sig tilbage allerede, når de når efterlønsalderen, må de stadig vente med at få hele deres folkepension udbetalt, til de når folkepensionsalderen.
Indtil da kan de nemlig kun få den del, de har sparet op før 1. juni 2017.
Dog får folketingsmedlemmer på efterløn et særligt tillæg, der gør, at den månedlige ydelse afhængigt af anciennitet er lidt højere før folkepensionsalderen end efter.
Hvis eksempelvis en folketingspolitiker med to års anciennitet går på efterløn, vil vedkommende få 4.070 kroner om måneden indtil folkepensionsalderen. Hvis en folketingspolitiker går på folkepension med to års anciennitet, vil vedkommende i stedet få 3.676 kroner om måneden. For tidligere folketingsmedlemmer med to års anciennitet er der altså et såkaldt ‘under folkepensionsaldertillæg’ på godt 390 kroner om måneden.
Mulighed 3: Tidlig tilbagetrækning med nedsat pension
Er politikerne villige til at gå ned i pension resten af deres liv, kan de trække sig tilbage endnu tidligere.
Med lovændringen i 2017 blev der nemlig indført en slags kattelem i folketingsmedlemmernes pensionsvilkår. Det betyder, at folketingsmedlemmer ligesom tjenestemænd kan trække sig tilbage, når de når den såkaldte pensionsudbetalingsalder.
Dog er betingelsen, at de affinder sig med et nedslag i deres pension resten af livet - det såkaldte førtidspensionsfradrag.
Fradraget er på op til 17 procent. Det bliver mindre, jo tættere på folkepensionsalderen man er, når man fratræder.
Da lovændringen blev vedtaget, var pensionsudbetalingsalderen fastsat til fem år før folkepensionsalderen. Det blev dog ændret senere i 2017, hvor den blev sænket til tre år før folkepensionsalderen.
For pensionsordninger, der er oprettet mellem 1. maj 2007 og 31. december 2017, er det dog stadig den gamle pensionsudbetalingsalder på fem år før folkepensionsalderen, der gælder.
Reglerne om mulighed for tilbagetrækning ved pensionsudbetalingsalderen mod livsvarigt nedsat pension gælder for alle danske tjenestemænd og er altså ikke en særegen regel for folketingsmedlemmer.
Borgmester- og ministerpension oveni
Folketingsmedlemmer, der enten er eller har været ministre, har ud over folketingspensionen også en ministerpension at se frem til, når de på et tidspunkt trækker sig tilbage.
Har man været minister i mindst et år, har man nemlig ret til den livslange ministerpension.
Det samme gælder folketingsmedlemmer, der tidligere har været borgmestre som eksempelvis Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, der har været borgmester i Viborg Kommune, eller Socialdemokratiets Nicolai Wammen, der har været borgmester i Aarhus Kommune. De to har også begge været ministre - Nicolai Wammen siddende finansminister og Søren Pape Poulsen justitsminister fra 2016 til 2019.
Og faktisk er de tre pensionsordninger - folketingspensionen, ministerpensionen og borgmesterpensionen - indrettet sådan, at de kan lægges oveni hinanden. Det betyder, at eksempelvis Søren Pape Poulsen og Nicolai Wammen kan indkassere pension fra alle deres tre funktioner.
Der gælder dog et loft for, hvor meget politikere kan få i pension - det såkaldte loft for tjenestemandspension. I øjeblikket er loftet frem til pensionsalderen godt 691.000 kroner om året frem til folkepensionsalderen og knap 644.000 derefter. Politikernes pension kan altså uanset hvad ikke overstige de beløb.